Lille kirke, stor pris: Tiny Church i Nordhavn hædres for sin arkitektur

Julius Nielsen OFFICE får Foreningen Hovedstadens Forskønnelses pris for Tiny Church Tolvkanten i Nordhavn – Danmarks første flytbare kirke, der for en tid har hjemme på Vesterhavsvej tæt ved Fiskerihavnen

Tiny Church Tolvkanten i Nordhavn har siden åbningen i sommer været et særligt samlingspunkt i bydelen – og nu er projektet også blevet officielt anerkendt. Torsdag modtog Julius Nielsen OFFICE Foreningen Hovedstadens Forskønnelses pris for det tolvkantede kirkerum, som han har tegnet til Hans Egedes Sogn.

Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn, glæder sig over anerkendelsen.

I By & Havn vil vi gerne ønske Julius Nielsen stort tillykke med den velfortjente pris. Tiny Church Tolvkanten er et smukt eksempel på, hvordan man med enkle midler og stærke idéer kan skabe rammer for både fællesskab og nærvær midt i en bydel under udvikling, så sammenhængskraften kan vokse.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Pris

Kirken, der rummer op til 50 personer, er bygget i træ og genbrugsmaterialer og er skabt til at kunne flyttes, når behovet opstår. Med sin åbne veranda og søjlegang danner den ramme om både gudstjenester, fællesspisninger og kulturelle aktiviteter - og fungerer midlertidigt som bydelens første kirke, mens planerne for en permanent kirke på Levantkaj tager form.

Tolv kanter og en klar idé

For Julius Nielsen har projektet været noget særligt helt fra begyndelsen, og opgaven med at tegne en moderne kirke i et nyt byområde var både meningsfuld og udfordrende.

Tolvkanten har fulgt mig, siden jeg stiftede tegnestuen, og det har været en helt særlig proces. At skabe en kirke på så få kvadratmeter og samtidig tilvejebringe den storhed, man forventer af et kirkerum, har krævet præcision og omtanke fra alle parter.

Arkitekt og stifter, Julius Nielsen, Julius Nielsen OFFICE.

Han valgte at tegne kirken som en tolvkant for at udnytte arealet bedst muligt og samtidig skabe et rum med symbolsk tyngde.

Arkitekturens geometri er bevidst valgt som en tolvkant med direkte reference til de tolv disciple og det fællesskab, som folkekirken er bygget op omkring. Formen samler mennesker i en rundkreds og understøtter nærvær og ligeværd, samtidig med at den, i modsætning til cirklen, kan opføres rationelt ved hjælp af rette bygningsdele. Jeg er meget glad for at se, hvordan det lille kirkerum allerede er taget i brug til gudstjenester, samtaler og fælles aktiviteter, og hvordan det tiltrækker så mange mennesker. At modtage anerkendelse for det arbejde og den omhu, som alle involverede har lagt i projektet, er en virkelig smuk oplevelse.

Arkitekt og stifter, Julius Nielsen, Julius Nielsen OFFICE.

IMG_3594

Foreningen Hovedstadens Forskønnelse har siden 1885 præmieret bygninger, byrum og anlæg, der er med til at forskønne hovedstaden. Tiny Church hædres for sit modige arkitektoniske greb og sin evne til at samle mennesker i en ny bydel i udvikling.

 

Kontakt: Kommunikationschef, By & Havn, Kristian Wederkinck: Tlf: 30 53 50 04

Dykkerundersøgelse kortlægger store forekomster af blåmuslinger og andre arter på Lynetteholms stendæmninger

Syv kilometer stendæmning rundt om Lynetteholm skaber nye levesteder under vandet for en lang række af Øresunds marine dyr og planter. Det viser første optælling fra området, efter anlægsarbejdet er gået i gang.

Arbejdet med at anlægge Københavns nye halvø og stormflodssikring, Lynetteholm, har været i gang de seneste tre år. Projektets omkreds består af en stendæmning, og udover at fungere som en del af fremtidens stormflodssikring skaber stendæmningen også et nyt, stort kunstigt og sammenhængende stenrev i Københavns Havn.

Ligesom havets naturlige stenrev har Lynetteholms nyanlagte stenkonstruktion også et væld af hulrum og skjulesteder under vandet, og her har mange af havnens marine arter fundet nyt hjem. Det viser en optælling, som for første giver et billede af, hvordan Lynetteholms stendæmning ser ud under vandet.  

Optællingen er gennemført fire forskellige steder langs Lynetteholms stendæmning i april 2025, og det er havbiolog og erhvervsdykker Tim Dencker, som har foretaget undersøgelsen.

Ved hjælp af foto- og videooptagelser på mellem en til fem meters dybde blev der registreret en bred vifte af forskellige arter, som tangarter, krebsdyr, blåmuslinger, snegle, alger og fisk. På de nyeste sektioner af dæmningen, hvor stenene kun havde ligget i vandet i få måneder, blev der også registreret begyndende liv.

P4280892

Naturen gror hurtigt frem

Som en del af optællingen blev Lynetteholms stendæmning sammenlignet med de over 100 år gamle bølgebrydere (stendæmninger) ved Trekroner Søfort, og her kunne man se, at artsrigdommen på Lynetteholms stendæmning allerede efter 2-3 år nærmer sig det niveau, der blev set på de ældre, etablerede Trekroner-sten.

Optællingen har vist os, at over 80 procent af de arter, man kan se med det blotte øje, går igen mellem de nye og gamle stenrev. Det indikerer, at mange af havets organismer på kun få år spreder sig og etablerer stabile samfund på de nye sten ved Lynetteholm, når forholdene er til det.

Havbiolog og erhvervsdykker, Tim Dencker.

De steder, hvor arterne ikke overlappede, kan skyldes flere ting, som fx variationer i habitater, at arterne ikke er blevet registreret eller simpelthen ikke er vokset frem.

Ifølge Lynetteholms miljøundersøgelser var det forventningen, at stendæmningen vil kunne bidrage til nye levesteder for havnens marine liv. By & Havns havnebygmester – og anlægschef Hans Vasehus er derfor også glad for de resultater, som optællingen har vist.

Det har været interessant for os at se, hvor hurtigt livet under vandet har fundet vej til Lynetteholm, og hvor fantastisk en farverig marin natur, det har givet. Vi ser derfor også frem til at følge den videre udvikling.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn.

Det er den danske entreprenør, Aarsleff, der anlægger Lynetteholms stendæmninger, og det har derfor også været interessant for dem at få et indblik i, hvordan havets natur er flyttet ind på deres anlægsarbejde:

Vi har bygget stendæmninger i mange år og ved, at konstruktionerne hurtigt dækkes af alger og små organismer – det første skridt mod at skabe nye levesteder under vand. Det er spændende at få et konkret indblik i, hvor hurtigt marine arter tager stenene til sig. Det viser, at kystsikring og naturhensyn kan gå hånd i hånd.

Projektdirektør, Ulrik Andreasen, Aarsleff.

Udstilling: Kom og se Lynetteholm nedefra

Kort før jul åbnede By & Havn særudstillingen ’Lynetteholm nedefra’. På udstillingen kan du opleve et udvalg af de mange fotos og videoer fra Lynetteholms stendæmninger optaget i foråret 2025. 

Du finder udstillingen på Nordre Toldbod 3. Der er gratis adgang, og udstillingen er åben alle hverdage fra kl. 9-15.

Se mere om udstillingen her.

P4280684 (1)

Kortlægning af marin biodiversitet på Lynetteholms stendæmninger

  • Dykkerundersøgelsen er udført ved hjælp af punkt- og transektdyk med kamera i april 2025.
  • Formålet med undersøgelsen har været todelt:
    • At undersøge den marine biodiversitet på Lynetteholms stendæmning og etablere en baseline for fremtidige undersøgelser.
    • At sammenligne udviklingen mellem stendæmninger i Lynetteholms Fase 1 og Fase 2 og ældre stendæmninger ved Trekroner Søfort.
  • Undersøgelsen dækker i alt over syv forskellige undersøgelsesstationer, herunder en station ved havbunden ud for Trekroner Fort, hvor der findes ålegræsenge.
  • På de to undersøgelsesstationer langs Lynetteholm, hvor stenene har ligget to til tre år i vandet, var den gennemsnitlige artsrigdom på 32 arter.
  • Alle observerede arter er almindelige arter, der kan forventes ved stendæmninger som Lynetteholm i Øresund. Blandt arterne var også flere forekomster af fedtemøg-alger.
  • De hyppigst forekommende arter var brunalgerne sav- og blæretang og blåmuslinger, der sad i store formationer. Blandt fisk sås blandt andet skrubbe, havørred, europæisk ål og toplettet kutling.
  • Stenrev er generelt en vigtig naturtype, der ofte er præget af tætte tangskove og muslinger, der er med til at danne fødegrundlag og skjulested for en lang række arter.
9890-BYH-Luftfoto-Lynetteholm_red06-01-2026_lowres

På kortet er markeret de syv steder, hvor der blev taget billeder under vandet i april 2025: Lynetteholms stendæmning, Trekroner Søfort og ålegræseng ud for Lynetteholm.

Rapport

Her finder du rapporten ’Kortlægning af marin biodiversitet på stensætning Lynetteholm’, som giver det fulde overblik over optællingen.

Lynetteholm afslører arkæologisk nøglefund ud for Københavns kyst

I forbindelse med anlægget af Københavns nye halvø og stormflodssikring, Lynetteholm, har Vikingeskibsmuseet fundet verdens største kogge – et middelalderligt handelsskib, der med sin størrelse og hidtil usete konstruktionsdetaljer giver ny indsigt i datidens maritime handelsnetværk.

I mere end seks århundreder har havbunden i Øresund gemt på en bemærkelsesværdig hemmelighed. Under det smalle sejlløb kaldet Svælget mellem Amager og Saltholm og lidt syd for By & Havns igangværende anlægsprojekt, Lynetteholm, har man fundet resterne af et enormt middelalderligt skib, skjult under sand og dynd. Først i forbindelse med marinarkæologiske forundersøgelser til anlægsarbejdet ved Lynetteholm blev vraget opdaget af marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet.

Allerede efter de første dyk stod det klart, at arkæologerne havde fat i noget yderst sjældent. Snart viste det sig, at der var tale om en kogge – en af middelalderens vigtigste og mest avancerede handelsskibstyper. Skibet har fået navnet Svælget 2 – opkaldt efter det sejlløb ud for København, hvor det er fundet - og bliver beskrevet som et nøglefund; det er nemlig den største kogge, der nogensinde er fundet i hele verden.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn:

I forbindelse med at vi anlægger Lynetteholm, har det været vigtigt for os at få undersøgt, om havbunden omkring Lynetteholm gemmer på marinarkæologiske hemmeligheder. Koggen fra 1400-tallet er et helt unikt fund, og vi er glade for, at Lynetteholm-projektet bidrager med ny viden om livet, skibsteknologien og de mennesker, der sejlede på Østersøens handelsruter i senmiddelalderen.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn.

I videoen ses, hvordan vragdelene af koggen lå på havbunden.

Fundet er en milepæl for marinarkæologien. Det er den største kogge, vi kender, og det giver os en unik mulighed for at forstå både konstruktionen og livet ombord på middelalderens største handelsskibe.

Otto Uldum, marinarkæolog og udgravningsleder, Vikingeskibsmuseet.

Et gigantisk skib
Efterhånden som udgravningen skred frem, stod skibets enorme dimensioner klart for arkæologerne. I sine velmagtsdage strakte Svælget 2 sig omkring 28 meter i længden. Det var næsten ni meter bredt og rejste sig omtrent seks meter fra køl til ræling. Med en lasteevne på omkring 300 tons har det været en flydende motor i middelalderens handel.

Skibets størrelse ændrede forskernes forståelse af, hvor langt middelalderens skibsbyggere kunne strække datidens skibsteknologi. Forskerne har længe antaget, at middelalderens kogger kunne blive meget store – men Svælget 2 viser, at de kunne presses helt til grænsen. Svælget 2 er et bevis på, at handlen i Nordeuropa, ved indgangen til 1400-tallet, havde udviklet sig til et struktureret system med stor aftagerevne.

Også selve skibets træ har haft sin egen historie at fortælle. Ved at analysere årringene i tømmeret har arkæologerne kunnet fastslå, at Svælget 2 blev bygget omkring år 1410.

Fra køl til ræling
Udover skibets størrelse er noget af det mest bemærkelsesværdige ved Svælget 2, hvor meget af konstruktionen, der er bevaret. Hele styrbordssiden – fra køl til ræling – har overlevet århundrederne på havbunden. Og det har givet arkæologerne en enestående mulighed for at studere skibets konstruktion i en detaljerigdom, som forskerne aldrig før har haft adgang til.

Tag over hovedet og varme måltider
Arkæologerne har fundet tydelige spor efter både for- og agterkastel – forhøjede, overdækkede områder, hvor mandskabet kunne opholde sig mere beskyttet end på de åbne dæk, der prægede tidligere tiders skibe. Kastellerne er kendt fra mange middelalderlige afbildninger af kogger, men der er aldrig før blevet fundet arkæologiske rester af et kastel. Før nu.

Endnu mere overraskende var fundet af en muret kabys, hvor der kunne laves varm mad ombord. Det var et kvantespring for komforten til søs, hvor søfolk i de forgangne århundreder måtte klare sig med det kolde bord og tørrede madvarer.

Livet om bord
Mellem de store spanter og trækonstruktioner dukkede de menneskelige historier frem. Bronzegryder, keramikskåle, bemalede træskåle, sko, kamme og perler fra rosenkranse. Fundene vidner om de mennesker, der levede, arbejdede og bad ombord.

Fra havbund til fremtid
I dag er Svælget 2 løftet ud af havets mørke og ind i forskningen. Alle skibsdele er dokumenteret og 3D-scannet, og de gennemgår nu en lang konserveringsproces på Nationalmuseet i Brede. Samtidig arbejder arkæologerne videre med digitale modeller, der genskaber skibet i dets oprindelige form.

Vi oplever generelt en stor interesse for arbejdet med at anlægge Lynetteholm, men netop den marinarkæologiske del af projektet, er endnu ikke så bredt kendt, så jeg er glad for, at vi nu kan løfte sløret for det her spændende fund og sikre, at det bevares for eftertiden.

Havnebygmester & Anlægschef Hans Vasehus, By & Havn.

Gåden i dybet – DR-dokumentar
Historien om fundet af verdens største kogge kan opleves i DR’s dokumentarserie Gåden i dybet, der har premiere 30. december på DR2. Hele serien ligger klar på dr.dk fra 28. december.

Oplev også fundet på Vikingeskibsmuseet
Marinarkæologernes værksted på Vikingeskibsmuseet i Roskilde holder åbent på udvalgte tidspunkter mellem jul og nytår den 28., 29. og 30. december. Her kan besøgende også komme med på en særrundvisning om arbejdet med skibsvragene.
På premieredagen for DR-dokumentaren 28. december er det også muligt at møde marinarkæologerne, der fortæller om fundet kl. 13 - 14.

Søndag den 28. december 2025: Udstillingsåbning

Kl. 11.00–15.00: Besøg pop-up udstillingen Gåden i Dybet i Marinarkæologernes værksted
Kl. 13.00–14.00: Mød en marinarkæolog i værkstedet og hør om udgravningen
Kl. 14.00–15.00: Særrundvisning: Kom med i dybet

Mandag den 29. december og tirsdag den 30. december 2025 

Kl. 11.00–15.00: Besøg pop-up udstillingen Gåden i Dybet i Marinarkæologernes værksted
Kl. 14.00–15.00: Særrundvisning: Kom med i dybet

 

FAKTA: Marinarkæologiske undersøgelser ved Lynetteholm
I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport blev det kortlagt, at der var formodninger om marinarkæologiske interesser på havbunden i det område, hvor By & Havn anlægger Lynetteholm, herunder i sejlløbet kaldet ’Svælget’ syd for Lynetteholm. By & Havn har som bygherre og i tråd med museumsloven afholdt udgifterne til, at Vikingeskibsmuseet kan identificere, undersøge og bjærge kulturarvshistoriske værdier nær Lynetteholm. 

By & Havn forventer at skulle afholde ca. 50 mio. kr. til det marinarkæologiske arbejde i forbindelse med sejlløbet Svælget, herunder bjærgning, dokumentation, konservering m.v. af to vrag. Hvoraf det ene er koggen fra 1400-tallet.

Forud for bjærgning af de to vrag i Svælget blev der i 2021 og 2022 gennemført en række indledende marinarkæologiske forundersøgelser på Lynetteholms areal (havbund). By & Havn har i alt afholdt ca. 100 mio. kr. til de indledende marinarkæologiske forundersøgelser, herunder forundersøgelser i Svælget.

Hvor ligger Svælget?

På kortet kan du se, hvor sejlrenden Svælget ligger ud for Københavns kyst. Det var her i forbindelse med uddybning af sejlrenden, at det unikke fund – Svælget2 – blev fundet.

 

Pressekontakt:

Kristian Wederkinck Olesen, Kommunikationschef, By & Havn
M: +45 3053 5004
E: KWO@byoghavn.dk

Rikke Johansen, Kommunikationsansvarlig på Vikingeskibsmuseet
M: +45 5120 8285
E: rj@vikingeskibsmuseet.dk

 

Første beboere under vandet: Lynetteholms anlægsaktiviteter i december

Lynetteholm rundede for nylig 80 procent af alt stenarbejdet, og derfor mangler nu kun lidt over en kilometer stendæmning, før Lynetteholms omkreds er sluttet hele vejen rundt om halvøen. Under vandet er der også godt gang i stendæmningerne. Nye undervandsoptagelser viser en lang række marine arter, der har slået sig ned på dæmningerne.   

Nyhedsbrev nr. 12, december 2025 

Velkommen til Lynetteholms sidste anlægsnyhedsbrev i 2025.  Hver måned i løbet af året har du kunne følge med i anlægsarbejdet og de nyeste billeder fra arbejdsområdet. Og nyhedsbrevene vil også fortsætte efter nytår.

Se Lynetteholm nedefra

Vi ligger ud med en jule-nyhed om, at vi i begyndelsen af december åbnede særudstillingen: Lynetteholm nedefra.

Gennem farverige undervandsfotos og videoer kan du i udstillingen se de lokale plante- og dyrearter, som allerede har slået sig ned på Lynetteholms stendæmninger. Blandt arterne er både makrogalger, tang, blåmuslinger, fisk, krebsdyr, snegle og mange flere hjemmehørende dyre- og plantearter.

Undervandsoptagelserne er fra april 2025 og viser for første gang Lynetteholm nedefra.

Indenfor for få er der blandt andet dannet store forekomster af blåmuslinger på Lynetteholms stendæmninger, som ses her på billedet.

Du finder særudstillingen ’Lynetteholm nedefra’ hos By & Havn på adressen Nordre Toldbod 3. Grundet jul og nytår er udstillingen lukket fra i dag den 22. december til og med den 1.  januar.

Fra fredag den 2. januar er der igen normal åbningstid fra kl. 9-15 på alle hverdage. Der er gratis adgang.

Læs mere om udstillingen her

Se Lynetteholm ovenfra

Også i denne måned er der taget billeder af Lynetteholm ovenfra. Dronevideoen viser, hvordan det kun er det sidste stykke af den nordlige stendæmning langs Kronløbet, der mangler, før hele omkredsen af Lynetteholm er sluttet.

Juleferie fra den 22. december

Lynetteholms mandskab holder juleferie fra i dag den 22. december 2025 kl. 12 til og med den 2. januar 2026 kl. 12. Det betyder, at al anlægsarbejde ligger stille i denne periode. Det gælder også det igangværende nedbrydningsarbejde ved nordlige bølgebryder ud for Levantkaj. Arbejdet blev sat i gang i december, og er efter planen afsluttet senest med udgangen af januar 2026.

Fase 1 og fase 2

På anlægskortet kan du få det fulde overblik over, hvordan anlægget af Lynetteholm er opdelt i to faser.   

Rigtig god jul og godt nytår til alle, der læser med. Vi ses i 2026.

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

Tidligere anlægsnyhedsbreve

2025

Januar 2025

Februar 2025

Marts 2025

April 2025

Maj 2025

Juni 2025

Juli 2025

August 2025

September 2025

Oktober 2025

November 2025

 

2024

Januar 2024

Februar 2024

Marts 2024

April 2024

Maj 2024

Juni 2024

Juli 2024

August 2024

September 2024

Oktober 2024

November 2024

December 2024

 

2023

Januar 2023

Februar 2023

Marts 2023

April 2023

Maj 2023

Juni 2023

Juli 2023

August 2023

September 2023

Oktober 2023

November 2023

December 2023

 

2022

Januar 2022

Februar 2022

Marts 2022

April 2022

Maj 2022

Juni 2022

Juli 2022

August 2022

September 2022

Oktober 2022

November 2022

December 2022

 

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde

  • Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
  • Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jordopfyld mellem Refshaleøen og Nordhavn.
  • Lynetteholm skal blandt andet fyldes op af overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan komme af med jorden klimavenligt – det vil sige med kort transportafstand fra byggeplads til jordopfyld.
  • I juni 2023 åbnede Lynetteholm for modtagelse af overskudsjord til Lynetteholms fase 1.
  • I november 2023 gik arbejdet med at anlægge Lynetteholms fase 2-perimeter i gang. Når fase 2-perimeteren er anlagt - forventeligt i 2026, kan Lynetteholm begynde at modtage jord til fase 2.

 

Læs mere om Lynetteholm på https://byoghavn.dk/lynetteholm/

Rullesport og skiskydning giver TunnelArena nyt vinterliv

TunnelArena i Nordhavn bliver denne vinter et nyt hjem for idrætsgrene, der ellers har svært ved at finde plads, når kulden sætter ind. Syv foreninger er indtil videre rykket ind med alt fra rullesport og pickleball til skiskydning og rulleskøjtedisco. Det handler ikke kun om at finde ly for vejret, men om at samle mennesker og skabe nye fællesskaber på tværs af sportsgrene i den gamle fabrikshal.

TunnelArena i Nordhavn tager hul på en ny vintersæson med helt nye aktiviteter på programmet. De nye aktiviteter spænder bredt - fra høj fart og teknik til præcision og fællesskab. Speedskating, rullehockey og andre rullediscipliner, pickleball samt skiskydning bliver fremover en del af TunnelArenas vinterprofil. Bag aktiviteterne står en række engagerede klubber og foreninger, som har set potentialet i den fleksible hal midt i Nordhavn.

TunnelArena er for os virkelig en unik mulighed. Den har en størrelse, der tillader os at afvikle mange typer aktiviteter samtidig, og vi får derfor mulighed for at skabe nye fællesskaber mellem forskellige discipliner, hold og klubber.

Brian Dahl Thestrup, Vesterbro Rulleskøjte Klub.

Pickleball og indendørs skiskydning

Pickleball, som har vokset sig hastigt større i København de seneste år, bliver også en del af vinteraktiviteterne i TunnelArena, og det glæder Martin Kinimond fra Pickleball Copenhagen:

Denne samarbejdsaftale giver en enestående mulighed for at etablere et nyt samlingspunkt i TunnelArena, der kan understøtte sportens vækst i København, hvor vi længe har manglet egnede faciliteter til at kunne imødekomme behovet. Vi kommer med en masse energi til fællesskabet og ikke mindst et stærkt håb om at løfte pickleball til næste niveau.

Martin Kinimond, Pickleball Copenhagen.

Københavns Skiklub er også blandt de nye brugere og ser store muligheder i at rykke vintertræningen indendørs:

Vi er rigtigt glade for, at vi i Københavns Skiklub er blevet inviteret indenfor i TunnelArena i vinterhalvåret. Det giver os nogle spændende muligheder for os som klub, hvor de mest oplagte er skiskydning med laserrifler og børneaktiviteter på rulleskøjter og rulleski. Det er en spændende og kreativ mulig løsning på en af udfordringerne med træning herhjemme om vinteren. Nemlig at det ret ofte godt kan være både rigtigt trist, vådt og koldt at træne i Danmark fra oktober til marts.

Christian Borch, Københavns Skiklub.

By & Havn skaber rammerne - BørneBasketFonden fylder dem med liv

TunnelArena er en del af det midlertidige byliv i Tunnelfabrikken og blev etableret som et partnerskab mellem BørneBasketFonden, By & Havn og Tunnelfabrikken med støtte fra blandt andre Københavns Kommune og Lokale og Anlægsfonden.

Om sommeren bliver TunnelArena først og fremmest brugt til baskettræning og turneringer for både børn og voksne, men BørneBasketFonden nøjes ikke med at skabe aktivitet i de lyse måneder, om vinteren inviterer fonden nemlig nye idrætsgrene og foreninger indenfor, mens basketbanerne er pakket væk.

Fokus har været på at finde fællesskaber og sportsgrene, der mangler plads i de kolde måneder og give dem en reel mulighed for at træne og samles i hallen. Når foråret nærmer sig, og dagene bliver længere, bliver basketbanerne lagt frem igen.

Vi har været virkeligt positivt overraskede over det engagement og den fleksible tilgang, vi har oplevet fra de nye aktører, vi har valgt at samarbejde med omkring aktiveringen af TunnelArena i vinterhalvåret og glæder os meget til at åbne hallen op for en masse nye brugere.

Direktør, Jens Laulund, BørneBasketFonden.

For By & Havn handler projektet ikke kun om midlertidig aktivering – men om at skabe grundlaget for et stærkt og mangfoldigt foreningsliv, der kan vokse med byen, og adm. direktør, Anne Skovbro er begejstret for, at der nu bliver mulighed for at skabe endnu flere fællesskabsaktiviteter i Ydre Nordhavn.

Et levende foreningsliv er afgørende for, at nye byområder får sjæl og sammenhængskraft. Med TunnelArena skaber vi midlertidige rammer, hvor fællesskaber kan vokse frem, og hvor klubber og foreninger får plads til at prøve nyt, mødes og udvikle sig.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Se TunnelArenas vinterkalender her: www.tunnelarena.dk

Nye skilte er på vej i Københavns Havn

By & Havns har påbegyndt den store opgave med at udskifte færdselsskiltene i Københavns Havn – så du nemmere kan orientere dig i havnens regler.

Hvis du færdes i Københavns Havn denne vinter, er der mulighed for, at du ser nogle af By & Havns medarbejdere, som er i gang med værktøjet for at udskifte og opdatere havnens mange skilte.

Både i havneløbet og Københavns Kanaler er der masser af eksempler på skilte med et meget forskelligt designmæssigt udtryk. Det kan være forvirrende at finde rundt i, hvorvidt der er tale om skilte, som er officielle, eller om det er private, som har sat et skilt op.

Det ændres der på nu og i de kommende måneder, hvor udskiftningen af skiltene finder sted. 

På de nye skilte er der et By & Havn logo, så man ikke er i tvivl om, at det er By & Havn, der har foretaget en faglig maritim vurdering, og har stået for opsætningen af det.

Det nye design er udviklet efter internationale standarder og tilpasset havnen og danske forhold også på baggrund af dialog med havnens brugere på Havnedagen i sommer: Piktogrammer er lette at genkende for de fleste, da de minder om vejskiltene på land og i klare farver. Desuden er de fleste skilte er forsynet med en kort tekst, der understøtter piktogrammets budskab.

Havnechef Mette Odgaard Mylin fra By & Havn forklarer:

Formålet med de nye skilte er først og fremmest at få en tydelig og letforståelig formidling af færdselsreglerne og samtidig få ryddet op i havnens skilteskov. Når man i fremtiden ser et af de nye havne-færdselsskilte med By & Havn logo ved man desuden, at skiltet er forankret i havnereglementet, som er havnens færdselsregler.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn

Mange skilte i – og ved havnen er opsat fx af private bolværksejere. Denne type skilte bliver også gennemgået i forhold til, at skiltenes budskab kan tillades efter det nye havnereglement.

Hvis man fx som bolværksejer har et skilt, man ønsker vurderet, kan man henvende sig til By & Havn. Det sker ved, at man sender en mail til voreshavn@byoghavn.dk.  

I By & Havn arbejder vi hele tiden for, at havnen skal være så sikker og tryg som mulig samt at havnens regler og havnekommunikationen i det hele taget er så klar som mulig, så sejlere, roere, fiskere, badende og alle andre aktive brugere af havnen ved, hvad man må og ikke må. I den sammenhæng er det et vigtigt skridt, at skiltene nu bliver udskiftet, så de er i overensstemmelse med havnens regler i havnereglementet.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn

Nyt havnereglement er på vej

En ny version af havnereglementet bliver snart offentliggjort efter en brugerinddragelsesproces i de foregående to år. Det eksisterende reglement fra 2021 er modent til en opdatering, bl.a. fordi Københavns Havns geografiske grænser har ændret sig. Desuden er det vigtigt, at havnereglementet følger med havnens udvikling – og Københavns Havn udvikler sig hele tiden. Det nye havnereglement er i godkendelsesproces i Trafikstyrelsen og forventes at kunne træde i kraft i januar 2026. Det kommende havnereglement vil bl.a. indeholde et bilag, hvor havnens skilte kan ses.

Nyt fra bestyrelsen - 11. december 2025

By & Havns bestyrelse har på møde 11. december 2025 bl.a. behandlet følgende:

  • By & Havns budget for 2026 samt langtidsbudget pr. december 2025. Langtidsbudgettet er tilgængeligt på By & Havns hjemmeside.
  • By & Havns finansieringsstrategi for 2026, som er den årlige udmøntning af selskabets forretningsstrategi, hvad angår gældspleje og finansieringsforhold.
  • Godkendelse af udlejning af areal i Nordhavn til midlertidige studieboliger. Udlejningen giver mulighed for etablering af ca. 160 midlertidige studieboliger i Nordhavn i op til 15 år.
  • Salg af byggeretter i Nordhavn til kontor, hotel og daginstitutioner. De konkrete salg vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Rammer og principper for partnerskab om realisering af kunst- og byrumsprojektet ”The Impact” for Byens Scene på tre lokaliteter i Ørestad.
  • Godkendelse af principper for hel eller delvis fritagelse for vandarealleje med henblik på at kunne tilgodese bl.a. almene kulturelle og fritidsformål som f.eks. bevaringsværdige træskibe.
  • Opfyldelse af anbefalinger fra Komitéen for god selskabsledelse. En række af anbefalingerne fra Komité for god selskabsledelse er ikke relevante for By & Havn grundet selskabets ejerforhold og lovgrundlag. I disse tilfælde er det i afrapporteringen anført og forklaret, hvorfor anbefalingen ikke er relevant for selskabet. Afrapporteringen er tilgængelig på By & Havns hjemmeside.

Bestyrelsesmødet var det sidste ordinære bestyrelsesmøde for John Becher Krommes, som har siddet i By & Havns bestyrelse som medarbejdervalgt medlem siden 2007. Ligeledes var det det sidste ordinære bestyrelsesmøde for Charlotte Lund, der har siddet i bestyrelsen udpeget af Københavns Kommune siden 2018, og for Laura Rosenvinge, der har siddet i bestyrelsen udpeget af Københavns Kommune siden 2022. Alle tre udtræder af By & Havns bestyrelse ved årets udgang.

Der takkes på selskabets vegne for en stor, engageret og vedholdende indsats i By & Havns bestyrelse.

Fælledby udvalgt til Realdania-satsning for biobaseret byggeri

Fælledby er blandt de otte projekter, som netop er blevet udvalgt til at indgå i Realdanias nye satsning Veje til biobaseret byggeri. Projektet skal være med til at demonstrere og skalere brugen af biobaserede løsninger i dansk byggeri og er et centralt skridt mod at nedbringe branchens klimaaftryk ved hjælp af materialer baseret på naturens egne ressourcer.

For By & Havn er projektet en naturlig forlængelse af ambitionen om at skabe bæredygtige bydele gennem partnerskaber og praktisk innovation. I Fælledby er der allerede erfaring med at udfordre de klassiske byggemetoder, og deltagelsen gør det muligt at afprøve endnu flere biobaserede materialer i et kommende rækkehusprojekt.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, glæder sig over muligheden:

Vi arbejder løbende på at udvikle nye løsninger, der både reducerer byggeriets klimaaftryk og skaber robuste rammer for fremtidens byliv. Derfor er vi glade for, at Fælledby nu får mulighed for at teste flere biobaserede materialer i praksis og bidrage med konkret viden til branchen.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

I projektet vil Fælledby sammen med rådgivere dokumentere klimaeffekter, validere materialernes holdbarhed og dele indsigter, så andre aktører kan bygge videre på erfaringerne. Det er et væsentligt skridt i arbejdet med at skabe tryggere rammer for innovation og gøre det lettere for bygherrer og rådgivere at vælge naturbaserede løsninger.

Biobaserede materialer - som fx træ, halm, græs, hamp og andre hurtigt voksende fibre - rummer betydeligt potentiale for at reducere CO₂-udledninger og øge graden af cirkularitet i byggeriet. Samtidig stiller de krav til ny dokumentation, nye samarbejder og nye måder at planlægge og opføre byggeri på. Her ser By & Havn en vigtig rolle i at vise, hvordan bæredygtige løsninger kan tænkes ind i større byudviklingsprojekter uden at gå på kompromis med kvalitet og drift.

Med erfaringerne fra Fælledby ønsker By & Havn at vise, at biobaseret byggeri kan integreres i moderne byudvikling på en måde, der både er økonomisk ansvarlig og ambitiøs på klimaets vegne - og at vejen til nye løsninger går gennem samarbejde, vidensdeling og modet til at afprøve noget nyt.

Nordhavn fejrer Lucia for sjette gang - med lys i badehætterne

Igen i år vil det svømmende Luciaoptog i badezonen ved Sandkaj tiltrække masser af beboere og gæster. Men optoget markerer også, at det er blevet rasende populært at vinterbade i Københavns Havn.

Det er blevet populært at hoppe i bølgen kold – også om vinteren. Faktisk er antallet af medlemmer i landets vinterbadeklubber steget fra godt 27.000 til knap 88.000 på bare 10 år. Men interessen er reelt endnu større, for mange vinterbadeklubber er helt fyldt op og har lange ventelister. Og ved siden af er der alle dem, som vinterbader uden at være medlem af en vinterbadeklub.

I Nordhavn Vinterbadeklub, der er en del af Nordhavn IF, mærker man også massiv interesse for det kolde gys. Her har man lige over 3.500 aktive medlemmer, og derudover står der godt 2.000 personer på venteliste.

9J4A2356_December 13, 2024_36

Lys i badehætterne

I morgen er det som bekendt Luciadag, og for 6. gang fejres lysfesten på en helt særlig måde i badezonen ved Sandkaj i Nordhavn. Her hopper 18-20 vinterbadere nemlig i vandet iklædt lyskæder om badehætterne – og svømmer luciaoptog.

Optoget er en kendt, elsket og fast tradition i Nordhavn, som hvert år tiltrækker masser af lokale og gæster i kvarteret. Ud over at det er hyggeligt at møde sine naboer og ønske glædelig jul, vil der også være en korleder, som står for fællessangen, mens luciaoptoget er i vandet. Der er også honninghjerter og glögg til de fremmødte.

Arrangementet begynder kl. 18.30 på lørdag den 13. december ved Sandkaj Badezone. Selve svømningen begynder cirka kl. 19 – men kom gerne i god tid.

R51_1860_December 13, 2024_137

Igen i år er By & Havn sponsor for det svømmende luciaoptog. Som en del af samarbejdet vil arrangørerne uddele flyers med budskabet om, at man skal passe på kajkanterne, hvis man har været til julefrokost og bevæger sig beruset hjem langs havnekanten. 

Der er kæmpe forskel på, om man er en erfaren vinterbader med det rigtige tøj og styr på sin vejrtrækning – eller om man på et splitsekund falder beruset i det kolde, dybe og mørke havnevand iført sko og overtøj, der hæmmer ens bevægelser. Kampagnens budskab er, at man skal passe godt på hinanden og aldrig gå alene hjem langs havnekanten efter en våd aften i byen.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn

 

 

Havnechefen fremhæver desuden, at Luciaoptoget foregår i badezonen ved Sandkaj. Det er vigtigt, at man altid kun bader i de officielle badesteder – hvad enten man hopper i om sommeren eller om vinteren.

Om vinteren er det dog ekstra vigtigt, at man bader sammen med andre. Det behøver ikke være mennesker, man kender i forvejen, men det er fornuftigt, at man lige ’tjekker ind’ hos de andre i bassinet, så alle er opmærksomme på hinanden i det kolde vand.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn

Hvem var Lucia – og hvorfor fejrer vi hende?

Lucia var en ung kvinde fra Syrakus på Sicilien, der levede i begyndelsen af 300-tallet. Hun er kendt som en kristen martyr, der ifølge legenden hjalp forfulgte kristne i skjul. For at have hænderne fri til at bære mad og forsyninger, satte hun en krans med lys på hovedet – et billede, der i dag er blevet ikonisk for Lucia-traditionen. Hun blev senere helgenkåret og er i dag en af de mest fejrede helgener i den katolske kirke.

Luciadagen falder den 13. december, som i den gamle julianske kalender var årets korteste dag. Derfor blev Lucia også forbundet med lys og håb midt i vintermørket. Traditionen med Luciaoptog kom til Sverige i 1700-tallet og blev udbredt i Norden i 1900-tallet. I Danmark blev den for alvor populær under besættelsen i 1940’erne, hvor lys og sang fik en særlig symbolsk betydning.

Kæmpe Luciaoptog i Kajak

Foruden det svømmende Luciaoptog ved Sandkaj vil store dele af byens kajakroere være på vandet lørdag aften, hvor de - traditionen tro – vil lave deres version af et Luciaoptog.

Det forventes, at godt 4-500 kajakker pakket ind i lyskæder deltager i optoget, som starter og slutter ved Kayak Republic/Kayak Bar, mens der undervejs gøres stop ved Nyhavn Kl. 17:15, ved Christianshavn Kl. 17:45, ved Blox Kl. 18:10, ved Højbro Plads Kl. 18:30 og ved Kajak Bar kl. 18.45.

CMP hædret for bæredygtige krydstogtterminaler i København

Copenhagen Malmö Port, som er ejet af By & Havn og Malmö Stad, modtager international anerkendelse for sin målrettede indsats for at reducere emissioner, forbedre miljøet omkring havnen og fremme mere bæredygtig krydstogtturisme.

Copenhagen Malmö Port (CMP), der driver krydstogtterminalerne i København, er blevet kåret som World’s Best Cruise Terminal for Sustainability 2025 ved årets World Cruise Awards. Prisen anerkender det brede og langsigtede arbejde med at fremme bæredygtighed i krydstogtbranchen – både miljømæssigt, socialt og økonomisk.

CMP’s arbejde er sket i tæt samspil med By & Havn, som er medejer og samtidig bygherre på den infrastruktur, der har muliggjort en stor del af den grønne omstilling - herunder Europas største landstrømsanlæg til krydstogtskibe.

Grønne resultater – og en havn i front

Siden 2020 har CMP reduceret emissionerne i egne operationer med 76% og udfaset fossile brændstoffer i terminaludstyret. Krydstogtskibene kan nu koble sig på landstrøm ved kaj, og dermed slukke motorerne under opholdet i København. Det er en markant gevinst for både klimaet og luftkvaliteten.

Det nye landstrømsanlæg, som By & Havn indviede første del af i juni 2025, kan allerede nu forsyne to skibe samtidigt, og når det står færdigt i 2028, vil op til fem skibe kunne modtage strøm fra land. Dermed er København på forkant med de kommende EU-krav, som fra 2030 vil gøre landstrøm obligatorisk i europæiske havne.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, er glad for at de store investeringer i erhvervshavnen er lykkedes.

Prisen er en vigtig anerkendelse af det ambitiøse og målrettede arbejde, CMP og vi som ejere har lagt i at gøre krydstogt mere bæredygtigt. Investeringerne i grøn infrastruktur gavner både klimaet og københavnerne, og det styrker samtidig havnens position som en attraktiv destination for rederier og gæster, der stiller stadig højere krav til ansvarlighed.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.