Ny havnepark og mere grønt skal løfte indgangen til Nordhavn

By & Havn har netop udskrevet en åben konkurrence om en ny park på knap 5.000 m² ved Nordbassinet og begrønning af et 700 m² stort areal langs Kalkbrænderihavnsgade.

I bunden af Nordbassinet mellem Marmormolen og Sandkaj skal By & Havn udvikle og anlægge en ny havnepark. Området ligger mellem Kalkbrænderihavnsgade og den tidligere Gittervej og rummer med sine knap 5.000 m² et stort potentiale for mange aktiviteter og funktioner. Samtidig skal et mindre areal på 700 m² langs Kalkbrænderihavnsgade ved Go Nordic-færgeterminalen begrønnes i sammenhæng til parken.

Med konkurrencen tager By & Havn fat på et af de sidste store byrum, der skal udvikles i tilknytning til Århusgadekvarteret. Ambitionen er at skabe et aktivt, urbant og grønt åndehul ved indgangen til Nordhavn – et sted, der både fungerer som forbindelse i hverdagen og som et byrum, man har lyst til at opholde sig i.

Fra transitrum til park

I dag fungerer områderne først og fremmest som transitrum, der bruges flittigt af beboere og besøgende på vej til og fra arbejde, bolig og det rekreative Nordhavn. Fremover skal havneparken fortsat være en vigtig forbindelse mellem Marmormolen og Århusgadekvarteret, men også en park i sig selv.

Opgaven lægger op til et byrum med plads til aktivitet, fællesskab og ophold. Her må gerne være energi og høj intensitet, men også grønne lommer, siddemuligheder og oplevelsesrige kig til vandet. Funktionerne skal spille naturligt sammen, og området skal fortsat være trygt og let at bevæge sig igennem for både gående og cyklister.

En del af begrønningen af Kalkbrænderihavnsgade

Havneparken skal ikke stå alene. Den er tænkt som en sammenhængende del af begrønningen af Kalkbrænderihavnsgade, og derfor skal arealet ved færgeterminalen også udvikles i tråd med den samlede landskabelige vision.

Det betyder, at beplantning, biodiversitet og robuste grønne løsninger skal tænkes på tværs af de to områder. Målet er et grønnere og mere sammenhængende forløb langs Kalkbrænderihavnsgade og videre ind i Nordhavn.

Grøn, frodig og robust

Målet er at skabe en urban havnepark, hvor beplantning og biodiversitet styrkes. Der lægges op til lagdelte grønne rum med hjemmehørende træer og buske, blomstrende urter og varierede opholdssteder, som både løfter naturoplevelsen og skaber læ mod den trafikerede Kalkbrænderihavnsgade.

Samtidig skal løsningerne kunne holde til det havnære miljø. Beplantningen skal være robust over for vind, salt og hyppig brug, og projektet skal udvikles med fokus på bæredygtighed, lang levetid og gode hverdagsløsninger.

Et sted med egenart og historie

Nordhavn rummer stærke fortællinger om havnens udvikling, og de spor skal kunne mærkes i den nye havnepark. To historiske elementer skal integreres i projektet, så områdets fortid bliver en aktiv del af det nye byrum.

Med den åbne konkurrence inviterer By & Havn alle til at komme med nye og nyskabende bud på, hvordan den sidste vigtige brik i Århusgadekvarteret kan falde på plads. Når havneparken og begrønningen langs Kalkbrænderihavnsgade er realiseret, bliver det et grønt løft af et område, som mange allerede passerer hver dag, og som fremover også skal være et sted, man vælger til.

Konkurrenceforslag skal indleveres senest den 18. maj 2026, og vi forventer at finde en vinder i begyndelsen af juni 2026.

Se det fulde konkurrenceprogram og diverse bilag her.

Pakhus 53 er færdigrenoveret - og historien sidder stadig i væggene

Fra duften af kaffe og varer fra fjerne kyster til moderne kontorer med højt til loftet, rå murstensvægge og udsigt over vandet: Pakhus 53 på Sundmolen er færdigrenoveret, men har stadig historien i behold.

Pakhus 53 på Sundmolen i Nordhavn er nu færdigrenoveret. Bygningen blev opført i 1955 af Københavns Havn og fungerede som lagerbygning for Det Østasiatiske Kompagni, hvor kaffe og andre varer blev opbevaret. I dag er det tidligere pakhus forvandlet til moderne erhvervslokaler, men husets historie er stadig nærværende i de rå murstensvægge, de bevarede detaljer og de store rum.

Det særlige ved Pakhus 53 er balancen mellem det rå og det moderne. Det, der er bevaret, giver huset en karakter, man ikke kan bygge sig til fra bunden. Samtidig er bygningen indrettet til nutidens arbejdsliv med moderne funktioner og mulighed for at skabe fleksible rammer til mange forskellige typer af virksomheder, som i Pakhus 53 vil kunne tilbyde deres medarbejdere optimale forhold.

Ejendsomdirektør, Henrik Steenstrup, By & Havn.

I renoveringen har ambitionen været at føre bygningen ind i nutiden uden at miste det, der gør den særlig. Pakhusets arkitektoniske karakter og robuste materialer er bevaret, samtidig med at huset er opdateret til tidssvarende krav til funktionalitet og arbejdsmiljø. Resultatet er en bygning, hvor fortid og nutid står side om side.

Beliggenheden på Sundmolen er også en del af fortællingen. Fra huset er der udsigt over vandet, og som en del af transformationen er der desuden etableret en ny etage og en stor tagterrasse, der tilfører huset endnu en kvalitet og giver nye muligheder for ophold med udsigt over Nordhavn og Københavns Havn.

Klar til nye kapitler

Bag det færdige resultat ligger et omfattende projekt, der blandt andet har omfattet ændringer i forsyningsforhold, etablering af ny transformerstation og varmecentral, miljø- og ressourcekortlægning, genbrugsplan, energimærkning og forstærkning af eksisterende bærende konstruktioner med nye stålkonstruktioner.

Allerede inden Pakhus 53 stod helt færdigt, flyttede de første lejere ind, og der er fortsat mulighed for at blive en del af de særlige rammer på Sundmolen, hvor det gamle pakhus stadig rummer ledige lejemål for virksomheder, der søger moderne erhvervslokaler med sjæl og historie.

Se de ledige lejemål her

Hvad sker der på Den Gule Plads?

Måske har du lagt mærke til, at Den Gule Plads på Asger Jorns Allé i Ørestad Syd er vågnet fra sit vinterhi – og at der er sket noget på pladsen de seneste dage. Den Gule Plads har nemlig fået en ny teltoverdækning, som gør pladsen mere synlig og anvendelig til forårets og sommerens arrangementer.

Teltoverdækningen er endnu ikke helt færdig. Folkene fra Cirkus Panik Teltmageri arbejder i de kommende dage videre med de sidste justeringer – blandt andet af pælene, der holder teltdugen.

Ønsket om en overdækning kommer bl.a. fra Kultur Amager Vest/Ørestad Bibliotek, der sidste år arrangerede flere events på pladsen. Teltoverdækningen er det første skridt i en samlet indsats for at gøre Den Gule Plads mere indbydende og anvendelig.

By & Havn, Kultur Amager Vest/Ørestad Bibliotek, Ørestad Syd Borgerforening, de fire foodtrucksejere og Amager Skovhjælpere arbejder i fællesskab på at forbedre Den Gule Plads og forskønne arealerne omkring streetfoodvognene, så endnu flere beboere har lyst til at gøre brug af de midlertidige tiltag. Opgraderingen sker med henblik på de kommende to sommersæsoner, indtil beboer- og kulturhuset Byens Hus forventeligt står færdigt ved udgangen af 2027.

I de kommende uger fortsætter arbejdet med en mere synlig indgang til pladsen og andre forbedringer, som skal gøre de midlertidige tiltag omkring Den Gule Plads mere attraktive.

Har du selv lyst til at arrangere et event på Den Gule Plads, kan du søge midler via en eventpulje, som administreres af Ørestad Syd Borgerforening.

👉 Læs mere om Den Gule Plads og eventpuljen på byoghavns hjemmeside

Hold øje med kommende aktiviteter og events, som bl.a. annonceres i By & Havns nyhedsbreve.

I første omgang kan du komme med på en gåtur med bibliotekarerne Anita og Laura fra Ørestad Bibliotek, som tager en stak litteratur under armen og tager et kærligt kig på nogle af de skønne åndehuller og grønne områder i Ørestad Syd. Mødestedet er Den Gule Plads den 21. april kl. 17. Læs mere og meld dig til på Billetto.

Teltoverdækningen er produceret af Cirkus Panik Teltmageri, som har arbejdet på det i de seneste par måneder – selvfølgelig med gule detaljer som passer til Den Gule Plads.

Vær med når Kranparken åbner med opera under åben himmel

Torsdag den 23. april kl. 17 inviterer By & Havn til indvielse af Kranparken i Nordhavn ved Kalkbrænderiløbskaj med store operastemmer, taler, lette snacks, kaffe og vand. Alle er velkomne, og man er også meget velkommen til at tage sin egen picnickurv med.

Kranparken er Nordhavns nye park ved Kalkbrænderiløbskaj. Et nyt byrum med tydelige spor af stedets historie.

Parkens udformning er inspireret af det markante kranspor, som i årtier var en del af kajen, og som nu lever videre som en del af fortællingen i det nye byrum. Med indvielsen tages parken officielt i brug, når de grønne omgivelser danner ramme om en eftermiddag med taler, musik og fællesskab under åben himmel.

Opera i det fri

Indvielsen bliver markeret med en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når pianist Jacob Beck sammen med sopran Philippa Cold og tenor David Danholt fylder Kranparken med musik og store stemmer.
Philippa Cold er kendt for sin varme, dramatiske klang og sit intense nærvær, mens David Danholt med en international karriere på operascener i både Europa og USA bringer kraft, glød og elegance med sig. Fra klaveret binder Jacob Beck programmet sammen og ledsager de to sangere gennem operaens store følelser, dramatiske øjeblikke og finurlige fortællinger.

En eftermiddag i parken

Alle er velkomne til at deltage i arrangement – og det er naturligvis gratis at være med. Derudover byder By & Havn byder på lette snacks, kaffe og vand, men man er også meget velkommen til at tage sin egen picnickurv med og nyde eftermiddagen i parken.

Praktisk information

Kranparken ved Kalkbrænderiløbskaj, Nordhavn
Torsdag den 23. april kl. 17

225 år efter Slaget på Reden 2. april 1801: ”Vi har fundet Dannebroge og rester af dem, der ikke kom i land efter slaget.”

På bunden af Københavns havn er marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i gang med at lede efter spor fra vores fælles fortid. Undersøgelserne af de marinarkæologiske fortidsminder på havbunden sker som led i By & Havns anlægsarbejde af Københavns kommende stormflodssikring, Lynetteholm.

16 meter under overfladen, hvor sigtbarheden næsten nul, søger arkæologer meter for meter i det tunge dynd. De følger spor, der fører dybt ind i Danmarkshistorien. For lige her, hvor Lynetteholm skal ligge, gemmer det mørke vand på resterne efter en af Danmarks mest dramatiske dage. Her eksploderede og sank linjeskibet Dannebrog under Slaget på Reden den 2. april 1801. Klik på billedet nedenfor for at se video af fundet af en kanon.

Spor efter Slaget på Reden ved Lynetteholm

Havnebygmester i By & Havn, Hans Vasehus, følger det marinarkæologiske arbejde ved Lynetteholm med stor interesse og kalder det for essentielt, at havbunden undersøges grundigt for marinarkæologiske fund.

Vi oplever generelt en stor interesse for arbejdet med at anlægge Lynetteholm, men netop den marinarkæologiske del af projektet, er endnu ikke så bredt kendt, så jeg er glad for, at vi nu kan løfte sløret for en masse spændende fund her i området, som er med til at åbne folks øjne for, hvilken historie vi hviler på.

Havnebygmester & Anlægschef Hans Vasehus, By & Havn.

Undersøgelserne ved Lynetteholm kan give arkæologerne håndgribelige rester fra slaget, og håbet er, at udgravningerne i Københavns havn kan være med til at lægge nye lag på fortællingerne, fortæller Otto Uldum, der er marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og leder af udgravningen af Linjeskibet Dannebroge:

Nu kommer der et arkæologisk kildesæt til Slaget på Reden, og det er jo noget helt nyt. Det er ikke noget man har gravet i eller forsket i arkæologisk, indtil nu.

Otto Uldum, marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og leder af udgravningen af Linjeskibet Dannebroge.

”Vi har fundet Dannebroge - flagskibet, der eksploderede”

Arkæologerne har arbejde på udgravningen af Dannebroge siden slutningen af sidste år, og arkæologer er nu ret sikre på, at de har fundet Dannebroge, skibet, der eksploderede under slaget:

Positionen passer med oplysningerne fra dengang, om at skibet drev nordpå under slaget, og fundstedet her passer fint med oplysningerne om, hvor det eksploderede. Desuden passer tømmerdimensionerne fuldstændig til de tegninger, der findes af skibet, og den dendrokronologiske datering passer med skibets byggeår. Så vi har jo ikke nogen problemer med at tolke det som, resterne af et stort træbygget krigsskib, fordi det flyder med kanonkugler og stangkugler. Og ja, to kanoner har vi fundet.

Otto Uldum, marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og leder af udgravningen af Linjeskibet Dannebroge.

225 år efter: Første arkæologiske undersøgelser af slaget

Slaget er velbeskrevet i historiebøgerne. Her findes mange fortællinger om nationalfølelse og heltegerninger. Men ikke ret meget om de menneske, der oplevede - og døde - i det voldsomme søslag.

Det er første gang, at der er fortaget arkæologiske undersøgelse på de skibe, der gik ned under slaget, og arkæologerne ser det som en chance for at gøre historien konkret og måske også finde kilder, der kan bringe dem tættere på slagets virkelighed.

Vraget af Dannebrog er en fysisk kilde til den dag, hvor hundredevis af menige soldater og frivillige borgere mistede livet og til en historie, der rummer både rædsel og ødelæggelse.

Blandt flænset skibstømmer, knuste flasker, krudt og kugler, findes der måske også håndgribelige genstande, der kan kaste lys over historien om Slaget på Reden.
Arkæologien kan give os nogle genstande, som ikke findes på museerne i dag.
Samlingerne rummer nemlig oftest de pæne ting: Officerernes uniformer og pragtgenstande. Men på havbunden ligger rester af hverdagen: sko, flasker og små ejendele fra dem, der stod tættest på kanonerne, forklarer Otto Uldum:

Vi har fundet en del personlige ejendele. Sko og rester af beklædning, og en del småting som soldaterne har haft på sig; kridtpiber, uniformsmærker og våben. Og så har vi også fundet rester af en af de 19 personer, som mangler ifølge listerne.

Otto Uldum, marinarkæolog og udgravningsleder, Vikingeskibsmuseet.

Lynetteholms perimeter forventes at stå færdig sommeren 2026, og her vil 5000 københavnere få mulighed for at komme helt tæt på begivenhedernes centrum under en gåtur, hvor Vikingeskibsmuseets og By & Havns medarbejdere også vil stå klar til at fortælle om det store anlægsarbejde og de marinarkæologiske undersøgelser.

De marinarkæologiske undersøgelser omkring Dannebroge og Slaget på Reden ventes først helt afsluttet 9. maj.

Slaget på Rheden den 2april 1801 af Emil Normann

FAKTA: Marinarkæologiske undersøgelser ved Lynetteholm

I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport blev det kortlagt, at der var formodninger om marinarkæologiske interesser på havbunden i det område, hvor By & Havn anlægger Lynetteholm, herunder også i sejlløbet kaldet ’Svælget’ syd for Lynetteholm. By & Havn har som bygherre og i tråd med museumsloven afholdt udgifterne til, at Vikingeskibsmuseet kan identificere, undersøge og bjærge kulturarvshistoriske værdier nær Lynetteholm.

Forud for anlægget er der gennemført en række indledende marinarkæologiske forundersøgelser på Lynetteholms areal (havbund). By & Havn har i alt afholdt ca. 100 mio. kr. til de indledende marinarkæologiske forundersøgelser, herunder forundersøgelser i Svælget. I Svælget har man blandt andet fundet verdens største kogge fra 1400-tallet.

2. april 1801

Københavns havn står stille. Men kun et øjeblik. En enorm britisk flåde med den berømte viceadmiral Nelson i spidsen gør klar til at angribe byen. De har ligget nogle dage i Øresund, og nu gør de sig klar til et angreb på hovedstaden. Den engelske flåde sejler ind Kongedybet syd fra med i alt 39 skibe udstyret med tunge kanoner. 12 af skibene er store linjeskibe, der med deres mange kanoner kan sejle på linje efter hinanden og på den måde skabe en sejlende mur af skibskanoner, vendt mod fjenden. Efter dem følger mindre fregatter og tunge bombeskibe. I alt har briterne 1270 kanoner med i slaget.

I København har der været stor travlhed siden midt i marts, hvor de første rygter om et forestående angreb begyndte at svirre. Og for bare et par dage siden hørtes en svag kanontorden. Det var den britiske flåde, der tvangs sig forbi Kronborg og nu var der ingen tvivl. Englænderne var på vej.

Nu gælder det rigets overlevelse, og det er ikke bare soldater, der melder sig til kampen. Også fiskere, håndværkere og bønder melder sig frivilligt. Nogle når bare få timers øvelse inden slaget.

Tæt uden for havnen - på det der kaldes Københavns red, et lavvandet område, hvor store handelsskibe i fredstid trygt kan ankre op inden de sejler i havn - ligger nu den danske forsvarslinje.

Det en kæde af gamle, danske linjeskibe, der er lagt ud som flydende forter, de såkaldte blokskibe. Uden rigning - tovværk og høje master - men læsset med kanoner. I mellem de store, gamle skibe ligger pramme og tømmerflåder pakket med kanoner. Alle fartøjer i linjen er bundet til hinanden og sat fast med svære ankre. Den danske forsvarslinje kan dermed ikke flytte sig, men bare håbe på, at de kan holde stand med deres 833 kanoner mod fjendes 1270.

Midt i den danske forsvarslinje ligger krigsskibet Dannebrog, og det er ikke hvilket som helst skib. Det er nemlig herfra, at den danske kommandør Olfert Fischer skal lede de mere end 6000 mand, der udgør det danske forsvar.

Klokken 8 giver den engelske viceadmiral signalet: Gør klar til kamp. Og klokken 9.45 begynder angrebet. De engelske skibe glider ind i Kongedybet fra syd.

Inde på kajer, balkoner og altaner står tusinder af københavnere. De ser til. De venter.
Klokken 10.15 lyder det første danske skud. Et brag – og så et inferno. Snart er Kongedybet et helvede af røg, ild og splinter, der flyver gennem luften og gennemborer og lemlæster soldaterne.

De mange tilskuere er skuffede, fordi røgen er så tæt, at man ikke kan se slagets gang.

Slaget udvikler sig meget hurtigt til en brutal, blodig og tæt kamp, hvor linjeskibene ligger med få hundrede meters afstand og skyder kanonsalver mod hinanden.

Dannebrog er hovedmålet for Nelsons angreb og beskydes af to britiske linjeskibe. Hurtigt bliver situationen ombord meget alvorlig. Kuglerne fejer det øverste dæk rent for kanoner og mandskab, der er mange sårede og dræbte og skibet rammes nu også af fjendens brandbomber, og der opstår ild ombord. Mandskabet kæmper nu mod både flammerne og beskydningen.

Det store linjeskib Sjælland er sønderskudt og driver som et spøgelsesskib gennem røg og ild, mens andre skibe driver mod kysten. Prøvestenen, Wagrien, Jylland – ét for ét falder de. Dannebroge står i flammer. Englænderne kan til at begynde med ikke få ram på de lave kanonpramme, de skyder simpelthen for højt, og de danske kanonpramme gør stor skade på den engelske linje. Men efterhånden som de danske skibe svækkes, kan de engelske kanoner indstilles lavere og nu kommer også kanonprammene i heftig beskydning.

Den engelske admiral Parker ligger med sine skibe længere ude i sundet. Men gennem den tætte kanonrøg kan han ikke se, hvordan slaget udfolder sig og omkring kl. 13 frygter han, at slaget måske er tabt. Han sender derfor signal om øjeblikkelig tilbagetrækning. Men viceadmiral Nelson ignorerer ordren med de berømte ord: “Jeg har kun ét øje – jeg har ret til at være blind nogle gange”. Han holder så kikkerten til sit blinde øje, siger: ”Jeg kan ikke se noget” og fortsætter kampen.

Der bliver længere og længere mellem lyden af de danske kanoner og kl. 14 er den danske linje tæt ved at bryde sammen. Flere af de danske skibe er nu erobret af englænderne og mandskabet taget til fange. For at få danskerne til at overgive sig, sender Nelson et trusselsbrev til kronprins Frederik, hvor han advarer om, at han vil brænde de danske skibe med besætningerne ombord, hvis skydningen ikke ophører.

Til sidst sender Nelson et brev til den danske kronprins Frederik. Han truer med at sætte ild til de danske skibe – med de sårede søfolk stadig ombord – hvis ikke kampene stopper.

Klokken 16 indgås våbenhvile og slaget er dermed slut. Københavns Red er på få timer forvandlet til et hav af vragdele og døde. Dannebrog driver nord på og kl. ca. 16.30 eksploderer skibet med et øredøvende drøn, der kan høres over hele byen.

Tabstallene er overvældende. Englænderne mister ca. 255 mand og mere end 700 er sårede. Men de danske tabstal er endnu voldsommere. I løbet af slaget dør ca. 368 mand og 642 sårede føreres fra skibene til kvæsthuset. I dagene efter dør mere end 100 mand af deres skader og langs øresundskysten driver både danske og engelske lig i land. Ingen kender med sikkerhed det fulde tabstal fra Slaget på Reden.

2. april 2026

225 år senere vender arkæologer tilbage til stedet, hvor slaget stod. De skal nu afsøge havbunden for sporene af livet ombord, og håber på at finde de ting og sager, der kan sætte mennesker på skibene.
Arkæologien kan give os nogle genstande, som ikke finde på museerne i dag. Samlingerne rummer nemlig oftets de pæne ting: Officerernes uniformer og pragtgenstande. Men på havbunden ligger rester af hverdagen: sko, flasker og små ejendele fra dem, der stod tættest på kanonerne, forklarer Otto Uldum:

Jeg tror og håber, at det er sådan nogle hverdagsgenstande. Proviantrester, ben af slagtedyr, diverse emballage; flasker og tønder til fødevarer. Og så personlige ejendele, som vi allerede har fundet nogen af og håber på at finde flere. Det er sådan noget som beklædning og småting som man har gået rundt med, måske uniformsdele, hvis man er heldig.
Og så har vi også fundet rester af en af de 19 personer, som mangler ifølge listerne.

De arkæologiske fund tilfører en dimension, som de skriftlige kilder og museernes pragtsamlinger ikke rummer. Det er nemlig ikke ting, der er skabt for at hylde eller imponere. De er rester af flertallets og giver bredere perspektiv og andre kilder til en historie, vi måske tror vi kender:

For det første skal vi holde muligheden åben for overraskelser. For det andet, så er der hensynet til den status, som fundet har. Netop fordi, det er den berømte begivenhed. Så alene det med hensynet til begivenhed, det fordrer sådan en skærpet indsats.

Otto Uldum, marinarkæolog og udgravningsleder, Vikingeskibsmuseet.

For arkæologen handler udgravningen af Dannebroge ikke kun om arkæologi, det handler om en begivenhed, der har formet Danmarks historie og selvforståelse. Slaget på Reden er en del vores nationale fortælling, skrevet ind i bøger, malet på lærreder og indgraveret i vores kultur. Derfor er hvert eneste fund - ifølge Otto Uldum - en vigtig kilde til at forstå vores fælles historie:

Hver gang vi siger en lille smule om en eller anden sko eller en eller anden knogle, så er det lige lidt ekstra vigtigt, fordi det faktisk er Slaget på Reden.

Otto Uldum, marinarkæolog og udgravningsleder, Vikingeskibsmuseet.

Alle fotos og undervandsvideo skal krediteres: Foto: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Øverst: Slaget på Reden: CW Eckersberg, 1806

Nr 2: Kanonkugle

Nr 3: Uniformsmærke

Nr 4: Slaget på Rheden den 2april 1801: Emil Normann

Nr 5: Dykker på vej i vandet

90 procent i mål: Lynetteholms anlægsaktiviteter i marts

Efter en frysende vinter er foråret ankommet, og arbejdet på Lynetteholm skrider planmæssigt frem. Her i slutningen af marts er hele 90 procent af stenarbejdet i hus, og oven vanden mangler kun 800 meter af nordlig stendæmning, før Lynetteholms omkreds bryder vandoverfladen hele vejen rundt.

Nyhedsbrev nr. 3, marts 2026

Velkommen til Lynetteholms anlægsnyhedsbrev. Nyhedsbrevet er udkommet hver måned siden januar 2022 og fortsætter frem til omkring september i år, hvor Lynetteholms perimeter efter planen er færdig.

Tæt på målstregen
Tilbage i november 2025 kunne vi her i nyhedsbrevet fortælle, at holdet bag Lynetteholm var nået 80 procent i mål med de stendæmninger, der skal udgøre omkredsen af Lynetteholm.

Siden da er arbejdet forløbet efter planen, og Lynetteholm er nu 90 procent i mål med det samlede stenarbejde.

I alt udgør projektet over 10 kilometer stendæmninger, når man medtager både Lynetteholms perimeter og de fremskudte strongpoints og stendæmninger, der skaber rammen om Lynetteholms kystlandskab mod Øresund.

Den vestlige stendæmning langs Trekroner Fort og den østlige mod Øresund er begge synlige over vandoverfladen. Det sidste stykke, der mangler oven vande, før omkredsen er intakt, er 800 meter af den nordlige perimeter langs med Kronløbet, som det ses på billedet her nedenfor.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Marts 2026-2-1600px

Når stenene er oven vande på den nordlige perimeter, udestår fortsat et arbejde med at bygge stendæmningen i højden. Det arbejde ventes færdig i september 2026. På modsatte side af stendæmningen ses Ydre Nordhavn og Københavns tre krydstogtterminaler (de hvide bygninger).

Lynetteholm_Dronedokumentation_Marts 2026-22-1600px

På ovenstående billede ses det fulde omrids af Lynetteholm, hvor 90 procent af alle sten nu er lagt. Mod Øresund ses de fremskudte stendæmninger og strongpoints/kystfremspring, som bliver den centrale del af Lynetteholms stormflodssikring – og som overtid vil omdanne sig til et 60 hektar stort kystlandskab ud mod havet.

Se også det hele fra oven i denne måneds dronevideo fra midt marts (klik på billedet nedenfor):

Tre kajer på vej
Som vi har beskrevet i de seneste nyhedsbreve, skal overskudsjord fra Nordhavn fragtes til Lynetteholm af vandvejen, når fase 2 åbner for jordmodtagelse omkring september i år. I den forbindelse er der tre nye kajer på vej, som skal bruges til jordsejladsen.

Den ene kaj udgør færdiggørelsen af den såkaldte Terminal 4-kaj, som ligger i forlængelse af Københavns tre eksisterede krydstogsterminaler på Oceankaj i Ydre Nordhavn. Terminal 4-kajen skal bruges til at laste den overskudsjord, som p.t. mellemoplagres i Ydre Nordhavn. På Lynetteholms-siden anlægges to nye kajer, hvor den mellemoplagrede jord skal sejles til fra Terminal 4.

Dispensation til støjende arbejde forlænget
I januar varslede vi, at anlægget af de to kajer ved Lynetteholm indebærer fundering af pæle i havbunden. I den forbindelse fik Lynetteholms entreprenør, Aarsleff, dispensation fra Københavns Kommune til at udføre støjende arbejde uden for normal arbejdstid frem til 31. marts 2026.

Pælefunderingen kommer til at vare lidt længere tid end først planlagt, og i den forbindelse har Københavns Kommune givet grønt lys til at forlænge dispensationen frem til den 31. maj 2026 i tidsrummet 06.00 – 18.00 på hverdage mandag til fredag samt lørdage og søndage.

Det støjende arbejde forventes ikke at blive udført hver dag, men vil finde sted i efter behov.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Marts 2026-32-1600px

Her ses placeringen af de to brokajer langs Lynetteholms nordlige perimeter, som skal anlægges på pæle.

Påsketid er sejlertid
I denne uge går vi ind i påskedagene, som også er lige med opstart af dette års sejlsæson. Som lystsejler skal du igen i år være opmærksom på Lynetteholms afmærkede arbejdsområder til søs og røde blink i Kronløbet.

Inden du stævner ud, så husk, at du på Lynetteholms hjemmeside kan få et overblik over arbejdsområderne til søs, og hvordan du skal navigere igennem Kronløbet ved ind – og udsejling af Københavns Havn. Du finder siden her: https://byoghavn.dk/lynetteholm/sikkerhed-for-sejlere/

Jordopfyldning Fase 1
Arbejdet med at fylde første fase af Lynetteholm op med overskudsjord fortsætter her i marts. Efter en vintersæson, hvor klapbroen ved Margretheholms Havn har haft åbninger kl. 10 og kl. 14, åbnes broen nu kl. 10, 12 og 14. Samtidig står broen som altid åben mellem kl. 16.00 til 07.00 på alle hverdage. Mens den i weekender og på helligdage er åben hele døgnet rundt.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Januar 2026-41-1600px

Åben klapbro januar 2026, hvor vinteren stadig var på besøg. Du kan læse mere om klapbroens åbningstider her via Den Danske Havnelods.

På forkant med EU-lovgivningen
Den 24. marts udsendte vi en nyhed om, at Lynetteholms jordmodtageanlæg ikke længere modtager jord fra bygge- og anlægsprojekter, der indeholder påvist PFAS under jordkvalitetskriterierne. De nye vilkår er fastsat af Københavns Kommune, og sikrer, at jodmodtagelsen er på forkant med implementering af EU-lovgivningen.

Du kan læse mere om det her: https://byoghavn.dk/jordmodtageanlaeg-lynetteholm-paa-forkant-med-eu-lovgivningen/

Fase 1 og fase 2
På anlægskortet er det vist, hvordan anlægget af Lynetteholm er opdelt i to faser.

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

Tidligere anlægsnyhedsbreve

2026

2025

2024

2023

2022

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde

Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jordopfyld mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Lynetteholm skal blandt andet fyldes op af overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan komme af med jorden klimavenligt – det vil sige med kort transportafstand fra byggeplads til jordopfyld.
I juni 2023 åbnede Lynetteholm for modtagelse af overskudsjord til Lynetteholms fase 1.
I november 2023 gik arbejdet med at anlægge Lynetteholms fase 2-perimeter i gang. Når fase 2-perimeteren er anlagt - forventeligt i 2026, kan Lynetteholm begynde at modtage jord til fase 2.

Læs mere om Lynetteholm på https://byoghavn.dk/lynetteholm/

Nu starter sejlsæsonen i Københavns Havn
– husk havnereglementet

Når sejlsæsonen begynder den 1. april, skifter Københavns Havn karakter og bliver igen et travlt, blåt byrum. Lige nu er der gang i forberedelserne i sejlklubberne, og i de kommende påskedage er der mange, som benytter lejligheden til at komme på årets første sejltur.

I Københavns Havn deler fritidssejlere, kajakker, turbåde, udlejningsbåde og erhvervstrafik de samme løb, kanaler og bassiner – ofte på begrænset plads.

Inden du stævner ud i din egen båd eller en udlejningsbåd, så sørg for, at du har planlagt din tur, tjekket vejrudsigten og at du kender dine egne evner til søs. Det er altid en god idé at besøge Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside ’De 5 sejlråd’. Følger du dem, er du mere sikker til søs.

Sejlads i den fælles havn

Det nye havnereglement for Københavns Havn er fastsat for at sikre, at sejladsen kan foregå sikkert og med respekt for både mennesker, fartøjer og havnens anlæg. Havnereglementet rummer en række kendte – men også nogle nye - regler og bestemmelser. Derfor er det vigtigt at få styr på reglerne, før du stævner ud.

Du finder det nye havnereglement her.

Københavns Havn er et fælles trafikrum, hvor mange forskellige fartøjer færdes side om side. Når alle følger sejladsreglerne og udviser hensyn, skaber vi de bedste forudsætninger for en sikker og velfungerende havn gennem hele sejlsæsonen.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Et grundlæggende princip i havnereglementet er, at al sejlads skal foregå med hensyn og agtpågivenhed. Det betyder, at føreren af et fartøj har ansvar for at tilpasse sin sejlads, så der ikke opstår farlige situationer eller unødige gener for andre.

Det indebærer, at:

der holdes til højre i farvandet, når fartøjets dybgang tillader det
der udvises særlig forsigtighed ved ind- og udsejling af løb, kanaler og bassiner
krydsning af trafikerede løb sker på en måde, så sammenstød undgås
sejladsen ikke bevidst bremses eller standses, hvis det hindrer den øvrige trafik.

Erhvervstrafikken i havnen – særligt i Kronløbet, Hovedløbet og Sluseløbet – har begrænset manøvreevne og må ikke unødigt forstyrres.

Der er fartgrænser i havnen

Fartgrænserne i Københavns Havn er fastsat for at undgå farlige situationer og beskytte andre fartøjer, havneanlæg og trafikanter på vandet. De gældende grænser er:

6 knob i Hovedløbet, Sluseløbet, Teglværksløbet og Kalkbrænderiløbet
(dog 4 knob inden for lystbådehavnenes dækkede værker)
6 knob i Kronløbet – 8 knob for registrerede erhvervsfartøjer
5 knob i Kalvebodløbet
4 knob i kanaler, sideløb og bassiner.

Hastighed må i kortere perioder overstiges, hvis det er nødvendigt for at opretholde manøvredygtighed. Uanset fartgrænserne gælder det altid, at sejladsen skal foregå på en måde, der ikke skaber ulempe eller risiko for andre. Bemærk i øvrigt, at Kronløbet er forlænget ned til Operaen.

Forbudte sejladsformer

Sejlads med sejl er som udgangspunkt forbudt i havnen, men tilladt i Svanemøllebugten og Kalkbrænderiløbet, Kongedybet og Margretheholms Havn, områder syd for Jernbanebroen samt i Teglværkshavnen for sejlbåde under 5 meter.

Derudover er vandscootere, jetski og lignende motordrevne fartøjer forbudt i hele havneområdet.

Krav til fartøjer og identifikation

For at sikre mulighed for tilsyn stiller havnereglementet krav til visse fartøjer:

Fartøjer på 15 meter eller derover samt fartøjer til kommerciel passagersejlads skal anvende AIS-transponder
Motoriserede fartøjer med en bredde over 2,5 meter skal kunne sejle mindst 6 knob i hovedløbet
Alle fartøjer med motor og/eller sejl skal være tydeligt mærket med navn eller hjemmehavn, så de kan identificeres fra land.

Fortøjning, ankring og ophold

Havnen er et aktivt trafikområde, og derfor er ophold reguleret:

Ankring er tilladt i Svanemøllebugten udenfor Kalkbrænderiløbet og lystbådehavnene
Ankring er som udgangspunkt ikke tilladt, medmindre det sker af sikkerhedsmæssig nødvendighed eller efter tilladelse
Fortøjning og henlæggelse af fartøjer kræver aftale med By & Havn, gæsteplads eller lystbådehavn
Efterladte, strandede eller uegnede fartøjer kan påbydes fjernet af havnemyndigheden.

Broer og passage

Passage af broer kræver opmærksomhed:

Broer åbnes ikke ved middelvind over 20 m/s.
Fartøjer uden egen fremdrift må kun passere broer med tilstrækkelig bugserhjælp
Slusen kan kun passeres af fartøjer op til 10,8 meters bredde og 53 meters længde.

Skader og uheld

Hvis der sker skader på havnens anlæg, bolværker eller andre fartøjer, skal man straks melde det til havnemyndigheden. Ved udslip af forurenende stoffer gælder særlige krav om øjeblikkelig underretning og oprydning. Du finder relevant kontaktinfo her.

Nyt fra bestyrelsen - 26. marts 2026

By & Havns bestyrelse har på møde 25. marts 2026 bl.a. behandlet følgende:

Bestyrelsen godkendte By & Havns årsrapport for 2025. Årets resultat er uddybet i særskilt nyhedsbrev
I forlængelse af årsresultatet for 2025 er selskabets langtidsbudget desuden opdateret og vil blive gjort tilgængeligt på selskabets hjemmeside.
Kvartalsrapportering for Lynetteholm for 4. kvartal 2025. Rapporten vil blive lagt på By & Havns hjemmeside. Anlægsarbejderne for Lynetteholms perimeter skrider fortsat planmæssigt frem og hele perimeteren forventes at være over vandoverfladen i løbet af 2. kvartal 2026.
By & Havns forsikringspolitik og status på compliance.
Rammer for markedsafprøvning af udvikling af Tunnelfabrikken i Nordhavn.
Proces for ansættelse af ny administrerende direktør.

Mødet var det første formelle bestyrelsesmøde for de tre nyudpegede bestyrelsesmedlemmer Kristine Ammitzbøll-Bille (udpeget af Københavns Kommune), Mikkel Skovgaard (udpeget af Københavns Kommune) og Thomas Pedersen (udpeget af medarbejderne i By & Havn).

By & Havns regnskab viser positiv egenkapital for første gang siden selskabet blev stiftet

By & Havn har i årsregnskabet for 2025 opnået en positiv egenkapital på 747 mio. kr. Det er første gang siden selskabets stiftelse i 2007 – og samtidig en milepæl, der er nået to år før planlagt i selskabets forretningsstrategi.

Den positive egenkapital er resultatet af et samlet overskud på 1.524 mio. kr. i 2025 samt en fortsat positiv udvikling i selskabets drift, investeringer og værdier. Samlet set markerer det en væsentlig milepæl for By & Havns økonomi og styrker selskabets langsigtede robusthed.

By & Havn er samtidig godt på vej til at indfri de øvrige målsætninger i forretningsstrategien for 2024-2027 – herunder at skabe forudsætningerne for en årlig omsætning på 1 mia. kr. og samlede ejendomssalg for 3 mia. kr. i strategiperioden.

Adm. direktør Anne Skovbro siger:

Jeg er rigtig glad for dette regnskab. Ikke alene har vi nået en positiv egenkapitel meget tidligere, end vi havde planlagt, men regnskabet viser samtidig, at vi er godt på vej til at indfri de ambitiøse målsætninger, som vi satte i vores forretningsstrategi fra 2024-2027. Det gør mig enormt stolt af, at den strategi, som vi sammen har lagt, virker og styrker selskabets aktiviteter og muligheder på den lange bane.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Den positive udvikling hænger blandt andet sammen med en stabil drift, stigende omsætning og værdireguleringer af selskabets aktiver. Samtidig har By & Havn arbejdet målrettet med at styrke sin økonomiske robusthed i en periode præget af udsving på rente- og ejendomsmarkederne.

Vi er mere konjunkturrobuste nu end tidligere, og jeg synes, at vi ligger et rigtig godt sted.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Med en positiv egenkapital og et styrket økonomisk fundament står By & Havn bedre rustet til de kommende års investeringer i byudvikling og infrastruktur.

Læs By & Havns årsrapport her

Kontakt: Kommunikations- og pressechef i By & havn, Kristian Wederkinck Olesen, tlf: 3053 5004

Jordmodtageanlæg Lynetteholm på forkant med EU-lovgivningen

Jordmodtageanlæg Lynetteholm, som drives af By & Havn, kan ikke længere modtage jord fra bygge- og anlægsprojekter, der indeholder påvist PFAS under jordkvalitetskriterierne. De nye vilkår er fastsat af Københavns Kommune, og sikrer, at jodmodtagelsen er på forkant med implementering af EU-lovgivningen.

Jordmodtageanlæg Lynetteholm modtager jord til opfyld af Lynetteholm, der er Københavns nye halvø og stormflodssikring, og som i fremtiden skal bidrage til en samlet stormflodssikring af Hovedstaden.

Jordmodtageanlægget åbnede i 2023 og modtager overskudsjord fra anlægs -og byggeprojekter i København og omegn indenfor rammerne af de tilladelser, som er fastsat af miljømyndighederne. Tidligere har By & Havn kunne modtage jord med indhold af PFAS, som overholder Miljøstyrelsens gældende jordkvalitetskriterier. Jordkvalitetskriterierne er grænseværdier for, hvornår jord er sundhedsmæssig forsvarlig og må benyttes til følsom anvendelse for mennesker.

Hovedparten af den jord, som i dag modtages på Lynetteholm, kommer fra arealer, hvor der ikke er PFAS-forurenet jord. Det betyder, at det kun er en lille del af den store mængde jord, som Lynetteholm årligt kan modtage, der vil blive afvist på baggrund af de nye vilkår.

På forkant med EU-lovgivningen

Det er Københavns Kommune, som har meddelt Jordmodtageanlæg Lynetteholm de nye vilkår gennem et påbud. Påbuddet er givet, for at man er på forkant med implementering af ny EU-lovgivning i dansk ret. Helt konkret vil EU udvide listen over prioriterede PFAS-stoffer fra 22 til 25 stoffer, og det afventes, at de tre nye stoffer bliver omfattet af Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier.

By & Havn er glad for de nye vilkår, der skaber klarhed og sikrer, at landets kommuner ikke længere kan anvise PFAS-forurenet jord til Lynetteholm

Vi er glade for, at vi i god tid sikrer, at vi lever op til EU's krav. Ændringen får ikke betydning for hovedparten af de jordmængder, vi årligt modtager fra København og omegns bygge- og anlægsprojekter.

Chef for landindvinding, Claus Schøsler, By & Havn,

Københavns Kommune fremsendte påbuddet til By & Havn den 25. februar 2026, hvor de nye vilkår trådte i kraft. By & Havn er i gang med at orientere anvisningskommuner om de nye, gældende vilkår for modtagelse af jord til Lynetteholm.

FAKTA: Anvisning af jord til Lynetteholm

Al den jord, som Jordmodtageanlæg Lynetteholm modtager, er anvist af den kommune, hvor jorden er gravet op.
Anmelderen af jordflytningen skal sikre, at jorden er analyseret og kategoriseret før flytning.
Formålet med analyserne er at kategorisere jorden efter forureningsgrad og forureningstype, så man kan finde ud af, hvilke anlæg der kan modtage jorden.
Fra februar 2026 modtager Jordmodtageanlæg Lynetteholm ikke længere jord, der indeholder påvist PFAS under jordkvalitetskriterierne
Du kan læse mere om betingelserne for at aflevere jord til Jordmodtageanlæg Lynetteholm her: https://byoghavn.dk/lynetteholm/jordmodtageanlaeg-lynetteholm/