Brug vandet

Københavns havn er hele byens blå, rekreative byrum, som tiltrækker hundredetusindvis af mennesker året rundt.

Måske er du mest til ophold i en solstråle på kajkanten - eller måske kan du lide en badetur, at padle, fiske eller sejle. Københavns Havn rummer muligheder for det hele.

By & Havn er havnemyndighed og fører tilsyn med overholdelse af orden og sikkerhed i Københavns Havn, ligesom vi står bag havnereglementet. Selskabet arbejder for, at flest muligt har glæde af havnen og bruger havnen aktivt - og samtidig arbejder vi for, at man føler sig tryg og sikker både på kajkanten og i vandet.

Herunder kan du læse meget mere om havnens mange rekreative muligheder, ligesom du kan finde links til sider, hvor du fx. kan søge tilladelse til en aktivitet i havnen - eller læse om udlejning af vandarealer samt en masse andet.