Kystlandskab som stormflodssikring

Med Lynetteholm vil stendæmninger og et varieret kystlandskab være med til at dæmme op for fremtidens havvandstigninger.

Lynetteholms kant mod Øresund bliver anlagt som en bugtet kystlinje. Hvis man går i langs den bugtede kyst, er turen 4,7 km. Målt i fugleflugt bliver kystlandskabet 2,7 km langt.

Designet hedder naturbaseret stormflodssikring.

Plads til natur og mennesker

Med hjælp fra en bred vifte af fageksperter har By & Havn udviklet et kystlandskab med...

Naturværdi

høj biodiversitet
danske naturtyper
store sammenhængende landskabsrum
natur i konstant udvikling

Rekreativ værdi

adgang til kystlandskabet
sanselige oplevelser
et varierende landskab
oplevelse af døgnet og årstidernes skiften

Fra lodret kajkant til åben kyst

I stedet for lodrette kanter, som vi kender fra Københavns gamle havneindustriområder, bliver Lynetteholms kant anlagt som et åbent kystlandskab. En ’usynlig’ måde at stormflodssikre på, der gør det muligt for københavnerne at komme tæt på vandet.

En lodret kant får bølgerne til at slå højt op. En flad kyst trækker kraften ud af bølgerne. Lynetteholms stormflodssikring (perimeteren) kan derfor bygges markant lavere, end hvis Lynetteholms kant var lodret.

Lodret kant:

Der vil løbende blive behov for at hæve kajkanten i takt med, at vandstanden stiger. Det vil skabe en større barriere til vandet.

Flad kyst:

Kystlandskabet kan efter bEhov forhøjes lokalt, så stormflodssikringen bliver stærkere, uden det skaber en større barriere til vandet.

Landskabsudvikling over tid

Tid er en afgørende faktor for at udvikle robust beplantning.

Kystlandskabets første beplantning - herunder træer - sås fra frø. Det betyder, at De spirer i det miljø, som de skal vokse op i, og det giver stormfaste træer og skove.

1 år efter anlæggelse