225 år efter Slaget på Reden 2. april 1801: ”Vi har fundet Dannebroge og rester af dem, der ikke kom i land efter slaget.”

2. april 2026

225 år efter Slaget på Reden 2. april 1801: ”Vi har fundet Dannebroge og rester af dem, der ikke kom i land efter slaget.”

På bunden af Københavns havn er marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i gang med at lede efter spor fra vores fælles fortid.  Undersøgelserne af de marinarkæologiske fortidsminder på havbunden sker som led i By & Havns anlægsarbejde af Københavns kommende stormflodssikring, Lynetteholm.

16 meter under overfladen, hvor sigtbarheden næsten nul, søger arkæologer meter for meter i det tunge dynd. De følger spor, der fører dybt ind i Danmarkshistorien. For lige her, hvor Lynetteholm skal ligge, gemmer det mørke vand på resterne efter en af Danmarks mest dramatiske dage.  Her eksploderede og sank linjeskibet Dannebrog under Slaget på Reden den 2. april 1801. Klik på billedet nedenfor for at se video af fundet af en kanon. 

Spor efter Slaget på Reden ved Lynetteholm

Havnebygmester i By & Havn, Hans Vasehus, følger det marinarkæologiske arbejde ved Lynetteholm med stor interesse og kalder det for essentielt, at havbunden undersøges grundigt for marinarkæologiske fund.

Vi oplever generelt en stor interesse for arbejdet med at anlægge Lynetteholm, men netop den marinarkæologiske del af projektet, er endnu ikke så bredt kendt, så jeg er glad for, at vi nu kan løfte sløret for en masse spændende fund her i området, som er med til at åbne folks øjne for, hvilken historie vi hviler på.

Havnebygmester & Anlægschef Hans Vasehus, By & Havn.

Undersøgelserne ved Lynetteholm kan give arkæologerne håndgribelige rester fra slaget, og håbet er, at udgravningerne i Københavns havn kan være med til at lægge nye lag på fortællingerne, fortæller Otto Uldum, der er marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og leder af udgravningen af Linjeskibet Dannebroge:

Nu kommer der et arkæologisk kildesæt til Slaget på Reden, og det er jo noget helt nyt. Det er ikke noget man har gravet i eller forsket i arkæologisk, indtil nu.

Otto Uldum, marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og leder af udgravningen af Linjeskibet Dannebroge.

”Vi har fundet Dannebroge - flagskibet, der eksploderede”

Arkæologerne har arbejde på udgravningen af Dannebroge siden slutningen af sidste år, og arkæologer er nu ret sikre på, at de har fundet Dannebroge, skibet, der eksploderede under slaget:

Positionen passer med oplysningerne fra dengang, om at skibet drev nordpå under slaget, og fundstedet her passer fint med oplysningerne om, hvor det eksploderede. Desuden passer tømmerdimensionerne fuldstændig til de tegninger, der findes af skibet, og den dendrokronologiske datering passer med skibets byggeår. Så vi har jo ikke nogen problemer med at tolke det som, resterne af et stort træbygget krigsskib, fordi det flyder med kanonkugler og stangkugler. Og ja, to kanoner har vi fundet.

Otto Uldum, marinarkæolog på Vikingeskibsmuseet og leder af udgravningen af Linjeskibet Dannebroge.

225 år efter: Første arkæologiske undersøgelser af slaget

Slaget er velbeskrevet i historiebøgerne. Her findes mange fortællinger om nationalfølelse og heltegerninger. Men ikke ret meget om de menneske, der oplevede - og døde - i det voldsomme søslag.

Det er første gang, at der er fortaget arkæologiske undersøgelse på de skibe, der gik ned under slaget, og arkæologerne ser det som en chance for at gøre historien konkret og måske også finde kilder, der kan bringe dem tættere på slagets virkelighed.

Vraget af Dannebrog er en fysisk kilde til den dag, hvor hundredevis af menige soldater og frivillige borgere mistede livet og til en historie, der rummer både rædsel og ødelæggelse.

Blandt flænset skibstømmer, knuste flasker, krudt og kugler, findes der måske også håndgribelige genstande, der kan kaste lys over historien om Slaget på Reden.
Arkæologien kan give os nogle genstande, som ikke findes på museerne i dag.
Samlingerne rummer nemlig oftest de pæne ting: Officerernes uniformer og pragtgenstande. Men på havbunden ligger rester af hverdagen: sko, flasker og små ejendele fra dem, der stod tættest på kanonerne, forklarer Otto Uldum:

Vi har fundet en del personlige ejendele. Sko og rester af beklædning, og en del småting som soldaterne har haft på sig; kridtpiber, uniformsmærker og våben. Og så har vi også fundet rester af en af de 19 personer, som mangler ifølge listerne.

Otto Uldum, marinarkæolog og udgravningsleder, Vikingeskibsmuseet.

Lynetteholms perimeter forventes at stå færdig sommeren 2026, og her vil 5000 københavnere få mulighed for at komme helt tæt på begivenhedernes centrum under en gåtur, hvor Vikingeskibsmuseets og By & Havns medarbejdere også vil stå klar til at fortælle om det store anlægsarbejde og de marinarkæologiske undersøgelser.

De marinarkæologiske undersøgelser omkring Dannebroge og Slaget på Reden ventes først helt afsluttet 9. maj.

FAKTA: Marinarkæologiske undersøgelser ved Lynetteholm

I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport blev det kortlagt, at der var formodninger om marinarkæologiske interesser på havbunden i det område, hvor By & Havn anlægger Lynetteholm, herunder også i sejlløbet kaldet ’Svælget’ syd for Lynetteholm. By & Havn har som bygherre og i tråd med museumsloven afholdt udgifterne til, at Vikingeskibsmuseet kan identificere, undersøge og bjærge kulturarvshistoriske værdier nær Lynetteholm. 

Forud for anlægget er der gennemført en række indledende marinarkæologiske forundersøgelser på Lynetteholms areal (havbund). By & Havn har i alt afholdt ca. 100 mio. kr. til de indledende marinarkæologiske forundersøgelser, herunder forundersøgelser i Svælget. I Svælget har man blandt andet fundet verdens største kogge fra 1400-tallet.

2. april 1801

Københavns havn står stille. Men kun et øjeblik. En enorm britisk flåde med den berømte viceadmiral Nelson i spidsen gør klar til at angribe byen.  De har ligget nogle dage i Øresund, og nu gør de sig klar til et angreb på hovedstaden. Den engelske flåde sejler ind Kongedybet syd fra med i alt 39 skibe udstyret med tunge kanoner. 12 af skibene er store linjeskibe, der med deres mange kanoner kan sejle på linje efter hinanden og på den måde skabe en sejlende mur af skibskanoner, vendt mod fjenden. Efter dem følger mindre fregatter og tunge bombeskibe. I alt har briterne 1270 kanoner med i slaget.

I København har der været stor travlhed siden midt i marts, hvor de første rygter om et forestående angreb begyndte at svirre. Og for bare et par dage siden hørtes en svag kanontorden. Det var den britiske flåde, der tvangs sig forbi Kronborg og nu var der ingen tvivl. Englænderne var på vej.

Nu gælder det rigets overlevelse, og det er ikke bare soldater, der melder sig til kampen. Også fiskere, håndværkere og bønder melder sig frivilligt. Nogle når bare få timers øvelse inden slaget.

Tæt uden for havnen - på det der kaldes Københavns red, et lavvandet område, hvor store handelsskibe i fredstid trygt kan ankre op inden de sejler i havn -  ligger nu den danske forsvarslinje.

Det en kæde af gamle, danske linjeskibe, der er lagt ud som flydende forter, de såkaldte blokskibe. Uden rigning - tovværk og høje master - men læsset med kanoner. I mellem de store, gamle skibe ligger pramme og tømmerflåder pakket med kanoner. Alle fartøjer i linjen er bundet til hinanden og sat fast med svære ankre. Den danske forsvarslinje kan dermed ikke flytte sig, men bare håbe på, at de kan holde stand med deres 833 kanoner mod fjendes 1270.

Midt i den danske forsvarslinje ligger krigsskibet Dannebrog, og det er ikke hvilket som helst skib. Det er nemlig herfra, at den danske kommandør Olfert Fischer skal lede de mere end 6000 mand, der udgør det danske forsvar.

Klokken 8 giver den engelske viceadmiral signalet: Gør klar til kamp. Og klokken 9.45 begynder angrebet.  De engelske skibe glider ind i Kongedybet fra syd.

Inde på kajer, balkoner og altaner står tusinder af københavnere. De ser til. De venter.
Klokken 10.15 lyder det første danske skud. Et brag – og så et inferno. Snart er Kongedybet et helvede af røg, ild og splinter, der flyver gennem luften og gennemborer og lemlæster soldaterne.

De mange tilskuere er skuffede, fordi røgen er så tæt, at man ikke kan se slagets gang.

Slaget udvikler sig meget hurtigt til en brutal, blodig og tæt kamp, hvor linjeskibene ligger med få hundrede meters afstand og skyder kanonsalver mod hinanden.

Dannebrog er hovedmålet for Nelsons angreb og beskydes af to britiske linjeskibe. Hurtigt bliver situationen ombord meget alvorlig. Kuglerne fejer det øverste dæk rent for kanoner og mandskab, der er mange sårede og dræbte og skibet rammes nu også af fjendens brandbomber, og der opstår ild ombord. Mandskabet kæmper nu mod både flammerne og beskydningen.

Det store linjeskib Sjælland er sønderskudt og driver som et spøgelsesskib gennem røg og ild, mens andre skibe driver mod kysten. Prøvestenen, Wagrien, Jylland – ét for ét falder de. Dannebroge står i flammer. Englænderne kan til at begynde med ikke få ram på de lave kanonpramme, de skyder simpelthen for højt, og de danske kanonpramme gør stor skade på den engelske linje. Men efterhånden som de danske skibe svækkes, kan de engelske kanoner indstilles lavere og nu kommer også kanonprammene i heftig beskydning.

Den engelske admiral Parker ligger med sine skibe længere ude i sundet. Men gennem den tætte kanonrøg kan han ikke se, hvordan slaget udfolder sig og omkring kl. 13 frygter han, at slaget måske er tabt. Han sender derfor signal om øjeblikkelig tilbagetrækning. Men viceadmiral Nelson ignorerer ordren med de berømte ord: “Jeg har kun ét øje – jeg har ret til at være blind nogle gange”. Han holder så kikkerten til sit blinde øje, siger: ”Jeg kan ikke se noget” og fortsætter kampen.

Der bliver længere og længere mellem lyden af de danske kanoner og kl. 14 er den danske linje tæt ved at bryde sammen. Flere af de danske skibe er nu erobret af englænderne og mandskabet taget til fange. For at få danskerne til at overgive sig, sender Nelson et trusselsbrev til kronprins Frederik, hvor han advarer om, at han vil brænde de danske skibe med besætningerne ombord, hvis skydningen ikke ophører.

Til sidst sender Nelson et brev til den danske kronprins Frederik. Han truer med at sætte ild til de danske skibe – med de sårede søfolk stadig ombord – hvis ikke kampene stopper.

Klokken 16 indgås våbenhvile og slaget er dermed slut. Københavns Red er på få timer forvandlet til et hav af vragdele og døde. Dannebrog driver nord på og kl. ca. 16.30 eksploderer skibet med et øredøvende drøn, der kan høres over hele byen.

Tabstallene er overvældende. Englænderne mister ca. 255 mand og mere end 700 er sårede. Men de danske tabstal er endnu voldsommere. I løbet af slaget dør ca. 368 mand og 642 sårede føreres fra skibene til kvæsthuset. I dagene efter dør mere end 100 mand af deres skader og langs øresundskysten driver både danske og engelske lig i land. Ingen kender med sikkerhed det fulde tabstal fra Slaget på Reden.

2. april 2026

225 år senere vender arkæologer tilbage til stedet, hvor slaget stod. De skal nu afsøge havbunden for sporene af livet ombord, og håber på at finde de ting og sager, der kan sætte mennesker på skibene.
Arkæologien kan give os nogle genstande, som ikke finde på museerne i dag. Samlingerne rummer nemlig oftets de pæne ting: Officerernes uniformer og pragtgenstande. Men på havbunden ligger rester af hverdagen: sko, flasker og små ejendele fra dem, der stod tættest på kanonerne, forklarer Otto Uldum:

Jeg tror og håber, at det er sådan nogle hverdagsgenstande. Proviantrester, ben af slagtedyr, diverse emballage; flasker og tønder til fødevarer. Og så personlige ejendele, som vi allerede har fundet nogen af og håber på at finde flere. Det er sådan noget som beklædning og småting som man har gået rundt med, måske uniformsdele, hvis man er heldig.
Og så har vi også fundet rester af en af de 19 personer, som mangler ifølge listerne.

De arkæologiske fund tilfører en dimension, som de skriftlige kilder og museernes pragtsamlinger ikke rummer. Det er nemlig ikke ting, der er skabt for at hylde eller imponere. De er rester af flertallets og giver bredere perspektiv og andre kilder til en historie, vi måske tror vi kender:

For det første skal vi holde muligheden åben for overraskelser. For det andet, så er der hensynet til den status, som fundet har. Netop fordi, det er den berømte begivenhed. Så alene det med hensynet til begivenhed, det fordrer sådan en skærpet indsats.

Otto Uldum, marinarkæolog og udgravningsleder, Vikingeskibsmuseet.

For arkæologen handler udgravningen af Dannebroge ikke kun om arkæologi, det handler om en begivenhed, der har formet Danmarks historie og selvforståelse. Slaget på Reden er en del vores nationale fortælling, skrevet ind i bøger, malet på lærreder og indgraveret i vores kultur. Derfor er hvert eneste fund - ifølge Otto Uldum -  en vigtig kilde til at forstå vores fælles historie:

Hver gang vi siger en lille smule om en eller anden sko eller en eller anden knogle, så er det lige lidt ekstra vigtigt, fordi det faktisk er Slaget på Reden.

Otto Uldum, marinarkæolog og udgravningsleder, Vikingeskibsmuseet.

Alle fotos og undervandsvideo skal krediteres: Foto: Vikingeskibsmuseet i Roskilde

Øverst: Slaget på Reden: CW Eckersberg, 1806

Nr 2: Kanonkugle

Nr 3: Uniformsmærke

Nr 4: Slaget på Rheden den 2april 1801: Emil Normann

Nr 5: Dykker på vej i vandet