Dele af kanalen ved Christiansborg afspærres midlertidigt

Efter henvendelse fra Københavns Politi afspærres den nordlige del af kanalen rundt om Slotsholmen den 1. oktober.

Kanalen afspærres fra Prinsens Bro til Holmens Bro onsdag den 1. oktober kl. 07-19.

Det sker af sikkerhedsmæssige årsager i forbindelse med det danske EU-formandsskabs topmøde på Christiansborg samme dag.

Se det afspærrede område på kortet herunder.

I perioden vil det ikke være muligt at sejle, padle eller ro i kanalen.

Fart på stenarbejde og miljøovervågning: Lynetteholms anlægsaktiviteter i september

I september fortsætter arbejdet med Lynetteholms stendæmninger. Og så er den sidste og afsluttende miljøovervågningsrapport for Lynetteholms gravearbejde nu offentliggjort. Rapporten viser flotte resultater og blev godkendt af myndighederne slut august.

Nyhedsbrev nr. 9, september 2025

Velkommen til Lynetteholms anlægsnyhedsbrev. Her får du hver måned seneste nyt om fremdriften i anlægsarbejdet og nyeste billeder fra arbejdsområdet.

I seneste nyhedsbrev kunne vi fortælle, at vi allerede har anlagt ca. 5,2 kilometer stendæmning oven vande ud af i alt ca. 8,6 kilometer i projektets fase 2. Det svarer til, at vi nu er i mål med mere end 60 procent af den sidste del af anlægsarbejdet.

En lille overraskelse

I august blev stendæmning og det såkaldte kystfremspring mod Øresund bygget sammen, og da Lynetteholms entreprenør ’gik i land’, opdagede de til deres store overraskelse selvgroede tomatplanter på kystfremspringet. Det vides ikke præcist, hvordan tomatplanterne er nået helt til Lynetteholm, men formodningen er, at tomatfrø i havet er skyllet op på kystfremspringet, og etableret sig derfra.

Det er på dette midterste kystfremspring, at der i august blev fundet tomatplanter. Kystfremspringet er en del af Lynetteholms fremtidige kystlandskab, der skal fungere som stormflodssikring mod Øresund.

Miljøovervågning af gravearbejdet afsluttet

Det var en stor milepæl, da vi i februar kunne afslutte Lynetteholms gravearbejde. Igennem tre gravesæsoner – i perioden 2022 til 2025 - har man kunnet følge de store gravemaskiner på pramme, mens de har gravet blød havbund væk til Lynetteholms kilometerlange stendæmninger.

I alt er gravet en strækning på lidt over ti kilometer i de spor, hvor Lynetteholms stendæmninger anlægges. Gravearbejdet har været udført for at sikre et stabilt fundament for alle stenkonstruktionerne.

Efter afslutningen af gravearbejdet er der de seneste måneder blevet arbejdet på at færdiggøre den sidste og afsluttende miljøovervågningsrapport af gravearbejdet. Rapporten blev godkendt af myndighederne slut august, og ud fra dens resultater, kan det konkluderes, at graveaktiviteterne ikke har forringet vandkvaliteten i Øresund.

Under gravearbejdet kan det ellers ikke undgås, at såkaldt sediment fra havbunden blandes op i vandsøjlen. Derfor har myndighederne også fra begyndelsen af gravearbejdet stillet krav til, hvor meget spild der må komme i vandet fra gravemaskinerne, hvornår på året der må graves, og hvordan vandprøver skal tages før, under og efter gravearbejdet.

De mange vandprøver og målinger af gravespild er blevet foretaget gennem et miljøovervåningsprogram, som rådgivningsvirksomheden DHI varetager for By & Havn. Du kan læse mere og finde graverapporter fra alle år i denne nyhed.

Så langt er vi - drone video fra september

Fremdriften i arbejdet fra august til nu kan ses i seneste dronevideo fra start september – hvor to milepæle i form af Lynetteholms to ’hjørner’ mod helholdsvis nordøst og nordvest er kommet over havoverfladen. Klik på billedet herunder for at åbne videoen.

Helt konkret ses hjørnerne ved, at stendæmningen langs Øresund nu slår et synligt slag mod vest (mod Inderhavnen), og er i gang med at blive bygget sammen med den nordlige stendæmning langs Kronløbet.

På samme måde ses, hvordan stendæmningen langs Trekroner Fortet slår et slag mod øst (mod Øresund), og også er ved at blive bygget sammen med den nordlige stendæmning langs Kronløbet.

På anlægskortet nedenfor ses også de to hjørner (det nordvestlige hjørne længst mod inderhavnen og det nordøstlige hjørne længst mod Øresund).

Når den nordlige stendæmning (perimeter) langs Kronløbet er helt oven vande, vil den samlede omkreds af Lynetteholm blive synlig i vandet (de grønne streger her på kortet viser den samlede omkreds). Vi forventer, at omkredsen er helt færdigbygget i midten af 2026.

Jordopfyldning

Opfyldningen af Lynetteholms fase 1 fortsætter i september. I dronevideoen ses, hvordan jorden løbende kommer til i lastbiler.

I august modtog Lynetteholm ca. 150.000 ton jord. Ca. 75 procent af jorden kom fra København eller københavnske jordhåndteringsvirksomheder.

På vej til Lynetteholms jordmodtageanlæg benytter lastbilerne klapbroen ud for Margretheholms Havn. Du kan læse mere om klapbroen via Den Danske Havnelods.

I september står klapbroen åben mellem kl. 16.00 til 07.00 på alle hverdage, og åbnes samtidig kl. 10.00, 12.00 og kl. 14.00. I weekender og på helligdage står broen som vanligt åbent hele døgnet rundt.

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

Tidligere anlægsnyhedsbreve

2025

2024

2023

2022

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde

Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jordopfyld mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Lynetteholm skal blandt andet fyldes op af overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan komme af med jorden klimavenligt – det vil sige med kort transportafstand fra byggeplads til jordopfyld.
I juni 2023 åbnede Lynetteholm for modtagelse af overskudsjord til Lynetteholms fase 1.
I november 2023 gik arbejdet med at anlægge Lynetteholms fase 2-perimeter i gang. Når fase 2-perimeteren er anlagt - forventeligt i 2026, kan Lynetteholm begynde at modtage jord til fase 2.

Læs mere om Lynetteholm på https://byoghavn.dk/lynetteholm/

På lørdag er der fokus på spøgelsesnet på Nordre Toldbod

Kom og mød dykkerne og se, hvordan man finder og fjerner havets skjulte dræber.

Det ligger nærmest i ordet ’spøgelsesnet’, at det er noget uhyggeligt og en trussel – og det er det bestemt også, hvis man fx er en fisk, der potentielt bliver fanget og drukner. Lørdag den 20. september kl. 10-16 kan du opleve, hvordan dykkere i Øresund lokaliserer nettene og fjerner dem.

På lørdag er det World Cleanup Day, og på Nordre Toldbod sættes fokus på de forladte spøgelsesnet, når Ocean Plastic Forum, Dansk Sportsdykker Forbund og North Nature går sammen om en begivenhedsrig dag, hvor besøgende kan opleve, hvordan frivillige dykkere finder de forladte net, som efterfølgende bliver opsamlet af professionelle dykkere. By & Havn er med til at støtte projektet.

Biodiversiteten i havnen har høj prioritet for os, og derfor støtter vi selvfølgelig også oprydningen i Øresund, der er med til at fjerne de hindringer, som forringer livet i havet. Vi har selv stort fokus på at skabe levesteder for planter og fisk, bl.a. i kraft af vores partnerskab med WWF Verdensnaturfonden. I By & Havn har vi også til opgave at holde havnen ren for affald, så der er mange paralleller til Øresundsprojektet. Vi glæder os til på lørdag.

Rikke Faaborg Jarmer, chef for borgerdialog, formidling og partnersamarbejder i By & Havn.

I løbet af dagen kan besøgende se livestreaming fra Øresund, hvor dykkere søger efter affald og spøgelsesnet. Hvis du kommer til Nordre Toldbod på lørdag får du også mulighed for at møde de frivillige og professionelle dykkere, der medvirker i projektet og lære mere om deres arbejde. Dagen er en del af projektet ’Havets Spøgelser’, der har til formål at fjerne spøgelsesnet fra Øresunds marine naturnationalpark.

Dagen indgår som led i en igangværende uddeling af 1.000 genanvendelige markeringsbøjer og indsamlingsnet til alle dykkerklubber i Danmark. Bøjerne skal hjælpe fritidsdykkere rundt omkring i danske farvande med at lokalisere spøgelsesnettene, så professionelle dykkere efterfølgende kan fjerne dem effektivt og sikkert.

20250609_OCEAN DAY_ØRESUND_ROUGH_03.00_03_02_07

Udover live-streaming fra jagten på spøgelsesnet i Øresund er der også mulighed for at se med, når dykkere fra lokale dykkerklubber kommer ind fra affaldsindsamling på Øresunds havbund. Bliv klogere på hvilket affald, der ligger på havets bund og hør om dykkernes oplevelser under overfladen.

Kl. 10-12 vil Os Om Havet være til stede på Nordre Toldbod med hands-on naturoplevelse for hele familien. Hils på dyr i akvariet med vandkikkerter og fiskenet og se med, når de udfører en fiskedissektion, så vi sammen kan blive klogere på dyrelivet i Øresund. Foruden arrangementet på Nordre Toldbod er der også et lignende arrangement i Gilleleje Havn. Begge steder er der naturligvis gratis adgang for alle.

Tid og sted:

Lørdag den 20. september kl. 10-16

Nordre Toldbod – ved ydermolen overfor By & Havn

Arrangementet er organiseret af Ocean Plastic Forum, støttet af Codan Fonden og By og Havn, og afholdes i samarbejde med Danmarks Sportsdykker Forbund, North Nature og en række lokale aktører, herunder Os Om Havet, Panum Underwater Club, Københavns Dykkerskole, Dykkerklubben Aquarius, Dykkerklubben Lynetten, Bundskraberen – Gilleleje Sportsdykkerklub og Dykkerklubben Hajen – Halsnæs.

Miljøovervågningen af Lynetteholms gravearbejde er afsluttet og viser flotte resultater

Det var en stor milepæl, da Lynetteholm i februar afsluttede sit flerårige arbejde med at grave blød havbund væk i de områder, hvor Lynetteholms stormflodsikring og stendæmninger anlægges i Københavns Havn. Nu viser gravearbejdets sidste og afsluttende miljørapport, at arbejdet ikke har forringet vandkvaliteten i Øresund.

Arbejdet med at grave havbund væk i Københavns Havn har været en central del af Lynetteholms anlægsarbejde for at sikre et stabilt fundament for Lynetteholms stendæmninger og stormflodssikring.

Under gravearbejdet har det ikke kunnet undgås, at såkaldt sediment fra havbunden blandes op i vandsøjlen. Derfor er der også blevet stillet krav fra myndighedernes side til, hvor meget spild der må komme i vandet fra gravemaskinerne, hvornår på året der må graves, og hvordan vandprøver skal tages før, under og efter gravearbejdet.

De mange vandprøver og målinger af gravespild er blevet foretaget gennem et miljøovervåningsprogram, som rådgivningsvirksomheden DHI varetager for By & Havn.

Vandkvalitet ikke forringet
I alt har DHI udarbejdet tre overvågningsrapporter for gravearbejdet - en for hver gravesæson i perioden januar 2022 til februar 2025. Alle tre rapporter viser, at gravearbejdet er gennemført, uden at vandkvaliteten er blevet forringet. Det fortæller Noelle Kehli, som er teamleder for Miljø og Myndighed i By & Havn.

Vi er meget glade for resultatet. Gravearbejdet har været en stor og krævende del af Lynetteholms anlægsarbejde. Vi har haft et kæmpe fokus på at sikre, at alle miljøkrav er blevet overholdt, og på baggrund af DHI’s rapporter kan vi konkludere, at gravearbejdet ikke har været med til at forringe vandkvaliteten i området.

Noelle Kehli, teamleder for Miljø og Myndighed i By & Havn.

Målinger tæt og langt fra gravearbejdet
For at tage hensyn til havets dyr og planter, er der kun blevet gravet i vinterhalvårene, og de løbende vandprøver har DHI taget fra ni fastlagte målestationer i vandet rundt om Lynetteholm og i selve gravefanen, der er kommet under gravearbejdet.

Vandprøveresultaterne nær Lynetteholm er blevet sammenlignet med vandprøver, der er taget fra en målestation (referencestation) langt fra gravearbejdet, som ikke direkte kan påvirkes af graveaktiviteterne. Ud fra den metode kan man nu konstatere, at gravearbejdet ikke har haft en målbar ændring af vandkvaliteten.

FAKTA: MILJØRAPPORTER

Resultaterne fra alle vandprøver, taget af DHI, er indsendt til godkendelse hos Trafikstyrelsen, der har været tilsynsmyndighed på Lynetteholms gravearbejde. Alle rapporter om gravearbejdet, herunder andre miljøovervågningsrapporter fra Lynetteholm, kan findes i Lynetteholms mediebibliotek, hvor de offentliggøres, i takt med at de er myndighedsgodkendt.

Du kan læse mere om Lynetteholms miljøovervågningsprogram ved at klikke her.

FAKTA: MÅLEMETODE

Biolog, Jesper Dannisøe, DHI:

”I 2024-2025 har vi gennemført en række vandprøvetagninger for løbende at kunne vurdere eventuelle ændringer i vandkvaliteten under gravearbejderne. Desuden er der også taget vandprøver direkte i en række gravefaner på randen af graveområderne. Når man undersøger vandkvaliteten i havet ved Lynetteholm og Københavns Havn, så er det vigtigt, at man også tager en række faktorer, der spiller ind på vandkvaliteten, herunder permanente og temporære udledninger fra renseanlæg, med i den samlede vurdering. Derfor sammenholder vi altid resultater fra prøvestationer nær Lynetteholm med resultater fra en referencestation, der er placeret så langt fra Lynetteholm i Hollænderdybet, at den ikke umiddelbart er påvirket af arbejdet, men kun af de generelle påvirkninger i Øresund. Og når vi sammenholder vandprøverne fra de forskellige stationer, kan vi ikke se nogen entydig forskel i de målte værdier af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, da der både forekommer lave og let forhøjede koncentrationer på alle stationer over en prøvetagningssæson, samt uden for gravesæsonen. Og tilsvarende er der ikke en entydig forskel mellem prøver taget på de faste stationer og i gravefanerne.”

I denne video kan du se, hvordan DHI varetager Lynetteholms miljøovervågningsprogram for By & Havn:

FAKTA: GRAVEARBEJDET

Da Københavns Havn er en gammel industrihavn, er en del af sedimentet, der graves op fra havbunden, forurenet.
Forurenet havbund er lagt ind i et depot på Refshaleøen (Lynettedepotet), som er bygget til at håndtere forurenet materiale.
Den øvrige mængde opgravet havbund (fra fase 2) er blevet fyldt ind i Lynetteholms fase 1 og fungerer dermed som en del af Lynetteholms opfyld.
Opgravet havbund fra fase 1 blev kortvarigt klappet i Køgebugt i 2022, men efterfølgende er alt fra fase 2 blevet indbragt i Lynettedepotet og i Fase 1.

Digitale træningsmuligheder på Nordhavns nye aktivitetsplads

Nye skilte med QR-koder giver adgang til instruktionsvideoer, komplette træningsprogrammer og inspiration til udstrækning på aktivitetspladsen under metroen ved Orientkaj metrostation.

Aktivitetspladsen under højbanen ved Orientkaj Metrostation er blevet endnu mere brugervenlig. Nu kan alle besøgende få hjælp til at komme i gang – eller tage træningen til næste niveau – via QR-koder opsat ved samtlige redskaber. Når man scanner koderne med sin smartphone, åbner der sig videoer med specifikke øvelser til hvert enkelt redskab.

Hele programmer til rådighed

For dem, der ønsker en mere struktureret træning, er det også muligt at få adgang til komplette trænings- og udstrækningsprogrammer. Dermed bliver pladsen et sted, hvor både begyndere og erfarne kan finde inspiration til en varieret og effektiv træning.

Med QR-koderne bliver pladsen et endnu stærkere samlingspunkt for bevægelse og fællesskab i Nordhavn. Fokus har været på at skabe et byrum, der giver mere end blot fysiske rammer – og de digitale løsninger gør det nemt at få fuldt udbytte af de mange muligheder.

Se mere om, hvordan aktivitetspladsen kan bruges her.

Århusgadekvarteret i Nordhavn er nomineret til Byplanprisen 2025

Århusgadekvarteret i Nordhavn er sammen med Musicon i Roskilde og PlusBus i Aalborg blevet nomineret til Byplanprisen 2025, der uddeles af Arkitektforeningen og Dansk Byplanlaboratorium.

Byplanprisen har til formål at hylde dem, der viser, hvordan planlægning skaber liv og kvalitet i landets byer. Og i år er Århusgadekvarteret en af i alt tre nominerede, der med hver deres greb markerer sig som forbilleder for fremtidens byudvikling. De tre nominerede er udvalgt blandt 19 indstillinger.

I sin begrundelse for, hvorfor Århusgadekvarteret er nomineret til årets pris, skriver juryen:

Århusgadekvarterets evne til at bevare og integrere de eksisterende bygninger og byrum på en måde, der fastholder den menneskelige skala og bringer havneområdets historie og kulturarv med ind i det fremtidige bykvarter. Kvarteret viser, hvordan god byplanlægning på rekordtid kan skabe et pulserende byliv samt rammer for et byliv ved vandet, hvor aktivitet og ophold kombineres med plads til byens friktion og mangfoldighed. Juryen ser projektet som et forbillede for, hvordan byplanlægning kan forene historie, bygninger og byrum i en sammenhængende bydel, som tiltrækker både lokale og besøgende.

Juryen for Byplanprisen.

NORDHAVN_20240831_TH_0293_flattened-1200px

Anne Skovbro, adm. direktør ved By & Havn glæder sig over nomineringen:

Det er en stor anerkendelse, at Århusgadekvarteret er blandt de nominerede til Byplanprisen. Vi er glade for, at juryen ser værdien i at bygge videre på områdets historie og samtidig skabe rammerne for et levende byliv ved vandet. Nomineringen viser, at den måde, vi udvikler by på i København, også kan inspirere andre.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Vinderen af Byplanprisen 2025 kåres på Byplanmødet i Vejle den 2.-3. oktober.

Juryens medlemmer

Lisbet Wolters, stadsarkitekt og klimachef, udpeget af Dansk Byplanlaboratorium
Marie Stender, seniorforsker, udpeget af Dansk Byplanlaboratorium
Peer Frank, arkitekt og byplanlægger, udpeget af Foreningen af Byplanlæggere
Sven Koefoed-Hansen, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen
Thina Wallin Jensen, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen

Åben Festival i Nordhavn og på Østerbro fejrer åbenheden og fællesskaberne med kunst- og kulturoplevelser

Den 12.–14. september vender kunst- og kulturfestivalen Åben Festival tilbage til Nordhavn og Østerbro for sjette gang med en perlerække af pop up-oplevelser for alle aldre.

Festivalen så dagens lys i 2020 med ambitionen om at samle kulturskabere på tværs af de to nabobydele Østerbro og Nordhavn i én fælles festival. I år skrues der op for totaloplevelsen, når musikere, dj’s, gadekunstnere, cirkusartister og performere indtager to centrale pladser i bybilledet.

Årets festival samler igen naboer, gæster og lokale aktører i byens rum og viser, hvordan midlertidige initiativer kan skabe liv i både de gamle og de nye kvarterer. Fra spraglet nycirkus og fællesspisning til parade og gadefest – programmet inviterer alle til at mødes, fejre byen og opleve dens rum på nye måder.

Festivalen er udviklet af Kulturdistriktet i samarbejde med en række lokale partnere, og målet er at skabe åbne scener og mødesteder, hvor kultur og fællesskab går hånd i hånd.

Fredag står på en spraglet nycirkus-oplevelse på Ingrid Jespersens Plads ved Trianglen, mens

lørdagen byder på stor gadefest og parade i Nordhavns-enden af Århusgade.

Program for Åben Festival 2025

Festival på Trianglen

Fredag 12. sep. 17-21

17.00 – 17.10

Åbningstale v. festivalleder Jesper Koefoed-Melson

17.15 – 17.30

Teamspirit (kor-performance) med Oscar Lyon

18.00 – 19.00

Surt show med Ilmo Pio Simonsen & Villads Bugge Bang til åben fællesspisning

19.00 – 21.00

DJ Kim LAS

Lørdag 13. sep. 10-21

10.00 – 15.00

Loppemarked med Byens Lopper

10.00 – 11.30

Cirkus workshop med Cph Circus Space

11.00 – 14.00

Strikathon med Røde Kors

11.30 – 13.00

Ansigtsmaling og ballondyr

13.00 – 13.30

Åben Cirkus

15.00 – 18.00

Assemball med Walker Tufts

18.00 – 19.00

Koncert med Pulled Panda til åben fællesspisning

19.00 – 21.00

DJ Sebastian Dalmar (Hej Leif)

Søndag 14. sep. 10-16

10.00 – 11.30

Cirkus workshop med Cph Circus Space

12.00 – 13.00

Jazzkoncert med Emilie Schiøtt

Gadefest i Århusgade

Lørdag 13. sep. 14-17

14.00 – 17.00

Udeaktiviteter og -servering blandt Århusgades butikker og spisesteder

14.00 – 17.00

Re:wair tøjbyttemarked

14.00 – 16.00

Åben parade: fra Hans Egedes Kirke til Göteborg Plads

14.30 – 17.00

DJ fra Nordhus på det nye torv i Århusgade

Et spraglet og farverigt kvarter tager form: Stejlepladsens første rejsegilde blev fejret

I sidste uge blev der afholdt rejsegilde og sat krans på tagryggen på Stejlepladsen, hvor første etape af byggeriet nu har nået sin fulde højde. De første huse rejser sig langs Bådehavnsgade og allerede nu kan det tydeligt ses, hvordan visionerne om at skabe et spraglet og farverigt kvarter er ved at blive til virkelighed.

På Stejlepladsen bliver der opført 861 nye boliger, af forskellig art. Og netop blandingen af boligformer er kernen i Stejlepladsens udvikling, hvor ejer- og lejeboliger står side om side med 25 procent almene boliger.

Samtidig kommer hver femte bolig til at indgå i en form for bofællesskab, ligesom der bliver etableret både byttecentraler, fælleslokaler og et fælleshus med café, co-working og plads til forskellige aktiviteter. Ambitionen er at skabe et robust og åbent bymiljø, hvor man ikke blot bor dør om dør, men også lever side om side.

Social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, deltog i fejringen, og hun lagde vægt på vigtigheden af byggeriet og af en ny og grøn bydel i København:

Det kommende kvarter er et mønstereksempel på, hvordan nye københavnske bydele skal være. Ja, måske endda et mønstereksempel på, hvordan vi skal bygge nye bydele i hele landet. Med plads til natur og fællesskaber mellem husene og forskellige boliger til alle livets faser.

Social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, S

Det er næsten seks år siden, at arbejdet med udviklingen af Stejlepladsen blev besluttet og godkendt på Københavns Rådhus. Og på den baggrund indgik PFA og By & Havn en aftale om at udvikle Stejlepladsen som en helt særlig bydel med fokus på fællesskab, genbrug og natur. En bydel, som skulle være helt anderledes end andre bykvarterer i København med sit helt eget særpræg og bevaring af den særlige kultur, som Fiskerhavnen har.

By & Havns adm. direktør, Anne Skovbro, glædede sig over, at de store visioner og ambitioner for Stejlepladsen er lykkedes:

Vi ved, at der har været store ønsker til udviklingen af Stejlepladsen og derfor har vi gjort os ekstra umage med at lytte til de mennesker, der bor i Sydhavn og Kgs. Enghave i forvejen. Jeg tror, det netop er derfor, vi nu får et helt unikt kvarter, der både passer til stedet og bygger videre på områdets særlige identitet. Og samtidig glæder jeg mig over, at vi får bygget 25 procent almene boliger i samme takt som det private byggeri, så der er mulighed for at skabe mangfoldighed i området.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Det er AKB, København, som skal stå for byggeriet af de almene boliger og formand, Mikkel Warming, understregede vigtigheden af at området bliver for alle:

Vi tror på, at mangfoldighed styrker fællesskabet. Derfor er det nødvendigt, at der er forskellige boligtyper og boligformer, så der er plads til forskellige slags mennesker. Hvis vi bliver for ens – uanset hvilken social baggrund vi måtte have, så bliver vi et ekkokammer – et lukket rum, som risikerer at stivne – og ikke udvikle os. Derfor er de almene boliger så vigtige i et nyt område som her, og derfor er muligheden for at lave fællesskaber på tværs af alle boliger så vigtige.

Formand, Mikkel Warming, AKB, København.

Borgerne med på råd

Der har på intet tidspunkt været tvivl om, at Stejlepladsen har en særlig historie og identitet. Derfor har det været afgørende for udviklingen af området, at borgerne har været med på råd. På den baggrund blev der tidligt i udviklingen afholdt en række workshops med beboere og lokale borgere, som har dannet grundlag for at forslaget ”Stejlepladsen – her det gror” vandt arkitektkonkurrencen i 2019

Ejendomschef Peter Morgan fra PFA understreger, at borgerdialogen har været helt afgørende for den måde, hvorpå området er blevet til:

Vi har igennem hele forløbet haft en god dialog med indbyggerne i område, for at kunne skabe et kvarter, som folk i området synes om og som kan være med til at skabe et godt lokalmiljø. Når man går rundt i området, synes jeg, at man tydeligt kan se, at der er arbejdet målrettet med at skabe et helt nyt og markant bykvarter, hvor facader, farvevalg, materialevalg er helt anderledes end andre steder i byen.

Ejendomschef, Peter Morgan, PFA.

Tak til håndværkere og samarbejdspartnere

Rejsegildet var først og fremmest en anerkendelse af de mange håndværkere, der hver dag får byggeriet til at rykke frem. Det er deres indsats, præcision og samarbejde, der gør, at visionen om et nyt kvarter ikke blot forbliver på tegnebrættet, men gradvist tager form som virkelige huse og kommende hjem.

Som en del af arrangementet fik gæsterne mulighed for at opleve en af de kommende lejligheder indefra. Med spær og etagedæk på plads kunne man for første gang fornemme, hvordan de nye boliger vil tage sig ud, når de første beboere efter planen flytter ind i sommeren 2026.

Kom og se Nordhavns nye hal – og giv dit bud på, hvordan den kan bruges i fremtiden

Nordhavn har fået en ny, midlertidig hal i Tunnelfabrikken, og vi vil gerne invitere beboere og foreninger i Nordhavn indenfor i den nye TunnelArena.

Kom ud, oplev hallen, hør om mulighederne, og giv os dine idéer til, hvordan hallen kan blive et aktiv for hele Nordhavn i de kommende år.

TunnelArena står klar med flotte trægulve og basket-kurve, så drømmer I om at starte et basketball-hold for miniputter, pensionister eller alt derimellem, er mulighederne til at få øje på.

Men hvis det ikke er basketball, der har jeres interesse, så kom alligevel. For selvom hallen er streget op til basketball, kan man spille alt muligt andet derinde – Gulvet kan bruges til alt fra yoga til tumlingegymnastik, og måske er det netop dit forslag, der kan samle fællesskabet?

Vi vil meget gerne høre dine tanker, så vi sammen kan skabe liv i hallen til glæde for Nordhavns beboere og foreninger.

🕔 Tid: Tirsdag den 9. september kl. 17.00 – 18.00
📍 Sted: Tunnelfabrikken, Oceanvej 1

Vi byder på muffins, kaffe og sodavand, og BørneBasketFonden giver en rundvisning i hallen.

Alle aldre er meget velkomne

Fra fabrik til fællesskab: TunnelArena blev officielt åbnet mandag

Driblinger, layups og et par solide fastbreaks satte tonen, da TunnelArena i går slog dørene op til den officielle åbning. Allerede fra første tipoff var der spilleglæde i hele hallen, og banerne blev hurtigt fyldt. Med åbningen får den tidligere tunnelelementfabrik et nyt, midlertidigt liv som fleksibel idræts- og kulturfacilitet, der skaber aktivitet og fællesskaber i Tunnelfabrikken.

Åbningen af TunnelArena markerer en vigtig milepæl i udviklingen af Tunnelfabrikken – et byudviklingsprojekt, hvor hallen gradvist omdannes til et åbent og levende sted med kultur, erhverv og fællesskab. Med TunnelArena kommer der liv og fællesskab i hallen, mens den store omdannelse tager form.

Det, vi bygger op her – fællesskaber, træningskultur og foreningsliv – kan leve videre og udvikle sig i nye rammer, efterhånden som området omkring Tunnelfabrikken tager form.

Ejendomsdirektør, Henrik Steenstrup, By & Havn.

Hallen i spil – nu og her

På åbningsdagen var hallen fuld af unge spillere, der tog hul på de nye muligheder med kampgejst og godt humør. Rammerne er fleksible og kan bruges til en bred vifte af aktiviteter, så både foreninger og lokale fællesskaber kan komme på banen. Derfor bliver beboere og forening i Nordhavn også inviteret indenfor i de nye omgivelser allerede i næste uge, så de får mulighed for at komme med deres forslag og idéer til, hvordan TunnelArena kan blive et aktiv for Nordhavn.

TunnelArena er etableret i samarbejde mellem BørneBasketFonden, By & Havn og Tunnelfabrikken – med støtte fra blandt andre Københavns Kommune, Lokale og Anlægsfonden, Honoré Fonden, Junckers og STARK.