Julehygge på Asger Jorns Allé

Kom til indvielse af et nyt midlertidige byrum på Asger Jorns Allé. Den første søndag i advent inviterer By & Havn sammen med Ørestad Syd Borgerforening og Ørestad Bibliotek til en eftermiddag i julehyggens tegn ved de fem foodtrucks på Asger Jorns Allé.

Det lokale foreningshus Byens Hus på Asger Jorns Allé bliver et omdrejningspunkt for vigtige bylivsaktiviteter, begivenheder og spontane møder mellem naboer i Ørestad Syd. Da byggeriet af huset desværre er forsinket, har By & Havn taget initiativ til en tidlig opstart af de tilbud og muligheder, som Byens Hus på sigt kommer til at rumme - som f.eks. kulturtilbud, foreningsaktiviteter og plads til fejringer af fælles mærkedage og begivenheder.

Med støtte fra By & Havn har Ørestad Bibliotek i efteråret f.eks. afholdt litterære byvandringer, tøjbyttemarked og arrangementer for børn forskellige steder i Ørestad Syd.

Det midlertidige byrum, vi nu inviterer til indvielse af, indretter vi sammen med lokale kræfter, som afholder arrangementer i Ørestad Syd. Idéen er at skabe en ramme for udendørs aktiviteter i bydelen i de kommende år.

Indtil nu er arealet ryddet og gjort plant, og der er opsattre containere, som danner rammen om en udendørs plads med flisebelægning og lyskæder til at hygge i den mørke tid. Senere på måneden kommer der en juletræsskov, der er indkøbt borde og bænke, som kan bruges til arrangementer, og mere kommer til, efterhånden som behovet opstår.

Tag dine naboer, børn, kæreste osv. under armen til en hyggelig eftermiddag søndag den 1. december kl. 15. Kom i julestemning med Ørestad Kor som synger danske julesange og amerikanske christmas carols, og med Ørestad Syd Borgerforening som arrangerer julelege for børn. Nyd et glas gløgg, saft og æbleskiver, mens du ser udstillingen med fotos fra fotokonkurrencen This is Ørestad. Og så vil vi også gerne høre, om du har gode idéer til, hvad det nye midlertidige byrum skal hedde.

Vi glæder os til at se dig - og jer alle sammen i Ørestad Syd!

Tid og sted:

Søndag den 1. december kl. 15 ved de fem foodtrucks på Asger Jorns Allé

Program:

Indvielses- og juletræstaler: Rikke Faaborg Jarmer, By & Havn, Thomas Hedegaard Bøgh, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune og Peter Hjorth, Ørestad Syd Borgerforening
Vi tænder lysene på juletræet
Minikoncert med Ørestad Kor + fællessang
Vi byder på gløgg og æbleskiver
Se udstillingen med de bedste fotos fra fotokonkurrencen This is Ørestad
Kom med dit forslag til, hvad det midlertidige byrum skal hedde

INVITATION: opfølgende nabomøde for alle på Sundmolen den 2. december

Få svar på nogle af spørgsmålene fra nabomødet i oktober og læs om det opfølgende nabomøde for alle på Sundmolen den 2. december kl. 17:30-19.

Den 29. oktober var knap 100 mennesker samlet hos noon i deres nye lokaler i Pakhus 47, hvor vi i By & Havn havde inviteret til et nabomøde, for at fortælle om udviklingen af Sundmolen. Tak til alle der mødte op og bidrog med input og kommentarer.

Der blev givet en bred status på udviklingen af Sundmolen lige fra transformationen af de sidste pakhuse, udflytning af containerterminalen, anlægsarbejder, forventede tidsplaner og et indblik i nogle af overvejelserne i et lokalplantillæg for de nordlige byggefelter, som Københavns Kommune arbejder med. Se hele præsentationen her

Undervejs var der mange forskelligartede spørgsmål, kommentarer og feedback på planlægningen og driften, og der var en stor interesse for grønne og rekreative områder på og omkring Sundmolen, ligesom der var spørgsmål til rollefordeling i arbejdet med lokalplantillægget og hvordan man kan få indflydelse på tillægget.

Nogle af spørgsmålene havde vi i By & Havn brug for at undersøge nærmere, og du kan læse en opfølgning og svar herunder. Hvis du vil have mere viden om de emner, der blev rejst på nabomødet og uddybet svarene, har du mulighed for at tilmelde dig et opfølgende nabomøde hos noon den 2. december kl. 17:30-19. Tilmelding sker ved at sende en mail til lot@byoghavn.dk og skrive nabomøde samt antallet af deltagere i emnefeltet.

Lokalplantillæg kommer i høring

Københavns Kommune arbejder på et lokalplantillæg for de sidste arealer på Sundmolen, som By & Havn har givet input til. Tillægget bygger videre på den eksisterende lokalplan for hele Sundmolen, og kommunens forventning er, at de sender det i offentlig høring i foråret 2025. Alle beboere og erhverv på Sundmolen får direkte besked fra Københavns Kommune i e-Boks, når høringen starter.

Forventningen fra Københavns Kommune er, at borgerrepræsentationen vedtager et bearbejdet lokalplantillæg i efteråret 2025.

Rekreative og grønne områder

På nabomødet var der stor interesse for de grønne og rekreative byrum til børn, unge, voksne og hunde.

Det er Københavns Kommune, der fastlægger, hvor meget grønt der skal være i lokalplanerne, og i det igangværende arbejde med lokalplantillægget for Sundmolen indgår en række nye byrum (se side 12. i præsentationen)

Der kommer også nye, grønne arealer og rekreative områder i nærområdet i løbet af 2025 og 2026.

Byrummet under metrohøjbanen ud for Sundmolen får forskellige trænings- og bevægelsesmuligheder. Der kommer en tæt, lav beplantning mellem redskaberne med mulighed for ophold på slyngede træbænke, og der er arbejdet med en kunstnerisk og tryghedsskabende belysning. Byrummet er udviklet i samarbejde med lokale skoleelever, og der har været særligt fokus på at få input fra unge piger, da undersøgelser viser, at de forsvinder fra byens aktive byrum i teenageårene. Den udfordring forsøger byrummet at imødekomme. Etableringen går i gang i det nye år og de første balanceøvelser, armhævninger og dansetrin kan tages midt i 2025 efter et halvt års arbejde.

Kranparken på Svanemølleholm ligger ved siden af Nykredits nye hovedkontor, og bliver Nordhavns første større bypark. I Kranparken bliver man omkranset af vand på to sider, og mod vest har man udsigt til Svanemølleværket og livet i havnen. Parken får både et åbent græsareal og et område med mere vild og tæt beplantning. Kranparken er inspireret af historien, og en 145 meter lang siddeplint af gamle kajkanter i granit kommer til at stå i den halvbue, hvor der engang var et kranspor til at betjene skibe, der lastede og lossede. Etableringen af Kranparken går i gang i det nye år og forventes at være færdig i sensommeren 2025.

Levantkaj står overfor en stor forandring. I slutningen af 2025 flytter containerterminalen længere ud i Nordhavn og dele af området bliver offentligt tilgængeligt. Her planlægges der rekreative muligheder på kort og på lang sigt, og de første midlertidige aktiviteter forventes klar i løbet af 2026.

Det grønne forløb opdateres/genplantes

På nabomødet blev der gjort opmærksom på, at Det grønne forløb ikke er blevet vedligeholdt i lang tid. Der er desværre sket en intern fejl hos By & Havn, som har betydet, at det ikke er blevet vedligeholdt tilstrækkeligt. Derfor vil de grønne arealer blive genoprettet og en større del af beplantningen bliver udskiftet. Det vil ske hen over vinteren og foråret i de perioder, hvor der ikke er frostvejr.

Følgegruppe

Der etableres i løbet af 2024/2025 en ny følgegruppe med fokus på det permanente byrum, Legehaven, og fortsættelsen af Det grønne forløb. De to tidligere følgegrupper nedlægges samtidig officielt.

Følgegruppen involveres i udviklingen af Legehaven, der også vil trække på erfaringerne fra det midlertidige byrum, og involveres i mindre detaljer omkring fortsættelsen af Det grønne forløb.

Følgegruppen sammensættes ud fra et princip om demokratisk repræsentation. Derfor vil både beboere og lejere blive inviteret til at deltage sammen med repræsentanter fra By & Havn. Konkret kan ejerforeningerne udpege 1-2 repræsentanter, og de vil senere på året modtage en invitation til at tilmelde sig.

Betongrise i bybilledet

Af sikkerhedsmæssige årsager er der opsat såkaldte betongrise forskellige steder på Sundmolen for at guide bilerne. Sammen med Københavns kommune, der er vejmyndighed, skal der findes nogle permanente løsninger.

Langbordsmiddag hos noon hver torsdag

De nye lejere i Pakhus 47, noon eatery, hvor vi fik lov til at holde nabomødet, byder fra og med torsdag den 14. november på en uformel langbordsmiddag hver torsdag med loungemusik og udsigt over vandet. Menuen udvikles hver uge af en ny gæstekok, men fælles for alle menuerne er smæk på smagen og fokus på økologi. Du kan læse mere om noon’s torsdagsmenuer på noons hjemmeside.

Kunne du tænke dig at blive havnevært i Københavns Havn?

Lige nu har du mulighed for at skrive dig på interesselisten, hvis du kunne tænke dig at være kystlivredder og derefter havnevært.

Hvis du opholder dig ved eller i Københavns Havn om sommeren, har du måske lagt mærke til havneværternes røde båd, når den sejler forbi? Måske har du endda tænkt, at det da egentlig kunne være et ret godt job i sommerperioden? Eller måske kender du en, der har det sådan?

Havneværterne er et initiativ taget i partnerskab mellem Københavns Kommune og By & Havn. Værternes primære opgave er at være sejlende ambassadører for den gode havnestil og forebygge uheld ved at oplyse havnens mange brugere om reglerne i havnen. Desuden kontrollerer havneværterne fx også, om redningskransene er, hvor de skal være, om der bliver grillet på havnens træbroer eller stikker søm op ad brædderne ved badezonerne – og meget, meget mere.

Havneværterne i Københavns Havn er vigtige ambassadører for den gode havnekultur, og de er med til at skabe tryghed og sikkerhed i havnen. Københavns Kommune og By & Havn har siden 2019 haft den røde gummibåd med havneværterne ombord på vandet hver sommer med budskabet om, at havnen nok er et blåt byrum for alle, men det er ikke ufarligt at færdes i - og langs - havnen. Havneværterne er respekteret i havnen og har kunnet tiltrække dygtige folk, som vil være med til at tage ansvar i havnen.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

For at blive havnevært skal man først uddanne sig som kystlivredder. Og lige nu er der åbent for tilmelding på interesselisten for den kommende sæson. Sidste frist for at skrive sig på listen er den 10. december. Derefter holdes der et informationsmøde for alle den 18. december.

Man skal være fyldt 18 år inden ansættelse. Man skal have kørekort og være en habil svømmer og være klar til at arbejde i sæsonen, der strækker sig fra 1. juni til 31. august. I den periode skal man kunne arbejde minimum tre uger – men helst flere.

Uddannelsen rummer forskellige moduler, som man lærer i løbet af tre weekender; Førstehjælp, bådkursus og åbenvand-modul. Selve uddannelsen er gratis.

Hvis man gerne vil være havnevært, kræver det, at man først tager kystlivredderuddannelsen med bl.a. bådmodulet. Derefter skal man tage speedbådskørekort, som også bliver betalt af tjenesten. Uddannelsen foregår i København. Bådkursus og åbentvand-modulet foregår på Amager Strandpark.

Det er Københavns Kommune, som ansætter havneværterne.

Når man så er blevet havnevært, arbejder man altid to personer i båden, hvor man som nyansat vil få en erfaren makker, indtil man er godt inde i rutinerne. Havneværterne har desuden løbende kontakt med Københavns Politis sejlende enhed.

Er du selv – eller kender du nogen – som er interesseret i uddannelsen og potentielt jobbet? Så skriv dig på interesselisten her.

Nyt fra bestyrelsen - 7. november 2024

By & Havns bestyrelse har på møde 7. november 2024 bl.a. behandlet følgende:

Godkendelse af By & Havns kvartalsrapport for 3. kvartal 2024. Resultatet af den primære drift er på 168 mio. kr. Resultatet kan sammenholdes med et budget for perioden på 146 mio. kr. og et resultat i samme periode i 2023 på 158 mio. kr. Kvartalsrapporten vil blive lagt på selskabets hjemmeside.
Kvartalsrapportering for Lynetteholm 3. kvartal 2024. Rapporten vil blive lagt på By & Havns hjemmeside.
Godkendelse af budgetretningslinjer for 2025, som er rammen for udarbejdelsen af By & Havns budget for 2025.
Foreløbige resultater af den igangsatte dobbelt væsentlighedsanalyse som hjælper By & Havn med at vurdere, hvilke bæredygtighedsområder, der er væsentlige samt hvilke rapporteringskrav der skal opfyldes.
Salg af en byggeret i Nordhavn, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Ny kampagne skal få flere til at opdage Ørestad

Ørestad er blevet 20 år og 27.500 Ørestadsbeboere kan nu kalde bykvarteret for deres hjem. I dag lancerer By & Havn en kampagne, der skal være med til skabe endnu mere interesse om Ørestad.

Formålet er at få københavnernes øjne op for Ørestad og de mange muligheder, bydelen rummer. Ørestad er ikke som alle de andre bydele i København men har sin helt egen identitet med sin beliggenhed på kanten af Naturpark Amager.

I kampagnen er der fokus på det at bo og leve i Ørestad, og den er produceret med udgangspunkt i de fem temaer: livet mellem husene, kultur- og foreningsliv, børnefamilier, natur samt boliger og arkitektur.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn siger:

Der er mange fordomme om Ørestad blandt københavnerne, men dem der bor her synes, at deres bydel kan noget og er træt af fordommene. Derfor søsætter vi denne kampagne, som på en sjov og skæv måde sætter fokus på, at Ørestad er blevet voksen, og at hverdagslivet blomstrer. I By & Havn har vi ofte mødt en efterspørgsel fra kvarterets beboere på kommunikation med et fokus på Ørestads særlige sider, som skaber glæde og stolthed over bykvarteret. Og vi har mærket stor interesse for at hjælpe os med kampagnen fra mange af Ørestads beboere. Det vil jeg gerne takke for.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Opdag Ørestad-kampagnen er blevet filmet i området i sidste måned og her stillede en lang række Ørestads-beboere op for at hjælpe. Uanset om det har været på skøjter, med sjippetov eller som deltager i Ørestad Kor, så er vi glade for hjælpen. Skuespilleren, som spiller hovedpersonen i kampagnefilmen, er for øvrigt også lokal beboer.

Kampagnen bliver synlig på tværs af medier, platforme og kanaler i København i de næste tre uger. Kampagnens elementer består af outdoor-placeringer rundt i bybilledet, på digitale skærme på metrostationerne samt i biografen i Field’s. Og så naturligvis en digital tilstedeværelse på tværs af sociale medier, Youtube og diverse websites, hvor målgruppen er.

20241025-ByHavn-ØrestadBranding-Abribus-NaturparkAmager

Kampagnen kommer i forlængelse af fotokonkurrencen og udstillingen This is Ørestad - en fejring af, at det i år er 20 år siden, de første beboere flyttede ind i Ørestad - produceret i samarbejde med ØICC, Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug, Field’s og Ørestad Avis.

Opdag kampagnen her

God tur til Ørestad!

Pressekontakt

Kommunikations- og pressechef, By & Havn, Kristian Wederkinck Olesen på tlf. 3053 5004 eller mail: kwo@byoghavn.dk

Røde blink i Kronløbet: Lynetteholms anlægsaktiviteter i november

I oktober begyndte arbejdet med at grave havbund væk i det område, hvor Lynetteholms stendæmning langs Kronløbet skal anlægges. I den forbindelse blev Lynetteholms arbejdsområde udvidet. Nu opsættes nye, røde blink i Kronløbet, som er sidste led i at justere sejladsforholdene omkring det udvidede arbejdsområde.

Nyhedsbrev nr. 11, november 2024

Velkommen til Lynetteholms anlægsnyhedsbrev. Her får du hver måned sidste nyt om anlæg af Lynetteholm og seneste billeder fra arbejdsområdet.

Lynetteholm er Københavns nye kommende halvø og stormflodssikring mellem Refshaleøen og Nordhavn, som vi anlægger med et kystlandskab mod Øresund. Lynetteholm bliver fyldt op med overskudsjord og bliver en del af Københavns fremtidige stormflodssikring fra nord.

Dronevideo oktober/november 2024

Videoen er optaget 1. november 2024, og her kan man se, hvordan det sydligste kystfremspring mod Øresund er kommet over vandoverfladen i løbet af oktober.

Lynetteholm anlægges med i alt tre kystfremspring, der bygges af sten, og som skal være med til at skabe fundamentet for halvøens fremtidige kystlandskab.

Anlægsaktiviteter i november

På nedenstående anlægskort er vist, hvordan vi anlægger Lynetteholm i to faser. Som det også ses i ovenstående dronevideo, så er Fase 1 i gang med at blive fyldt op med jord. I Fase 2 er vi i gang med at grave havbund væk, anlægge stendæmninger og opbygge kystfremspring.

I dronevideoen ses også en spildevandsledning, der ligger i overfladen langs Trekroner Fortet. Ledningen forventes at blive sænket ned på havbunden i dag den 8. november, og herefter begynder arbejdet med at opbygge Lynetteholms stendæmning langs Trekroner Fortet.

Røde blink i Kronløbet

I september 2024 udvidede By & Havns maritime afdeling Lynetteholms arbejdsområde længere mod nord og vest for at sikre sikkerhedsafstand til det nye arbejde med at anlægge stendæmningen langs Kronløbet.

I forbindelse med udvidelsen skal By & Havn efter aftale med Søfartsstyrelsen justere nuværende røde blink ved ind- og udsejlingen til havnen og etablerer et ekstra rødt blink i Kronløbet. Se kort nedenfor med nye placeringer af røde blink– 1a og 1b.

I sejlsæsonen 2024 var der placeret et rødt blink på nordlig bølgebryder. Den seneste uge er der blevet arbejdet på at flytte blinket lidt vest for nordlig bølgebryder, da området, hvor bølgebryderen ligger, er blevet inddraget til Lynetteholms arbejdsområde.

Udover at flytte rødt blink fra nordlig bølgebryder, pågår samtidig et arbejde med at opsætte et ekstra rødt blink cirka midt i Kronløbet over for krydstogtterminalerne i Nordhavn.

Begge røde blink ventes at være i drift i uge 46. De skal fremover regulere skibstrafikken i Kronløbet. Når lysene blinker, skal al fritidssejlads i Kronløbet holde tilbage for ind- og udadgående erhvervstrafik, som Oslofærgen, krydstogtskibe eller containerskibe.

Du kan læse mere på Lynetteholms hjemmeside ’Sikkerhed for sejlere’, der løbende opdateres: https://byoghavn.dk/lynetteholm/sikkerhed-for-sejlere/

Særligt for kajakker, robåde og andre mindre fartøjer

Kajakker og robåde skal være opmærksomme på, at det ikke længere er tilladt at sejle tæt på Trekroners nordlige bølgebryder, når man kommer fra Inderhavnen og sejler ud i Kronløbet. Det skyldes, at vandområdet ud for nordlig bølgebryder (se vandområde markeret med rød streg på kort nedenfor) nu også er inddraget til arbejdsområde.

Undersøgelse af ueksploderet ammunition

Inden Lynetteholms anlægsarbejde blev sat i gang, undersøgte By & Havn i 2021 om der på havbunden ved Lynetteholm var fare for gamle, efterladte og ikke detonerede granater, bomber og miner fra 1. og 2. verdenskrig. I forbindelse med undersøgelsen blev havbunden kortlagt med et såkaldt magnetometer, der gav udslag ved magnetiske genstande.

Tilbage i 2021 blev der observeret 12 genstande i havnens nuværende bølgebrydere. Bølgebryderne skal i løbet af 2025 nedbrydes som led i anlæg af Lynetteholm, og derfor har man i de seneste par uger (oktober 2024) undersøgt de sidste 12 genstande, som er observeret i bølgebryderne.

Genstandene viste sig ikke at være gammel ammunition, men harmløse objekter, som fx en ankerkæde, en skumslukker, jernaffald, bildæk m.v., som altså ikke indebærer en eksplosionsfare.

I 2021 fandt man til gengæld en dybvandsbombe, formentligt fra 2. verdenskrig, med 60 kg sprængstof. Bomben lå cirka 1500 meter ud for Trekroner og cirka 1000 meter fra Oceankaj. Søværnets Dykkertjeneste tilintetgjorde bomben den 14. oktober 2021. Du kan her se eller gense, hvordan det gik til her.

Gravesæsonen godt i gang

Tirsdag den 1. oktober gik Lynetteholms entreprenør, Aarsleff, i gang med at fjerne havbund i det tracé, hvor Lynetteholms stendæmning langs Kronløbet skal etableres.

Gravearbejdet vil fortsætte her i november. Da Københavns Havn er en gammel industrihavn, er noget af havbunden, der graves op, forurenet. Den del bliver lagt ind i et depot, som er bygget til at håndtere forurenet havbund. Resten, der udgør langt størstedelen, graves op og lægges ind i Lynetteholms fase 1, og bliver en del af halvøens samlede opfyld.

Under gravearbejdet bliver der holdt øje med, at det ikke har en væsentlig påvirkning på vandkvaliteten i området omkring Lynetteholm. Centralt i overvågningen er måling af gravespild og løbende vandprøver, som foretages af rådgivningsvirksomheden DHI.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Oktober 2024-31-1200px

På billedet ses arbejdet med at læsse opgravet havbund over i Lynetteholms fase 1.

Arbejdet med stendæmninger og kystfremspring fortsætter

Mere end 1,2 km meter af stendæmningen mod Øresund i fase 2 er nu kommet op over vandoverfladen, og som man kan se på nedenstående foto, så begynder man at kunne ane, at stendæmningen længst væk i billedet, er ved at blive koblet sammen med fase 1-stendæmningen forrest i billedet.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Oktober 2024-30-1200px

Lynetteholms sydligste kystfremspring/strongpoint er også kommet over vandoverfladen i løbet af oktober, og der arbejdes videre på den del i løbet af november. De i alt tre strongpoint, som bliver etableret, bliver på sigt en slags opfyldte øer, og de skal sikre, at kystlandskabet ikke eroderer, når det i fremtiden er etableret med sand- og stenstrande.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Oktober 2024-15-1200px

Du kan læse mere om, hvordan det kommende kystlandskab skal være med til at stormflodssikre København her.

Jordopfyldning  

Jordopfyldningen af Lynetteholm skrider også fortsat planmæssigt frem. Billedet nedenfor er fra den 1. november 2024.

Lynetteholm_Dronedokumentation_Oktober 2024-21-1200px

På billedet kan det ses, hvordan den sydligste del af fase 1 kun har et mindre ’vandhul’ tilbage. I det område, hvor der fortsat ses vand bliver Lynetteholms opgravet havbund fyldt i.

Jorden til Lynetteholm bliver transporteret hertil i lastbiler, og vejes på vægte ved Lynetteholms jordmodtageanlæg.

På vej ud til jordmodtageanlægget benytter jordtransporterne klapbroen ud for Margretheholms Havn. Du kan læse mere om klapbroen via Den Danske Havnelods.

I november står klapbroen åben mellem kl. 16.00 til 07.00 alle dage, og åbnes derudover kl. 10.00 og kl. 14.00 i alle hverdage.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

Tidligere anlægsnyhedsbreve

2024

2023

2022

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde

Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jordopfyld mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Lynetteholm skal blandt andet fyldes op af overskudsjord fra København og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan komme af med jorden klimavenligt – det vil sige med kort transportafstand fra byggeplads til jordopfyld.
I juni 2023 åbnede Lynetteholm for modtagelse af overskudsjord til Lynetteholms fase 1.
I november 2023 vil arbejdet med at anlægge Lynetteholms fase 2-perimeter at gå i gang. Når fase 2-perimeteren er anlagt, kan Lynetteholm begynde at modtage jord til fase 2.

Læs mere om Lynetteholm på https://byoghavn.dk/lynetteholm/

Længere åbningstider i havneudstillingen om torsdagen

Fra i dag – den 7. november – vil havneudstillingen på Nordre Toldbod 3 være åben til kl. 19 hver torsdag.

Mange gæster har opfordret til, at det skal være muligt at opleve udstillingen efter fyraften, og det er nu muligt.

Lige nu kan du opleve særudstillingen ’Havnen der ikke blev til noget’, som viser nogle af de fantasifulde projekter, som kunne have formet Københavns Havn. Særudstillingen bygger på et afsnit af Kongerækkens podcastserie, ’Historien om havnen’. I særudstillingen kan du sætte dig godt til rette og lytte til podcast afsnittet, mens du oplever nogle af de mange løjerlige projekter, som aldrig blev til noget.

I den permanente del af havneudstillingen, ’Havnebygmesterens Studiesamling’, er der kommet masser af nyt materiale. Bl.a. viser en ny, stor installation Københavns Havn over og under vandet. Over vandet er havnen rekreativ med udlejningsbåde, kajakker, sikkerhedsudstyr og plads til mennesker, mens biodiversiteten heldigvis trives under vandoverfladen. I partnerskab med WWF Verdensnaturfonden viser den nye del af udstilling nogle af de konkrete projekter, der er iværksat for at fisk og planter skal få det endnu bedre i fremtiden. Projekter der også kan bidrage til inspiration for andre havne. Det gælder fx biohuts- fiskebørnehaver, ålegrus og flydende haver.

Udstillingerne på Nordre Toldbod 3 er ganske gratis og er åbne alle hverdage kl. 9-15 og torsdag fra 09-19. Læs mere om udstillingen og særudstillingen på byoghavn.dk/udstilling. Og hvis du ønsker en guidet rundvisning fx for dig selv og dine kolleger, så kontakt os på udstilling@byoghavn.dk.

Havnebygmesterens Studiesamling (65)-1600px

Havnens byport

Selvom toldhistorie måske ikke får blodet til at bruse i årerne, er fortællingen om Københavns toldbod faktisk også fortællingen om tusind års københavnerhistorie. For told har formet byen og havnen fra den første biskop fik byen i hænde til vore dages Frihavn.

Allerede i middelalderens havn blev et stentårn rejst ved det østlige indløb og en tung bom over havnen sikrede, at ingen skibe kunne indføre varer fra havnen, uden at mønten klingede i biskoppens kasse. Præcis hvor og hvornår tårnet blev til, fortaber sig i historiens tåger. Men den, der i nattens mulm og mørke formastede sig til at bryde gennem bommen, blev straffet med døden. For told var ikke noget magthaverne tog let på.

Afgifterne var nemlig særligt indbringende i Øresund, hvor sildefiskeriet, middelalderens store handelseventyr, var på sit højeste. Om foråret skulle hver skude, der passerede gennem Københavns Havn, betale en skilling grot i afgift og om vinteren måtte købmændene gå af med en hel tønde sild. For tre skilling grot kunne man blive den lykkelige indehaver af en fuldfed ko, så det var små formuer middelalderens sildehandlere måtte afstå ved havnens toldbod.

Middelalderens toldpersonale bestod af en enkelt tolder og formodentlig et par karle. Den første københavnske tolder vi kender til, er Hakon Tollære [Hakon Tolder, red.], som havde sin gang i havnen i 1380.

En havn med vokseværk

I løbet af middelalderen blev der travlere og travlere i havnen, for under Christian II blev den københavnske handel favoriseret og varerne strømmede ind gennem havnens byport.

Det øverste ansvar for den københavnske toldforvaltning tilfaldt Christian II’s finansminister; Ingen ringere end kongens famøse svigermor Moder Sigbrit.

Da byggekongen kom til byen

I 1560 blev toldbodtårnet nedbrudt og toldboden fik i stedet til huse i stueetagen på den nyopførte bygning Rentekammeret. Men i begyndelsen af 1600-tallet var havnen blevet en træng mudderpøl, hvor byens latriner og gadens skidt og skarn endte sammen med strøsand fra de københavnske gulve. Skibene kunne ikke forcere det lavvandede dynd, og toldboden måtte rykkes ud mod havneindløbet.

Rentekammeret (t.v.) var en høj hvid bygning med et indmuret tårn og en lille kuppel. Toldboden lå i stueetagen fra 1560 til 1619.

Da Christian IV overtog magtens tøjler i 1588 fik han i medgift en uanseelig middelalderkøbstad i udkanten af Europas prægtige kongedømmer.

Det huede ikke den store renæssancefyrste, og kongen gik straks i gang med at udvide byen. Toldboden holdt sin første flyttedag i 1619 og rykkede ind i den bygning, der nu er Holmens Kirke. Men knapt nok havde tolderne fundet sig til rette, før de igen måtte rykke teltpælene op.

Kongens nye by

Det styrende økonomiske princip under Christian IV var, at vareeksporten skulle overstige vareimporten. Derfor var tolden på udenlandske varer tårnhøj og der blev indført strenge importforbud. København havde eneret på al handel med udenlandske varer, men i 1617 begyndte Christianshavn at rejse sig af havet mellem Amager og Sjælland.

Den nye stad var kongens eget påfund. Den skulle afslutte befæstningsringen om København og samtidig fungere som en selvstændig købmandsby, der kunne styrke erhvervslivet, så eksporten gik op og importen gik ned. Anlæggelsen betød, at havnens grænse nu gik mellem Slotsholmen og Christianshavn. Så i 1623 blev toldboden placeret for enden af den nyopførte Knippelsbro. Her skulle tolderen ”have flittigt Tilsyn med, at Bommen ved Toldboden hver Aften forvares og tilsluttes.”

I forgrunden ses toldboden, der lå mutters alene på den sumpede strandbred af det nyanlagte Christianshavn fra 1623-1630.

Enorme mængder øl, vin, rødspætte, flynder, spegelaks og østers passerede dagligt gennem toldernes hænder. Fra havnen sejlede hele korteger af skibe ud i verden og afsatte dansk sild, smør, talg, huder, korn, tran, brænde og amagerkanske køer.

Det gav et voldsomt leben i havnen, hvor prammænd sejlede varer frem og tilbage, færgemænd roede folk og gods over havneløbet og vejere og vragere overså toldboden mens vognmænd og dragere bugserede tønder og kærrer rundt på kajen.

Toldboden i ødemarken

Toldboden markerede havnens grænse - og dermed byens, og ingen skibe fik lov at passere før tolderen havde hørt det klinge i kassen. Så i 1630 pakkede tolderne igen sydfrugterne og dragede nordpå til et nyligt opfyldt område langt uden for byen. Toldbodens flytning var nemlig første skridt i den entreprenante konges plan for Sankt Annæ By; et nyt kvarter, der fordoblede byens og havnens område.

I de første år herskede der dog så meget tvivl blandt fremmede sømænd om, hvor de skulle lægge til, at kongen i 1635 måtte befale tolderne at opsætte et skilt, der angav, at området rigtig nok var en toldbod.

Den nye toldbod var en lang, lav bygning med tre kviste på længen, og med dens udflytning var byens grænser blevet fordoblet.

Vidste du?

Den nye toldbod fik til huse på en kunstig dæmning, der var blevet vristet fra havet ved at fylde jord og skrald i vandet. I dag gemmer Nordre Toldbod og Esplanaden på ca. 2,5 meter gammelt affald, dyreknogler, kridtpiber, glas- og keramikskår, udslidte lædersko, jernværktøj, sand og ler. Selvom Toldboden var blevet udflyttet i 1630, klagede natmændene (datidens skraldemænd) i 1725 stadig over, at de måtte bugsere den ene hest efter den anden op af moradset, når dyret gik gennem dyndet.

Underslæb og drukkenskab

Under den svenske belejring af København i 1659 var det ikke mange proviantskibe, der slap igennem til Toldboden. Når de sparsomme skibe lagde til kaj, blev de straks ringsat af høkere, der solgte varerne videre til de hårdt prøvede københavnere til ublu overpriser. Det stod så galt til, at al handel ved selve Toldboden måtte forbydes.

Men efter enevældens indførelse i 1660 gjorde luksus for alvor sit indtog i byen, og de dyre varer gav i stigende grad anledning til underslæb. I 1662 stod det så grelt til med den kreative bogføring, at tolderne modtog en professionel afklapsning og et påbud om at tage de indkomne varer i nøjere øjesyn. Tolderne efterkom røflen så omhyggeligt, at Frederik III samme år fik visit af en harmdirrende skare københavnere, der følte sig strengt behandlet af de samvittighedsfulde toldere. Klagen faldt imidlertid for døve kongelige øre.

Og mens 1600-tallet lakkede mod enden blev området hurtigt hjemsted for havnens skæve eksistenser. Bebyggelsen i den nye bydel var i bedste fald sporadisk og de hjemmehørende i Sankt Annæ By, eller Ny-København som den efterhånden kaldtes, var af den type som en respektabel københavner ikke indlod sig med. Knapt nok var vejen anlagt før beværtninger med navne som Strilavs, Hattefutteralet og Toldbodkælderen skød op langs vejkanten.

I Brokkensbod herskede drukkenbolte og slagsbrødre

Den knejpe, der lå nærmest Toldboden kaldtes for Brokkensbod, og der kunne havets stridbare folkefærd erhverve sig de største snapse for den mindste skilling. Brokkensbod var en lille enetages bygning med så lavtliggende loft, at sømænd og godtfolk måtte dukke sig for at træde ind i helligdommen. Kroens sværtede brune interiør lagde rum til mangt et slagsmål, og når de berusede gæster dejsede bevidstløse om, havde de med et af tidens mundheld ”taget højden af Brokkensbod”.

I 1785 lå spadserparken ”De elysæiske Marker” langs vore dages Esplanaden. Parken havde dog meget lidt til fælles med antikkens forestilling om det hinsides paradis. Måske fordi Toldbodvejens tarvelige krostuer kun lå et stenkast derfra.

Den florissante handelsperiode

Christian IV’s toldbod overlevede ikke tidens tand – som kongens bygninger ellers har for vane – og i 1732 blev den faldefærdige bygning nedrevet for at gøre plads til en ny toldbygning i tidens barokke stil. Da den nye toldbygning blev rejst, lå den temmelig ene langt uden for byen. Men allerede i 1749 gik anlæggelsen af Frederiksstaden i gang og inden længe var den afsides toldbod blevet indlemmet i bybilledet.

Christian VI’s toldbygning var i barok stil med en sandstensfrontispice, der forestillede kongen selv omgivet af Merkur og Neptun; de romerske guder for handlen og havet.

I de sidste årtier af 1700-tallet blev der overordentlig travlt på Toldboden, da både den danske stat og københavnske købmænd udnyttede den belejlige danske neutralitet i de europæiske stormagtskrige. Handelen blomstrede, København blev en storhavn og toldboden udviklede sig til et overflødighedshorn af eksotiske varer.

Men det var ikke alting, der foregik efter bogen og toldembederne fandt ikke altid vej til de rigtige hænder. I 1764 afskedigede Frederik V prompte sin svigagtige finansminister, Grev Ahlefeldt, da det kom kongen for øre, at Ahlefeldt havde overhørt en befaling om at udpege kongens gamle vejermester til posten som toldkontrollør. Ahlefeldt havde i stedet givet posten til sin egen mand i den forventning, at kongen aldrig ville ane uråd. Men toldembederne var et varmt samtaleemne i de højere københavnske luftlag. For hoffet vrimlede med aktionærer i det store handelseventyr, der udspillede sig på verdenshavene.

Men eventyret sluttede brat. Englænderne fik nok af den grove danske neutralitetsudnyttelse og Slaget på Reden i 1801 og Flådens Ran i 1807 satte et endegyldigt punktum for de danske stormagtsdage. Under slaget på Reden dukkede den ene robåd efter den anden ud af krudttågerne med døde og sårede sømænd. De faldne blev roet ind til Toldboden, hvorfra de blev bragt til Frederiks Hospital i Bredgade.

Den toldbod vi kender og elsker

I 1852 var Toldbodvej i en sørgelig forfatning. Det første, der mødte de tilrejsende, som gik i land på toldboden var faldefærdige brændevinsbeværtninger og skibsprovianteringsskure, fordrukne sømænd og alle de lyssky karakterer der hørte sig til. For at afhjælpe det uimponerede syn fremlagde den fremtrædende arkitekt Gustav Friedrich Hetsch en helhedsplan til Toldbodens sobre forskønnelse.

Hetsch ville opføre en pragtfuld ny toldbodbygning i senklassicistisk stil med tilhørende visitationsbygning og arkader til postgods. Den lurvede Toldbodvej skulle omdannes til en oval plads omkranset af butiksruder og ærværdige beværtningspavilloner.

Pladsen, arkaderne og visitationsbygningen stod færdige i 1856, men pengene slap op og den nye hovedbygning forblev på tegnebrættet. Til gengæld blev en lille beværtningspavillon opført i forlængelse af visitationsbygningen. Allerede samme år flyttede sømandsknejpen Lumskebugten ind – og dér ligger den endnu. Den lille kro tog navn efter de lumske sandbanker, der samlede sig i farvandet ud for toldboden

G. F. Hetsch erstattede den gemene Toldbodvej med en oval plads omgivet af skibsprovianteringsboder. I baggrunden ses Hetschs projekterede hovedbygning.

I 1868 blev Københavns Havnevæsens administrationsbygning opført på Nordre Toldbod. Bygningen var udfærdiget i historicistisk stil af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttger med inspiration i det florentinske Palazzo Pandolfini. Den nye hovedbygning rummede både sovesal for færgefolket, detentionslokaler, venteværelse for damer, vagtstue for toldbetjente og oplagringslokaler.

Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttgers administrationsbygning blev opført i 1868.

Hverdagen på Nordre Toldbod var præget af gods, toldere og sømænd med historier fra fjerne egne. Miljøet var hårdt og grovkornede øgenavne fløj gennem luften mellem tolderne. Et smil fra det ’Det bløde kys’ var tandløst, mens ’Christian Vathånd’ ikke lagde mange kræfter i et håndtryk og ’Lord Bacon’ fyldte en del i landskabet.

Gods på Nordre Toldbod

Men i slutningen af 1800-tallet og i de første årtier af 1900-tallet var der også dage, hvor Nordre Toldbod trak i festtøjet. Toldboden var nemlig ikke kun ankomstplads for jævne folk, men også for statsoverhoveder og kongelige fra nær og fjern.

Præsidenten, der aldrig kom

På en sommerdag i 1914 vejrede blomsterguirlander og franske flag over Nordre Toldbod, og en nysgerrig folkemængde var stimlet sammen for at modtage den franske præsident Poincaré. De forventningsfulde gæster var stadig helt uvidende om, at præsidenten i løbet af natten var hastet tilbage til Frankrig for at tage sig af alvorlige politiske anliggender, som allerede i dagene efter udviklede sig til begyndelsen på Første Verdenskrig.

Franske flag og spændte københavnere ventede på en præsident, der aldrig kom.

Gode miner til slet spil

Noget bedre gik det, da den tyske kejser Wilhelm II gik i land på Nordre Toldbod i 1907. Den tyske kejsers politiske linje, såvel som hans usympatiske karakter, gjorde ham til en upopulær gæst i det danske kongehus. Men de indviklede familiebånd i de europæiske kongefamilier - samt kejserens evne til at invitere sig selv - gjorde ham alligevel til en hyppig sommergæst i Danmark.

Toldboden skaber stadig københavnerhistorie

I århundreder havde myndige toldere mere eller mindre omhyggeligt gennemgået og beset hver en tønde, kasse og sæk, der blev indført i byen. Men med toldreformen i 1971 var det slut og toldere og gods forsvandt sagte fra Københavns Toldbod.

Københavns Havnevæsens arvtager, By & Havn, har stadig til huse i den gamle administrationsbygning. Og selvom nye transportformer for længst har ført de tilrejsende af andre veje, er Nordre Toldbod fortsat rammen om kongelige ankomster hver sensommer, når Frederik X og Dronning Mary starter og afslutter deres sommertogt på Nordre Toldbod. Og selvom, der er længere mellem statsbesøgene på Toldboden, lever traditionen endnu. Senest tog kongeparret imod Islands præsident på Nordre Toldbod i oktober 2024.

I oktober 2024 modtog kongeparret den islandske præsident med pomp og pragt.

Kampagne for sikker adfærd:
Hold dig fra havnekanten, når du har drukket

I dag er det J-dag, og julebryggen frigives. November er også startskud for de mange julefrokoster og julefester, som bliver afholdt i de kommende måneder. Igen i år sætter By & Havn fokus på sikker adfærd langs havnen i de mørke nattetimer, når man har drukket, med et klart budskab: Hold dig fra havnekanten, når du har drukket – det er ikke en fest at falde i havnen.

Turen hjem fra klubben, caféen eller julefrokosten langs Københavns Havn med promiller i blodet kan ende galt. Hvert år falder folk i vandet, når de er påvirkede af alkohol, og i nogle tilfælde ender det desværre fatalt. Derfor relancerer By & Havn i dag en kampagne, der sætter fokus på sikkerhed og adfærd ved havnen med hovedbudskabet om at holde sig fra havnekanten, når man har drukket.

Der er al mulig god grund til at passe på sig selv og hinanden, når man har drukket alkohol og går eller cykler langs havnen i mørket. Når promillerne stiger og temperaturen falder, kan det hurtigt blive en farlig cocktail, og festen kan på et splitsekund ændre en ellers god og festlig aften. Man skal altid have respekt for havnen, men især hvis man har indtaget alkohol i julefrokosttiden, for det er mørkt, og vandet er koldt. Som havnemyndighed i Københavns havn er det vigtigt for os at sætte fokus på dette i november og december.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Årets kampagne bygger på samme kampagne fra 2023. Forskellige mænd med nissehuer danser eller cykler afsted langs Københavns Havn på vej hjem fra fest. Man ser kontrasten mellem højt humør, stor selvtillid og den fare, de udsætter sig selv for. Filmen slutter med et plask og en nissehue, der flyder i havnen og indikerer, at en af de tre mænd er faldet i vandet.

Kampagnen kommer primært til at leve på YouTube, Instagram, Facebook og Snapchat samt som annoncer på nyhedssites etc., men i år vil den også være synlig i gadebilledet i København, idet 39 skærme centralt placeret i bybilledet vil vise kampagnens budskaber.

Kom sikkert hjem-hjemmesiden

Der er naturligvis også en hjemmeside, som foruden at vise de forskellige film, giver gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man enten selv falder i vandet eller hvis man ser nogen, der er faldet i vandet. Læs rådene nederst i dette nyhedsbrev. Hjemmesidens adresse er byoghavn.dk/komsikkerthjem.

På hjemmesiden kan man desuden skrive til By & Havn, hvis man har overværet eller selv været ude for at falde i havnen. Mange ulykker bliver aldrig registreret, hvis ikke Hovedstadens Beredskab er rykket ud til ulykken. Hjemmesidens adresse er byoghavn.dk/moerketal .

I By & Havn arbejder vi på mange fronter for at gøre havnen så sikker som muligt. Derfor vil vi gerne vide mere om de ulykker, der sker, men som ikke bliver registreret nogen steder. Det er vigtigt, at vi får kortlagt, hvor ulykkerne sker og hvor mange ulykker, der ret faktisk er. Det gør os bedre til at målrette sikkerhedsindsatserne i havnen. Hvis man skriver ind via hjemmesiden, er der selvfølgelig mulighed for at gøre det anonymt, hvis man ønsker det.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

By & Havn opfordrer alle – private, virksomheder, organisationer osv. – til at dele kampagnen på egne sociale medier, så budskabet kan komme bredt ud. Derfor rummer hjemmesiden også en download-sektion, hvor man kan hente film, billeder og forslag til tekster, man kan slå op og derved være med til at sprede budskabet. Denne hjemmesides adresse er byoghavn.dk/kampagnematerialer.

Vi håber, der bliver holdt nogle skønne og skøre fester i København i den mørke tid – men samtidig at alle passer godt på sig selv og hinanden. Følg hinanden godt på vej, hvis promillen er høj – og undgå at gå eller cykle langs havnen i mørket, hvis du har indtaget for megen alkohol.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

FAKTA:

Den seneste nationale druknestatistik fra Trygfonden stammer fra 2022 og viser, at 13 døde ved drukning i danske havne i 2022. 93% af de druknede i perioden 2001-2022 var mænd, og i 55 % af de omkomne mænd i samme periode var påvirket af alkohol og/eller stoffer.

Hvad skal man gøre, hvis man falder i havnen?

Kontroller din vejrtrækning
Din krop får et chok, når den rammer vandet. Det er derfor vigtigt, at du bevarer kontrollen over din vejrtrækning for at undgå hyperventilation. Hyperventilation forkorter nemlig den tid, du kan holde dig oven vande og kan i værste fald gøre dig bevidstløs.
Råb efter hjælp
Når du har vejrtrækningen under kontrol, så råb efter hjælp, så højt, du kan. I beruset tilstand kan det være svært at få overblik, så skab kontakt med nogen, der kan guide dig i sikkerhed, kaste en redningskrans ud til dig og ringe efter hjælp.
Find noget at holde fast i
Kig først og fremmest efter en stige eller lignende, der kan hjælpe dig op af vandet. Stiger kan sidde på kajkanten eller for enden af en båd. Hvis det ikke lykkedes, så led efter noget, der kan hjælpe dig med at holde dig flydende, så du kan spare på dine kræfter, indtil hjælpen kommer.

Hvad skal man gøre, hvis man ser nogen falde i havnen?

Hop ikke i vandet
Bliv på land, hvis du ser nogen, der er faldet i vandet. Du hjælper dem bedst ved ikke selv at have brug for hjælp.
Berolig personen
Skab kontakt til personen, og tal beroligende, så personen kan få styr på sin vejrtrækning – det er vigtigt i vandet.
Råb og ring efter hjælp
Råb op efter flere hjælpere og ring 112. Selv hvis personen kommer sikkert op på land igen, er det vigtigt at blive tilset af professionelle.
Få guidet personen i sikkerhed
Skab et hurtigt overblik over området, og led personen mod en stige, et reb eller noget, som de kan holde fast i for at holde sig flydende. Kast en redningskrans eller andet brugbart i nærheden.

Har du været involveret i en drukneulykke?

Vi vil gerne høre fra dig – anonymt eller ej – på hjemmesiden byoghavn.dk/moerketal.

Du kan desuden altid ringe til Offerrådgivningen og få hjælp og rådgivning uanset om du har været direkte involveret, er vidne eller pårørende. Du kan ringe til dem på 2120 9170 døgnet rundt. Læs mere på offerraadgivning.dk

Gik du glip af Kongerækken til Kulturnatten? Nu kan du høre historien om Nordre Toldbod!

Hvis du ikke var blandt de glade gæster, der havde fornøjelsen af at overvære Kongerækken in action på Kulturnatten, kan du nu høre ekstranummeret om Nordre Toldbods brogede historie. I By & Havns arkiv, omgivet af et veloplagt publikum, fortalte værterne Anders Olling og Hans Erik Havsteen om dengang Nordre Toldbod var hjemsted for sømandsknejper, konger og hårdkogte toldere.

Christian-Olavius-Zeuthen-Toldbodvej-1879

Fortællingen om Københavns toldbod er nemlig også fortællingen om tusind års københavnerhistorie. For told har formet byen og havnen fra den første biskop fik byen i hænde og helt frem til vore dage.

Nordre Toldbod var byens ankomstplads, men den var også hjemsted for Københavns lyssky karakterer, sømænd der havde byttet deres hyre for brændevin, lommetyve og kræmmere.

På pladsen var hverdagen præget af gods fra verdens fjerne egne og toldere med øgenavne som Det Bløde Kys og Lord Bacon. Men der var også dage, hvor Toldboden træk i festtøjet. For det var ikke kun eksotiske varer og den billige langside, der ankom ved havnens byport.

Nordre Toldbod klædte sig nemlig i flag og blomsterguirlander, når også kongelige og statsoverhoveder trådte i land på pladsen. Det gik nu ikke altid lige godt – men det kan du her meget mere om her.

Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns museum.