Lynetteholm: En del af Københavns stormflodssikring
Lynetteholm skal indgå i fremtidens nordlige stormflodssikring af København og bidrage til at dæmme op for oversvømmelser i det centrale og kystnære København.
Med sin placering mellem Refshaleøen og Nordhavn bliver Lynetteholm et vigtigt element i den fremtidige ydre stormflodssikring af byen, da den nye halvø vil lukke et ’hul’ i nord, hvor åbningen til Københavns Havns inderhavn er størst.
Lynetteholm indgår i Københavns Kommunes seneste risikostyringsplan for stormflod og oversvømmelser, og udover Lynetteholm kræver en nordlig stormflodssikring af København blandt andet, at der bliver anlagt en sluseport (dokport) i sejlrenden, Kronløbet. Sluseporten skal ved stormflod kunne lukke af for det ydre vandpres fra Øresund mellem Lynetteholm og Nordhavn. Københavns Kommune skal undersøge, hvornår en sluseport bør etableres, og hvordan den kan udformes.
Stormflod fra syd og nord
Risikoen for stormflod i Københavns Havn vurderes p.t. til at være størst fra syd, men risikoen for, at København også rammes af stormflod fra nord er stigende.
Bolværkerne i Københavns Havn er cirka to meter over daglig vande. En af de alvorlige højvandstigninger var i forbindelse med stormen Bodil i 2013, hvor vandstanden steg med 1,68 meter i havnen.
I vinteren 2022 oplevede Københavns Havn også vandstigninger efter stormen Malik. Dog ikke i samme målestok som med Bodil, men nok til, at der var mange oversvømmede træbrygger og opholdssteder nær havnekanten.
Klik på videoen, og se billeder fra dagene efter Malik i Københavns Havn 2022.
Lynetteholm – en naturbaseret klimasikring
Lynetteholms stendæmninger, kystlandskab og jordopfyld skal udgøre den nye halvø, som i fremtiden vil bidrage til at holde vandet tilbage fra Københavns inderhavn. Udformningen af halvøen er også designet til at beskytte Lynetteholms egen fremtidige bydel mod stormflod.
Lynetteholms østlige kystlandskab med sten- og sandstrande vil tage en del af energien ud af bølgerne, inden de rammer land, og landskabet får på den måde en dæmpende effekt på stormflod.
På grund af kystlandskabet kan stendæmningerne bag kyslandskabet (stiplet linje på ovenstående kort) bygges lavere, end hvis der skulle have været bygget et almindeligt stormflodsdige.
Den endelige udformning af Lynetteholms kystlandskab med beplantning mv. er ikke endelig fastlagt endnu. Indretningen af landskabet afventer blandt andet en fremtidig strukturplan for Lynetteholm.
Lynetteholms østlige kystlandskab med sten- og sandstrande vil tage en del af energien ud af bølgerne, inden de rammer land, og landskabet får på den måde en dæmpende effekt på stormflod.
Tilpasningsdygtig stormflodssikring
De fremtidige havspejlsstigninger er vanskelige præcist at forudsige. Derfor bliver Lynetteholm konstrueret, så det er muligt at hæve beskyttelsesniveauet over tid ved at bygge oven på eksisterende stendæmninger og forhøje dem med flere sten. Det giver kommende generationer mulighed for at tilpasse landskabet, i takt med at der kommer ny viden om fremtidens klima og havvandsstigninger.
Stendæmningerne rundt om Lynetteholm, som bliver anlagt nu og frem til 2025, er projekteret til at kunne beskytte mod en såkaldt 100-års stormflodshændelse i 2070.
I takt med at Lynetteholm fyldes op med jord, skal der anlægges et terræn, som gør, at en færdigudviklet bydel bag kystlandskab og stendæmninger ligger omkring fem meter over havets overflade. Det vil gøre bydelen robust og modstandsdygtig over for fremtidens klima og stormflod.
Genbruger jord til stormflodssikring
I anlæggelsen af Lynetteholm genbruger vi lokalt byggepladsjord til at skabe Lynetteholms ’fastland’. Udover at bidrage til stormflodssikring har Lynetteholm derfor også til formål at være et lokalt jordopfyld, hvor Københavns Kommune de næste mange år kan komme af med overskudsjord.
Den bynære placering af Lynetteholm giver en kort transportafstand fra byggeprojekter centralt i byen til jordopfyldet, og det reducerer jordtransporttiden og dermed CO2-udslippet fra transporten af jord.
Fra forsvar til klimasikring
Historisk set har vi i København anlagt øer og fæstninger ude i vandet for at forsvare os selv mod fjendens krigsskibe. Nu bygger vi Lynetteholm for at forsvare os mod klimaet.
Nedenfor kan du se, hvordan Københavns landareal gennem flere århundrede er vokset ved opfyld i vandet, og hvordan Nordhavn, Refshaleøen og andre områder er kommet til og har formet det København, som vi kender i dag.
Lynetteholm bliver næste skridt i Københavns opfyldshistorie.
Find mere fakta om stormflodssikring i Lynetteholms faktabank