Gravesæsonen er slut og opbygningen af stendæmningen omkring fase 2 er i gang: Lynetteholms anlægsaktiviteter i april

16. april 2024

Gravesæsonen er slut og opbygningen af stendæmningen omkring fase 2 er i gang: Lynetteholms anlægsaktiviteter i april

Fra 1. april er afgravningssæsonen for blødbund afsluttet, og afgravningen af blød bund genoptages først den 1. oktober. I de kommende måneder bliver der i stedet arbejdet på at anlægge den stendæmning - også kaldet perimeteren – der skal udgøre omkredsen af Lynetteholms fase 2. Der arbejdes både på den østlige og den vestlige perimeter, mens stykket mod nord afventer. 

Nyhedsbrev nr. 4, april 2024

Velkommen til Lynetteholms anlægsnyhedsbrev. Her får du sidste nyt om arbejdet med at anlægge Lynetteholm som halvø, kystlandskab og stormflodssikring mellem Refshaleøen og Nordhavn i Københavns Havn. 

’Holdet bag Lynetteholm’ – Nye vaner sparer CO2  

I første kvartal af 2024 har Per Aarsleff A/S, der står for at anlægge anden fase af Lynetteholm, søsat et nyt projekt, der har til formål at spare på brændstoffet til de lastbiler, dumpere, læssemaskiner, gravemaskiner og dozere, der er tilknyttet projektet. 

Målet var i første omgang at få maskinførerne til at dreje nøglen og stoppe motoren for at undgå unødvendig tomgangskørsel, men siden bød også maskinførerne ind med andre forslag til, hvordan maskindriften på byggepladsen yderligere kunne optimeres. Og til sammen har de forskellige tiltag betydet, at man i perioden fra 1. januar til 31. marts 2024 har sparet cirka 9.000 liter diesel svarende til 24 ton CO2 

En af de medarbejdere, der har været en del af projektet, er Christian Lorenzen, der siden november har siddet bag rattet i en de dumpere, der bringer blødsbundsmateriale fra skibene og ind i Lynetteholms fase 1 bassin. 

Læs mere om tomgangsprojektet her og se Christian Lorenzen fortælle om, hvordan de nye vaner har ændret hans arbejdsdag i denne måneds udgave af ”Holdet bag Lynetteholm” i videoen nedenfor: 

Anlægsaktiviteter i april 

På nedenstående kort er Lynetteholm opdelt i fase 1 og fase 2. Under kortet kan du læse mere om, hvilke anlægsaktiviteter, herunder jordopfyld, der planlægges gennemført i april.   

.  

FASE 1: JORDOPFYLDNING 

Lynetteholms jordmodtageanlæg, der åbnede i sommeren 2023, er fortsat i fuld gang med at modtage den overskudsjord, der transporteres på lastbiler fra byggepladser i København og omegn. 

På vej ud til jordmodtageanlægget benytter lastbilerne klapbroen ud for Margretheholms Havn. Du kan læse mere om klapbroen via Den Danske Havnelods. Som sejler skal du være opmærksom på broens lyssignaler, der har til formål at regulere skibstrafikken og sikre en sikker gennemsejling for alle, når broen er åben.  

Broens åbningstider er efter ønske fra havnens sejlere blev ændret, så broen åbnes fire gange om dagen i perioden fra maj til august, to gange om dagen i januar og februar og tre gange om dagen i de resterende måneder. Det betyder, at broen i april har tre daglige åbninger kl. 10.00, kl. 12.00 og kl. 14.00. 
Broen er desuden åben alle weekender samt hverdage fra kl. 16.00 til 07.00. 

default

FASE 2: ANLÆGSARBEJDET 

 
Arbejdet ved Levantkaj 

Arbejdsområdet ud for Levantkaj ventes fjernet inden sommerferien. For at gøre gennemsejlingen i Kronløbet bredere i forbindelse med opførelsen af Lynetteholm, er kajen blevet tilpasset. Der mangler fortsat noget arbejde på land, ligesom det nye molefyr endnu ikke er opsat – derfor er fyrbøjen ud for Levantkaj der stadig.  

I alt er et areal på godt 2100 m2 blevet fjernet for at sikre bedre sejladsforhold i indsejlingen til Københavns Havn. Det har gjort indsejlingen 75 meter bredere i området ud for Levantkaj, og er det nu muligt for erhvervssejladsen at rykke cirka 50 meter mod nord.  

default

Første afgravningssæson er gået planmæssigt 

Arbejdet med at afgrave blødt havbundsmateriale har været i gang siden slutningen af november 2023 og blev afsluttet den 31. marts. Til trods for at afgravningssæsonen blev lidt kortere end planlagt, er det lykkedes at fuldføre cirka 45% af gravearbejdet, og det forventes derfor, at den sidste del af blødbundsmaterialet kan graves op i løbet af den anden og sidste afgravningssæson, der ligger fra den 1. oktober 2024 til den 31. marts 2025. 

I forbindelse med gravearbejdet, bliver vandkvaliteten i området løbende overvåget, og i løbet af de kommende måneder vil en samlet rapport for første gravesæson i fase 2 ligge klar.  

For at sikre at sedimentfaner fra afgravningerne ikke spreder sig ind i Inderhavnen, blev der i januar etableret et såkaldt boblegardin mellem Refshaleøen og den sydlige bølgebryder ved Trekroner Fortet (på tværs af det tidligere Lynetteløbet). Boblegardinet i vandet fungerer ved, at en perforeret slange lægges på havbunden og ved hjælp af trykluft, sender bobler op igennem vandet, der fungerer som en barriere for sedimentfanerne. Nu hvor gravesæsonen er afsluttet, er boblegardinet slukket. 

I slutningen af januar måned blev der desuden udlagt et godt 1000 meter langt siltgardin, der har til formål at beskytte det ålegræs, der vokser nær Trekroner Fortet, mod aflejringer af sediment. Du kan læse mere om siltgardinet her. 

 

Opbygningen af den nye stendæmning er i gang 

Sideløbende med, at afgravningsarbejdet er afsluttet, er sandfyldningen gået i gang. Sandet, der er hentet ved Kriegers Flak, udlægges i det tracé, hvor perimeteren skal opføres, så stendæmningen står på et stabilt fundament. Arbejdet med at opbygge den stendæmning, der skal udgøre omkredsen af Lynetteholms fase 2, er også allerede i fuld gang. 

I forbindelse med arbejdet ved den vestlige perimeter blev der midt februar udlagt en flydespærre mellem Refshaleøen og sydlig bølgebryder. Den skal sikre, at fritidssejlere ikke sejler ind over arbejdsområdet, hvor store arbejdspramme ligger og arbejder, hvor siltgardin er udlagt og hvor stendæmningerne opføres under vandet. Se kort nedenfor. 

boblegardin

Arbejdet med at udlægge sand og opbygge den nye stendæmning foregår både om dagen og om natten, men skal naturligvis overholde Københavns Kommunes grænseværdier for støj fra bygge- og anlægsarbejde.  

I forbindelse med arbejdet kan der forekomme lys fra såvel skibe som indbringelseskajer, hvor sten læsses af og på. Belysningen er nødvendig for at sikre, at arbejdet kan udføres på sikker og forsvarlig vis – også efter mørkets frembrud. 

Til brug for de mindre arbejdsfartøjer er to midlertidige flydebroer blevet etableret ved Margretheholms Havn. Placeringen af de to broer kan ses på billedet herunder. 

Ny spildevandsledning i den vestlige perimeter 

I den vestlige del af stendæmningen skal der etableres en spildevandsledning for Hofor. Ledningen skal strække sig fra Refshalevej til Nordhavn, og for at sikre, at den kommer til at følge det tracé, stemdæmningen skal anlægges i, vil man midlertidigt placere nogle ledepæle, der skal fastholde spildevandsledningen i den korrekte position, indtil selve stendæmningen er anlagt.  

Ledepælene vil derefter blive fjernet igen.  

62

I forbindelse med arbejdet med den nye spildevandsledning bliver der også placeret en byggeplads ved Refshalevej, i det område, hvor spildevandsledningen skal tilkobles det eksisterende ledningsnet.  

I forbindelse med etableringen af byggepladsen, vil det være nødvendigt at banke spuns ned. Det arbejde vil foregå i perioden fra den 15. til den 26. april. 

Placeringen af ledepælene vil ske i løbet af maj måned. 

22-23

Endelig betyder arbejdet med spildvandsledningen, at Skudeløbet i øjeblikket er afspærret, fordi det bruges til midlertidig opbevaring af spildevandsrør. 

Indsejlingen til Skudeløbet er derfor afmærket med gule bøjer, som det fremgår af billedet herunder: 

skudløbet

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

 

Tidligere anlægsnyhedsbreve

 

2024

Januar 2024

Februar 2024

Marts 2024

 

2023

Januar 2023

Februar 2023

Marts 2023

April 2023

Maj 2023

Juni 2023

Juli 2023

August 2023

September 2023

Oktober 2023

November 2023

December 2023

 

2022

Januar 2022

Februar 2022

Marts 2022

April 2022

Maj 2022

Juni 2022

Juli 2022

August 2022

September 2022

Oktober 2022

November 2022

December 2022

 

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde 

  • Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
  • Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jordopfyld mellem Refshaleøen og Nordhavn.
  • Lynetteholm skal blandt andet fyldes op af overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan komme af med jorden klimavenligt – det vil sige med kort transportafstand fra byggeplads til jordopfyld.
  • I juni 2023 åbnede Lynetteholm for modtagelse af overskudsjord til Lynetteholms fase 1.
  • I november 2023 vil arbejdet med at anlægge Lynetteholms fase 2-perimeter at gå i gang. Når fase 2-perimeteren er anlagt, kan Lynetteholm begynde at modtage jord til fase 2.

 

Læs mere om Lynetteholm på https://byoghavn.dk/lynetteholm/

payoff