Sikkerhed på vandet: Lynetteholms anlægsaktiviteter i oktober

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 13. oktober 2025.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

13. oktober 2025

Sikkerhed på vandet: Lynetteholms anlægsaktiviteter i oktober

I efterårsferien fortsætter arbejdet på Lynetteholm, og hele mandskabet er nu ekstra godt rustet sikkerhedsmæssigt, efter at forsvarets redningshelikopter for nylig kom forbi til en beredskabsøvelse. I maj var helikopteren også forbi, og her ved seneste besøg fik et nyt hold medarbejdere mulighed for at øve sikkerhed på vandet    

Nyhedsbrev nr. 10, oktober 2025 

Velkommen til Lynetteholms anlægsnyhedsbrev. Her får du hver måned seneste nyt om fremdriften i anlægsarbejdet og nyeste billeder fra arbejdsområdet.

Sikkerhed på vandet

Arbejdet med at anlægge Lynetteholm foregår til søs, og det kræver nogle helt særlige sikkerhedsprocedurer. Derfor var det også en givende dag, da en af landets redningshelikoptere – Flyvevåbnets såkaldte Search-And-Rescue-mandskab - for anden gang kom forbi Lynetteholm.

Første gang var i maj i år, og i september bød muligheden sig så til igen. Denne gang fik et nyt hold medarbejdere mulighed for at afprøve, hvordan man får reddet en kollega fra et af Lynetteholms arbejdsskibe op i en redningshelikopter. I det her tilfælde var kollegaen heldigvis igen en dukke i menneske-størrelse - og vægt, som måtte tage turen fra skib til helikopter.

Flyvevåbnets Search-And-Rescue-mandskab dækker i det daglige hele landet og har blandt andet til opgave at fragte tilskadekomne på hospitalet, fx fra mindre øer, hvor almindelig ambulancekørsel kommer til kort – eller som på Lynetteholm, hvor arbejdet foregår ude på havet.

Du kan se et par billeder fra øvelsen her:

Sejlsæson på hæld – hold fortsat øje med arbejdsområde til søs

Efterårsferien vidner om, at sejlsæsonen for alvor er ved at gå på hæld. Hvis man planlægger en af de sidste ture på vandet her i efterårssolen, så husk, at Lynetteholm fortsat er under opbygning, og at den nordlige stendæmning langs Kronløbet er i fuld gang med at blive opbygget fra havbunden. Det betyder, at den flere steder ikke kan ses oven vande, men kan ligge så højt, at der fare for grundstødning, hvis man kommer for tæt på den. Det er derfor vigtigt at overholde sejladsforbuddet i Lynetteholms arbejdsområde til søs.

Du kan læse mere om arbejdsområde og sejladsregler nær Lynetteholm her på Lynetteholms hjemmeside: https://byoghavn.dk/lynetteholm/sikkerhed-for-sejlere/

På billedet ses, hvordan stendæmningen langs Trekroner Fortet har ’slået et slag’ mod højre (øst), og nu er ved at blive opbygget langs Kronløbet over for Nordhavns containerterminal og krydstogtterminaler.

Lynetteholm set fra oven

Efter et landsdækkende droneforbud de seneste uger er det igen blevet tilladt at flyve med drone, og derfor kan vi nu igen vise en video af, hvor langt anlægget af Lynetteholm er nået set fra oven. Videoen er optaget her midt oktober, og viser de dele af Lynetteholms stendæmninger, som nu er oven vande. På videoen ses også det jordopfyld, som er i fuld gang i Lynetteholms sydligste område.

I anlægsnyhedsbrevet for august fortalte vi, at vi er cirka 60 procent færdig med al stenarbejdet på fase 2. I næste nyhedsbrev giver vi en ny status på den del.

Fase 1 og fase 2

På anlægskortet er vist, hvordan Lynetteholms anlægsarbejde er opdelt i de to faser (fase 1 og fase 2). Stendæmningen rundt om fase 1 (perimeteren) blev færdig i april 2023. Stendæmningen rundt om fase 2 er efter planen færdig september næste år.

Jordopfyldning

Opfyldningen af Lynetteholms fase 1 fortsætter også i efterårsferien.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Oktober 2025-44-1200px

De lastbiler, som afleverer jord til Lynetteholm, benytter klapbroen ud for Margretheholms Havn. Du kan læse mere om klapbroen via Den Danske Havnelods.

I oktober står klapbroen åben mellem kl. 16.00 til 07.00 på alle hverdage, og åbnes samtidig kl. 10.00, 12.00 og kl. 14.00. I weekender og på helligdage står broen som vanligt åbent hele døgnet rundt. 

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

Tidligere anlægsnyhedsbreve

2025

Januar 2025

Februar 2025

Marts 2025

April 2025

Maj 2025

Juni 2025

Juli 2025

August 2025

September 2025

 

2024

Januar 2024

Februar 2024

Marts 2024

April 2024

Maj 2024

Juni 2024

Juli 2024

August 2024

September 2024

Oktober 2024

November 2024

December 2024

 

2023

Januar 2023

Februar 2023

Marts 2023

April 2023

Maj 2023

Juni 2023

Juli 2023

August 2023

September 2023

Oktober 2023

November 2023

December 2023

 

2022

Januar 2022

Februar 2022

Marts 2022

April 2022

Maj 2022

Juni 2022

Juli 2022

August 2022

September 2022

Oktober 2022

November 2022

December 2022

 

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde

  • Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
  • Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jordopfyld mellem Refshaleøen og Nordhavn.
  • Lynetteholm skal blandt andet fyldes op af overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan komme af med jorden klimavenligt – det vil sige med kort transportafstand fra byggeplads til jordopfyld.
  • I juni 2023 åbnede Lynetteholm for modtagelse af overskudsjord til Lynetteholms fase 1.
  • I november 2023 gik arbejdet med at anlægge Lynetteholms fase 2-perimeter i gang. Når fase 2-perimeteren er anlagt - forventeligt i 2026, kan Lynetteholm begynde at modtage jord til fase 2.

 

Læs mere om Lynetteholm på https://byoghavn.dk/lynetteholm/

Ikon_Vi genbruger jord_tight