Tag på tidsrejse til 'Den Allerførste Havn'

Hafn. Køpmannæhafn. Købmændenes havn. København.

Uden havn, ingen by. Københavns Havn opstår længe inden byen bliver til og vikingetidens lille kystnære sæsonhandelsplads udvikler sig snart til en blå livsnerve, der giver næring til den gryende by. Rejs med tilbage til en tid, hvor skibene bliver trukket direkte op på kysten ved Gammel Strand, millioner af sild giver byen vokseværk, Absalon bygger en borg og sørøvere hærger Østersøen og den voksende handelsby.

Den lille bebyggelse ligger nemlig trygt omfavnet af kysten og omgivet af fed landbrugsjord, der bugner af liv. Snart melder de nordtyske købmænd også deres jævnlige ankomst i havnen, og alt fra russisk skind, flandersk klæde og tysk øl til engelsk uld, fransk havsalt, orientalske krydderier, preussisk tømmer og korn, svensk jern og kobber finder vej til havnen, som - inden middelalderen er omme - har udviklet sig til kongeby og hovedstad.

Læg til kaj i Den allerførste havn og få fortællingen om de første 500 år af byens historie.

Du kan opleve særudstillingen samt By & Havns permanente udstilling Havnebygmesterens Studiesamling ganske gratis på Nordre Toldbod alle hverdage kl. 9-15.

Historien om Havnen: Den allerførste havn er den sjette i en udstillingsrække, der bygger på podcastserien Historien om Havnen. Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn. Som samarbejdspartner har Københavns Museum bidraget med udlån af genstande til særudstillingerne.

Læs mere om særudstillingen og find links til podcasten på byoghavn.dk/kongeraekken

Kom ombord på fuldriggeren Sørlandet og lær mere om livet i havet og havnen

Kom til Nordre Toldbod på søndag den 15. juni kl. 10 - 17 og oplev det imponerende, 64 meter lange og 34 meter høje norske skib Sørlandet. Du kan endda komme ombord på skibet – og på kajen er der masser af boder og debat om havets og havnens biodiversitet.

Når Sørlandet lægger til kaj i Københavns Havn er det som en del af Skagerrak Science and Solutions Sail 2025 – også kaldet Skagerrakssejladsen. På og ved skibet vil der være fyldt med forskere, formidlere og haventusiaster fra hele Norden. I København er det DTU Aqua, som står for arrangementet.

Det er ganske gratis for alle at opleve Sørlandet, som er verdens ældste operative fuldrigger.

Det kan du blandt andet opleve:

Kl. 10-16:

Vandlopper, fisk og DNA-analyser.
Livet i Københavns Havn og fiskebørnehaver.
Zoologisk Pop-up Museum med havdyr.
Biodiversitetsspil og havquiz med DTU Aqua.
Uddannelser til et arbejde med havet.

Kl 15-17:

Fyraftensmøde på skibet Sørlandet med oplæg og debat med inviterede forskere "Fra overflod til tomme have – og tilbage igen?" Se program for fyraftensmøde som PDF.

Partnerskabet mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har en stand på kajen. Her vil vi fortælle mere om de mange initiativer, der er taget i partnerskabets regi for at forbedre levevilkårene for planter og dyr under vandoverfladen i Københavns Havn.

Medvirkende på dagen:

By & Havn og WWF Verdensnaturfonden • Anemo Robotics • Nordic Ocean Watch • DTU Aqua • Fuldriggeren Sørlandet • Statens Naturhistoriske Museum • Skagerrakseilasen • MarHab • Danmarks Pelagiske Producent Organisation • ICES • Marinbiologisk Selskab

Om Skagerraksejladsen:

Skagerrakssejladsen er en maritim forsknings- og formidlingssejlads, der besøger Kristiansand, Farsund, København, Göteborg, Oslo og Arendal.

Skagerrakssejladsen har ambitioner om at være med til at øge bevidstheden om Skagerrak og de udfordringer, havmiljøet står overfor, og vil bidrage til at fremme forståelsen af havet og viden om, hvad vi mennesker kan gøre for at beskytte livet i vores nærmeste havområder.

Skagerrakssejladsen 2025 er arrangeret af Universitetet i Agder og Havforskingsinstituttet i Flødevigen i Norge i samarbejde med en række organisationer, bl.a. DTU Aqua.

Søndag fejres Danmarks første Tiny Church i Nordhavn

Lille i størrelse, men stor i betydning: Søndag fejrer Hans Egedes Sogn Danmarks første Tiny Chruch i Nordhavn med aktiviteter for hele familien, musik og fællesspisning.

Søndag den 15. juni byder Hans Egedes Sogn til fejring af Danmarks første Tiny Church – en tolvkantet, bæredygtig og mobil kirke, der bliver et nyt samlingspunkt i Nordhavn. Kirken skal danne ramme om både kirkelige handlinger og fællesskabsaktiviteter og skabe rum for refleksion, nærvær og naboskab midt i en moderne bydel i rivende udvikling.

Den nye kirke er tegnet af arkitekt Julius Nielsen og opført i træ og genbrugsmaterialer. Den rummer op til 50 personer og er udformet med åben veranda og søjlegang, så både kirkelige og kulturelle aktiviteter kan finde sted ude som inde.

Placeringen på Vesterhavsvej 2 i det gamle fiskerihavnsområde er stillet til rådighed af By & Havn, der i samarbejde med Hans Egedes Sogn har gjort projektet muligt, mens planerne for en fremtidig permanent kirke på Levantkaj tager form.

Program for fejringen:

12.00 – Åbning af pladsen i samarbejde med Kulturdistriktet
Børneaktiviteter, værksteder, spejderbål og teater

13.30 – Rundvisning i Tiny Church
Træd ind i det smukke kirkerum og få historien om byggeriet om de tolv kanter.

14.00 – Avangarde-gøgler Villads Bugge Tju Bang

15.00 – Udendørs gudstjeneste
Ved sognets to præster Louise Sihm Knudsen og Christian Bro med følge af Færøsk præst Borgny Brünings-Hansen.

16.00 – Reception & taler

17.00 – Korkoncerter
Med Hans Egedes Kirkes lokale kor TOURDION og det internationale kor fra Eliaskirken

18.00 – Fællesspisning (tilmelding via billetto.dk)

19.00 – Koncert med The Lokal FichCows

21.00 – Tak for i dag

Læs mere og tilmeld til fællesspisning via Hans Egedes Kirkes hjemmeside.

Renoveringen af Pakhus 53 fortsætter – de værste støjgener er snart forbi

Renoveringen af Pakhus 53 pågår fortsat, og arbejdet bevæger sig støt fremad. De mest støjende aktiviteter – som udfræsning af fuger og udskiftning af mursten – nærmer sig sin afslutning, og det giver lidt mere ro til de mange naboer, selvom der desværre stadig må påregnes støjgener i mindre omfang i løbet af sommeren.

Arbejdet med at renovere Pakhus 53 er i fuld gang, og det resulterer desværre i en del gener for de nærmeste naboer på Sundmolen. Heldigvis er vi snart færdige med de mest forstyrrende arbejder som udfræsning af fuger og udskiftning af mursten, men der er stadig en del byggeaktivitet i området.

Samtidig er bunden af kanalen nu støbt, og i løbet af den næste måneds tid bliver vandet lukket ind.

Renoveringen af Pakhus 53 forventes officielt afsluttet i marts 2026. Når det sker, vil fokus skifte til nedrivningen af det nærliggende Pakhus 52 og arbejdet med at etablere det grønne strøg ned gennem midten ad Sundmolen – en vigtig brik i udviklingen af en mere åben og grøn bydel.

En ny skulptur er landet – og det markerer starten på noget større

Den 23. juni kl. 15.30 indvier By & Havn den nye aktivitetsplads under metrostationen ved Orientkaj. Her mødes funktionalitet, æstetik og kunst i byrummet – og vi markerer det hele med en festlig eftermiddag med taler, træning og snacks.

Arbejdet med at etablere den nye aktivitetsplads under Orientkajs metrostation er stadig i fuld gang, men allerede nu står den smukke, spiralformede skulptur, der er skabt af den svenske kunster Beatrice Hansson, klar på pladsen. Den nye skulptur er en både sanselig og fysisk oplevelse, der indbyder til leg, ophold og fællesskab. Og den er ikke blot til pynt: den fungerer også som redskab i det nye træningsmiljø og som et naturligt mødested for områdets beboere og besøgende.

Pladsen omkring skulpturen er udformet med grønne planter, svungne bænke og æstetiske træningsredskaber, der tilsammen danner en indbydende ramme og gør området til et sted, man har lyst til at blive hængende. Skulpturens base bliver inden indvielsen dækket med sort gummigranulat, der sikrer et trygt og sikkert underlag.

Beatrice Hansson har tidligere skabt lignende værker – bl.a. i Remiseparken – og lægger vægt på, at kunst i det offentlige rum kan være både brugbar og fællesskabsskabende:

Jeg sætter stor pris på at skabe en skulptur, der både kan fungere som et kunstværk og som et mødested, hvor man kan slappe af eller udfolde sig på anden vis.

Beatrice Hansson, kunstner.

Taler, træning og sunde snacks

Indvielsen af aktivitetspladsen finder sted mandag den 23. juni og begynder kl. 15.30 med taler ved By & Havns administrerende direktør, Anne Skovbro, og Københavns børne- og ungeborgmester, Jakob Næsager.

Derefter inviterer vi til gratis træning med Pro Sundheds dygtige instruktører, der viser, hvordan redskaberne – herunder skulpturen – kan bruges til sjov og effektiv bevægelse i det fri.

By & Havn byder på sunde snacks og drikkevarer, og vi glæder os til at se både naboer, besøgende og kunstinteresserede til en hyggelig eftermiddag ved Nordhavns nye, grønne mødested.

Gåtur og vandkvalitet: Lynetteholms anlægsaktiviteter i juni

Der var stort rykind på byggepladsen, da københavnerne slut maj gik tur på Lynetteholm for tredje år i træk. På dagen stod Lynetteholms medarbejdere klar til at svare på spørgsmål om alt fra anlægsarbejde til vandmiljø. I denne måned kan du se en ny video, der fortæller, hvordan vi miljøovervågner havmiljøet, mens vi anlægger Lynetteholm. Videoen blev også vist på gåturen.

Nyhedsbrev nr. 6, juni 2025

Velkommen til Lynetteholms anlægsnyhedsbrev. Her får du hver måned seneste nyt om fremdriften i anlægsarbejdet og nyeste billeder fra arbejdsområdet.

Gåtur på kanten af København
Trods regn og blæst over København begav rigtig mange københavnerne sig ud på en frisk gåtur på Lynetteholm søndag den 25. maj, hvor By & Havn for tredje gang inviterede til gåtur. Den helt store attraktion blev en godt fire kilometer lang gåtur ud til Lynetteholms sydligste strongpoint. Et strongpint er en slags stenø opfyldt med sand, som vi anlægger mod Øresund, og som i fremtiden skal være med til at skærme Lynetteholms kommende kystlandskab mod vind, vejr og vandstandsstigninger.

Du kan læse mere og se billeder og video fra gåturen her.

Som vi også tidligere har skrevet om her i Lynetteholms anlægsnyhedsbrev, så overvåger vi fast vandkvalitet samt dyr og planter under havet, mens vi anlægger Lynetteholm. Formålet er at sikre havmiljøet, og vi overvåger indtil Lynetteholm er helt fyldt op med jord – det vil sige forventeligt de næste godt 30 år. Det er myndighederne, der har fastsat kravene til, hvordan vi skal overvåge, og det er vores rådgiver DHI, som gennemfører overvågningen, herunder alle vandprøver.

DHI måler blandt andet på kvælstof- og fosforudledninger fra Lynetteholms jordopfyld, miljøfremmede stoffer i vandet, ligesom de undersøger udviklingen i muslinger, ålegræs, makroalger m.v. på havbunden. Indtil videre har målingerne vist, at Lynetteholms anlægsarbejde ikke forringer vandkvaliteten.

I denne nye video kan du se mere om Lynetteholms miljøovervågningsprogram:

Fortsat fuld fart på anlægsarbejdet

Siden gåturen er der allerede kommet mere til syne af stendæmningerne rundt om Lynetteholm, og arbejdet vil fortsætte her i juni.

Den østlige stendæmning mod Øresund mangler nu kun godt 500 meter før den rammer Nordhavn. Her skal den bygges sammen med Lynetteholms nordligste stendæmning, der anlægges langs Kronløbet, indsejlingen til Københavns Havn. Denne nordligste stendæmning er endnu ikke oven vande, men arbejdet med at opbygge den fra havbunden er godt i gang.

Mod vest fortsætter også arbejdet med den stendæmning, der løber langs Trekroner Fortet, mens jordopfyldningen af Lynetteholms fase 1 også kører derudad.

I denne dronevideo fra slut maj, kan du se, hvor langt vi er nået:

Sejlsæsonen skudt i gang

Sommer og ferie nærmer sig, og hvis du endnu ikke har været på vandet, så husk, at du igen i år skal være opmærksom på Lynetteholms afmærkede arbejdsområde til søs og røde blink i Kronløbet. Du kan se mere om blink og sejladsforhold i Kronløbet i videoen nedenfor:

Du finder også mere information på Lynetteholms hjemmeside ’Sikkerhed for sejlere’. Del meget gerne sikkerhedsinformationerne med andre sejlere, så hjælper du med at højne sikkerheden i havnen.

Anlægskort og kontaktinfo
På nedenstående anlægskort er vist, hvordan vi anlægger Lynetteholm i to faser.

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

Tidligere anlægsnyhedsbreve

2025

2024

2023

2022

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde

Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jordopfyld mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Lynetteholm skal blandt andet fyldes op af overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan komme af med jorden klimavenligt – det vil sige med kort transportafstand fra byggeplads til jordopfyld.
I juni 2023 åbnede Lynetteholm for modtagelse af overskudsjord til Lynetteholms fase 1.
I november 2023 gik arbejdet med at anlægge Lynetteholms fase 2-perimeter i gang. Når fase 2-perimeteren er anlagt - forventeligt i 2026, kan Lynetteholm begynde at modtage jord til fase 2.

Læs mere om Lynetteholm på https://byoghavn.dk/lynetteholm/

Første nye kirke i 30 år opføres i Ørestad

Ørestad har fået sit eget sogn og får nu også sin helt egen kirke. Det bliver en spektakulær bygning tegnet at Henning Larsen Architects, som bliver omdrejningspunktet for en vigtig del af Ørestads kulturliv og identitet. Onsdag den 4. juni blev det første spadestik taget ved et festligt arrangement.

Ørestad er blevet en stor bydel med så mange indbyggere, at det har givet mening at etablere et nyt kirkesogn – Ørestad Sogn. Og med det følger en ny kirke. Det er den første nybyggede kirke i København i mere end 30 år, og det har krævet, at funktion, form og konstruktion i kirken skulle gentænkes. Ved at udforske, hvordan mennesker med forskellige baggrunde ser på moderne spiritualitet, har målet været at skabe en inkluderende invitation – et mødested, der kan rumme alle kvarterets beboere og ikke kun kirkegængerne.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, siger:

“Det er en stor dag for Ørestad. At et nyt bykvarter får sin egen kirke, siger noget om, hvor langt det er kommet med at skabe sin egen identitet på lige fod med andre bydele i København. Kirken skaber – uanset om vi er os det bevidst eller ej - et kulturelt fundament i vores liv og kultur, og udfører en vigtig rolle i et lokalsamfund. En rolle, som Kirken i Ørestad allerede er i fuld gang med at udfylde på fineste vis fra sine midlertidige lokaler i 8-tallet. Det er en stor glæde, at disse aktiviteter nu kan finde et permanent hjem i et bygningsværk af højeste kvalitet, og være med til at skabe et tilhørsforhold til Ørestad.”

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn

Det har helt fra den første lokalplan i 2006 været tanken, at ”kirkegrunden”, som byggefeltet hedder i daglig tale, skulle bruges til en kirke i Ørestad, hvilket blev stadfæstet i 2021med By & Havns salg af grunden til formålet. Bygherren bag kirkebyggeriet er Ørestad Sogn, som blev dannet den 1. december 2024 med et nyt menighedsråd.

Det var et flot arrangement, menighedsrådet og personalet i Kirken i Ørestad, havde stablet på benene. Mange ørestadsbeboere var mødt op for at fejre den store dag, som bød på højt solskin, pølser, øl og sodavand, fællessang samt bevingede ord. På talerstolen og ved spaderne var bl.a. menighedsrådsformand Andreas Klein Eriksen, adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro, direktør i ZÜBLIN A/S Anders Medin Feldbæk, arkitekt ved Henning Larsen Architects Helle Basse Larsen og provst Michael Krogstrup Nissen.

Kirken som forener og samlingssted

Ud over at rumme en række tjenester og ceremonier vil kirken også huse et kapel, en afskærmet gårdhave, et kirkekontor og uformelle kulturelle rum, der kan bruges til fællesspisning, små koncerter, yoga, dans eller foredrag.

Ørestad får på én gang en ny kirke, et kulturcenter og et forsamlingshus. Og et sted, som kan bruges som åndehul, med plads til ro, fordybelse og eftertanke.

Andreas Klein Eriksen, menighedsrådsformand, fortæller:

“Vi ønsker os en kirke, der er en aktiv del af Ørestad, med mange kulturelle, sociale og kunstneriske aktiviteter og tilbud. Og vi kommer til at fortsætte Kirken i Ørestads fine traditioner for mange forskellige slags gudstjenester og kulturelle arrangementer med musik, kreativitet og stort engagement i bydelen og alle dens beboere. Vi håber og tror, den bliver en berigelse for hele København både åndeligt, kulturelt og arkitektonisk.”

Andreas Klein Eriksen, menighedsrådsformand

Et moderne kirkebyggeri, der udføres i træ

Med træ som det primære materiale i designet, anvendes et miljøvenligt materialevalg til at indkapsle både genkendelighed og varme i en sanselig oplevelse. Dette samtidig med at det understøtter et nyt arkitektonisk udtryk og et moderne syn på fremtidens inkluderende fællesskabsrum.

Nina la Cour Sell, partner i Henning Larsen Architects, udtaler:

“Mange mennesker søger i vores tid ud i naturen, når de har brug for eftertænksomme og spirituelle øjeblikke. Oplevelser der tidligere i høj grad blev søgt i kirkerummet. Vi har, med Ørestad Kirke, ønsket at genopdage kirkerummet og funktionen, så det tilpasser sig vores nutid. Vi fik idéen til at skabe et fleksibelt og inkluderende samlingssted inspireret af lysninger i skoven og dagslyset, der filtreres gennem træerne. Her er træ som materiale centralt, og det fungerer på den måde som symbolsk bærer af både sociale og kulturelle værdier. Dette er et sted vi deler og hvor vi vokser sammen, spirituelt og gennem vores livsbegivenheder.”

Nina la Cour Sell, partner i Henning Larsen Architects

Kirken opbygges udelukkende af træ og kommer til at bestå af trækonstruktioner både i dæk, vægge, søjler og bjælker. Det hører til sjældenhederne, at man anvender træ til så store og ambitiøse byggerier herhjemme. En udfordring som entreprenørfirmaet ZÜBLIN A/S kommer til at løse.

Anders Medin Feldbæk, direktør i ZÜBLIN A/S, fortæller:

“Det er en ret kompliceret proces, især på trædelen. Vi kommer til at bringe alle kompetencer i spil, og det bliver superspændende. Det kræver noget af alle parter, både rådgivere og leverandører, for vi skal opføre noget, vi ikke ser så ofte. Vi må i øvrigt rose bygherren for valget af gode, gedigne materialer. Det er både en bygning, der skal bruges, og som skal ose af kvalitet – der er ikke sparet på noget. Kirkerummet bliver eksempelvis helt fantastisk med ovenlysvinduer øverst i tårnene. Det er virkelig spændende og visionært at være med i dette byggeri.”

Anders Medin Feldbæk, direktør i ZÜBLIN A/S

Når bygningen står klar til indvielse sidst i 2026 er det uden tårn eller klokker. Men det kan meget vel blive en del af en næste fase på længere sigt, så lyden af kirkeklokker kan være med til at invitere ind i kirken.

Hold dig opdateret om kirkebyggeriet på oerestadsogn.dk

Fakta:

Ørestad Sogn dækker Ørestad City og Ørestad Syd. Det vil sige arealerne syd for Vejlands Allé som i dag tæller ca. 25.900 beboere

By & Havn solgte grunden til Islands Brygge Sogn i 2021

Byggeriet af kirken vil foregå fra 2025 til sidst i 2026

Kirkens areal bliver på 1.618 m2 fordelt på 2 etager. Der bliver plads til 276 siddepladser i selve kirkerummet og yderligere 130 siddepladser i et kulturrum

Bygherre: Ørestad Sogn. Læs mere her: https://www.oerestadsogn.dk/kirkebyggeri

Arkitekt: Henning Larsen Architects. Læs mere her: https://henninglarsen.com/projects/orestad-church

Entreprenør: ZÜBLIN A/S. Læs mere her: https://www.zueblin.dk/da/projekter/ny-kirke-orestad

Der var stor opbakning fra ørestadsbeboere til første spadestiks-arrangementet den 4. juni.

Luftfoto fra 2024: By & Havn

Så er havneværter og livreddere på plads i Københavns Havn

Vandtermometeret viser 17 grader. Sommeren er startet – og badesæsonen er skudt i gang i Københavns Havn.

Den officielle badesæson i havnen begyndte 1. juni. Det markeres ved, at livredderne nu er på plads i tårnene ved byens tre havnebade; Islands Brygge, Fisketorvet og Sluseholmen, hvor der er bemanding hver dag kl. 10 -18 frem til 31. august.

I Københavns Havns område er der desuden 11 bade- og dyppezoner samt strande ved Svanemøllen og Valbyparken. Svanemøllestranden bliver bemandet med lvireddere fra 23. juni.

Det er Københavns Kommune, der står for de officielle badesteder. Og der er gode grunde til, at du ikke bare må bade overalt i havnen.

Vandet i havnen er flere steder både så rent og klart, at du sagtens kan bade i det. Men hvis du bader udenfor de officielle steder, risikerer du alligevel at bade nær et spildevandsudløb. De officielle badesteder er netop lagt, så de altid ligger mindst 180 meter fra et udløb. Ved badestederne kan du desuden altid aflæse vandkvaliteten, som beregnes løbende. Du kan også tjekke vandkvaliteten hjemmefra, fx ved at downloade havneappen KBH Havn.

Andre grunde til, at du udelukkende bør bade i de officielle badesteder, er, at Københavns Havn er gammel industrihavn. Det betyder, at selvom vandet er rent, er havnens bund stadig forurenet med tungmetaller. Du udsætter dig selv og andre for sundhedsrisiko, hvis du kommer i kontakt med havbunden og hvirvler sedimentet op. I de tilladte badesteder er vanddybden som udgangspunkt fire meter - eller badestederne er udstyret med en bund.

Desuden er der en sikkerhedsrisiko. Som badende er du en ’blød trafikant’ i havnen, hvor der er en livlig trafik med havnebusser, turist- og lystbåde, kajakker, SUP’ere og roere. Selv om du kan se dem, er det ikke sikkert, de kan se dig, nå at stoppe op eller ændre kurs – og hvis de trækker længere ud i havneløbet for at undvige, risikerer de kollisioner med andre og større både. Derfor er havnens badesteder afskærmet fra havnens øvrige trafik.

Havneværterne er hoppet i båden

Igen i år har havneværterne også startet påhængsmotoren og sat kursen ud i havnen. Havneværterne er alle erfarne kystlivreddere og bemander bl.a. de københavnske havnebade. Men endnu flere kender dem nok fra deres røde speedbåde som sejlende ambassadører for den gode havnekultur, hvor tryghed og sikkerhed er i højsædet.

Havneværterne opsøger og vejleder. Nogle af de indsatsområder, de håndterer, er badning uden for badeanlæg, sejlende fartøjer, som ikke overholder havnereglementet og oplysning til turister. Derudover fører havneværterne tilsyn med badezoner og havnebade. Her kan de tjekke op på, om redningsudstyr er klart til brug samt udføre mindre reparationer på stedet, hvis det er nødvendigt.

Havneværterne deler de data, de indsamler om havnen – f.eks. observationer af større forsamlinger, ”hotspots”, hvor badning ikke er tilladt, samt statistik over farlig sejlads – med By & Havn, Politiets maritime indsats, Hovedstadens Beredskab, SSP (skole, socialforvaltning og politi) og øvrige relevante samarbejdspartnere.

Havneværterne er et initiativ taget i partnerskab mellem Københavns Kommune og By & Havn.

Kend baderådene

Havnen er vores alles blå byrum, og hundredtusindvis af københavnere og turister hopper i bølgen blå hvert år. Det kan man også roligt gøre, men det er vigtigt at vide, at det kan være farligt og sundhedsskadeligt at bade, hvor det ikke er tilladt. Derfor er det vigtigt, at du kender baderådene, som bl.a. er lavet med inspiration fra SvømKBH og Rådet for Større Badesikkerhed:

Bad kun hvor det er tilladt
Udsæt ikke andre for fare
Lær at svømme
Bad aldrig alene
Bad aldrig med alkohol i blodet
Lad ikke børn bade uden opsyn fra en voksen

Kunne du selv tænke dig at blive havnevært?

Som sejlende havnevært er du ambassadør for den gode havnekultur, hvor tryghed og sikkerhed er i højsædet. Du bidrager til at gøre havnen til et godt sted at være for alle – både de, der bader, sejler eller holder picnic med vennerne. Havneværterne er ikke havnepoliti og skælder ikke ud, men oplyser om de farer, som havnens brugere udsætter sig selv og andre for, hvis de fx bader de forkerte steder eller sejler for stærkt. For at blive havnevært skal man først være kystlivredder. Læs mere her.

H.M. Kongen indviede Europas største landstrømsanlæg i København

Med ordene ”Turn the power on” indviede H.M. Kongen Europas største landstrømsanlæg i går. Ordene blev sagt i en walkie talkie til broen på det store krydstogtsskib Aida Nova, som replicerede med et ti sekunder langt hornsignal for at markere, at nu kan de mange krydstogtsskibe, der lægger til kaj ved Nordhavn og Langelinie, få grøn strøm fra land i stedet for at lade deres dieselmotorer køre, mens de ligger i havn.

Arrangementet blev afholdt i Terminal 2 i Nordhavn, som fremover vil blive et af de steder, hvor krydstogtsskibe kan modtage landstrøm. Ligeledes vil skibe, der lægger til kaj ved Langelinie, også kunne modtage landstrøm.

Transportminister, Thomas Danielsen, var en af talerne ved arrangementet og han betonede i sin tale det vigtige i, at krydstogtsturismen går en grønnere fremtid i møde.

I dag indvier Hans Majestæt Kongen et nyt landstrømanlæg til krydstogtskibe fra hele verden. Det er et vigtigt skridt mod en grønnere og mere bæredygtig søfart.

Transportminister Thomas Danielsen (V).

Blandt talerne var også EU-kommissær Dan Jørgensen og overborgmester Lars Weiss. Overborgmesteren kaldte det en glad dag for københavnerne – ikke mindst dem, som bor tæt på havnen, som fremover vil få renere luft.

Han sagde:

København er en havneby, og hvert år vælger tusindvis af turister at besøge byen fra havet. Nu bliver den form for turisme mere bæredygtig – det er jeg virkelig glad for. Med indvielsen af Europas største landstrømsanlæg i Københavns Havn bliver det muligt for krydstogtskibene at slukke dieselgeneratorerne og koble sig på grøn strøm, når de ligger ved kaj i havnen. Det er en vigtig og stor milepæl på vejen mod et København med renere luft og mindre forurening – ikke mindst for de københavnere, der bor på Østerbro og Nordhavn.

Overborgmester Lars Weiss (S), Københavns Kommune.

Anlægget er Europas største landstrømsanlæg og vil kunne levere landstrøm til fem skibe samtidigt, når det står helt udbygget i 2028. På nuværende tidspunkt kan to skibe lade ad gangen, og det forventer bygherren, By & Havn, er nok til at følge med efterspørgslen. Fra 2030 bliver det et EU-krav, at krydstogtsskibene modtager landstrøm, så København er allerede forberedt.

Adm. Direktør i By & Havn, Anne Skovbro, sagde:

Det er en stor dag for Københavns Havn. Med byggeriet af Europas største landstrømsanlæg tager vi for alvor fat i den grønne omstilling af havnen og samtidig fastholder vi Københavns ry som en af de bedste og grønne destinationer for krydstogtsturister. Ca. 20.000 passagerer og besætningsmedlemmer lægger hver dag vejen forbi vores hovedstad, og at de nu kan få elektricitet fra land i stedet for deres egne dieselmotorer, er en kæmpe gevinst for luftkvaliteten i København og gør samtidig Københavns Havn endnu mere attraktiv at besøge.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Det store krydstogtskib, AidaNova, som blev det første til at lade i København, melder, at alting foregik som planlagt, og at de kunne slukke deres motorer, da landstrømskablet var sikkert tilkoblet.

Klokken 21.00 forlod de København for at sejle mod Skagen, men de kommer snart igen for at benytte det nye anlæg.

Fakta:

Fra i dag kan der tilsluttes via to ud af fem tilslutningspunkter ved Langelinie og Oceankaj. Oslofærgen, som ligger i Søndre Frihavn, er allerede tilsluttet landstrøm, etableret af CMP i 2021.
Tilslutningen til elnettet sker fra nye hovedstationer i Ydre Nordhavn. Først fra en midlertidig hovedstation (Radius) og fra 2028 til den permanente hovedstation (Energinet), hvorefter anlæggets fulde kapacitet kan udnyttes.
Landstrømsanlægget medfinansieres af EU’s TEN-T-program og af Københavns Kommune

Kontakt: Kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen, 30 53 50 04

Københavnerne trodsede regnen og fik søndag en frisk gåtur på Lynetteholm

Op mod to tusind seje københavnere mødte søndag op til gåtur på Lynetteholm trods regn og blæst. Ruten gik bl.a. helt ud til Københavns nye og yderste kyststrækning, hvor der var vind i håret og en unik udsigt til det igangværende arbejde med at anlægge Lynetteholms kommende stormflodssikring langs Øresund.

Selvom der stod heldagsregn på vejrudsigten søndag den 25. maj, valgte mange københavnere at finde regntøj og gummistøvler frem og tage turen ud på de dele af Lynetteholms stendæmninger og strongpoints, som allerede er anlagt.

På gåruten ud til Lynetteholms såkaldte sydlige strongpoint kunne man for alvor mærke suset fra Øresund, og langs ruten stod Lynetteholms medarbejdere klar til at fortælle om det store anlægsarbejde, som er i gang.

Efter godt to kilometer nåede københavnerne ud på Lynetteholms sydligste strongpoint. Området ligner på nuværende tidspunkt en slags stenø opfyldt med sand, men bliver på sigt en integreret del af Lynetteholms kystlandskab mod Øresund og skal sikre, at halvøens fremtidige strande ikke eroderer.

Både store og små, unge og ældre var blandt de mange gæster, og der var godt gang i alle pølse- og kaffevognene, og snakken om Københavns kommende kystlandskab. Som en del af årets gåtur var der opsat en dialogstand i samarbejde med Københavns Kommune, hvor alle fremmødte kunne komme med input til udviklingen af første etape af Lynetteholms kystlandskab, som efter planen åbner for adgang i 2029.

Blandt gæsterne var også Københavns Kommunes overborgmester, Lars Weiss, der holdt velkomsttale:

Det er fantastisk at se, hvordan mere og mere af Lynetteholm kigger op over havoverfladen, og jeg er glad for, at så mange nysgerrige københavnere valgte at trodse det dårlige vejr for at blive klogere på udviklingen af Lynetteholm som stormflodssikring og som ny, moderne bydel med metro, boliger og kystlandskab.

Overborgmester Lars Weiss (S), Københavns Kommune.

Lynetteholms gravemaskiner og dumpere var også et stort trækplaster. Projektets entreprenør, Aarsleff, havde på dagen kørt flere store maskiner frem, og mange – både stor som små - benyttede lejligheden til at opleve dem indefra.

Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn, var også med på turen. Hun glædede sig også over, at så mange københavnske familier valgte at bruge deres søndag på at opleve Lynetteholm trods det kolde og våde vejr.

Vi var spændte på, hvor mange der ville finde ud til Lynetteholm, nu hvor vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Men jeg må bare sige, at københavnerne er seje, så tak til alle, der kiggede forbi. Det er tredje gang, at vi inviterer til gåtur, og vi har oplevet en stor interesse hver gang. Vi vil gøre, hvad vi kan, for også at invitere næste år.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

På dette års gåtur var blandt andet også en rute ud i Lynetteholms jordopfyld. Lynetteholm skal fyldes op med jord etapevis over de næste mange år, og det første land er kommet til syne. Det er i dette område, at første etape af Lynetteholms kystlandskab skal plantes i løbet af de kommende år.

Se samlet video fra dagen her:

Du kan læse mere om udviklingen af første etape af Lynetteholms kystlandskab her: https://byoghavn.dk/lynetteholm/kystlandskab/