Site: By & Havn

 AFSLUTTET: Tilbud på glatførebekæmpelse på By & Havns arealer

TILBUDSRUNDEN ER AFLUTTET. DET ER IKKE LÆNGERE MULIGT AT AFGIVE TILBUD.

 

By & Havns driftsafdeling ønsker tilbud på glatførebekæmpelse på nogle af By & Havns arealer for en periode på 2 år, startende 1/11-2021 og sluttende med 31/3 - 2023.

Tilbudsrunden vil være afgørende for valget af ekstern leverandør til vinterbekæmpelse.

By & Havn har ikke købstvang.

Læs mere her og hent alle dokumenter i denne mappe. 

---

Herunder nogle spørgsmål og svar i forbindelse med tilbuddet. 

Jf. udbudsmaterialet vælges det vindende bud ud fra en kombination af økonomisk mest fordelagtigt og forhandling. Vil By & havn præcisere udvælgelseskriterierne.

Teksten i tilbudsmaterialet skal læses således, at tilbudsgivers fremsendte priser for saltning og snerydning/saltning vil bliver vægtet, for at By & Havn har et indtryk af, hvor meget en saltning på alle områder vil koste, og hvor meget en snerydning/saltning vil koste på alle områder.

Samlet pris for saltning og snerydning/saltning sammenlignes på tværs af de modtagne tilbud, for der i gennem at finde frem til de for By & Havn økonomisk mest fordelagtige priser.

Disse priser ligger til grund for invitation til dialogmøder.

Såfremt By & Havn modtager tilbud som virker kunstigt lave, vil vi se bort fra dette. By & Havn vil vurdere pris ud fra erfaringstal fra tidligere sæsoner.

Vægtes andet end pris?’

I bekræftende fald hvad vægtes så og hvordan er vægtningen mellem pris og dette andet?

På dialogmøderne vil By & Havn spørge ind til bl.a. egenkontrol samt danne sig et indtryk af det organisatoriske set-up for tilbudsgiverne. Samtidig vil der være mulighed for By & Havn at præcisere i kortmaterialet, idet By & Havn oplever, at områder fragår og nye områder tilgår, og for at tilbudsgiveren kan hjælpe By & Havn med glatførebekæmpelse på disse, vil tilbudsgiveren have mulighed for at tilrette pris på disse områder. Endelig udvælgelse vil være en kombination af pris og dialogmøder.

I forhold til pris vægtes prisen på salt og pris på snerydning og saltning lige? (50/50). Hvis ikke hvordan vægtes de to priser så?

Pris på saltning og pris på snerydning/saltning vurderes 50/50

Vil ordregiver bekræfte at entreprenøren selv står for udkald?

By & Havn bekræfter, at tilbudsgiver selv står for udkald.

I har lavet et rigtig fint kort materiale til de i alt 17 lokaliteter. Det fremgår dog ikke tydeligt, om der er tale om total glatførebekæmpelse på veje, stier, fortove mv. eller kun på dele af et forløb?

By & Havn ønsker pris på glatførebekæmpelse samt snerydning på de markerede områder og opfordrer tilbudsgiver til at orientere sig fysisk på lokaliteterne for at få indsigt i omfanget. Der vil primært være tale om gade, cykelsti og fortov.

Jeg har bemærket jeres note, ”Bekendtgørelse af lov om private fællesveje” men hvad indebære dette ?

Der står på side 1: ”Tilbudsgiver skal opfylde grundejers forpligtigelse ifølge Bekendtgørelse af lov om privat fællesvej (LBK nr. 1234 af 04/11/2015) §80 og §81” på samme side er de to paragraffer opstillet (infoboks til højre på siden). Tilbudsgiver kan udskifte ’Grundejer’ med tilbudsgiver for at få overblik over de forpligtigelser, som ligger i loven. Det er disse forpligtigelser, tilbudsgiver løfter for By & Havn.

 

København får ny containerterminal i 2023

By & Havn og Copenhagen Malmö Port (CMP) er enige om principperne for en ny containerterminal i Ydre Nordhavn. Placeringen af den nye containerterminal betyder, at varer til hovedstadsregionen fortsat kan blive leveret tæt på kunderne, og det skåner miljøet og reducerer trængslen på det danske vejnet. 

Den eksisterende containerterminal på Levantkaj i Københavns Nordhavn er fortsat i fuld vigør, og inden for de kommende år vil den blive flyttet til Ydre Nordhavn med nye, moderne faciliteter og med mulighed for en udbygning. Udbygningen vil ske i takt med, at godsmængderne øges, og nye logistikvirksomheder, som fx et distributionscenter, kommer til. 

Nordhavnen 146_18881

De danske havne håndterer i dag lidt over 75 procent af det importerede gods til Danmark, og coronakrisen har tydeliggjort, hvor vigtigt det er at opretholde globale forsyningskæder og sikre, at varer fortsat kan leveres på tværs af grænser. En velfungerende containerterminal tæt ved København er derfor vital infrastruktur og samtidig en væsentlig og bæredygtig forsyningsåre for Hovedstaden og det øvrige Østdanmark. Placeringen vil betyde mindre trængsel på vejene og et grønnere Danmark.

Adm. Direktør i By & Havn, Anne Skovbro, ser derfor frem til den nye containerterminal, som By & Havn skal opføre.

København har altid været en købstad, og det er vigtigt, at vi kan være med til fastholde byens både historiske og erhvervsmæssige betydning. Som et vigtigt nøglepunkt i distributionskæden og med en beliggenhed tæt på slutkunderne, kan vi samtidig gøre det så bæredygtigt som muligt. Med flytningen af containerterminalen fra Levantkaj til Ydre Nordhavn tager vi derudover for alvor fat i de næste etaper af den bæredygtige udvikling af Nordhavn, hvor Levantkaj i fremtiden skal udvikles som nyt boligområde til eksisterende og kommende generationer af københavnere.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Med en beliggenhed på spidsen af Ydre Nordhavn vil den nye containerterminal komme til at ligge i en ny bydel med en veludbygget og moderne infrastruktur med dedikerede arealer til fremtidens logistik. Arbejdet med at anlægge den nye Nordhavnstunnel under Svanemøllebugten er godt i gang, og når tunnelen står færdig i 2027, vil transport til og fra containerterminalen få direkte adgang til motorvejsnettet rundt om København via tunnelen.  

Illustration_Containers_YdreNordhavn_2

Hos CMP, der opererer den nuværende containerterminal, er der derfor også glæde over den nye containerterminal. Barbara Scheel Agersnap, CEO i Copenhagen Malmö Port, siger: 

Vi er glade for, at vi er blevet enige om principperne for, at den nuværende containerterminal flyttes til de ny-opfyldte arealer i Ydre Nordhavn. Hermed sikres, at København bevarer grundlaget for den vigtige containertrafik, og en stor arbejdsplads forbliver i byen. Mere trafik på de blå motorveje er en hjørnesten i omstillingen til en mere grøn transportsektor, og derfor vil den nye full-service containerterminal i København komme klimaet til gode – og herunder konsolidere den fremtidige forsyning af gods og varer til Storkøbenhavn og hele det østlige Danmark.

Barbara Scheel Agersnap, CEO i Copenhagen Malmö Port.

FAKTA: Ny containerterminal i Ydre Nordhavn 

  • Prisen for at anlægge den nye containerterminal inkl. kraner, vejadgang og øvrige faciliteter forventes at blive omkring 800 mio. kr. 
  • Containerterminalen får to nye containerkraner, en mulighed for kajlængde på op til 550 meter og en vanddybde ned til 12,5 meter. Det er 2,5 meter dybere end den nuværende containerterminal har. Hertil nye og moderne havnefaciliteter og erhvervsbygninger. 
  • Med placeringen af den nye containerterminal i Ydre Nordhavn optimeres ligeledes besejlingen til terminalen til gavn for alle rederier, der kommer til at anvende terminalen. 
  • Der gøres plads til, at terminalen løbende kan udbygges i takt med, at godsmængderne øges og nye logistikvirksomheder m.v. kommer til. 
  • Den eksisterende terminal på Levantkaj udgør ca. 140.000 m2. Når den nye terminal i Ydre Nordhavn er fuldt udbygget, vil den udgøre ca. 165.000 m2. 
  • Området, hvor terminalen placeres, er en del af et nyt jordopfyld på i alt 100 hektar i Ydre Nordhavn. Udover containerterminal skal dette område blandt andet også rumme en 28 hektar ny, stor naturpark. 
  • Der er udarbejdet VVM (miljøvurdering) for anlæg af den nye containerterminal og meddelt miljøgodkendelse af projektet. 
  • Flytningen af eksisterende containerterminal åbner op for den videre byudvikling af Levantkaj, der skal udvikles til et nyt og bæredygtigt boligområde i Nordhavn.  

For yderligere information, venligst kontakt: 

Kristian Wederkinck Olesen, Kommunikationschef, By & Havn: E-mail: kwo@byoghavn.dk, Telefon: 3053 5004.  

Ulrika Prytz Rugfelt, PR & Corporate Communications Manager, Copenhagen Malmö Port AB: E-mail: ulrika.prytz@cmport.com, Telefon: +46 (0)70 252 00 98. 

Gode nyheder for landstrøm: Afgiftsfritagelse fortsætter

Erhvervsskibe, der benytter landstrøm i Danmark, har gennem de seneste seks år haft glæde af reducerede afgifter på landstrøm og dermed lavere elpriser. En ordning, som stod til at udløbe i år, men som EU nu har forlænget frem til juni 2027.  

Det er gode nyheder for Københavns Havn, hvor der er landstrømsanlæg på vej til både Oslo-færgerne og til krydstogtskibene i Ydre Nordhavn og på Langelinie. Og ifølge adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro er afgiftsfritagelsen for landstrøm helt afgørende for at sikre et stærkt grundlag for landstrøm i Københavns Havn, da ordningen giver skibene de rette økonomiske incitamenter til slukke for dieselmotorerne, når de ligger i havn, og i stedet vælger landstrøm til.

Vi er optaget af at sikre renere luft til københavnerne og kunne levere en bæredygtig og konkurrencedygtig erhvervshavn. Men forsat lave elpriser er helt afgørende for, at skibene rent faktisk vil omstille sig til landstrøm og stoppe brugen af den ellers billigere fossile brændstof, der forurener markant, når de ligger til kaj i havnen. Derfor er afgiftsfritagelsen utroligt gode nyheder for vores omstilling til en bedre og mere bæredygtig havn.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn

Efter planen vil DFDS-færgerne, der dagligt sejler mellem Oslo og København, kunne trække billig strøm fra kajen allerede denne sommer, hvor landstrømsanlægget ventes at stå klar til brug.

Det første landstrømsanlæg til krydstogtskibe er under planlægning, og ventes at kunne stå klar i løbet af 2024. By & Havn er bygherre på anlægget, og globalt set kan cirka 25-30 procent af krydstogtskibene tage imod landstrøm på nuværende tidspunkt, mens knap 50 procent af den globale krydstogtflåde er ved at blive tilpasset til landstrøm. 

FAKTA: Afgift på landstrøm 

  • I 2015 fik Danmark en tidsbegrænset tilladelse fra EU til at lempe afgiften for landstrøm i seks år. 
  • EU har nu forlænget den tilladelse i yderligere seks år frem til juni 2027
  • Forlængelsen betyder, at afgiften på strøm, der leveres fra land til erhvervsskibe, må sættes ned til et minimum på 0,4 øre pr. kWh.
  • Ordningen er udmøntet i en bekendtgørelse, som du finder her. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1272

Nyt fra bestyrelsen - 24. juni 2021

 

By & Havns bestyrelse har på sit møde 24. juni 2021 bl.a. drøftet

  • Konkrete salgssager. De konkrete salgssager vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Rammerne vedr. etablering af ny containerterminal i Ydre Nordhavn.
  • Status på By & Havns Forretningsstrategi 2020-2023.

Bestyrelsen drøftede status for By & Havns ambitioner og målsætninger for perioden 2020-2023, herunder status på de konkrete målsætninger for de forskellige forretningsområder; arealudvikling, udlejning, parkering, havnedrift og projektselskaber.

Bestyrelsen drøftede derudover status på økonomiske følsomheder, parkering, bæredygtighed samt kommunikation og omdømme.

Mødet blev for første gang siden juni 2020 afholdt fysisk.

 

Nu falder en af de sidste brikker i Sydhavnen på plads

Lokalplantillægget for Enghave Brygge Syd er bekendtgjort, nu fortsætter udviklingen af metroplads, byrum, promenader, veje og stræder. Dermed kan en af de sidste brikker i udviklingen af Sydhavnen falde på plads. Med referencer til stedets historie har Juul | Frost Arkitekter og MOE tegnet en ny bydelsplads for By & Havn omkring den nye metro station. 

Mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd udgør Enghave Brygge et ’missing link’ i udviklingen af Sydhavnen. Nu mangler kun Enghave Brygge syd. 

I begyndelsen af 2020 vandt Juul | Frost Arkitekter og MOE rådgivende ingeniører By & Havns udbud, der omfatter design af byrum og den nye metroplads samt udredning af de trafikale-, bygnings- og bymæssige konsekvenser som metrostationen medfører. 

Nu går projektet ind i næste fase, hvor Juul | Frost Arkitekter skal projektere metroplads, byrum, promenader, veje og stræder. 

Det er godt, at udviklingen nu kan gå i gang på den sidste del af Enghave Brygge. Ikke alene for de beboere, der kommer til at bo her i området, men også for naboerne fx på Teglholmen og Sluseholmen, som med tiden får nye adgangsveje både til lands og til vands - ad veje og kanaler ind mod City. Juul | Frost har været områdets gennemgående arkitektfirma, og de har hele tiden haft en sikker vision – og et godt overblik over opgaven.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Stiller sig på skuldrene af industrihistorien

Enghave Brygge ligger særdeles attraktivt nær København City. Området er et tidligere havne- og industriområde markeret ved H.C. Ørstedsværket, der er udpeget som et nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen. En industriarv som landskabsarkitekterne aktivt sætter i spil: 

Vi stiller os på skuldrene af områdets industrihistorie i både landskabs- og byrumsdesign. Vi har valgt materialer, der viderefører den industrielle grundstemning. Metropladsen får en klar identitet, hvor beton brydes af industrinatur med vild karakter. Natur der dukker op i felter af grus og småsten.

Line Stybe, Partner i Juul | Frost Arkitekter med ansvar for landskab og urbanitet.

Metropladsen skal være en destination i sig selv

Pladsen udformes til bylivsfunktioner, med grønne træk og gode adgangsforhold for både gående og cyklister. Det har været essentielt at imødekomme de trafikale behov, der opstår som konsekvens af en metrostation og samtidig sikre et trygt, sammenhængende og indbydende byrum. Målet er, at pladsen, skal understøtte transformationen af det tidligere havne- og industriområde til et attraktivt blandet erhvervs- og bomiljø: 

Vores ambition er, at metropladsen ikke bare skal fungere som transitrum, men som bydelens nye samlingspunkt for lokalt byliv. Metropladsen skal være en destination i sig selv.

Hanna Svensson, Associeret Partner i Juul | Frost Arkitekter med ansvar for byudvikling.

Helhedsgreb sikrer sammenhæng på tværs af bydelen 

Parallelt med udviklingen af Enghave Brygge Syd er Juul | Frost Arkitekter rådgiver på Enghave Brygges overordnende byrumsgreb og vejprojekt for By & Havn samt NPV. Tegnestuen har desuden designet den nordlige del af Nelson Mandelas Allé for NPV. 

Gennem de overlappende projekter og et helstøbt byrumsgreb, sætter Juul | Frost Arkitekter rammerne for et konsistent design af byens rum og gader på tværs af hele Enghave Brygge. 

Fakta: 

  • Enghave Brygge bliver en kanalby med 9 øer og to halvøer, med Enghave Kanal som hovedåre gennem bydelen og mindre sidekanaler der er med til at skabe attraktive byrum. 
  • Juul | Frost Arkitekter er hovedrådgiver for By & Havn på udviklingen af Enghave Brygge. Tegnestuen har været rådgiver siden det indledende skitseprojekt i 2007 og lokalplan i 2012. Senest har tegnestuen udarbejdet baggrundsmateriale til det netop godkendte lokalplantillæg og designet områdets byrum og metroplads i forbindelse med Sydhavnsmetroens åbning i 2024. 
  • Juul | Frost Arkitekter og MOE vandt i start 2020 udbuddet for lokalplantillægget herunder udformningen af den nye Metroplads. 
  • Lokalplanstillæget for den sydlige del af Enghave Brygge, herunder den nye metroplads, er godkendt og bekendtgjort af Københavns Kommune. 
  • Metropladsen forventes anlagt i 2023, mens metroen forventes at åbne i 2024. 

Kontakt: 

Juul | Frost Arkitekter 

Partner m. ansvar for landskab og urbanitet, Line Stybe Vestergaard, T 3295 9578, E lv@juulfrost.dk 

By & Havn 

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn via kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen, T 3053 5004, E kwo@byoghavn.dk 

By & Havn skal bygge Københavns landstrømsanlæg til krydstogtskibe

By & Havn bliver bygherre på byens største og første landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Anlægget skal skrue ned for dieselosen fra krydstogtskibe, der lægger til kaj i København, og sikre en renere luft.

Københavns Havn skal være en bæredygtig havn, og arbejdet med at skabe nye og grønne løsninger i havnedriften er i fuld gang. Efter et Corona-år med total nedlukning af byens krydstogtturisme, er de to første krydstogtskibe for nylig anløbet havnen. Og i takt med at krydstogsturisterne vender tilbage, skal et nyt landstrømsanlæg sikre, at skibene fremover kan lægge til kaj på en langt mere klimavenlig måde.

Arbejdet med Københavns første landstrømsanlæg til krydstogtskibe er forankret i et partnerskab for grønne løsninger i havnen. I partnerskabet har Copenhagen Malmö Port (CMP), som er datterselskab til By & Havn, indtil nu haft hovedansvaret for projekteringen af landstrømsanlægget. Med By & Havns mange års erfaringer med at være bygherre på store anlægs- og infrastruktur projekter, er der enighed om, at By & Havn nu viderefører bygherreansvaret. 

Vi har et godt samarbejde i det grønne partnerskab med CMP og Københavns Kommune, og vi er glade for at fortsætte arbejdet med at sikre en mere bæredygtig krydstogtsbranche og renere luft i København. Vi vil etablere landstrøm til både Langelinie og Oceankaj i Ydre Nordhavn, og det første, vi nu tager fat på, er at få fastlagt, hvordan vi bedst muligt får trukket stærkstrømskabler til begge områder. Det er en kompleks opgave, hvor der skal trækkes et strømkabel fra Indre Østerbro til Ydre Nordhavn - og derfra kabler videre til Langelinie.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

CMP ser frem til i fællesskab at få sikret etableringen af anlægget og til at overtage driftsansvaret for anlægget, når det er færdigbygget.

Vi er glade for, at vi har fundet en god samarbejdsmodel med By & Havn, som deler vores vision om landstrøm. Med By & Havn som bygherre får vi en kompetent partner, der sikrer tilblivelsen af de vigtige anlæg til både Langelinie og Oceankaj, til gavn for København.

Barbara Scheel Agersnap, CEO Copenhagen Malmö Port.

For at få nok strøm til skibene skal der trækkes et strømkabel fra det offentlige elnet ved Svanemøllen Koblingsstation ved Strandboulevarden på Østerbro til Oceankaj i Ydre Nordhavn, hvor selve anlægget placeres. Fra anlægget i Ydre Nordhavn skal der trækkes strøm videre til Langeliniekaj. Hvilken rute, strømkablerne præcist skal trækkes, er ikke fastlagt endnu, og det er den del af projektet, som By & Havn nu skal gennemføre en nærmere vurdering af, inden anlægget kan sendes i udbud, og den videre plan for hele anlægget fastlægges.

Det er ikke kun i forhold til krydstogtskibe, at der arbejdes med nye, grønne løsninger i havnen. I denne uge kunne CMP og DFDS melde ud, at landstrømsanlægget til DFDS-færgerne, der dagligt sejler mellem København og Oslo, vil være i drift allerede denne sommer. Læs mere om det her.

Fakta: Landstrøm til krydstogtskibe 

  • Københavns Kommune, Copenhagen Malmø Port og By & Havn indgik i 2019 et partnerskab for at sikre grønne løsninger i havnedriften, herunder landstrøm til krydstogtskibe. 
  • I 2017-2019 anløb der i gennemsnit 340 krydstogtskibe til Københavns Havn om året. 
  • Krydstogtskibene udledte ifølge Aarhus Universitet (2021) 18.616 ton CO2eq, 317 ton NOx og 11,9 ton partikler i 2019. Se rapport her. 
  • Et krydstogtskib, der er tilsluttet landstrøm, udleder hverken CO2, NOx eller partikler lokalt. 
  • Globalt set kan ca. 25 - 30 % af krydstogtskibene tage imod landstrøm på nuværende tidspunkt. 
  • Dertil er knap 50 % af den globale krydstogtflåde ved at blive tilpasset til landstrøm. 
  • Det er forventningen, at et godt stykke over halvdelen af de krydstogtskibe, der vil anløbe Københavns Havn i de kommende år, kan tage imod landstrøm. 
  • Fra den 26. juni i år ventes en ny model for genåbning af krydstogt til Danmark at træde i kraft. Modellen er endnu ikke offentliggjort. 
  • Ifølge seneste opgørelse fra CMP ønsker p.t. 103 krydstogtskibe at anløbe Københavns Havn denne sommer. Anløbene afhænger af, hvilken model myndighederne vælger for genåbning af krydstogt til Danmark. 
  • Når kabelføringen til det kommende landstrømsanlæg er fastlagt, og risici i den forbindelse er afdækket, vil By & Havn revidere tidsplanen for færdiggørelsen af landstrømsanlægget. 

 

Kontakt:

  • Adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro via kommunikationschef Kristian Wederkinck, tlf. 30 53 50 04 
  • CEO Copenhagen Malmö Port Barbara Scheel Agersnap via PR- & Corporate Communications Manager Ulrika Prytz Rugfelt, tlf. +46 70 252 00 98 

50 fiskebørnehaver skal skabe mere liv i Københavns Havn

Verdens bedste storby at bade i, lystfiskeri fra kajkanten og et væld af rekreative muligheder. Havnemiljøet i København er blandt verdens bedste, og det skal det også være i fremtiden. WWF og By & Havn installerer i dag, på World Ocean Day, 50 fiskebørnehaver, der skal sikre flere beskyttede levesteder for de mindst 28 fiskearter, der i dag findes i Københavns Havn. Det naturforbedrende projekt er det største af sin art i Nordeuropa og det første store udviklingsprojekt i et femårigt partnerskab mellem By & Havn og WWF.

 

WWF Verdensnaturfonden og By & Havn lancerede i december sidste år et femårigt partnerskab, der med udgangspunkt i FN’s Verdensmål 14, Livet i Havet, skal forbedre levestederne for fisk og øge biodiversiteten i havnen. Partnerskabet indebærer en række konkrete udviklingsprojekter og en fælles naturpositiv vision om at fremme livet under vandoverfladen. Det første store naturforbedrende projekt lanceres i dag (den 8. juni), hvor 50 Biohuts installeres i Københavns Havn.

I København arbejder vi målrettet på at styrke biodiversiteten i byen. Havnen er byens største økosystem og hjemsted for et rigt dyre- og planteliv, så det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at passe på. Derfor er jeg glad for udsigten til de mange Biohuts, som ikke bare vil skabe sunde levesteder for de mange fisk og andre dyr under overfladen, men også glæde københavnerne, der får mulighed for at opleve mere natur i hverdagen.

Overborgmester Lars Weiss (S).

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn og Lars Weiss, overborgmester i København talte ved lanceringen af fiskehotellerne. 

Flora og fauna i Københavns Havn har det fint, men der er naturligvis altid plads til mere liv under havoverfladen, og det er en af de ting, partnerskabet med WWF Verdensnaturfonden sætter fokus på. Vi har givet partnerskabet titlen ’Sammen om havet i havnen’, fordi vi ønsker at lave tiltag, som bringer mere af den vilde havnatur ind i vores havnemiljø. Og det gør vi for eksempel med Biohuts, der giver fiskeyngel bedre forudsætninger for at vokse sig store nok til at overleve ude i havet.

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

Adgang forbudt for voksne fisk i fiskebørnehaver

De såkaldte Biohuts består af et stålbur, som indeholder en mindre gitterkasse, der er fyldt op med tomme østersskaller, hvor der kan vokse alger og små organismer. Det yderste stålgitter beskytter de helt unge fisk på under 3 centimer mod de større rovdyr, mens det inderste gitter med østersskallerne giver fiskene mad. Flere beskyttede levesteder øger fiskebestanden. Erfaringer viser, at Biohuts netop giver hurtig effekt i form af øget biodiversitet i vandet og flere fisk, som også bliver til glæde for de mange lystfiskere, der fisker langs med havnens 42 kilometer kajkant og i resten af Øresund.

Biohuts er en slags børnehaver eller hoteller for fisk, hvor fiskeyngel både kan spise sig mætte og være i sikkerhed for de større, sultne rovfisk i en ekstremt sårbar del af fiskenes livscyklus. Erfaringer med lignende projekter fra fx Middelhavet viser, at en øget fiskebestand i havnene kan have en positiv effekt på fiskebestandene uden for havnene, da mange fiskearter vandrer over afstande.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Bo Øksnebjerg tilføjer: 

”Et projekt i denne størrelsesorden gør København til den by i Nordeuropa med flest Biohuts og er et glimrende eksempel på, hvordan By & Havn ved at investere i naturen ikke kun gør noget godt for fiskene og biodiversiteten, men også opnår gevinster på mange andre områder. Fx er flere fisk i havnen med til at styrke balancen i havets økosystemer, som bliver mere modstandsdygtige overfor eksempelvis indvandring af nye invasive arter, samtidig med at der åbnes for flere rekreative aktiviteter. Derfor håber vi også på, at dette projekt med By & Havn kan være til inspiration for andre til en mere fremadsynet tilgang til byudvikling, hvor storby og natur ikke er hinandens modsætninger.”

Overordnet model for havet 

Partnerskabet mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden sker som led i WWF Verdensnaturfondens arbejde for, at hele Danmarks hav skal forvaltes bæredygtigt, som det lægges op til i den såkaldte 100-30-10 model. Modellen går ud på, at 100% af Danmarks havareal skal være bæredygtigt forvaltet, 30% af havet skal beskyttes mod direkte trusler, og 10% af havet skal holdes helt urørt. Effektivt beskyttede områder er helt centrale for genopretningen af biodiversiteten til havs. Det, havet kan bære, er i allerhøjeste grad overskredet i dag, og livet i havet har hårdt brug for særligt udvalgte havområder, hvor der er ro til at leve, vokse og yngle. 

Mere information om partnerskabet, Biohuts og baggrunden for samarbejdet findes her.

Sociale medier: Følg med i partnerskabet mellem WWF og By & Havn på Instagram WWFDK og BYENSHAVN - samt via Hashtags #SammenOmHavetiHavnen, #VoresHavn og #ByensHavn.

Pressekontakter

  • WWF Verdensnaturfonden

Sebastian Wulf

Presserådgiver

5132 9503 / sebastian.wulf@wwf.dk

  • By & Havn

Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

3053 5004 / KWO@byoghavn.dk

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF er en uafhængig organisation, der arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er verdens største naturbevarende organisation. WWF arbejder for at redde naturen og de vilde dyr – og skabe en bæredygtig fremtid for alle Jordens mennesker.

WWF arbejder altid på et videnskabeligt grundlag og kræver, at der er dokumentation og gennemsigtighed i de projekter, vi går sammen med vores virksomhedspartnere om. For at få et stort og varigt gennemslag af vores projekter arbejder vi langsigtet og strategisk med vores virksomhedspartnere. Det, vi gør sammen, skal have væsentlig og blivende værdi.

Om By & Havn

By & Havn leverer langsigtet og helhedsorienteret byudvikling og tager ansvar for at skabe sammenhængende og velfungerende bykvarterer i bl.a. Ørestad og Nordhavn. By & Havn er ejet i fællesskab af Københavns Kommune (95 procent) og staten (5 procent).

By & Havn udvikler nye bykvarterer i København og driver Københavns Havn. Ambitionen er at skabe sunde, bæredygtige og sammenhængende bykvarterer af høj kvalitet med plads til fællesskaber, det gode liv i byen og en levende havn i samspil med københavnerne. Den rekreative havn udvikles som hovedstadens blå samlingspunkt, der binder Københavns havnenære bydele sammen. Med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter er det målet at skabe en levende og bæredygtig havn i tæt samarbejde med relevante partnere.

Folketinget har vedtaget lov om anlæg af Lynetteholm

Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm (L 220) er i dag vedtaget af et bredt politisk flertal i Folketinget. Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Inger Støjberg (løsgænger).

Med den endelige vedtagelse af loven har By & Havn fået hjemmel til at anlægge en ny halvø i Københavns Havn mellem Nordhavn og Refshaleøen.

By & Havn har arbejdet med at kvalificere og miljøvurdere Lynetteholms-projektet siden 2018, hvor principaftalen for Lynetteholm blev offentliggjort, og adm. direktør for By & Havn Anne Skovbro ser frem til at sætte gang i arbejdet med at realisere projektet.

Lynetteholm er en vigtig fremtids- og klimasikring af København til glæde for byens unge og kommende generationer. Vi er klar til at trække i arbejdstøjet og vil fortsat have fokus på dialogen med københavnerne om Lynetteholm. Projektet er miljøvurderet og kvalificeret i samråd med landets førende eksperter og i dialog med københavnerne, og derfor har Folketinget i dag kunnet vedtage Lynetteholm på et veldokumenteret og oplyst grundlag.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Lynetteholm skal etableres af jord fra København og omegns anlægsprojekter, og med loven bemyndiges By & Havn til at anlægge et modtageanlæg til jord på Refshaleøen og en adgangsvej for jordtransporter til Lynetteholm via Prøvestenen. I løbet af anlægsarbejdet vil By & Havn holde øje med projektets miljøpåvirkninger, så alle miljøhensyn sikres. 

Lynetteholms samlede areal bliver på 275 hektar, hvoraf en del bliver kystlandskab. Etableringen af arealet vil efter planen blive opdelt i to faser - Fase 1 og Fase 2 - hvor Fase 2 kommer til at udgøre det største landområde.  

Tidsplan for etablering af Lynetteholm (nyttiggørelsesanlæg for overskudsjord) 

By & Havn forventer, at Lynetteholms samlede landareal vil være opfyldt om cirka 30 år. Nedenfor ses den forventede tidsplan for anlæg af Lynetteholms Fase 1 og Fase 2, herunder etablering af modtageanlæg og adgangsvej for jordtransporter via Prøvestenen. 

 

Etablering af Fase 1-område, herunder modtageanlæg og adgangsvej 

  • 2021 (3.- 4. kvartal): Marine forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser
  • 2021 (3. - 4. kvartal): Udbud af entrepriser
  • 2022-2023: Udførelse af anlægsarbejder
  • 2023 (1. kvartal): Drift af modtageanlæg, jordmodtagelse til Fase 1-område begynder 

 

Etablering af Fase 2-område 

  • 2022-2023: Marine forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser
  • 2022 (1.-2. kvartal): Udbud af entrepriser
  • 2022 (3. kvartal) – 2025: Udførelse af anlægsarbejder
  • 2025: Jordmodtagelse til Fase 2-område begynder 

Fakta om Lynetteholm 

Vi har samlet en lang række fakta om Lynetteholm. Du finder dem alle her: 

Så er det sommer – badesæsonen er i gang i Københavns Havn

I dag åbner Københavns Kommunes bemandede havnebade, og dermed er sommersæsonen i havnen for alvor skudt i gang.

Det er unikt for København, at vi har en havn med vand, der er så rent, at man kan bade i det – og det er et sikkert tegn på, at sommersæsonen begynder, når de bemandede havnebade åbner. 

Læs om badestederne på Københavns Kommunes hjemmeside:

Du kan se på kortet herunder, hvor badestederne ligger:

I alt er der 10 badesteder i Københavns Havn fordelt på tre havnebade med uddannede livreddere og syv ubemandede badezoner og dyppezoner. Brug dem - for din og andres sikkerheds skyld. Selv om vandet generelt er rent, er det nemlig ikke alle steder i havnen, der egner sig til en dukkert.

Grønt signal = rent vand

Ved de afmærkede badesteder er der altid et signal, der viser, om vandet er rent nok til, at du kan hoppe i. Når signalet er grønt, er vandet rent. Uden for de afmærkede badesteder bliver vandkvaliteten ikke målt, og du kan derfor ikke være helt sikker på, at vandet er rent. Vandet kan fx være forurenet efter et kraftigt regnskyl, når byens kloaker bliver belastet.

Desuden findes der steder i Københavns Havn, hvor det aldrig er godt at røre - eller hvirvle op i - havbunden, da der tidligere har ligget tung industri langs kajkanterne. Derfor er der samlet sedimenter på bunden, som kan indeholde tungmetaller.

Hold øje med badevandskvaliteten hjemmefra på Københavns Kommunes hjemmeside (eller download App’en):

Aarhusgadekvarteret_Nordhavn_20200915_TH__Q7A9796 (2)

Pas på havnetrafikken

Den store fordel ved at bade ved de afmærkede badesteder er desuden, at der ingen trafik er. Du er i sikkerhed for havnebusser og både. Du kan måske selv se havnebussen, kanalrundfarten eller andre både komme sejlende, men de kan ikke altid se dig. Og det gør det svært for dem at passe på dig, og det kan skabe farlige situationer.

Alene i 2019 var havnebusserne ude for godt 100 farlige situationer, hvor de i sidste øjeblik skulle undgå badende udenfor badestederne.

KBHhavn198_17706

Havnen er kommet på Instagram

I dag lancerer By & Havn desuden Instagram profilen Byens Havn, der kommer til at følge med i livet i – og langs - Københavns Havn. Der kommer fokus på alle dele af havnelivet; fiskerne, SUP’erne, jollerne, sejlerne, småbådene osv. Følg profilen – og når du lægger billeder fra havnen på Insta, så husk at tagge dem med #byenshavn og #voreshavn.

Havneværterne hjælper til

Det er By & Havn, der står for driften af - og havnereglementet i - Københavns Havn, og det er ligeledes By & Havn i samarbejde med Københavns Kommune, som står bag ordningen med De Sejlende Havneværter, som stævner ud fra på torsdag og resten af badesæsonen.

Havneværterne er et projekt, som blev søsat forrige år som et forebyggende tiltag, der bidrager til at holde havnen sikker og sætter fokus på god stil i havnen.

Når varmegraderne stiger om sommeren, bliver der naturligvis travlt i havnen. Foruden badende er der masser af kajakker, robåde, SUP-boards og motorbåde tager på tur, der bliver spist is og grillet på kajkanterne, og kanalrundfarterne får flere gæster. Det sætter pres på havnen, og ikke alle er opmærksomme på de regler, der er til for at holde havnen sikker og tryg for alle brugere. Det skaber hvert år farlige situationer.

Nogle af de situationer, havneværterne erfaringsmæssigt møder i sommervarmen, er udspring fra broer, badning uden for badestederne, motorbåde med for høj hastighed, grill på brandfarligt underlag m.m.

Havneværterne varetager også andre opgaver i havnen, herunder at tilse havnebade og badezoner, besvare spørgsmål fra havnens gæster og lignende.

Havneværterne indgår samtidig i det daglige partnerskab omkring en sikker og tryg havn, der desuden tæller By & Havn, Hovedstadens Beredskab, Københavns Kommune og Københavns Politi, der i sidste ende kan give bøder for ulovlig adfærd.

En sikker havn er i sidste ende et fælles ansvar, og det er afgørende, at vi alle tager hensyn til hinanden på vandet og skaber en god og respektfuld havnekultur sammen. Brug derfor havnens 10 badesteder – for din egen sikkerheds skyld og for andres.

Havneværter

Fakta – muligheder og regler:

På By & Havns hjemmeside kan du finde masser af information om Københavns Havn, hvad enten du ror kajak, sejler, bader, SUP’er, fisker, sejler motorbåd eller lignende.

Havnereglementet er By & Havns værktøj til at regulere trafikken og skabe muligheder for aktiviteter i havnen samtidig med, at sikkerheden holdes i top. I den forkortede version nedenfor kan du læse en overordnet gennemgang af havnereglementet med de vigtigste regler og muligheder, du skal kende, hvis du bruger havnen til at bade, sejle, ro eller fiske.

Åben projektkonkurrence - P-hus Asger Jorn i Ørestad

By & Havn skal opføre et P-hus i Ørestad Syd ved Robert Jacobsens vej, Nord for Asger Jorns Allé.

P-hus Asger Jorn skal forsyne området med parkeringspladser og samtidig bidrage positivt til de nære omgivelser i form af en udadvendt funktion i stueetagen og et tilgængeligt tag med mulighed for en foreningsdrevet tagfarm på en del af P-husets tag.

For at finde frem til det bedst mulige projekt, gennemføres en åben projektkonkurrence.

Konkurrenceopgaven består i at give forslag til et samlende helhedsgreb for udformning af P-husets facader, kantzone og dele af det grønne tag.

Forslagene skal også give bud på en skulpturel udvendig adgangstrappe, et udsigtspunkt og en sti til nabobygningen, der gør det grønne tag tilgængeligt.