Site: By & Havn

Nøgne balder og madeiravin i Københavns Havn: ny episode af podcasten Historien om Havnen

Mange forbinder søens folk med rom og brændevin. Men de færreste forestiller sig, at den nordafrikanske madeiravin vokser frejdigt i Københavns Havn. Lige så mange lader sig imponere over den store bronzekopi af Michelangelos David, der byder de sejlende velkommen i havnen, når de passerer Vestindisk Pakhus. Men der er ikke mange der ved, at den smukke placering faktisk er en skammekrog. I denne episode af Historien om Havnen kan du blive klogere på Havnens finurlige og ukendte fortællinger.

Vester Voldgade_kbhmuseum-336356-full

Druknehuset ved Langebro

Vidste du f.eks., at Københavns havn engang havde et druknehus? I 1806 blev “Druknehuset” ved Langebro opført.

Indenfor blev de døde lagt på bårer for åbne vinduer, så de kunne være til almindelig beskuelse og hurtig genkendelse, hvis nogen savnede en pårørende. Fra 1810 til 1854 blev opsynet med Druknehuset varetaget af madam Simonsen, som for 25 rigsdaler om året sørgede for, at huset blev passet, og at de døde blev modtaget og holdt under nogenlunde ordnede forhold.

Hør mere om havnens ukendte fortællinger her og glæd dig til næste uges episode om besættelsens havn.    

Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns museum.

By & Havn fremlægger evaluering af redskabet Arkitektonisk godkendelse i byens nye kvarterer

By & Havn har samlet og offentliggjort retningslinjer, processer og evalueringer for arkitektonisk godkendelse – og giver dermed branchen og københavnerne indblik i, hvordan kvaliteten i nye bykvarterer sikres ved salg af grunde.

Hvordan sikrer man, at nye bykvarterer ikke blot bliver bygget hurtigt, men også udvikles med høj arkitektonisk kvalitet, sammenhæng og langtidsholdbar værdi? I By & Havn arbejdes med to centrale værktøjer: Masterplankonkurrencer før Københavns Kommune udarbejder lokalplaner og arkitektonisk godkendelse ved salg af grunde efter vedtaget lokalplan. Sidstnævnte har siden 2006 været et centralt redskab i arbejdet med at skabe gode bykvarterer.

Nu er hele grundlaget for ordningen Arkitektonisk godkendelse gjort offentligt tilgængeligt på byoghavn.dk. Dermed får bygherrer, rådgivere og offentligheden indsigt i, hvordan den arkitektoniske kvalitetssikring foregår i praksis – fra grundsalg til byggetilladelse.

Arkitektonisk godkendelse omfatter alle By & Havns bykvarterer og egne byggerier og er direkte knyttet til grundsalget. Formålet er at sikre, at byggerierne lever op til intentionerne i masterplaner, lokalplaner og By & Havns arkitektoniske retningslinjer.

Godkendelsen omfatter byggeriets ydre fremtræden og samspil med omgivelserne – herunder facader, materialer, byrum, kantzoner og den rumlige disponering. Den gives på dispositionsforslagsniveau og er en forudsætning for at søge byggetilladelse.

Processen gennemføres i tæt dialog med Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning, så projekterne kan kvalificeres tidligt, og både bygherre og myndigheder får et mere afklaret beslutningsgrundlag.

Ordningen giver et fælles rum for dialog om kvalitet og arkitektur. Den skaber tryghed for branchen og tydelighed om, hvad der forventes. Ved at gøre hele grundlaget offentligt tilgængeligt styrker vi både samarbejdet med udviklere og indsigt for københavnerne.

Rita Justesen, chef for Planlægning og Byrum i By & Havn.

Ordningen har flere formål. Den sikrer arkitektonisk kvalitet og sammenhæng i bykvartererne ved at vurdere projekter som del af en samlet bymæssig helhed. Samtidig fastlægger den en tydelig kvalitetsstandard, der skaber værdi for både byområderne og investorerne.

Godkendelsen bidrager også til at fastholde de arkitektoniske ambitioner, som bygherrer vinder udbud på, og giver By & Havn og kommunen et solidt grundlag for en mere smidig byggesagsbehandling.

Siden ordningens indførelse i 2006 er der meddelt mere end 130 arkitektoniske godkendelser i By & Havns bykvarterer. I de senere år er der kommet et øget fokus på, hvordan arkitektur spiller sammen med bæredygtighed og biodiversitet. Det afspejles i de opdaterede retningslinjer, hvor projekternes bæredygtighedstiltag vurderes i sammenhæng med de arkitektoniske greb.

Evaluering: Bred opbakning – og behov for tydelighed

I 2023 gennemførte By & Havn i samarbejde med konsulentfirmaet Carlberg en evaluering af kundernes oplevelse af ordningen. Evalueringen omfattede private developere, pensionsselskaber, almene boligselskaber og offentlige bygherrer.

Evalueringen viser bred opbakning til den arkitektoniske godkendelse. Respondenterne fremhæver, at ordningen bidrager til at skabe helhed og sammenhæng i bykvartererne.

Samtidig pegede evalueringen på et ønske om større klarhed og gennemsigtighed i forhold til ordningens formål, proces og organisering. Netop dette ønske har været et centralt afsæt for, at retningslinjerne nu er blevet opdateret og samlet i et offentligt tilgængeligt format.

Faglige vurderinger: Arkitektur i en bymæssig sammenhæng

Som led i evalueringen gennemførte By & Havn i 2024 en faglig besigtigelse af tre repræsentative bykvarterer – Nordhavn, Ørestad og Christiansholm – sammen med tre eksterne fageksperter, heriblandt direktør i Arkitektforeningen, Lars Autrup.

Ordningen bidrager til at fastholde kvaliteten gennem hele projektudviklingen. Vi skal i det hele taget have mere fokus på arkitektur og kvalitet, når byen udvikles. Den arkitektoniske godkendelse er vigtig, fordi den sikrer, at arkitekturen bliver vurderet som en del af en samlet bymæssig helhed – og ikke kun som enkeltstående byggerier.

Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

Særligt dialogen på dispositionsforslagsniveau blev fremhævet af fageksperterne som afgørende for det endelige resultat.

Besigtigelserne viste samtidig, at robuste materialer, bearbejdede facader og veldisponerede kantzoner har stor betydning for den oplevede kvalitet. Christiansholm i Inderhavnen blev fremhævet som et særdeles vellykket eksempel, Århusgadekvarteret i Nordhavn for sin tydelige identitet, mens August Schade-kvarteret i Ørestad Nord pegede på potentiale for bedre samspil mellem byrum og funktioner.

På baggrund af evalueringen er retningslinjerne for arkitektonisk godkendelse blevet opdateret og præciseret. Retningslinjerne beskriver nu tydeligt ordningens formål, proces, vurderingskriterier, organisering og afleveringskrav.

Ved at samle materialet på én fælles hjemmeside ønsker By & Havn at skabe et fælles og gennemsigtigt afsæt for samarbejdet med bygherrer, arkitekter og rådgivere – og samtidig give københavnerne bedre mulighed for at følge, hvordan kvalitetssikringen af byens nye kvarterer foregår.

Kranparken blev åbnet med opera, aftensol og Nordhavns historie under fødderne

Torsdag den 23. april blev Nordhavns første større park indviet. Hvor der før var industriområde med beton, asfalt og bunker af sand og grus, er der nu skabt et grønt byrum, hvor gamle kranspor, kajkanter og bynatur binder havnens historie sammen med hverdagslivet i den nye bypark.

Solen stod lavt over havnen, tæpperne blev bredt ud på græsset, og operasang løftede sig over Kranparken, hvor naboer, samarbejdspartnere og københavnere torsdag eftermiddag tog del i åbningen. Børn løb rundt og legede med bare tæer på græsset, mens voksne sad eller lå på tæpper eller fandt plads på de gamle kajkanter, der i dag danner parkens lange siddeplint.

For By & Havn er Kranparken et vigtigt nyt byrum i Nordhavn. Parken skal både give mere grønt til en bydel i udvikling og skabe et sted, hvor havnens historie fortsat kan mærkes i hverdagen.

By & Havn_Kranparken-34

Fra rå industri til grøn bynatur

Kranparken stod færdig i det tidlige forår, men først ved indvielsen blev den for alvor taget i brug. Som opholdssted, som mødested og som et grønt åndehul i Nordhavn.

Parken ligger ved Kalkbrænderiløbskaj – lige mellem Nykredits nye hovedkvarter og The Krane. Her, hvor der tidligere var opfyldt areal, beton og asfalt, er der nu skabt en park på cirka 10.000 kvadratmeter, hvilket svarer til en park på størrelse med Enghave Plads på Vesterbro.

Navnet Kranparken peger tilbage på det kranspor, der frem til 2015 var en del af havnens industrielle infrastruktur. Her blev sand, grus og andre tunge materialer håndteret i en tid, hvor Nordhavn først og fremmest var præget af produktion, transport og havnearbejde.

I dag er området ved at få en ny rolle. Kranparken er udviklet med fokus på bynatur, ophold og byliv, så Nordhavn både får mere grønt og flere steder, hvor mennesker har lyst til at blive – til hverdag, i frokostpausen eller på en solrig eftermiddag med musik under åben himmel.

Det gamle kranspor er blevet genfortolket som en godt 145 meter lang siddeplint, opført af gamle kajkanter fra By & Havns oplagsplads. På den måde bliver historien ikke placeret bag en montre, men får lov at leve videre som en aktiv del af parken hver eneste dag.

By & Havn_Kranparken-8

Med Kranparken får Nordhavn et grønt mødested, hvor byens nye liv vokser frem oven på havnens gamle spor. Det er vigtigt for os i By & Havn, at de nye byrum ikke bare bliver pæne passager, man går igennem, men steder man får lyst til at blive i. Her kan man mærke både historien, vandet, solen og fællesskabet.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

By & Havn_Kranparken-6

En park, der skal vokse videre

Kranparken er stadig ny. Træerne er unge, græsset er netop rullet ud, og beplantningen er stadig på vej frem. Men med tiden vil parken vokse til og delvist få karakter af lund, skovbryn og krat.

Der er plantet arter som fuglekirsebær, avnbøg, hvidtjørn og kaukasisk vingevalnød, der skal være med til at sikre robust bynatur, som kan tåle at blive brugt, samtidig med at parken bidrager til større biodiversitet og flere sanseindtryk i hverdagen.

Forud for anlægget af parken blev der gennemført en inddragelsesproces, hvor naboer, foreninger, interessenter og potentielle brugere har været med til at kvalificere arbejdet med parken. Resultatet er blevet et sted, der kan bruges året rundt og på mange måder. Til stille ophold, til leg, til picnic, til en kop kaffe i solen eller til fælles oplevelser som indvielsen, hvor operaen fyldte luften, mens Nordhavn for en stund satte sig ned i græsset sammen.

By & Havn_Kranparken-22

Ny overbæringsløsning giver tryggere adgang mellem Øresund og Københavns Havn for kajakker

By & Havn har etableret en overbæringsløsning for kajakker på Refshaleøen, så kajakroerne undgår at bruge Kronløbet på turen ud og ind af Københavns Havn. Overbæringsløsningen er åben for alle, og hvis man igennem sin kajakklub er medlem af Overbæringslauget, kan man låne en kajakvogn og klare turen på 10-15 minutter.

Som led i etableringen af Lynetteholm er kajakker i dag henvist til at benytte Kronløbet som sejlrute ud af Københavns Havn. Kronløbet anvendes samtidig af kommerciel skibstrafik, og det har skabt utryghed blandt mange kajakroere.

På den baggrund har Det Blå København, Friluftsrådet, DGI Storkøbenhavn og en række lokale vandsportsforeninger rakt ud til By & Havn og peget på behovet for en alternativ og mere tryg adgang til og fra Øresund i den nordlige del af havnen.

Derfor har By & Havn nu etableret en overbæringsløsning på Refshaleøen, som gør det muligt at trække kajakker sikkert fra havnen til Margretheholms Havn og vice versa. Løsningen er etableret i samarbejde med det nye overbæringslaug samt i dialog med SK Lynetten, som driver slæbestedet ved Margretheholms Havn og med Refshaleøens Ejendomsselskab, der ejer bolværket ved flydebroen i Refshalebassinet.

Når der sker store forandringer i havnen, har vi et ansvar for også at tænke på de mange, der bruger havnen rekreativt. Overbæringsløsningen er et konkret bidrag til at skabe en tryggere hverdag for kajakroere. Samtidig er løsningen et godt eksempel på, hvordan vi i By & Havn arbejder sammen med foreninger og brugere om løsninger, der både tager hensyn til sikkerhed, drift og det blå fritidsliv i København.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

En konkret og brugervenlig løsning

Overbæringsløsningen består af:

  • en flydebro med landgang i Refshalebassinet
  • adgang til slæbestedet ved Margretheholms Havn
  • kajakvogne placeret ved begge lokaliteter

Selve flydebroen og slæbestedet kan benyttes af alle kajakbrugere i Københavns Havn. Kajakvognene stilles til rådighed for foreninger og klubber, der er medlem af Overbæringslauget, som også står for den daglige koordinering og brug af løsningen.

Vi oplever dagligt, hvor mange der bruger området ved Margretheholm. Det er positivt, at der er fundet en god løsning, hvor flere parter bidrager. For os handler det om at understøtte interessen for søsport, skabe et positivt og sikkert miljø på havnen og byde roerne i København velkommen på sejlklubbens område.

Søren Riis, Forperson for Havneudvalget, SK Lynetten

Et vigtigt løft for det blå fritidsliv

For kajakroere betyder løsningen, at de får et mere overskueligt og trygt alternativ til at sejle hele vejen udenom Lynetteholms perimeter og gennem Kronløbet, hvor vandet deles med sejl- og Motorbåde samt erhvervsskibe. Overbæringen gør det lettere at komme på vandet – også for mindre erfarne brugere.

Det tager 10-15 minutter, fra vi stiger ud af kajakkerne på den ene side, til vi igen kan sætte os i dem på den anden side af Refshaleøen. Den her løsning gør havnen mere tilgængelig – også for nye kajakroere. Det er ikke kun et spørgsmål om praktik, men om at flere trygt kan bruge havnen. Og det er stærkt, at vi som foreninger kan være med til at drive løsningen i hverdagen.

Christian Engkilde, kajakroer og forperson for Overbæringslauget.

By & Havn har samlet information om overbæringsløsningen på hjemmesiden byoghavn.dk/overbaering-refshaleoen. Her kan man finde information om, hvor overbæringen ligger, og hvordan den bruges. Samtidig opsættes skilte både ved flydebroen flydebroen og slæbestedet med QR-koder, som henviser til hjemmesiden. Havneappen KBH Havn opdateres naturligvis også med de nye oplysninger.

Midlertidig løsning frem til 2030

Den nuværende overbæringsløsning er etableret som en midlertidig løsning og forventes at være i drift frem til 25. august 2030, hvorefter aftalen kan genforhandles.

Vær med når Kranparken åbner med opera under åben himmel i morgen

i morgen - torsdag den 23. april - kl. 17 inviterer By & Havn til indvielse af Kranparken i Nordhavn ved Kalkbrænderiløbskaj med store operastemmer, taler, lette snacks, kaffe og vand. Alle er velkomne, og man er også meget velkommen til at tage sin egen picnickurv med.

Kranparken er Nordhavns nye park ved Kalkbrænderiløbskaj. Et nyt byrum med tydelige spor af stedets historie.

Parkens udformning er inspireret af det markante kranspor, som i årtier var en del af kajen, og som nu lever videre som en del af fortællingen i det nye byrum.

Med indvielsen tages parken officielt i brug, når de grønne omgivelser danner ramme om en eftermiddag med taler, musik og fællesskab under åben himmel.

Opera i det fri

Indvielsen bliver markeret med en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når pianist Jacob Beck sammen med sopran Philippa Cold og tenor David Danholt fylder Kranparken med musik og store stemmer.

Philippa Cold er kendt for sin varme, dramatiske klang og sit intense nærvær, mens David Danholt med en international karriere på operascener i både Europa og USA bringer kraft, glød og elegance med sig. Fra klaveret binder Jacob Beck programmet sammen og ledsager de to sangere gennem operaens store følelser, dramatiske øjeblikke og finurlige fortællinger.

IMG_3980

En eftermiddag i parken

Alle er velkomne til at deltage i arrangement – og det er naturligvis gratis at være med. Derudover byder By & Havn byder på lette snacks, kaffe og vand, men man er også meget velkommen til at tage sin egen picnickurv med og nyde eftermiddagen i parken.

 

Praktisk information

Kranparken ved Kalkbrænderiløbskaj, Nordhavn
Lige mellem Nykredit og The Krane
Torsdag den 23. april kl. 17 - 18.30

 

Kranparken_placering

Vær med når Kranparken åbner med opera under åben himmel.

Torsdag den 23. april kl. 17 inviterer By & Havn til indvielse af Kranparken i Nordhavn ved Kalkbrænderiløbskaj. Den nye park, der er inspireret af områdets historiske kranspor, åbner med en eftermiddag under åben himmel med taler og opera i det fri.

Pianist Jacob Beck, sopran Philippa Cold og tenor David Danholt står for den musikalske del af programmet.

Der bydes på lette snacks og kaffe, og man er også velkommen til at tage sin egen picnickurv med. Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Hvornår
Torsdag den 23. april fra kl. 17 - 18.30

Hvor
Kranparken i Nordhavn - lige mellem Nykredit og The Krane

Pris:
Det er gratis at deltage 

Lyt med: Ny sæson af By & Havns podcast Historien om Havnen er ude nu

I anden sæson af By & Havns podcast Historien om Havnen dykker Kongerækkens ned i Københavns Havns historie og tager dig med på en rejse gennem lyssky smugleri, mord, belejringer, bomber og finurlige fortællinger om bornerte damer og nøgne mænd.

I seks afsnit fortæller Kongerækken om de københavnske broers overraskende historie, sprut og cigaretter, pudsige historier og besættelsens havn, hvor de allierede var lige så farlige som tyskerne.

byoghavn107

Kongerækkens podcastværter, Anders Olling og Hans Erik Havsteen, tager lytterne med til fortidens havn

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, glæder sig over, at By & Havn endnu en gang kan invitere lytterne med på en rejse til fortidens København:

Vi er meget glade for at kunne dele sæson 2 af Historien om Havnen med lytterne. Københavns havn rummer et væld af fortællinger, og de er en vigtig del af By & Havns arbejde og vores stærke historiske fundament. For os handler podcasten ikke kun om Havnens fortid, men også om at forstå den by, vi er med til at udvikle i dag. Derfor glæder vi os til endnu en gang at invitere københavnerne med ind i historierne om havnen.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

LAK3

Langebro – også kendt som Christian IX’s bro – stod færdig i 1903

Første afsnit er ude nu

Du kan allerede nu høre første episode af den nye sæson af Historien om Havnen. Afsnittet går i sporene på de store danmarkshistoriske dramaer, der har udspillet sig på de københavnske broer. For både mord, druk, tekniske landvindinger og store samfundsændringer har formet broerne. Broerne binder nemlig mere end byen sammen, og fortællingen om Københavns broer er også fortællingen om 500 års københavnerhistorie.

LAK4

Broen var oppe – og andre historier fra havnen

Hvad har laks og sværdkamp at gøre med Højbro? Har ”broen var oppe” nogensinde været en rigtig undskyldning, hvad var ”den lange kommunikationsbro” og hvorfor var den så farlig at færdes på? Dét og meget mere kan du få svar på i afsnittet om ’Broerne’ lige her.

Du kan høre Historien om Havnen i Itunes-podcast-appen, på Spotify samt på By & Havns, Kongerækkens og Københavns Museums hjemmesider og sociale medier.

Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum.

Du kan også gå på opdagelse i Havnens fortid i By & Havns udstilling Havnebygmesterens Studiesamling. Der er gratis adgang, åbent alle hverdage kl. 9-15 og du finder udstillingen på Nordre Toldbod 3.

Historien om Havnen udkommer hver mandag og allerede nu kan du glæde dig til næste afsnit om ’Havnens hemmeligheder’.

Lak5

Knippelsbro i 1909

Årsrapport for jordmodtageanlæg Lynetteholm 2025 er offentliggjort

By & Havn har den 1. april afleveret årsrapport 2025 for jordmodtageanlæg Lynetteholm til Københavns Kommune. Rapporten viser, at Lynetteholm har modtaget store mængder jord i løbet af året, og at jordmodtageanlægget generelt overholder mængde- og udledningskrav til Øresund. Der er registreret enkelte overskridelser i målinger fra pumpevand, der dog vurderes at have en underordnet betydning for havmiljøet.

Jordmodtageanlæg Lynetteholm har været i drift siden juni 2023 og modtager jord fra bygge- og anlægsprojekter i og omkring København. Siden åbningen og frem til udgangen af 2025 har Lynetteholm modtaget ca. tre mio. tons jord, som skal bidrage til en samlet stormflodssikring af Hovedstaden.

Københavns Kommune er miljømyndighed for Jordmodtageanlæg Lynetteholm, og anlæggets årsrapport er derfor sendt til kommunen start april. Rapporten viser en generel overholdelse af de mængdekrav til stoffer, som må udledes fra jordopfyldets pumpe til Øresund. Dog ses mindre overskridelser i enkelte målinger af pumpevandet. Det er et myndighedskrav løbende at foretage målinger af pumpevandet.

Københavns Kommune har foretaget en foreløbige vurdering af de enkelte målinger med overskridelser. Vurderingen er, at overskridelserne er af underordnet betydning for havmiljøet omkring Lynetteholm. Det fremgår af Københavns Kommunes skriftlige orientering om årsrapporten fra 16. april 2026.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Marts 2025_Foto-30

Gennemgang af årsrapporter 2023-2025
I forbindelse med årsrapporten for 2025 har By & Havn, efter anmodning fra Københavns Kommune og på baggrund af overskridelser i 2024, gennemført en ekstra kontrol af måleresultaterne fra pumpevandet i årsrapporterne fra 2023-2025. Københavns Kommune har blandt andet ønsket en uddybning af udpumpningshastigheden og mængden af de stoffer, der udledes via pumpen.

By & Havn har på den baggrund bedt rådgivningsvirksomheden DHI foretage en gennemgang af måleresultaterne i årsrapporterne for 2023-2025. Gennemgangen viser, at alle mængdekrav for udledte stoffer via pumpen er overholdt siden åbningen af Lynetteholms jordmodtageanlæg. Udpumpningshastigheden har i perioder i forbindelse med vedligeholdelse af pumpen og ved prøvetagninger vist sig at være højere end forudsat, men DHI har ved beregninger dokumenteret, at det ikke har givet anledning til en større miljøpåvirkning.

By & Havn vil fortsætte miljøovervågningen af jordmodtageanlægget i 2026 og forventer fortsat at tage imod store jordmængder fra byggeprojekter i hovedstadsområdet.

FAKTA: Pumpe ved Lynetteholm

  • Lynetteholm er et nyttiggørelsesanlæg, som kan modtage ren og ikke-rensningsegnet forurenet jord.
  • Lynetteholms pumpe er placeret ved Lynetteholms fase 1, som har modtaget jord siden juni 2023.
  • Pumpen er et myndighedskrav til Lynetteholm, og dens funktion er, at der skal kunne pumpes overskydende vand væk fra Lynetteholms jordopfyld, hvis vandstanden indenfor perimeteren stiger.
  • Der har dog ikke været behov for at pumpe vand væk ved jordopfyldningen af Lynetteholms fase 1. Pumpen har derfor kun kørt i forbindelse med vedligeholdelse af pumpen og i forbindelse med prøvetagning af pumpevand.
  • By & Havn etablerer en ny og forbedret pumpe, når opfyld af Lynetteholms fase 2 efter planen igangsættes i efteråret 2026.

Kom helt tæt på Københavns Havn
– kom til Havnedag 2. juni

Tirsdag den 2. juni inviterer By & Havn igen til Havnedag på kajen ved Nordre Toldbod. Her åbner vi dørene til Københavns Havn og byder alle nysgerrige københavnere velkommen til en eftermiddag fyldt med viden, oplevelser og samtaler om livet på, ved og i havnen.

Havnedag 2026 er for både store og små, og du kan bare kigge forbi, blive hængende så længe du har lyst og fordybe dig i netop de temaer, der interesserer dig mest.

Københavns Havn er et helt særligt sted, hvor havneliv, natur, byliv og fællesskab mødes. På Havnedagen inviterer vi alle københavnere helt tæt på livet i havnen – både over og under vandoverfladen – for jo bedre vi forstår havnen, desto bedre kan vi passe på den sammen – og passe på hinanden i havnen.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Tre temaer – tre scener

På Havnedagen kan du gå på opdagelse blandt tre scener, der hver sætter fokus på forskellige sider af havnelivet:

Havet i havnen
Her tager vi dig med under vandoverfladen og tæt på det liv, der gemmer sig i havnens dyb. Med undervandsfotograf Tim Dencker får du et sjældent indblik i havmiljøet, og du kan høre om, hvordan By & Havn sammen med WWF Verdensnaturfonden arbejder for at styrke biodiversiteten med bl.a. kunstige rev, åleskjul, fiskebørnehaver og flydende haver. Du kan også møde foreningen Havhøst og høre, hvordan tang og maritime nyttehaver kan være en del af fremtidens havn.

Sikker havn
På denne scene sætter vi fokus på tryghed og sikkerhed på vandet. Mød de mennesker, der arbejder i og omkring havnen – fra redningsberedskab til havneværter – og få indblik i deres hverdag. Oplev blandt andet en liveudgave af Rasmus Brohaves format “Hvad kan jeg blive?”, hvor han går i dialog med fagfolk om deres arbejde i Københavns Havn. Du kan også blive klogere på, hvilke ulykker der sker i havnen, og hvordan du selv kan gøre en forskel, hvis uheldet er ude.

Rasmus Pressebilleder 2

Havnen i byen

Er du optaget af byliv, udvikling og fælles brug af havnen, er denne scene for dig. Her løfter vi blikket og ser på havnens lange udvikling – fra industrihavn til rekreativt samlingspunkt – og på de dilemmaer, der opstår, når mange interesser skal deles om den samme plads på vandet.

En dag fyldt med viden, oplevelser og stemning

Hele dagen igennem kan du opleve oplæg, samtaler og aktiviteter, der giver ny viden og inspiration – uanset om du er mest nysgerrig på natur, havneliv, sikkerhed, byliv eller bare elsker at være ved vandet.

Der vil være let forplejning og kolde drikke, så du kan tage en pause, slå dig ned på kajen og nyde stemningen.

Tag gerne familie og venner med til en hyggelig eftermiddag, hvor I sammen kan blive klogere på alt det liv og de mange aktiviteter, der findes i Københavns Havn. Vi glæder os til at se dig på kajen!

Det fulde program for de tre scener er lige på trapperne – hold øje med nyhedsbrevet om cirka 14 dage.

Praktisk information

  • Hvornår: Tirsdag den 2. juni kl. 14.00–19.00
  • Hvor: Nordre Toldbod 7, 1259 København
  • Gratis – alle er velkomne. Tilmelding på Billetto

 

Du kan bl.a. møde

  • Rasmus Brohave – Hvad kan jeg blive i Københavns Havn?
  • Tim Dencker, undervandsfotograf
  • WWF Verdensnaturfonden – blå biodiversitet
  • Havhøst – regenerativ havdyrkning
  • Hovedstadens Svømmeklub
  • TrygFonden Kystlivredning
  • Partnerskab for Sikker Havn (bl.a. Københavns Politi, Hovedstadens Beredskab og Søfartsstyrelsen)
  • Havneværterne

 

Ny havnepark og mere grønt skal løfte indgangen til Nordhavn

By & Havn har netop udskrevet en åben konkurrence om en ny park på knap 5.000 m² ved Nordbassinet og begrønning af et 700 m² stort areal langs Kalkbrænderihavnsgade.

I bunden af Nordbassinet mellem Marmormolen og Sandkaj skal By & Havn udvikle og anlægge en ny havnepark. Området ligger mellem Kalkbrænderihavnsgade og den tidligere Gittervej og rummer med sine knap 5.000 m² et stort potentiale for mange aktiviteter og funktioner. Samtidig skal et mindre areal på 700 m² langs Kalkbrænderihavnsgade ved Go Nordic-færgeterminalen begrønnes i sammenhæng til parken.

Med konkurrencen tager By & Havn fat på et af de sidste store byrum, der skal udvikles i tilknytning til Århusgadekvarteret. Ambitionen er at skabe et aktivt, urbant og grønt åndehul ved indgangen til Nordhavn – et sted, der både fungerer som forbindelse i hverdagen og som et byrum, man har lyst til at opholde sig i.

Fra transitrum til park

I dag fungerer områderne først og fremmest som transitrum, der bruges flittigt af beboere og besøgende på vej til og fra arbejde, bolig og det rekreative Nordhavn. Fremover skal havneparken fortsat være en vigtig forbindelse mellem Marmormolen og Århusgadekvarteret, men også en park i sig selv.

Opgaven lægger op til et byrum med plads til aktivitet, fællesskab og ophold. Her må gerne være energi og høj intensitet, men også grønne lommer, siddemuligheder og oplevelsesrige kig til vandet. Funktionerne skal spille naturligt sammen, og området skal fortsat være trygt og let at bevæge sig igennem for både gående og cyklister.

Skærmbillede (249)
Skærmbillede (250)

En del af begrønningen af Kalkbrænderihavnsgade

Havneparken skal ikke stå alene. Den er tænkt som en sammenhængende del af begrønningen af Kalkbrænderihavnsgade, og derfor skal arealet ved færgeterminalen også udvikles i tråd med den samlede landskabelige vision.

Det betyder, at beplantning, biodiversitet og robuste grønne løsninger skal tænkes på tværs af de to områder. Målet er et grønnere og mere sammenhængende forløb langs Kalkbrænderihavnsgade og videre ind i Nordhavn.

Grøn, frodig og robust

Målet er at skabe en urban havnepark, hvor beplantning og biodiversitet styrkes. Der lægges op til lagdelte grønne rum med hjemmehørende træer og buske, blomstrende urter og varierede opholdssteder, som både løfter naturoplevelsen og skaber læ mod den trafikerede Kalkbrænderihavnsgade.

Samtidig skal løsningerne kunne holde til det havnære miljø. Beplantningen skal være robust over for vind, salt og hyppig brug, og projektet skal udvikles med fokus på bæredygtighed, lang levetid og gode hverdagsløsninger.

Et sted med egenart og historie

Nordhavn rummer stærke fortællinger om havnens udvikling, og de spor skal kunne mærkes i den nye havnepark. To historiske elementer skal integreres i projektet, så områdets fortid bliver en aktiv del af det nye byrum.

Med den åbne konkurrence inviterer By & Havn alle til at komme med nye og nyskabende bud på, hvordan den sidste vigtige brik i Århusgadekvarteret kan falde på plads. Når havneparken og begrønningen langs Kalkbrænderihavnsgade er realiseret, bliver det et grønt løft af et område, som mange allerede passerer hver dag, og som fremover også skal være et sted, man vælger til.

Konkurrenceforslag skal indleveres senest den 18. maj 2026, og vi forventer at finde en vinder i begyndelsen af juni 2026.

Se det fulde konkurrenceprogram og diverse bilag her.