Kommunikationschef i By & Havn, Kristian Wederkinck Olesen
Naturpark Amager er med sine 3.500 ha tre gange så stor som Dyrehaven og strækker sig ind i de tre hovedstadskommuner, København, Dragør og Tårnby. Årligt har naturparken cirka én million besøgende, men med de nye faciliteter til naturoplevelser og friluftsaktiviteter er forhåbningen, at endnu flere vil tage på oplevelse i den unikke natur. Derfor udskrev By & Havn, Københavns Kommune og Naturstyrelsen tidligere på året en projektkonkurrence om de nye faciliteter på vegne af partnerskabet bag Naturpark Amager.
Torsdag aften blev sløret løftet for, hvordan hovedindgangene og faciliteterne ved vandet kommer til at se ud, da Møller & Grønborg med ADEPT, SNC-Lavalin Atkins og BARK Rådgivning blev udpeget som vinder af projektkonkurrencen.
Projektet er støttet af Nordea-fonden og Friluftsrådets udlodningsmidler til friluftsliv.
Nye hovedindgange ved Ørestad forbinder by og natur
De tre nye hovedindgange langs Ørestad bliver samlingspunkter, der inviterer på oplevelse i landskabet. Her kan man få forslag til udflugter længere inde i naturparken, og hovedindgangene vil have forskellige faciliteter, som understøtter friluftsliv og -aktiviteter. Det kan f.eks. være en bålhytte, en grejbank eller et udsigtstårn.
Hovedindgangene er placeret ved hhv. Naturcenter Amager, Asger Jorns Allé og DR Byen og forbinder byen og naturen. Rikke Faaborg Jarmer, udviklingschef i By & Havn forklarer:
”Med dette projekt får vi nogle synlige hovedindgange, bedre mødesteder og flere pejlemærker, når du bevæger dig rundt i Naturpark Amager. Hovedindgangene er placeret i overgangen mellem by og natur på steder, hvor der ikke er følsom natur, og de ligger tæt på metroen, så det er nemt at komme til en hovedindgang – også hvis man kommer langvejs fra. Det handler om at gøre det lettere at komme ud i den unikke natur og at få endnu flere til at tage ud og opleve Naturpark Amagers kvaliteter.”
Synergien mellem natur og by bliver særligt udtalt ved hovedindgangen ved Asger Jorns Allé. De store strukturer i denne hovedindgang er en udsigtspost og en stiforbindelse. Stiforbindelsen leder ud til oplevelser i naturparken, men samtidig peger hovedindgangsområdet ind i Ørestad, da der kommer et tæt samspil med både Byens hus, det kommende beboer- og kulturhus, og Asger Jorns Allé, der udvikles med forskellige faciliteter til sport og kultur. Skal man ud på mountainbike, kan man f.eks. starte med at øve tricks på de urbane sportsfaciliteter på Asger Jorns Allé, herefter køre ud i Naturpark Amager og sidst slutte af med et bad og en bid mad i Byens Hus.
Friluftsliv og naturoplevelser i havnen og langs kysten
I havnen og langs Amagers kyst etableres fire såkaldte ”blå støttepunkter”, der med bådebroer og overdækkede arealer skal være samlingssteder for naturoplevelser og vandaktiviteter såsom kajak, fiskeri og badning. To af dem kommer til at ligge i Københavns havn. Det ene ved slusen i Sydhavn og det andet ved Byskoven, som mange kender for den store blomstereng med pluk-selv blomster. Støttepunktet ved Byskoven skal give mulighed for, at man kan bade og lægge til med småbåde og kajakker, mens der er tænkt flere faciliteter ind for det blå støttepunkt ved Slusen. Her omfatter vinderforslaget bl.a. et udsigtspunkt på toppen af en skråning, en anløbsbro for kajakker og småbåde, toilet, omklædningsfaciliteter, bålhytte og muligheder for forskellige aktiviteter til leg og læring.
Det vil give nye, bynære muligheder for at dykke ned i naturen ved vandet, og så understøtter de blå støttepunkter de rekreative muligheder på vand.
”Det er vigtigt, at Naturpark Amager også forbindes langs vandet. De blå støttepunkter er fordelt, så de kan give en velfortjent pause, hvis man sejler eller ror ud på længere ture langs kysten. Så kan man lige komme ind og få et pust, spise sin madpakke eller springe i vandet fra en badebro. Hele kysten kommer i spil, og det er også en vigtig del af arbejdet med Københavns havn som et blåt byrum,” siger Rikke Faaborg Jarmer.
Hele Københavns naturpark
Der går endnu nogle år inden hovedindgangene og de blå støttepunkter står klar til brug. Nu da en vinder af projektkonkurrencen er udpeget, skal Naturpark Amager partnerskabet og vinderteamet arbejde videre med vinderforslaget, så det går fra vision til at blive et konkret projekt, og de endelige projekter skal tilpasses de helt lokale naturforhold. Den videre udvikling af hovedindgangene og de blå støttepunkter vil desuden ske i samarbejde med brugere og interessenter.
Indtil da er det stadig værd at slå et smut forbi Naturpark Amager.
”I Naturpark Amager partnerskabet vil vi gerne have endnu flere til at tage på oplevelse ud i den hovedstadsnære naturpark og opleve fuglelivet, den selvsåede birkeskov, den flade ”savanne” med vådområder, kyststrækningen og alt det andet spændende, som Naturpark Amager kan byde på. Det kan man allerede i dag, men vi håber, at hovedindgangene og de blå støttepunkter vil bidrage til, at endnu flere opdager Naturpark Amager og får et nært forhold til naturen rundt om Ørestad og hele vejen ud til Dragør og Tårnby,” siger Rikke Faaborg Jarmer.
Hent alle pressematerialer her.
Visualiseringer og grafik: Møller & Grønborg + ADEPT
By & Havn ejer grunden, som Svanemølleværket ligger på, og Ørsted forlader lejemålet før tid, så By & Havn kan vurdere, om der skal skabes plads til f.eks. kulturelle aktiviteter i kraftværksbygningerne. Parterne er derfor blevet enige om, at værket overdrages til By & Havn i 2023. By & Havn vil lave en tilbundsgående undersøgelse af bygningens muligheder for at kunne blive til Danmarks Tekniske Museum.
Svanemølleværket kan give et nyt og bedre museum
Dansk Industri og Danmarks Tekniske Museum ser store muligheder i at flytte museet fra udkanten af Helsingør til Svanemølleværket som led i modernisering af museet.
”Der er ingen tvivl om, at Svanemølleværket ville være en fantastisk beliggenhed for Danmarks Tekniske Museum og vi ser frem til at få undersøgt mulighederne for at kunne flytte dertil. Det kan åbne muligheden for, at museet levende kan præsentere én sammenhængende historie om teknologi, industri og videnskab som grundlaget for det moderne højteknologiske samfund. Vores mål er at skabe et fantastisk teknisk museum i enestående fysiske rammer, der på linje med de bedste internationale tekniske museer fortæller de mange historier fra danske opfindere, håndværk og industri,” siger Jørgen Lindegaard, formand for Danmarks Tekniske Museum.
Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger om projektet:
”Svanemølleværket er en ikonisk bygning, som jeg håber kan blive åbnet for offentligheden. Med sin tætte kontakt til byens industrihistorie og beliggenhed tæt på de nye bykvarterer og vandet giver det mulighed for at skabe nyt liv i området. Nu laver vi først en tilbundsgående undersøgelse af mulighederne for at kunne rumme Danmarks Tekniske Museum, og så håber vi, at det kan lade sig gøre”
Varmeforsyningen opretholdes
Ørsted leverer i dag fjernvarme fra Svanemølleværket til de københavnske forsyningsselskaber CTR og HOFOR, og der vil derfor skulle etableres ny varmeproduktionskapacitet som erstatning for produktionen på Svanemølleværket. Den præcise placering og størrelse er endnu ikke besluttet. CTR og HOFOR ønsker i den forbindelse at etablere deres egen varmeproduktionsanlæg og selv stå for varmeproduktionen.
”Vi har imødekommet et ønske fra By & Havn om at forlade vores lejemål tidligere end planlagt, fordi vi synes, det giver god mening, at en ikonisk bygning som Svanemølleværket i fremtiden kan bruges til bl.a. kulturelle formål til glæde for både københavnere og turister. Samtidig indgår vi en aftale med CTR og HOFOR, der sikrer varmeproduktionen i området, ” siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i Ørsted.
"VI ser frem til at kunne bygge et lille, men højteknologisk og miljøvenligt spidslastanlæg, der vil kunne levere høj forsyningssikkerhed til forbrugerne, ” siger HOFORs administrerende direktør Lars Therkildsen. ”Forbrugerne vil ikke mærke ændringer i fjernvarmeprisen som følge af byggeriet,” tilføjer han.
”Hovedstadens fjernvarme og hovedstadens byudvikling skal følges ad. Derfor bakker CTR selvfølgelig op om projekter, der udvikler vores by, når det kan ske uden at påføre fjernvarmeforbrugerne ekstraomkostninger,” siger Kamma Eilschou Holm, administrerende direktør i CTR.
Aftalen mellem By & Havn og Ørsted er blandt andet betinget af, at en ny lokalplan for området godkendes.
For yderligere information, kontakt venligst:
I dag ligger Danmarks Tekniske Museum i udkanten af Helsingør, men i fremtiden kan museet måske åbne dørene for langt flere mennesker, hvis de tilbundsgående undersøgelser viser, at det er muligt at flytte museet til Svanemølleværket.
Formanden for Danmarks Tekniske Museum, Jørgen Lindegaard siger:
”Vi har været utroligt glade for at ligge i Helsingør, men muligheden for at rykke ind i de unikke rammer i Svanemølleværket, der i sig selv er en historisk industribygning, er en så god mulighed, at vi er nødt til at lave en tilbundsgående undersøgelse for at se, om det kan lade sig gøre. Det kan åbne muligheden for at museet levende kan præsentere én sammenhængende historie om teknologi, industri og videnskab som grundlaget for det moderne højteknologiske samfund. Vores mål er at skabe et fantastisk teknisk museum i enestående fysiske rammer, der på linje med de bedste internationale tekniske museer fortæller de mange historier fra danske opfindere, håndværk og industri”.
Københavns overborgmester, Frank Jensen, er ligeledes begejstret for udsigterne til at kunne rykke en så stor kulturhistorisk attraktion til København.
”Teknisk Museum i Svanemølleværket vil tilføre København og Nordhavn et fantastisk kulturelt tilbud i en enestående bygning med en flot beliggenhed. Det vil give unge og gamle københavnere og turister en mulighed for at gå i fodsporene på H.C. Ørsted, Niels Bohr og de mange andre internationalt berømte videnskabsmænd, som Danmark kan være stolte over.”
Dansk Industri har været med i arbejdet for at kunne få undersøgt mulighederne for at få Danmarks Tekniske Museum til Svanemølleværket. Den tidligere adm. direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, er udpeget som formand for den erhvervsdrivende fond, som er blevet stiftet i denne forbindelse.
"Danmark er ét af verdens mest avancerede og moderne produktionssamfund, og det er fundamentet for det velstående samfund, vi har i dag. Derfor er det vigtigt at kende vores industrihistorie. Den vil vi gerne kunne vise frem i de bedst mulige rammer for både danskere og udenlandske turister, og her er Svanemølleværket en oplagt og spændende mulighed," siger Karsten Dybvad.
Dansk Industri ser klare perspektiver i projektet.
"Danske virksomheder er dybt afhængige af medarbejdere med interesse og evner inden for teknik og naturvidenskab – det gælder både dygtige faglærte og kandidater. Vi tror på, at et levende teknisk museum i de unikke rammer i Svanemølleværket kan være med til at inspirere endnu flere børn og unge til at gå den vej," siger COO/direktør Thomas Bustrup, DI.
Det er udviklingsselskabet By & Havn, som ejer grunden, hvor Svanemølleværket ligger, og Ørsted forlader lejemålet før tid, så By & Havn kan vurdere, om der skal skabes plads til f.eks. kulturelle aktiviteter i kraftværksbygningerne. Parterne er derfor blevet enige om, at værket overdrages til By & Havn i 2023, I mellemtiden vil det blive undersøgt tilbunds, om Svanemølleværket er velegnet til at rumme Danmarks Tekniske Museum.
Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger om projektet:
”Svanemølleværket er en ikonisk bygning, som jeg håber kan blive åbnet for offentligheden. Med sin tætte kontakt til byens industrihistorie og beliggenhed tæt på de nye bykvarterer og vandet giver det mulighed for at skabe nyt liv i området. Nu laver vi først en tilbundsgående undersøgelse af mulighederne for at kunne rumme Danmarks Tekniske Museum, og så håber vi, at det kan lade sig gøre.”
Danmarks Tekniske Museum vil først kunne flytte til Svanemølleværket efter 2023, hvor Ørsted har forladt værket. I mellemtiden vil der blive etableret ny varmeproduktionskapacitet som erstatning for produktionen på Svanemølleværket.
Kontakt:
By & Havn er statens og Københavns kommunes udviklings- og driftsselskab, der leverer langsitet og helhedsorienteret byudvikling og tager ansvar for at skabe sammenhængende og velfungerende bydele i København. I 2018 kunne både Nordhavn, Ørestad, Sydhavn og Københavns havn melde om masser af udvikling og fremskridt.
Her kommer nogle få nedslag fra året, der gik:
Ørestad
By & Havn skal bygge Byens Hus i Ørestad Syd. Huset bliver et vigtigt omdrejningspunkt for bydelen, hvor borgere i alle aldre kan mødes, nye fællesskaber kan opstå, og kultur, natur- og idrætsaktiviteter kan finde sted.
Byparken i Ørestad fyldte 10 år. Byparken er gennem årene vokset til, og er blevet en sprudlende park med mange muligheder, og et vigtigt samlingspunkt for hele bydelen.
Innovativ rensning af vejvand i Ørestad. Renseteknikken er opfundet af en forsker fra Københavns Universitet, er første storskalaforsøg på at løse de problemer, byerne har med vejvand, der forurener vandmiljøet og grundvandet eller skal pumpes gennem byerne ud til spildevandsrenseanlæg.
Nyt, bæredygtigt hotel, restaurant og kontorfællesskab i Ørestad Nord. Det banebrydende byggeri kombinerer hotel, restaurant, café, serviceret kontorfællesskab og dagligvarebutik.
Spidsen – verdens mest bæredygtige byggeri skal bygges i Ørestad. Et fælleshus, badehus, spisehus og en delecentral er blot nogle af de funktioner som Ørestads beboere nu kan se frem til, og som vil danne ramme for nye fællesskaber i bydelen.
Nordhavn
Konkurrencen om Levantkaj blev afgjort. Team Entasis vandt konkurrencen med deres forslag, som er inspireret af den eksisterende havneterminal og dens enkle containerstrukturer til et bykvarter med pakhuslignende stokbebyggelser.
EnergyLab Nordhavn vandt Energi- og Miljøprisen. Det dynamiske partnerskab mellem Københavns Kommune, By & Havn, DTU og en række private virksomheder, som står bag en række bæredygtige og grønne energiløsninger i Nordhavn, vandt Energiforum Danmarks pris.
Krydstogtrekord i Nordhavn. Omkring 875.000 krydstogtturister har besøgt København i 2018. Det er en stigning på 25.000 passagerer i forhold til 2017.
Visionen for Tunnelfabrikken i Nordhavn blev offentliggjort. Tunnelfabrikken er oprindeligt opført som støbehal for tunnelelementerne til Øresundsforbindelsen. Nu begynder en proces for at give hallen og området nyt liv som et gigantisk kulturhus.
Flydende aktivitetshus bygges i Nordhavn. Det kommende aktivitetshus ved Sandkaj skal understøtte de mange ønsker fra beboere og foreninger i Nordhavn om at bruge vandet aktivt.
Havnen, andre områder - og et generationsskifte
Jens Kramer Mikkelsen gik af som adm. direktør – og Anne Skovbro kom til. By & Havns nye direktør, Anne Skovbro kom fra en stilling som filantropidirektør i Realdania som led i et generationsskifte i By & Havn.
Det blev tilladt i en forsøgsperiode at stå på Stand Up Paddle i Københavns Havn. Det skete som et led i revisionen af By & Havns havnestrategi.
By & Havn gik i dialog med Fiskerhavnen om fremtidig udvikling. Fokus er lagt på, hvordan der kan tages hensyn til havnemiljøet i den fremtidige udvikling af Bådehavnsgade og Stejlepladsen.
Planerne for Lynetteholmen blev offentliggjort af regeringen og Københavns Kommune. By & Havn skal stå for udviklingen med udgangspunkt i en principaftale. Lynetteholmen skal rejse sig i Øresund mellem Nordhavn og Refshaleøen og på sigt rumme 35.000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser.
Ovenstående er kun et lille udpluk af de mange, vigtige nyheder fra 2018 om udviklingen af Københavns nye bydele og havnen. Det er en udvikling, som By & Havn er en del af, men som vi langt fra er alene om.
Derfor vil vi godt benytte lejligheden til at sige tak til vores fantastiske samarbejdspartnere. Vi glæder os til meget mere samarbejde og partnerskab i 2019. Desuden skal der lyde en stor tak til alle jer, der abonnerer på vores nyhedsbreve eller følger med i vores arbejde på de sociale medier.
Godt Nytår.
By & Havn ønsker at være langsigtet ejer af op til 50% af det udviklingsselskab, der skal forestå den samlede udvikling og leder efter en eller flere partnere til at deltage i samarbejdet. Målsætningen er, at udvikle et grønt, mangfoldigt og varieret byområde med fokus på bæredygtighed og fællesskab. Projektet er endnu kun fastlagt på et overordnet plan, så der er gode muligheder for at deltage i udviklingen helt fra starten og præge hele området.
Vi leder efter en økonomisk solid samarbejdspartner – gerne institutionelle investorer el. lign. Samtidig leder vi efter en samarbejdspartner, der har dokumenterede erfaringer med byudvikling og meget gerne med innovative, grønne og bæredygtige indslag.
Vi modtager gerne jeres interessetilkendegivelse senest 25/1-2019. Interessetilkendegivelsen skal indeholde følgende:
Spørgsmål kan stiles til Salgs- og Udlejningschef, Nicolai Irminger Axholm – tlf. 29160313.
Til nabomødet den 27. november kunne By & Havns anlægschef Hans Vasehus fortælle, at et stort jordareal for enden af Richard Mortensens Vej i Ørestad Syd, der tidligere har været brugt til byggeplads, nu bliver til en midlertidig, grøn bydelsplads. Det sker bl.a. på baggrund af henvendelser fra beboerne i Ørestad Syd, og nyheden vakte da også store glæde hos de fremmødte beboere.
På sigt, skal der bygges en kirke på arealet, men tidshorisonten er endnu uvis. Arealet blev frem til oktober brugt til byggeplads, og siden da har adskillige beboere i området henvendt sig til By & Havn, for at spørge til udsigterne for kirkepladsen, som arealet populært kaldes. På den baggrund fremskyndede By & Havn processen med at planlægge områdets byggepladser. Da det blev afklaret, at der går adskillige år inden arealet muligvis skal inddrages til byggeplads igen, opstod muligheden for at gøre arealet til en grøn bydelsplads for naboerne i området.
”Der er mange byggepladser i Ørestad Syd, og de fleste er i brug hele tiden, men da kirkepladsen først skal bruges til byggeplads igen om 5-6 år, synes vi, det er rigtig godt, at vi kan gøre området til et rart sted at være og at kigge på for beboerne i Ørestad Syd,” fortæller Hans Vasehus.
For nu er arealet blevet afgrænset af granitblokke og når vejrforholdene bliver til det i foråret, bliver der sået græs. By & Havn vil stå for driften af arealet, mens beboerne står for eventuel yderligere indretning af arealet.
By & Havns bestyrelse har på sit møde den 13. december 2018 behandlet sager om bl.a. følgende:
Havnestrategien fokuserer på:
Bestyrelsen påbegyndte desuden processen vedrørende udarbejdelsen af By & Havns forretningsstrategi for perioden 2020-2024.
Sammenlagt er der tale om 32.300 etagemeter byggemuligheder til erhvervsformål. By & Havn har valgt en proces, hvor vi anmoder potentielle investorer om at indsende interessetilkendegivelser, således at der kan indgås betingede salgsaftaler med de parter, som vurderes bedst at opfylde de samlede ønsker til de enkelte byggefelter.
By & Havn prioriterer tre grundlæggende kriterier:
By & Havns udviklings- og salgsdirektør Michael Soetmann, siger:
”Vi har flere gange bedt potentielle investorer om at indsende interessetilkendegivelser for nye byggefelter. Ved at udbyde byggefelterne på denne måde, sikrer vi os, at de byggerier, der kommer i fremtiden, overholder en række kriterier, heriblandt at det er et arkitektonisk ambitiøst idéoplæg. Vi ser frem til at få en lang række spændende forslag til, hvordan disse erhvervsfelter i fremtiden kan se ud.”
Felter i Århusgadekvarteret Vest
Byggefelterne 2.01 og 2.02 i Århusgadekvarteret Vest udbydes samlet. I alt er etagearealet 8.000 m2. Grundene er beliggende ud til Kalkbrænderihavnsgade og Sundkrogsgade og med stor synlighed bl.a. fra Nordhavn s-togstation og nær den kommende Nordhavn metrostation, som åbner i begyndelsen af 2020. Med deres beliggenhed bliver de kommende erhvervsbyggerier porten til det livlige Århusgadekvarteret, hvor der allerede bor godt 2.000 mennesker og arbejder ca. 700. Kvarteret rummer bl.a. adskillige butikker, supermarkeder, restauranter og caféer.
Felter på Trælastholmen
De to byggefelter 3.04 (10.000 etagemeter) og 3.06 (14.300 etagemeter) på Trælastholmen ligger mellem den kommende kanal og den kommende metroplads foran Orientkaj metrostation. I det kompakte erhvervskvarter opføres bl.a. Østre landsrets nye byggeri og hotel Comwell Copenhagen Portside. Mod øst får medarbejderne i de kommende erhvervsbyggerier udsigt over Trælastkaj og Orientbassinet på den anden side af metrostationen.
By & havn har stor fokus på bæredygtighed i vores byudvikling. Derfor stilles der krav om, at byggerierne bæredygtighedscertificeres efter DGNB-systemet til minimum guld.
Fristen for at indsende interessetilkendegivelser er den 1. marts 2019.
Den enorme Tunnelfabrik i Nordhavn er opført som støbehal for tunnelelementerne til Øresundsforbindelsen. Siden har den bl.a. fungeret som opmagasineringshal. Nu begynder en proces for at give hallen og området nyt liv.
Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro siger:
”Jeg er sikker på, at tiden er inde til at udvikle Tunnelfabrikken som et bud på et nyt, urbant økosystem af erhverv og kultur i Nordhavn. Tunnelfabrikken bliver et fællesskab af studerende, kunstnere og professionelle aktører og beboere i alle aldre, der har lyst til at dele og investere deres ressourcer og forhåbentlig skabe en masse synergi og kvalitet.”
Tunnelfabrikken er 261 meter lang og 125 meter bred og bliver et gigantisk kulturhus. Visionen er, at bygningen skal skabe liv og rammer for fællesskaber i form af værksteder, atelierer, mødelokaler, spisesteder, studieboliger og forskellige sports- og legefaciliteter. Hele grundlaget for byggeriet er at sætte kulturen i højsædet og indtænke rammerne for bylivet i den grundlæggende tænkning i byudvikling fra begyndelsen.
Tunnelfabrikken skal således både være et sted at bo og arbejde – men i ligeså høj grad en ny destination for københavnerne i Nordhavn. Med placeringen nær krydstogtterminalen forventes det også, at området kan blive en ny destination for nogle af de knap en mio. gæster, som årligt ankommer og afrejser fra København til skibs.
”Vi ønsker at skabe bykvarterer, hvor folk har lyst til at flytte ind og blive på lang sigt. Det kan historiske rammer og kulturhuse, hvor man kan hygge sig og få oplevelser være med til. Ligeså vel som vi bygger cykelstier, kloakker, kajer og veje, så skal vi tænke kulturen ind som vital infrastruktur i alt, hvad vi gør. Det er Tunnelfabrikken et bevis på,” siger Anne Skovbro.
Omkring byggeriet er det tanken, at der indrettes et større område med aktiv bynatur. Som i selve byggeriet baseres landskabet på at dyrke det nuværende områdes vilde, selvgroede natur og bibeholdelse af de lange udkig i landskabet. Naturen omkring bygningerne skal understrege, at Tunnelfabrikken skal være et projekt, der åbner sig for omgivelserne. Landskabet skal både rumme aktivitetszoner og give plads til afholdelse af events men samtidig også rumme stille oaser.