Københavns Havns historiske bølgebrydere genbruges i Lynetteholms stormflodssikring

I 130 år har Københavns Havns ikoniske bølgebrydere indrammet havnen og beskyttet de sejlende mod bølger og vejrets luner. Nu skal de mange gamle søsten i bølgebryderne brydes op og genbruges i byens nye værn mod stormflod.

Københavns Havns historiske bølgebrydere ved Trekroner Fortet har været et af havnens særlige kendetegn og beskyttelse siden 1890´erne, hvor de blev anlagt sammen med Frihavnen – det vi dag kender som Nordhavn.

Fremover skal de ikoniske bølgebrydere gøre nytte i anlæg af Københavns nye halvø og stormflodssikring, Lynetteholm - og arbejdet med at genbruge dem i Lynetteholm begyndte mandag i denne uge.

Bølgebryderne har igennem alle årene ligget som lange stendæmninger på begge sider af Trekroner Fortet ved indsejlingen til Københavns Havn og haft den vigtige funktion at skærme havnen og de sejlende mod bølgepåvirkninger og hårdt vejr. Bølgebryderne består af sten, som er rundet af havet, og nu skal de have et nyt liv i Lynetteholm.

Det har helt fra starten været vigtigt for os, at vi kunne genbruge bølgebrydernes mange stenressourcer i Lynetteholm, samtidig med at vi fører et af havnens særlige historiske kendetegn videre i en ny form. Nu skal bølgebryderne ikke bare fungere som bølgebryder, men også beskytte byen mod fremtidige stormfloder, og på den måde fortsætter deres vigtige funktion.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Bølgebryderne er estimeret til at rumme cirka 50.000 kubikmeter sten. Det svarer til næsten 20 coastere fuldt ladet med sprængsten, som man nu slipper for at sejle til Lynetteholm fra Norge eller Sverige. I anlægget af Lynetteholm er det kun sten fra bølgebryderne, der bliver søsten. Alle øvrige sten, er sprængsten. Det vil sige sten, som er sprængt i Norge eller Sverige for blandt andet at gøre et område brugbart til udvikling.

Fra bølgebryder til perimeter

Stenene fra bølgebryderne skal blandt andet bruges som såkaldte dæksten i den øverste del af Lynetteholms vestlige stendæmning. Det er den del af Lynetteholms omkreds, som anlægges langs Trekroner Fortet, og som ligger tættest på det område, hvor bølgebryderne brydes op (se ovenstående foto, hvor vestlig stendæmning kan anes i vandet foran bølgebryderne). Det betyder, at Lynetteholms entreprenør, Aarsleff, får en relativ let arbejdsgang, hvor de tager stenene fra bølgebryderne, lægger dem på en pram, som sejler den korte vej fra bølgebryder til stendæmning, hvor stenene placeres.

Vi har et ansvar for at udføre vores arbejde så skånsomt som muligt. Derfor fokuserer vi på at minimere vores brændstofforbrug, optimere vores arbejdsgange og genanvende materialer. Stenene i de gamle bølgebrydere har beskyttet København i mange år, og den gode historie ændrer vi ikke på, når vi piller de store sten op og bygger dem ind i den nye stormflodssikring.

Projektdirektør, Ulrik Andreasen, Aarsleff.

Her ses Aarsleff i færd med at løfte sten fra bølgebryder til pram. I baggrunden ses Trekroner Fortet.

Bølgebryderne genbruges etapevis

Da Lynetteholm endnu ikke er færdiganlagt, har bølgebryderne stadig en beskyttende funktion for dele af havnen. Derfor vil de heller ikke blive fjernet på én gang, men etapevis i takt med at Lynetteholms stendæmning langs Trekroner Fortet bliver opbygget. Det sikrer, at den nye stendæmning i Lynetteholm løbende kan overtage den beskyttende opgave med at skærme havnen for bølgepåvirkninger.

Det er forventningen, at bølgebryderne på begge sider af Trekroner Fortet vil være helt brudt ned inden udgangen af 2025.

FAKTA: BØLGEBRYDERNES HISTORIE

Københavns bølgebrydere blev opført sammen med den originale Frihavnsanlæggelse i perioden 1891-1894, det havneområde, som vi i dag kender som Nordhavn.
I slutningen af 1800-tallet udgjorde anlæggelsen af den tyske Kielerkanal en trussel mod den danske andel i den østersøiske transithandel. Som modsvar satte Danmark gang i et af datidens største anlægsprojekter: Frihavnen – hvortil man anlagde de to bølgebrydere.
Den sydlige bølgebryder mellem Refshaleøen og Trekroner blev oprindeligt anlagt i en længde på ca. 204 meter (670 fod), mens den nordlige mellem Trekroner Fortet og Levantkaj målte ca. 365 meter (1200 fod) ved anlæggelsen.
Efterfølgende er begge bølgebrydere blevet udbygget, og begge har i dag en længde på ca. 450 meter, det vil sige godt 900 meter til sammen.

Kortet er fra 1890’ erne, og det har indgået som kortmateriale i anlæggelsen af Københavns Frihavnen, hvor datidens bølgebrydere nær Trekroner også ses.

Boller, ballade og tøndeslag i Nordhavn

Søndag den 2. marts er der fastelavnshygge for store og små på legepladsen ”Legehavet” ved Antwerpengade i Nordhavn.

Er du klar til at svinge trækøllen, nappe en fastelavnsbolle og opleve ægte fastelavnsstemning? Så er det på søndag kl. 11 det går løs på Legehavet ved Antwerpengade i Nordhavn, hvor Kulturdistriktet, grundejerforeningen og handelsforeningen i Århusgadekvarteret inviterer til årets hyggeligste fastelavnsfest. Kom udklædt, tag familien med, og vær med til en dag fyldt med sjov, fællesskab og selvfølgelig masser af fastelavnsboller!

Tøndeslagning, kakao og kattekonger

Traditionen tro slås der katten af tønden og kåres både kattekonge og kattedronning. Der er to tønder at gå om bord i: én for de mindste op til 8 år og en for de større børn mellem 9 og 15 år. Og bare rolig – voksne er også velkomne til at finde deres fineste udklædning frem.

Efter slaget venter 150 lækre fastelavnsboller og dampende varm kakao, venligt sponsoreret af den lokale Meny.

Rejsegilde i P-hus Asger Jorn

Mandag den 24. februar kunne By & Havn og 5E Byg fejre en vigtig milepæl i opførelsen af det nye P-hus Asger Jorn i Ørestad. Rejsegildet er en gammel tradition og en fejring af håndværkernes arbejde, når et hus har nået sin fulde højde.

P-huset er tegnet af Nordland Arkitekter og er et alsidigt hus, der skal kunne mange ting. Det skal give plads til 616 køretøjer, hvoraf 17 af p-pladserne indrettes specielt til handicapkøretøjer. I stuetagen gøres der plads til en nærgenbrugsstation for beboerne i området, som indrettes og drives af Københavns Kommune. Og parkeringshuset bygges med en forstærket konstruktion, så det kan bære en have på taget. Idéen er, at taghaven kan skabe en platform for fællesskaber i Ørestad Syd.

Hans Vasehus, anlægschef og havnebygmester i By & Havn, takkede for det flotte arbejde og det gode samarbejde med entreprenørfirmaet 5E Byg:

Vi er glade for, at vi nu kan holde rejsegilde for P-Hus Asger Jorn, og vi glæder os til, at det kan tages i brug i forsommeren. Rejsegildet er ikke blot fejringen af en bygning men også et kig ind i fremtiden. For huset er et godt eksempel på morgendagens byggeri, hvor nye byggematerialer afprøves og flere funktioner er tænkt ind i samme hus fra starten. Opførelsen af P-hus Asger Jorn er desuden en vigtig milepæl i færdiggørelsen af Ørestad Syd. Vi håber, at huset bliver til glæde for dem, der skal bruge det - nemlig beboerne i området.

Hans Vasehus, anlægschef og havnebygmester i By & Havn.

Noget særligt ved P-hus Asger Jorn er, at husets facader bliver beklædt med plader af ålegræs. Det er virksomheden Søuld, der har produceret ålegræspladerne, og nogle af de ca. 20 tons ålegræs, der er brugt til pladerne, er indsamlet ved Sydvestpynten af Amager få kilometer fra parkeringshuset, af den socialøkonomiske virksomhed Amager Skovhjælpere. Læs mere om parkeringshuset og ålegræs som byggemateriale her.

Også Martin Pedersen, afdelingschef i 5E Byg, er tilfreds med arbejdet og det gode samarbejde omkring opførelsen af parkeringshuset. Han sagde:

Vi er stolte af at bygge så specielt et hus som P-hus Asger Jorn. Det er en krævende opgave, som vi kommer godt i mål med takket være vores dygtige folk og en god indstilling til udfordringer alle aktører imellem.

Martin Pedersen, afdelingschef i 5E Byg.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri har certificeret byggeriet til foreløbigt DGNB Guld, og der arbejdes på at det også kan gælde på sigt, når den endelige vurdering foretages.

Parkeringshuset forventes at kunne tages i brug i maj eller juni 2025.

Et rejsegilde er en gammel tradition, hvor bygherre og entreprenør fejrer håndværkernes arbejde med taler og lidt godt at spise og drikke.

De store smil var fremme i mandags – både hos projektchef Yasser Qaddoura fra By & Havn, Theis Isgaard fra rådgivervirksomheden Rambøll og Martin Pedersen fra entreprenørvirksomheden 5E Byg.

Fakta om P-hus Asger Jorn

Bygherre: By & Havn
Totalentreprenør: 5E Byg A/S
Arkitekt: Nordland Arkitekter
Kapacitet: Huset rummer 616 køretøjer fordelt på 6 etager, hvoraf 17 af p-pladserne indrettes specielt til handicapkøretøjer. Huset indrettes med 34 ladestandere og forberedes til flere.

Kontakt

Kommunikationschef i By & Havn, Kristian Wederkinck Olesen: E: kwo@byoghavn.dk / T: 3053 5004

Tunnelfabrikken åbner idræts- og kulturarena på 3.000 m² i Nordhavn

En del af den ikoniske Tunnelfabrik i Nordhavn bliver nu omdannet til en idræts- og kulturarena med plads til basketball, rullesport, dans og meget mere. Arenaen, der får navnet TunnelArena, åbner i forsommeren 2025 og bliver en midlertidig, men markant tilføjelse til byens idræts- og kulturliv.

Tunnelfabrikken, en af Danmarks største bygninger, blev oprindeligt brugt til støbning af tunnelelementer til Øresundsforbindelsen i 1990’erne. I dag ejes den 70.000 m² store hal af By & Havn, der arbejder på en omfattende transformation af området. Her skal den gamle Tunnelfabrik bevares og danne rammen om rekreative aktiviteter i den fremtidige udvikling af Nordhavn.

Men inden udviklingen går i gang, vil By & Havn udnytte den gamle industrielle bygning til at skabe en række midlertidige aktiviteter, så Københavnerne får øjnene op for de mange muligheder den gamle industrihal tilbyder og som vil blive en rekreativ og kulturel kerne i den fremtidige udvikling af Nordhavn.

Det er vigtigt, at borgerne allerede nu får glæde af hallens mange kvadratmeter, frem for at den står tom, mens området modnes, og finansiering til transformationen falder på plads. Vi kan ikke forestille os et bedre alternativ end en idræts- og kulturarena, der skaber plads til bevægelse og fællesskab. Vi ser frem til at byde endnu flere borgere indenfor, når arenaen åbner i foråret 2025.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

By & Havn har stort fokus på at skabe flere muligheder for midlertidig anvendelse af de store arealer i Nordhavn og er gået i dialog med en lang række aktører inden for idræt og kultur for at finde løsninger og muligheder for midlertidig anvendelse.

Anne Skovbro siger:

Ved at tilbyde midlertidige muligheder for rekreativ anvendelse i Nordhavn, får vi folk ud til området og vi kan lytte til deres ønsker og behov for den kommende udvikling. På den måde får vi ikke alene folks øjne op for området, men vi får værdifuld indsigt og viden om, hvordan vi bedst kan skabe en fremtidig bydel, der lever op til de krav og behov, som københavnerne stiller til deres nærområder.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Skal danne ramme om idræt og kultur

TunnelArenaen bliver bygget på 3.000 m² svarende til fire håndboldbaner og får en fleksibel udformning, der skifter funktion i takt med årstiderne. I sommerhalvåret vil der være fokus på basketball, dans og forskellige kulturarrangementer. Om vinteren pakkes basketballbanerne væk, og rullesport som speedskating og skiskydning får plads.

Den kommende TunnelArena vækker glæde på Københavns Rådhus. Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) siger:

Med den løbende udvikling af Nordhavnsområdet er det vigtigt at tænke gode rammer for bevægelse og fritidsaktiviteter ind. Både i nye arealer, som den kommende Nordhavnspark, men også ved at gøre brug af allerede eksisterende anlæg. Derfor er det godt, at hallen fra den gamle tunnelfabrik nu kan tages i brug som midlertidig idrætsfacilitet og på den måde komme mange københavnere til gode. Det er vigtigt at skabe så mange forskellige muligheder for bevægelse og fællesskab i byen. Det gælder også, når det er midlertidigt. Vi har gennem årene været gode til at forbedre forholdene for særligt fodbolden i København, men det er vigtigt, at der også kommer faciliteter, der er målrettet andre sportsgrene. De seneste år er interessen for basketball steget, så det giver god mening at understøtte det på den her måde.

Kultur- og fritidsborgmester i København, Mia Nyegaard (R).

Lærke Hein, bestyrelsesleder i foreningen Museum Tunnelfabrikken, som har været initiativtager til at skabe TunnelArenaen, siger:

Vi er glade for at TunnelArenaen bliver til virkelighed og kan danne rammen om gode oplevelser her i Tunnelfabrikken. Vi har store forventninger til at Arenaen vil tiltrække en masse københavnere – ikke alene fra nærområdet, men fra hele København, fordi vi netop her har pladsen til at tænke stort og skabe muligheder for nye oplevelser, der ikke findes andre steder i byen.

Bestyrelsesleder i foreningen Museum Tunnelfabrikken, Lærke Hein.

BørneBasketFonden baner vejen

Det er BørneBasketFonden, der står for at etablere arenaen, koordinere aktiviteterne og samle aktører, der kan drage nytte af de nye faciliteter.

Det er en fantastisk mulighed. Vi arbejder for at skabe forpligtende fællesskaber, og de seneste år har vi oplevet en markant vækst i antallet af børn og unge, der spiller basket. Presset på idrætsfaciliteterne i hovedstadsområdet er stort, og mange sportsgrene har i dag udfordringer med at finde træningsmuligheder, afholde turneringer og camps. TunnelArenaen bliver en gamechanger, og vi glæder os til at komme i gang.

Direktør i BørneBasketFonden, Jens Laulund.

Samarbejde og finansiering

TunnelArenaen bliver blandt andet finansieret af Københavns Kommune, Lokale og Anlægsfonden og By & Havn. Projektet forener midlertidighed og nye måder at tænke bevægelse og fællesskab på tværs af idrætsgrene, samtidig med at det understøtter byens behov for idræts- og kulturtilbud.

Direktør i Lokale og Anlægsfonden, Jon Gerner, er glad for at man benytter tidligere industribygninger til midlertidige formål. Han siger:

At transformere den enorme hal fra at støbe tunnelelementer til at lægge gulv til både basket, rulleskøjter og skiskydning m.v. er nytænkende og vil på én gang skabe en række nye faciliteter til gavn og glæde for mange borgere og kan samtidig fremstå som et eksempelprojekt på midlertidig anvendelse af store, tidligere industribygninger til et nyt attraktivt mødested for fritidslivet i København.

Direktør i Lokale og Anlægsfonden, Jon Gerner,

Fakta:

Navn: TunnelArena
Beliggenhed: Tunnelfabrikken, Nordhavn
Areal: 3.000 m²
Åbning: Forsommeren 2025
Aktiviteter: Aktivering af Foreningsliv herunder, Basketball, rullesport, dans, kulturarrangementer

For yderligere information,

By & Havn:

Kontakt: Kristian Wederkinck

Mobil: 3053 5004

E-mail: kwo@byoghavn.dk

BørneBasketFonden:

Kontakt: Direktør Jens Laulund

Mobil: 3142 0266

E-mail: jens@bornebasketfonden.dk

Foreningen Museum Tunnelfabrikken:

Kontakt: Laust C. Poulsen / Lærke Hein

Mobil: 26151415 / 21686697

E-mail: lcp@holdbart.nu / lh@holdbart.nu

Små vaneændringer sparer mange liter brændstof på Lynetteholm

Siden januar sidste år har maskinførerne på Lynetteholm reduceret deres tomgangskørsel markant. Det er der kommet en besparelse på næsten 20.000 liter brændstof ud af i anlægget af Københavns halvø og stormflodssikring.

”Drej nøglen. Undgå tomgang.”
På Lynetteholm bliver maskinførerne på daglig basis mindet om at undgå unødig tomgang. Både når de tager en tår kaffe af termokoppen eller kigger på den digitale kantineskærm, for på både kop og skærm er der hver dag små venlige opfordringer til at huske at undgå tomgang.

Og det ser ud til at virke - sammen med en stor fælles kollegial indsats.

Siden januar 2024 år er tomgangstiden på projektets biler, lastbiler, dumpere, læssemaskiner, gravemaskiner og dozere nemlig reduceret fra cirka 40 til 29 procent. Det svarer til en besparelse på næsten 20.000 liter brændstof.

Det er den danske virksomhed, Aarsleff, der er entreprenør på Lynetteholm, og derfor også selskabets maskinførere, der er gået forrest i at få reduceret den samlede tomgang på anlægsprojektet.

Jeg er meget imponeret over, hvordan maskinførerne har taget opgaven på sig og reflekteret over – og ikke mindst ændret – deres kørsel. For det er ikke nemt at ændre vaner.

Lise Lund, Aarsleffs bæredygtighedsleder på projektet.

Se dumperfører Christian Lorenzen fra Aarsleff fortælle mere om at være med til at reducere tomgangstiden. Videoen er fra begyndelsen af projektet i april 2024:

Fokus på klima

Helt fra begyndelsen har Lynetteholm-projektet haft fokus på at afprøve nye anlægsmetoder, der kan være med til at reducere udledning af CO2 under anlægsarbejdet. Det glæder derfor også By & Havns havnebygmester og anlægschef Hans Vasehus, at det er lykkedes at reducere maskinernes tomgangstid.

Lynetteholm-projektet kræver store maskiner, og derfor er det vigtigt, at vi har fået nedsat tomgangstiden, så maskinerne sparer brændstof og dermed også reducerer deres udledninger. Og jeg håber, at initiativet kan være med til at inspirere andre større anlægsprojekter.

Havnebygmester & Anlægschef Hans Vasehus, By & Havn.

Tomgangstiden er blandt andet reduceret ved, at maskinførerne kører i ”flow”. Det kan fx være i forbindelse med, at tre dumpere skal læsses med sten fra den samme gravemaskine. Hvis maskinførerne ikke samarbejder her, ville de hurtigt kunne ende med at holde i kø til samme gravemaskine, men ved at tilpasse deres tempo efter hinanden, kan de komme i et godt flow, hvor maskinerne ellers ofte ville have holdt i tomgang. Dermed reducerer man tomgangstiden, og det er godt for både luft og brændstofforbrug.

HVO Biodiesel nyeste tiltag

Nyeste klima-initiativ er brug af HVO Biodiesel på Lynetteholms byggeplads i stedet for fossil diesel. Netop nu er By & Havn og Aarsleff i gang med at anlægge anden fase af Lynetteholms omkreds og stendæmninger, og i det arbejde overgik alle Aarsleffs maskiner til at køre på HVO Biodiesel i september 2024.

HVO Biodiesel er en 100 procent biologisk diesel, som ifølge producenterne fremstilles af blandt andet ’animalsk affaldsfedt fra fødevareindustrien, brugt madolie, restprodukter fra majs’ m.v.

Selvom den nye biodiesel reducerer CO2-udledningen markant, er tomgangsindsatsen stadig lige så vigtig. For der er forsat store gevinster at hente på fx maskinførernes arbejdsmiljø, og så kan Lynetteholm-erfaringerne være et forbillede og en inspiration til, at andre store anlægsprojekter også kan få reduceret deres tomgang.

Fakta: Toolbox om tomgang

En ny og positiv kørselskultur på Lynetteholm sker blandt andet gennem oplysning, dialog, konkurrencer og tomgang-toolboxmøder, hvor maskinførere, bæredygtighedsleder og chefer deltager.
På møderne gøres status siden sidst; hvordan er det gået, og hvad er svært?
Projektets ’tomgangsbud’ støves også jævnligt af og introduceres for nye maskinførere.
Tomgangsbuddene er fx: Sluk motoren, når maskinen tankes eller ikke arbejder. Kør smart og i flow, så behovet for at holde og vente minimeres.

Læs mere om anlæg af Lynetteholm på: https://byoghavn.dk/lynetteholm/

Kom til fernisering på Kvindernes Havn

**Vi håber at se dig, når By & Havn holder fernisering på særudstillingen Historien om Havnen: Kvindernes Havn. Det sker fredag den 7. marts kl. 15:30-18:00 på Nordre Toldbod 3.**

Selvom havnen traditionelt har været en maskulin sfære, så har kvinderne altid været der - i høj grad.

De træder frem af fortidens tåger i alle former og afskygninger; Både som mytologiske væsener, handelskvinder, fiskekoner, kunstnere og krigerdronninger. Historien er, som bekendt, oftest blevet skrevet af mænd, om mænd og til mænd. De stemmer, der når os fra fortiden, har kun sjældent fundet det relevante at berette om kvinderne. Men nu bringer vi dem frem i lyset.

Selvom visse områder af havnen har været en maskulin verden, er det forkert at antage, at den har været tømt for kvinder. Kvinderne har været lige så meget til stede i havnen som mændene, og ofte er de også – enten med larmende synlighed eller i diskret ubemærkethed – trængt ind på mændenes enemærker.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Blot en håndfuld kvinder træder skarpt og tydeligt frem på havnens historiske scene. Men bagved disse markante kvinder, mellem linjerne og i havnens kulisser, aner vi de vage omrids af den mangfoldighed af kvinder, der har befolket Københavns Havn gennem historien.

Fra havfruer til høkere, fra en finansminister til forretningskvinder og fra kunstnere til krigerdronninger. Efter tusinde år som tråde vævet ind i havnens baggrundtæppe, trækker By & Havn havnens kvinder frem på scenen i særudstillingen Historien om Havnen: Kvindernes Havn.

Kom med fra middelalderen til i dag og oplev en ny side af Københavns Havn!

Program

15:30: Cava og kanapeer
16:00: Velkomsttale ved Anne Skovbro, adm. direktør, By & Havn
16:15-17:00: Foredrag om Kvindernes Havn ved historiker Louise Augusta Krogh

Særudstillingen er den fjerde i en udstillingsrække, der bygger på podcastserien Historien om Havnen. Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn. Som samarbejdspartner har Københavns Museum bidraget med udlån af genstande til særudstillingerne.

Læs mere om særudstillingen og find links til podcasten på byoghavn.dk/kongeraekken

Ny milepæl for stendæmning langs Øresund: Lynetteholms anlægsaktiviteter i februar

I januar nåede fase 2-stendæmningen mod Øresund en helt særlig milepæl, da den blev koblet sammen med fase 1-stendæmning oven vande. Nu fortsætter arbejdet med at færdiggøre strækningen langs Øresund, som skal bidrage til at stormflodsikre fra Refshaleøen og frem til Kronløbet i Københavns Havn.

Nyhedsbrev nr. 2, februar 2025

Velkommen til Lynetteholms anlægsnyhedsbrev. Her får du hver måned seneste nyt om fremdriften i anlægsarbejdet og nyeste billeder fra arbejdsområdet.

Dronevideo fra slut januar

I videoen nedenfor kan du se, hvordan fase 2-stendæmningen nu er koblet sammen med den allerede færdigbyggede fase 1-stendæmninng. Fase 2-stendæmningen er først lige kommet til syne over havoverfladen og skal nu bygges færdig i bredden og højden.

Over tre kilometer stendæmning mod Øresund

Målt i fugleflugt bliver de to forbundne stendæmninger langs Øresund ca. 2,7 km, men da stendæmningen bugter sig i vandet hele vejen mod Nordhavn, bliver der reelt anlagt 3,6 km stendæmning fra Refshaleøen i syd og frem til Kronløbet i nord. Foran stendæmningen anlægges tre kystfremspring og mellem fremspringene anlægges stendæmninger, der skal forbinde de tre kystfremspring.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Januar 2025-16-1200px

Stendæmningen langs Trekroner Fortet, som bliver Lynetteholms vestlige kant mod København og Inderhavnen, er også i gang med at blive anlagt. På billedet nedenfor ses, hvordan stendæmningen nu er bygget ca. 100 meter ud i vandet fra Refshaleøen. I løbet af februar bygges der videre på stendæmningen, der sammen med stendæmningerne mod Øresund og langs Kronløbet i nord skal udgøre Lynetteholms samlede omkreds. Omkredsen ventes at være færdigbygget i 2026.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Januar 2025-10-1200px

Gravearbejdet nærmer sig sin afslutning

Igennem tre gravesæsoner har Lynetteholms entreprenør arbejdet på at fjerne bløde sedimenter fra havbunden i det tracé, hvor Lynetteholms stendæmninger etableres.

Netop nu er man i gang med den tredje og allersidste gravesæson, og forventningen er, at den sidste skovlfuld havbund er taget inden for de næste tre til fire uger. Vi vil melde meget mere ud om det, når arbejdet er helt afsluttet. Arbejdet har været miljøovervåget siden januar 2022, hvor anlæg af Lynetteholm blev sat i gang.

Lynetteholm_Dronedokumentation_December 2024-19-1200px

Den sidste havbund, der graves nu, bliver fyldt i det nordligste bassin, hvor der ikke er fyldt overskudsjord i (se ovenstående foto).

De gamle bølgebrydere skal genbruges

I løbet af februar tages der hul på at bryde de gamle bølgebrydere op, som er etableret på hver side af Trekroner Fortet, og som har indrammet havnen og beskyttet den sejlende trafik mod vejrets luner siden slutningen af 1890’erne.

Indledningsvist er det grønne fyr, som stod på sydlig bølgebryder nedtaget, så man kan begynde at fjerne stenene. Samtidig er der udlagt et siltgardin i vandet mellem Refshaleøen og Trekroner (langs sydlig bølgebryder) for at beskytte vandet i Inderhavnen under flytningen af stenene.

Bølgebryderne vil ikke blive fjernet på én gang, men derimod etapevis i takt med at Lynetteholms stendæmning langs Trekroner Fortet bliver opbygget. Det sikrer, at Lynetteholm løbende kan overtage den beskyttende opgave med at skærme havnen for bølgepåvirkninger. De mange sten fra bølgebryderne vil ikke gå tabt, men skal genbruges i Lynetteholms stendæmning, så de får samme funktion som før, nu bare i nye rammer. Vi vil melde mere ud om arbejdet her i februar.

Bølgebryderne set fra oven med Trekroner Fortet i midten. På billedet ses også arbejdet med Lynetteholms stendæmning langs Trekroner, der etapevis skal overtage bølgebrydernes funktion.

Jordopfyldning  

Opfyldningen af Lynetteholm fortsætter som planlagt her i februar. Nyeste billede fra slut januar viser, hvor langt opfyldningen er.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Januar 2025-28-1200px

Overskudsjorden kommer fra København og omegns byggepladser og fragtes hertil i lastbiler. På vej ud til Lynetteholms jordmodtageanlæg benytter lastbilerne klapbroen ud for Margretheholms Havn. Du kan læse mere om klapbroen via Den Danske Havnelods.

I februar står klapbroen åben mellem kl. 16.00 til 07.00 alle dage, og åbnes derudover kl. 10.00 og kl. 14.00 i alle hverdage.

Husk ny video: Sådan navigerer du i Kronløbet

Vi har publiceret en video, der viser, hvordan man skal sejle igennem Kronløbet i 2025, efter Lynetteholms arbejdsområde er blevet udvidet mod vest og nord.

Klik på videoen, og bliv klar til at sejle sikkert igennem Kronløbet:

Du finder mere information på Lynetteholms hjemmeside ’Sikkerhed for sejlere’: https://byoghavn.dk/lynetteholm/sikkerhed-for-sejlere/

Anlægskort og kontaktinfo

På nedenstående anlægskort er vist, hvordan vi anlægger Lynetteholm i to faser.

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

Tidligere anlægsnyhedsbreve

2025

2024

2023

2022

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde

Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jordopfyld mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Lynetteholm skal blandt andet fyldes op af overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan komme af med jorden klimavenligt – det vil sige med kort transportafstand fra byggeplads til jordopfyld.
I juni 2023 åbnede Lynetteholm for modtagelse af overskudsjord til Lynetteholms fase 1.
I november 2023 gik arbejdet med at anlægge Lynetteholms fase 2-perimeter i gang. Når fase 2-perimeteren er anlagt - forventeligt i 2026, kan Lynetteholm begynde at modtage jord til fase 2.

Læs mere om Lynetteholm på https://byoghavn.dk/lynetteholm/

Nordhavns første park bliver til virkelighed: Anlægsarbejdet starter mandag den 17. februar

Mandag den 17. februar går arbejdet med at anlægge Kranparken – en 10.000 m² stor park på Svanemølleholm i gang. Det betyder, at de nærmeste naboer må forvente støj i en periode, men til gengæld kan de se frem til, at Nordhavns første større park står færdig i december 2025.

I mange år har området, hvor Kranparken nu skal anlægges, været præget af sin industrielle fortid, hvor skibe lossede og lastede materialer til byens udvikling. Men nu begynder et nyt kapitel for Svanemølleholm, når anlægget af Nordhavns første større offentlige park, der får næsten samme størrelse som Det Kongelige Biblioteks Have, bliver sat i gang. Her vil rå industrihistorie og moderne byliv smelte sammen i en grøn bypark, der inviterer til ophold, leg og fællesskab.

Parken vil tage form hen over de kommende måneder, og mens den første del af parken forventes færdig i sensommeren 2025, vil beplantning først blive afsluttet i december for at optimere vækstforholdene.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, ser frem til, at Kranparken står færdig:

"Kranparken bliver et vigtigt nyt mødested for både beboere og besøgende i Nordhavn. Parken skal danne ramme om fællesskab og aktiviteter i en unik beliggenhed ved vandet. Vi glæder os til at se visionerne for Kranparken blive til virkelighed og udvikle sig til et naturligt samlingspunkt i bydelen.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

En park med historie og byliv

Kranparken anlægges på Svanemølleholm, hvor der tidligere blev lastet og losset sand, grus og stenmaterialer. Området er i gang med en større transformation til et nyt bykvarter, og parken bliver et centralt element i denne udvikling.

Designet tager afsæt i områdets historie, hvor elementer som kransporets arkitektoniske aftryk og gamle kajkanter indgår i parkens udformning. Et stort, åbent græsareal vil skabe plads til ophold og arrangementer, mens promenader langs havnen og den kommende Roerkanal, giver mulighed for gåture med udsigt til vandet.

Udviklet i dialog med københavnerne

Visionerne for Kranparken er blevet formet gennem en åben proces med inddragelse af naboer, foreninger og brugere. Workshops og borgermøder har bidraget med idéer og ønsker til, hvordan parken bedst kan understøtte både den daglige brug samt ved større begivenheder.

Når Kranparken står færdig, vil den blive en frodig og levende bypark i Nordhavn, hvor historie og moderne byliv smelter sammen.

Stor interesse for UNICEF-udbud

Siden 2012 har Unicef drevet og udsendt størstedelen af organisationens nødhjælp fra verdenslageret på Oceanvej i Københavns Nordhavn. Lageret i Nordhavn er det største humanitære lager i verden og forsyner verdens nødlidende med livsnødvendigt udstyr. UNICEFs aktiviteter er nu så omfattende, at man har behov for at udvide verdenslageret og samtidigt få en ny administrationsbygning i Nordhavn. Derfor har By & Havn, som skal stå for opgaven, udsendt et udbud på et nyt kompleks, som har resulteret i flere prækvalificerede bydere.

UNICEF har faktisk haft varelager i København siden 1962. I første omgang som en del af frihavnen, hvor det daværende UNIPAC flyttede fra New York til Marmormolen i København med et nødhjælpslager, der sidenhen blev udvidet af to omgange i 1982 og 1990.

Fra 2012 har UNICEF været en fast del af FN-byen i Nordhavn, hvor UNICEFs verdenslager stod færdig ved Oceankaj i Ydre Nordhavn. Verdenslageret i København er det største lager af UNICEFs seks verdensomspændende UNICEF-hubs og stod faktisk for hele 84 procent af den totale mængde af forsyninger, som de seks verdensomspændende UNICEF-hubs leverede i 2023.

Det har været UNICEFs ønske at udvide deres lagerkapacitet i København. Det handler i høj grad om placering ift. de logistiske faciliteter i form af den nye containerhavn og Københavns Lufthavn, der gør det muligt at sende nødhjælp ud hurtigt og effektivt.

Lageret kommer til at ligge 700 meter fra den kommende containerhavn og i nærheden af den kommende Nordhavnstunnel, som vil være med til at skabe endnu bedre transport til Københavns Lufthavn, så nødhjælp hurtigt kan komme afsted. Ligeledes betyder nærheden til lufthavnen, at UNICEF nemmere kan tiltrække international arbejdskraft, ligesom det er en fordel, at de mange internationale gæster let kan komme til UNICEF’s faciliteter i Nordhavn.

Fra 2020 – 2024 har UNICEF indkøbt for næsten 10 mia. kr. i varer og tjenesteydelser hos virksomheder, der er placeret i Danmark og som arbejder med især service- og logistikydelser.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro siger:

At UNICEF har så stærke bånd til København og ønsker at udvide deres faciliteter i København er ikke kun godt for den globale nødhjælp- det er samtidig godt for København og ikke mindst Nordhavn. Det kaster både arbejdspladser og investeringer af sig og så cementerer det Københavns gode ry som en international hovedstad.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Foruden administrationsbygningen, der skal huse op mod 600 medarbejdere, indeholder projektet også etableringen af et lavlager og to fuldautomatiske højlagre med plads til over 75.000 paller. Derudover laves der også besøgscenter og konferencefaciliteter i byggeriet. Administrationsbygningen får et samlet etageareal på omkring ca. 15.000 kvm, mens det samlede lagerareal bliver ca. 48.000 kvm.

Ved udløbet af udbuddets ansøgningsfrist havde 4 teams ansøgt om at blive prækvalificerede til at udføre byggeriet. Parallelt hermed er 2 leverandører af lager- og logistiksystemet blevet prækvalificeret.

De 4 prækvalificerede til byggeriet er:

MTH med Artelia og CF Møller
Konsortie af Munck og 5E Byg med AFRY og Christensen & CO Arkitekter
NCC DK med Arkitema og COWI
Nordstern med Vilhelm Lauritzen Arkitekter og VITA Ingeniører.

De to prækvalificerede til lager- og logistiksystemet er de udenlandske firmaer Dematic og Swisslog. Dematic er en af verdens førende leverandører af innovative logistiske automatiseringssystemer, mens Swisslog er en global leverandør af robotter og datadrevne intralogistiske løsninger.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, er glad for den store interesse for at blive en del af byggeriet af det kommende verdenslager.

Nordhavn og UNICEF hører sammen. Og vi er utroligt glade for, at de har valgt at udbygge deres verdenslager i Nordhavn, som på den måde er med til at fastholde Københavns særlige historik som en vigtig forsyningshavn. At bygge et så stort verdenslager er ikke en nem opgave – det er utroligt teknisk og kræver specialistviden i forhold til totalentreprisen, men også i forhold til de fuldautomatiske processer, som skal gøre lagerets funktion smidig og hurtig. Derfor er vi også meget glade for interessen for udbuddet, hvor vi med stor tilfredshed kan se, at de bydende har gjort sig umage for at sætte nogle teams sammen, der kan favne den udfordrende opgave, det er at bygge verdens største humanitære lager med alt, hvad der hører med.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

UNICEFs nye verdenslager skal stå klar til brug ved udgangen af 2028

Kontakt

By & Havn, Kristian Wederkinck Olesen, Tlf: 3053 5004

Nyt erhvervsbyggeri på vej på Trælastholmen

By & havn har solgt 13.700 etagemeter byggeret til et nyt og nyskabende kontorbyggeri på Trælastholmen. MT Højgaard Property Development forventer, at byggeriet bliver sat i gang i første halvdel af 2026.

Et nyt erhvervsbyggeri på op mod 13.700 etagemeter vil inden for de kommende år skyde op på Trælastholmen, hvor MT Højgaard Property Development netop har købt byggeretten på byggefelt 3.07.

Resten af 2025 er sat af til at bearbejde det oprindelige skitseforslag, projektere og finde investorer, men ifølge projektudviklingsdirektør ved MT Højgaard Property Development, Johnny Sørensen, forventer man at få byggetilladelse i begyndelsen af 2026, så byggeriet kan blive sat i gang.

Målet er at opføre et kontorbyggeri i en hybridkonstruktion, der gør det muligt at bygge etagebyggerier, hvor en del af betonen erstattes med træ, så man kan mindske CO2-aftrykket uden at gå på kompromis med sikkerheden. Samtidig er der også planer om at etablere en grøn byhave.

Det er et meget spændende projekt, som vi glæder os til at komme i gang med. Brugen af hybrid-moduler giver nogle helt særlige arkitektoniske muligheder, som vi ser frem til at udnytte.

Johnny Sørensen, projektudviklingsdirektør ved MT Højgaard Property Development.

Også Ingvar sejr Hansen, udviklingsdirektør i By & Havn ser frem til, at det nye byggeri står færdigt.

Nordhavn er et område i rivende udvikling, og der er mange virksomheder, der ønsker at flytte dertil, så der bliver med garanti rift om de nye kontorer, der bliver skabt til at matche fremtidens behov på arbejdsmarkedet.

Udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen, By & Havn.

Bag projektet, der forventes at stå færdigt i første halvdel af 2028, står foruden MT Højgaard også Enemærke og Petersen, Entasis, Norconsult og Cree.

Pressekontakt:

Projektudviklingsdirektør, MT Højgaard PD, Johnny Sørensen, johso@mth.dk

Kommunikations- og pressechef, By & Havn, Kristian Wederkinck på tlf. 3053 5004 eller mail: kwo@byoghavn.dk