Grønt lys til Tunnelfabrikken

For nylig vedtog Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune lokalplanen for Tunnelfabrikken i Ydre Nordhavn, og transformationsprojektet af Tunnelfabrikken og udviklingen af de omkringliggende områder kan dermed begynde.

Tunnelfabrikken bliver hele Københavns nye smeltedigel for erhverv, kultur og innovation. Den 261 meter lange og op til 125 meter brede hal i Nordhavn skal nu undergå en omfattende ombygning. Bl.a. vil den 27 meter høje bygning blive opdelt i tre etager, og gulvarealet på 70.000 kvm skal bl.a. rumme et koncert- og kulturhus, erhverv, kontorer, restauranter, værksteder, øvelokaler, atelier m.v.

Der etableres 400 boliger i selve hallen, ligesom FSB ønsker at opføre ca. 110 almene boliger, svarende til 4.500 m2, på de omkringliggende arealer. Oveni arbejdes der på muligheden for at opføre op til 500 midlertidige boliger på arealerne ved Tunnelfabrikken. Dagligt ventes op til 5.000 mennesker at bo, arbejde og besøge bygningen, når den står færdig i 2025.

Tunnelfabrikken udvikles i et partnerskab mellem selskaberne NREP, Unionkul og By & Havn.

Det er fantastisk og vigtigt, at Tunnelfabrikken nu er politisk vedtaget, så vi kan komme i gang med det virkelige udviklingsarbejde. Området bliver et nyt, urbant økosystem af erhverv og kultur og kommer uden tvivl til at fungere som dynamo for udviklingen i hele Ydre Nordhavn – ligesom stedet bliver en magnet for virksomheder, kunstnere, beboere og kulturforbrugere fra hele København.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn

Rasmus Nørgaard, partner og medgrundlægger af NREP uddyber:

Projektet er meget omfattende, og vi har ikke set noget tilsvarende herhjemme før. Vi samler arbejdspladser, boliger, kultur, spisesteder, fritidsaktiviteter m.m. under samme tag, og alene koncert- og kulturhuset har en størrelse, der placerer det mellem Store Vega og K.B. Hallen. Projektet har en størrelse og karakter som en mindre bydel, der gør det muligt at tænke skævt og kreativt på samme tid, så i de kommende år vil der være mulighed for at opdage helt nye muligheder i forbindelse med udviklingen. Det er det, som gør projektet både sjovt og udfordrende.

Rasmus Nørgaard, partner og medgrundlægger af NREP.

Fortid som betonelement-fabrik

Den tidligere ØTC-fabrik (Øresund Tunnel Contractors) blev opført i 1990’erne for at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen. Dengang gik kystlinjen lige uden for fabrikkens porte, og man kunne sejle elementerne direkte ud i Øresund ved hjælp af fabrikkens vandkar, som stadig findes i bygningen.

Tunnelfabrikken er efterfølgende blevet brugt til mange forskellige formål. Fx har der været opbevaret byggematerialer, her har været afholdt svendeprøver på tømreruddannelsen og stedet har fungeret som filmkulisse om flere film- og tv-optagelser. Det er også her, der har været en 1:1 model af operaens front. Det var direktør i Unionkul, Klaus Kastbjerg, der ’genopdagede’ den tomme hal og fik idéen til den nye kulturhal, som han også er medejer af.

Det er fantastisk, at vi kan bevare det enestående hus, som ellers skulle være revet ned. Det er et benspænd med de gamle bygninger, men det gør også projektet interessant. Desuden er jeg overbevist om, at Tunnelfabrikken vil tiltrække sig masser af international opmærksomhed – alene pga. den enorme størrelse. I den tidlige fase af planlægningen tog vi på en studietur for at se lignende bygninger i andre lande. Efter at have set 10 forskellige bud, stod det klart, at vores projekt mindede om de andre – hvis man lagde dem sammen!

Klaus Kastbjerg, direktør i Unionkul

Havneværterne melder klar til badesæson i Københavns Havn

Andreas og Morten er havneværter. I mandags startede de påhængsmotoren på gummibåden for første gang i denne sæson og stævnede ud i Københavns Havn for at hjælpe og vejlede.

I hele sommerperioden er den røde båd på vandet, og Andreas, Morten og deres kolleger kommer erfaringsmæssigt til at møde mange situationer, hvor folk sejler for stærkt, bader uden for badestederne, springer i vandet fra broer, griller på brandfarligt underlag langs kajerne og lignende.

Foruden at gøre folk opmærksomme på reglerne, varetager havneværterne også en række andre opgaver i havnen. De tilser havnebade og badezoner, besvarer spørgsmål og rapporterer til Politiet, hvis der er tale om ulovlig adfærd af en karakter, der kan give bøder.

Læs mere om Havneværterne

Havneværterne blev søsat for tre år siden i et samarbejde mellem Københavns Kommune og By & Havn for at bidrage til at holde havnen sikker og sætte fokus på god havnestil.

Hvor meget aktivitet, der er i Københavns Havn, er helt afhængig af vejret. Når det er varmt i vejret, er der travlt i havnen. Masser af badende, kajakker, robåde, SUP-boards og motorbåde tager på tur. Der er pres på havnen, og ikke alle er opmærksomme på, at der findes regler i havnen, som er til for at gøre havnen til et sikkert og trygt sted for alle.

Det er heldigvis igen dén tid på året, hvor vi alle bliver mindet om, hvor dejligt det er, at vi bor i en hovedstad, hvor vandet i havnen er så rent, at man kan bade i det. Havnen er vores fælles, blå, aktive byrum, og folk bruger havnen til mange forskellige aktiviteter. Derfor giver det bare større tryghed for alle, hvis vi alle kender til - og overholder - nogle simple regler. Fuldstændig ligesom i trafikken på landjorden.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Havnebade, badezoner og dyppezoner

I år er der hele 14 steder i Københavns Havn, hvor det er tilladt at bade. De er alle etableret og drevet af Københavns Kommune.

1. juni har de uddannede livredderne ved de tre bemandede havnebade første arbejdsdag. Havnebadene ligger ved Islands Brygge, Fisketorvet og Sluseholmen. Det særlige ved havnebadene er, at de har faste åbningstider og livredderbemanding i dagtimerne. Der er naturligvis gratis adgang, og badevandskvaliteten bliver løbende kontrolleret, så man altid er sikker på, at vandet er rent, inden man hopper i. Man kan let selv tjekke vandkvaliteten på forhånd via hjemmesiden kbh.badevand.dk eller via App’en ’badevand’.

Læs mere om Havnebadene

I år er der desuden hele 11 badezoner – tre flere end sidste år. En badezone er et område i havnen, der er afgrænset med flydespærrer, hvor badning er tilladt. Også hér bliver vandkvaliteten målt løbende.

I Sydhavnen ligger to af de nye badezoner ved henholdsvis Teglholm Brygge på Teglholm og ved Vandtrappen på Richard Boones Vej på Sluseholmen. Om kort tid åbner desuden Byskoven Badezone, som man finder ved at følge Selinevej eller tage cykelstien mod syd langs Kalvebod Fælled. I år kan man også hoppe havnen helt centralt i København – nemlig ved Havnegade, hvor der er etableret en lille bade/dyppezone.

Læs mere om Badezonerne

Få overblik over havnen

By & Havn har udgivet fem foldere både på dansk og engelsk. Folderne fortæller om regler og muligheder i Københavns Havn for dig, der bader, står på SUP, ror kajak eller sejler jolle, har sejl- eller motorbåd eller fisker i havnen. Både Politiet og havneværterne har folderne med i bådene til almindelig uddeling, og du kan også hente dem i By & Havns reception på Nordre Toldbod, ligesom du finder dem i Københavns Kommunes turistkontor, Copenhagen Visitor Service, på Vesterbrogade 4B.

Folderne ligger selvfølgelig også på By & Havns hjemmeside, byoghavn.dk/havnen, hvorfra du kan hente dem i PDF format.

Særligt om Lynetteholm

Hvis du har båd eller begiver dig på langfart i din kajak eller på dit SUP board, skal du være særlig opmærksom i havnens nordlige del, hvor anlæg af Lynetteholm er påbegyndt øst for Trekroner. Der er etableret arbejdsområder, som er markeret med gule bøjer med kryds, og al uvedkommende sejlads i disse arbejdsområder er ikke tilladt af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis du begiver dig dén vej, er det vigtigt, at du på forhånd har orienteret dig om forholdene. By & Havn har udgivet en plakat og en sikkerhedsfolder, som fortæller mere om sejladsmulighederne i området.

Læs mere om sejladssikkerhed og Lynetteholm

Nyt fra bestyrelsen - 5. maj 2022

By & Havns bestyrelse har på sit møde 5 maj 2022 bl.a. behandlet følgende:

Bestyrelsen godkendte By & Havns kvartalsrapport rapport for 1. kvartal 2022.
Overordnet set har resultatudviklingen været som ventet på de fleste områder, men med større afvigelser på det finansielle område og til dels jordmodtagelsen. Set i lyset af den generelle økonomiske udvikling er der samlet set tale om et tilfredsstillende resultat. Kvartalsrapporten kan findes på By & Havns hjemmeside.
Budgettering, risikostyring og rapportering af anlægsinvesteringer da By & Havn i de kommende år får en større anlægsportefølje og har som fokusområde, at arbejde med styrket risikostyring og opnå større budgetsikkerhed og en forbedret rapportering.
Overdragelse af Holmens civile vandarealer fra Kystdirektoratet til By & Havn
Temaer til nærmere analyse i arbejdet med forretningsstrategi 2024-2027

Rambøll tilbageviser kritik af miljøkonsekvensrapport for klapning

Rambøll har taget til genmæle efter de seneste dages presseopmærksomhed omkring Lynetteholms miljøkonsekvensrapport.

Læs Rambølls pressemeddelelse her:

---

Rambøll om miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm: Det amerikanske studie kunne være udeladt uden konsekvenser for miljøvurderingens konklusioner

Flere danske medier fremhæver fejlagtigt, at en ældre amerikansk forskningsartikel spiller en bærende rolle for miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm. Det amerikanske studie kunne have været udeladt fra miljøkonsekvensrapporten, uden at vurderingen ville være faldet anderledes ud. Det ensidige fokus på det amerikanske studie risikerer at bidrage til, at beslutningen om klapningen kommer til at bygge på et forkert grundlag.

København den 6. maj 2022

En ældre amerikansk forskningsartikel spiller fejlagtigt en hovedrolle i den kritik, som danske medier de seneste uger har rejst mod miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm i København.

”Påstanden om, at miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm alene baserer sig på en amerikansk forskningsartikel fra 1981, og at artiklen er en bærende del i den samlede vurdering af, hvad klapningen vil betyde for havmiljøet i det sydlige Øresund, er helt forkert,” siger Stine Gro Jensen, projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering hos Rambøll.

”Vi har inkluderet den amerikanske artikel, fordi den er en af de få videnskabelige artikler om frigørelse af næringsstoffer ved klapning, der findes. Men studiet kunne i princippet være udeladt fra vores vurdering, uden at det havde påvirket vores konklusion om, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Der er enormt strenge krav til en miljøkonsekvensvurderingsrapport, og derfor ligger der en lang række tekniske baggrundsrapporter til grund for den samlede vurdering,” siger Stine Gro Jensen.

Miljøkonsekvensvurderingen baserer sig på et solidt, teknisk grundlag
Den tekniske baggrundsrapport, som Rambøll har brugt til at antage, at 1 procent af kvælstof frigøres til vandfasen i det sydlige Øresund, er skrevet af den uafhængige, internationale rådgivnings- og forskningsorganisation Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og har titlen ”Teknisk baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske undersøgelser”. Rapporten beskriver frigivelsen af næringsstoffer i forbindelse med gravespild, og inkluder blandt andet data fra en række danske infrastrukturprojekter, herunder Femern Bælt, Storebælt og Grådybet ved Esbjerg. Data og resultater i rapporten kan også anvendes hvad angår frigivelse af næringsstoffer under klapning. Der indgår i rapporten også flere tekniske baggrundsstudier af de lokale forhold i det sydlige Øresund såsom strømningsforhold og sedimentspredning. Rapportens vurdering af, at der frigives kvælstof i størrelsesordenen på 1 procent ud fra blandt andet tre sammenlignelige danske anlægsprojekter, er på samme niveau som det amerikanske studie. Det amerikanske studie er taget med i miljøkonsekvensrapporten for at underbygge disse data, og det amerikanske studie kunne have været udeladt fra miljøkonsekvensrapporten, uden at vurderingen ville være faldet anderledes ud.

Klapningen i det sydlige Øresund medfører ikke væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet
”De 11 ton biotilgængeligt kvælstof, der potentielt tilføres det sydlige Øresund hvert år i to år ved klapningen af Lynetteholm-sediment, skal ses i forhold til den øvrige tilførsel af biotilgængeligt kvælstof til området på ca. 1.000 ton fra land og ca. 10.000 ton fra Østersøen, som stammer fra oplandet generelt. På denne baggrund er klapningsbidraget vurderet som mindre betydeligt,” siger Stine Gro Jensen.

Herudover har myndighederne besluttet, at der skal gennemføres kompenserende tiltag, som modsvarer det udledte merbidrag af kvælstof til vandområde Køge Bugt. Når disse tiltag bliver gennemført, vurderes det, at kvælstoffrigørelse fra klapning af havbundsmateriale fra Lynetteholm-projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå målsætningen om god økologisk tilstand i vandområde Køge Bugt.

Sådan har Rambøll anvendt den tekniske baggrundsrapport til at antage, at 1 procent af kvælstof frigøres til vandfasen i det sydlige Øresund

I den tekniske baggrundsrapport ”Teknisk baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske undersøgelser” fra DHI fremgår det på side 420 i bilag B, Tabel B-4, at den samlede frigivelse af biotilgængeligt kvælstof er 0.99% (dvs. 1,0%).

Tallene i tabellen viser frigivelse af næringsstoffer under iltede og ikke-iltede forhold i forskellige tidsintervaller. Størstedelen af materialet, som klappes i det sydlige Øresund i forbindelse med Lynetteholm-projektet, vil falde ned på havbunden under iltede forhold inden for kort tid (mindre end 24 timer). Ser man på medianværdien (50% percentil), som vurderes at være det mest relevante interval, viser analyseresultaterne, at der frigives 0,99 % (= 1 %) biotilgængeligt kvælstof fra havbundsmaterialet.

Vurderingen af, at der frigives biotilgængeligt kvælstof i størrelsesordenen på netop 1 procent ud fra blandt andet tre sammenlignelige danske anlægsprojekter, er derfor på samme niveau som i det amerikanske studie.

Denne nyhed er den 11. maj 2022 opdateret med notatet: LYNETTEHOLM – FRIGIVELSE AF NÆRINGSTOFFER VED KLAPNING REDEGØRELSE FOR DEN VALGTE TILGANG. I notatet redegør Rambøll for, hvordan niveauet for frigivelse af kvælstof fra Lynetteholms klapmateriale til vandmiljøet er fastlagt.

Du finder notatet her

Om Rambøll

Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll 16.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Kontinental Europa, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Vi er til stede i 35 lande og kombinerer lokal erfaring med global viden for at kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Nyt byrum til unge (piger) udvikles i samarbejde med skoleelever

Et nyt byrum tilegnet unge mennesker er på vej i Nordhavn. Det er udviklet sammen med elever i udskolingen fra to nærliggende skoler, og der har været særligt fokus på at skabe et byrum med aktiviteter til piger, da forskning viser, at de ofte bliver tilskuere til drenges aktiviteter i teenage-årene.

Under Orientkajs metrohøjbane tæt ved havnen og Nordhavns første havnebusstoppested er et nyt byrum på vej. Det kommer til at tale til sanserne med vild og blomstrende bevoksning langs kanterne, et stort skulpturelt træmøbel, der bugter sig gennem byrummet, forskelligartet belysning og et område til dans og træning med bl.a. trampoliner og et stort spejl.

Byrummet, der forventes at stå klar i slutningen af 2023, er udviklet til de 13-18 årige i tæt samarbejde med op mod 90 elever fra de to nærliggende skoler Randersgade Skole og Copenhagen International School. Og så er det designet med særligt fokus på, at piger skal have lyst til at bruge det og være aktive.

Et æstetisk byrum der ikke stiller krav

Forskning viser, at pigers idrætsdeltagelse falder kraftigt i teenageårene, og det går ud over deres sundhed. Den tendens afspejler sig også i mange af byens såkaldte ”aktive byrum”, hvor boldbaner, parkour-anlæg og skateparker oftest indtages af unge drenge, mens pigerne bliver tilskuere til aktiviteterne.

Derfor er visionen for byrummet under metrohøjbanen, at det skal være et sted som pigerne – og andre der almindeligvis ikke er aktive i byen – også har lyst til at indtage og bruge. Det fortæller Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn:

Vi vil gerne skabe et byrum, der tilbyder noget til dem, der almindeligvis sidder og kigger på, at de andre hopper og springer. Undersøgelser viser, at det især er unge piger, og derfor er vi gået til dem. Samtidig kunne vi se, at der mangler et sted i Nordhavn til den unge aldersgruppe.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Gennem det seneste år har der været et tæt samarbejde med elever i udskolingen fra Randersgade skole og Copenhagen International School for at skabe det helt rigtige byrum til målgruppen. Gennem interviews, gåture og en workshop er det blevet tydeligt, hvad de unge piger efterspørger.

Vi kan se, at det er vigtigt for pigerne, at byrummet taler til sanserne, og at der ikke er spilleregler eller krav til, hvad man skal lave, som der eksempelvis er med en fodboldbane. De vil gerne selv definere og udforske stedet. Og så skal der være flere forskellige brugergrupper, der bruger byrummet så man kan spejle sig i de voksne eller interagere med drengene.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Resultatet er blevet et byrum under overskriften ”en grøn opholdsstue”, som er udviklet ud fra syv principper, der fremkom i analysen og samarbejdet med eleverne. Det store skulpturelle træmøbel, der bugter sig hele vejen igennem byrummet, skaber små nicher i byrummet, så man kan være mange sammen men også tale i mindre grupper, fordi pigerne motiveres af det sociale og dannelsen af fællesskaber. Trampoliner, et spejl og en danseplads åbner op for den kreative leg uden stringente regler, og samtidig giver et træningsområde mulighed for mere klassiske fysiske aktiviteter, så det tiltrækker flere brugergrupper af byrummet. Beplantningen og belysningen taler ind i ønsket om et sanseligt byrum. Planterne bliver af mere vildtvoksende karakter og om aftenen vil lys i bedene danne skyggespil op på metrohøjbanen, der hænger som et loft over byrummet.

Tegningerne af byrummet præsenteres løbende for de to skoler i løbet af maj og juni.

FAKTA

1500 m2 stor aktivitetsplads
Stationsnært og overdækket af metrohøjbanen
Ligger tæt på et kommende p-hus, hvor stueetagen får udadvendte funktioner
Særligt målrettet unge fra 13-15 år
Der er særligt fokus på pigerne, der på baggrund af flere studier og undersøgelser, peger på en tendens hvor netop denne gruppe er inaktive i byens rum.
For at nå målgruppen blev der i efteråret 2021 iværksat en dybdegående undersøgelse særligt målrettet piger i aldersgruppen 13-15 år foretaget af rådgivningsvirksomheden BARK Rådgivning.
Byrummet forventes at stå klar i slutningen af 2023

De syv principper for udviklingen af byrummet

Byrummet er udviklet ud fra syv principper. Principperne er fremkommet på baggrund af både eksisterende viden, ekspertinterviews og analysen af det kvalitative feltarbejde på Østerbro og i Nordhavn.

Mødested: Pigerne motiveres af det sociale samvær og fællesskabet i brugen af byen. Derfor skal byrummet skabe rammer for kommunikation og dannelsen af fællesskaber.
Understøt gåtur og lavintens aktivitet: den lavintense aktivitet dyrkes. Forskning viser, at piger oftere oplever byrummet på vej til et mål i stedet for byrummet som et mål i sig selv. Det er derfor vigtigt at indtænke passager, stier og ruter gennem byrummet for at inkludere pigernes bevægelsesaktiviteter.
Destination: Pigegrupperne er særligt tiltrukket af steder, der udmærker sig visuelt eller sanseligt, og disse steder bliver destinationer, som pigerne genbesøger og kobler deres fælles minder til. En markant æstetik eller en særlig sanselig oplevelse kan være med til at skabe stedet som et fælles navngivet mødested i vennegruppen og indgå som en del af deres digitale sociale liv på Instagram, TikTok, Snapchat mv. Stedets støttefunktioner i form af mulighed for at købe snacks, mad og drikke i nærheden er også vigtigt.
Et sted for flere brugergrupper: både voksne man kan spejle sig i og andre jævnaldrende at forholde sig til og interagere med herunder drenges aktiviteter.
Facilitér aktiviteter: Der skal være mulighed for at skabe forskellige begivenheder. Eksempelvis loppemarkeder, tegne- og graffitiworkshop, pop-up aktiviteter, rulleskøjteløb og lign. som kan motivere piger til at være aktive i byen.
Et sted der ikke stiller krav: Pigegrupperne udforsker og indtager forskellige rum i byen på deres egne præmisser. Undgå derfor klart definerede faciliteter der inviterer til konkurrencepræget aktivitet med klare regler og krav og muliggør i stedet aktiviteter, som ikke er fast definerede.
Åbent for forandring: Foranderlighed i trends og aktiviteter karakteriserer de unge. Byrummet skal derfor være åbent for forandring også efter udviklingsprocessen. Der skal være plads til, at de unge selv kan være med til at skabe indholdet af aktiviteter på stedet og invitér dem gerne ind i udviklingsprocessen.

Sådan blev de unges ønsker undersøgt

By & Havn har samarbejdet med BARK Rådgivning og arkitektfirmaet Keingart Space_Activators om processen og byrummets udformning. BARK Rådgivning har foretaget en dybdegående antropologisk undersøgelse af pigernes brug af byen og afholdt en workshop for eleverne. Keingart har på den baggrund tegnet byrummet.
Processen bestod af:

Fire gåture rundt i lokalområdet og samtale om brug af byrummene med pigegrupper fra 8.-10. klasse fra hhv. Randersgade Skole og Copenhagen International School (walk’n talk)
En workshop for ca. 85 udskolingselever
Præsentation af Byrummet til kommentering hos eleverne
Præsentation af det færdigtegnede byrum

Derudover er der foretaget desk research af eksisterende forskning og undersøgelser samt ekspertinterviews med hhv.

Jens Troelsen, professor og institutleder for Institut for Idræt og Biomekanik, SDU. Tidligere forskningsleder for forskningsenheden Active Living.
Ane Rottbøll Jørgensen, projektleder ved Københavns Kommune, Afdelingen for Bæredygtig Udvikling, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Gå i fodsporene på Ritt Bjerregaard og Christine Antorini i Nordhavn i en ny vandre- og samtalebog

En ny bog af Ritt Bjerregaard og Christine Antorini fylder vandrerygsækken med spændende samtaler og gode vandreruter i hele Danmark – blandt andet i Nordhavn, hvor Anne Skovbro adm. direktør i By & Havn introducerer til bydelen på en 14 km. lang vandrerute.

I en ny samtale- og vandrebog, ”Vandrelyst”, af Ritt Bjerregaard og Christine Antorini snører de vandrestøvlerne og tager læseren med på vandretur 15 forskellige steder i Danmark. På hver vandretur har de inviteret en gæst, der er særligt kendt i området og har noget på hjerte. Én af turene går til Nordhavn, hvor Anne Skovbro adm. direktør i By & Havn viser rundt og fortæller om udviklingen af bydelen.

Christine Antorini og Ritt Bjerregaard vandrer sammen med deres gæster, fordi det er godt for helbredet, og fordi man oplever noget andet ved at vandre end ved at sidde og drikke kaffe sammen, fortæller Ritt Bjerregaard ifm. lanceringen af bogen.

Aarhusgadekvarteret_Nordhavn_20200910_TH__Q7A9027

På den 14 km. lange rute igennem Nordhavn kommer samtalen også vidt omkring. Lige fra historien om at Nordhavn blev udbygget i slutningen af 1800-tallet for at skabe en konkurrencedygtig industrihavn som modsvar til Tysklands Kielerkanal til i dag, hvor Nordhavn udvikles som en bydel for mennesker og med bæredygtighed og fællesskaber i fokus. Ritt Bjerregaard var også selv med til at sætte sit præg på Nordhavnsudviklingen som overborgmester i København fra 2006-2010.

Vandreturen går igennem Århusgadekvarteret med besøg i bl.a. BIG Bio som eksempel på, hvordan bygningerne i Nordhavn opføres så bæredygtigt som muligt. Op på konditaget med udsigt over hele byen, forbi de almene boliger, ungdomsboliger og det lokale handelsliv, som der er taget hånd om helt fra start.

Derefter bevæger ruten sig længere mod nord, hvor landskabet forandrer sig fra boliger til gammel industri. De kommer bl.a. forbi Tunnelfabrikken, der er en enorm hal, som blev opført i 1990’erne for at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen. I dag genbruges bygningen og udvikles i et partnerskab mellem By & Havn, Unionkul og NREP til en smeltedigel for kunst- og kulturscener, arbejdspladser, spisesteder, studieboliger, værksteder, faciliteter til idræt, nyttehaver, leg, underholdning og meget mere (link). Tunnelfabrikken er en del af Nordhavns kulturelle infrastruktur, og det er en lige så vigtig del af byens udvikling som veje og boliger, fortæller Anne Skovbro.

Det er mange elementer, der udgør en by, men det er fællesskaberne, foreningslivet og kulturen, der skaber en sammenhængskraft og gør, at vi kommer til at lære hinanden at kende. Uden kulturen og fællesskaberne er byen fattig – det mærkede vi nok alle sammen på hver vores måde under corona. Derfor er det enormt vigtigt, når vi udvikler by, at skabe alt fra små byrum til kulturhuse, foreninger og faciliteter.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Hvis du selv vil gå i fodsporene på Ritt Bjerregaard, Christine Antorini og Anne Skovbro, kan du følge ruten her. Grundet byggearbejde er dele af ruten ikke tilgængelig i dag, men den ligger så tæt op af, som muligt. Vandrelyst udgives af Gyldendal.

By & Havn lander rekordregnskab

By & Havn har i 2021 leveret det bedste resultat i selskabets historie. Det nye årsregnskab viser, at By & Havn for femte år i træk har solgt byggeretter for mere end 1 mia. kr. og for sjette år i træk nedbringer gælden. Derudover forventer selskabet, at egenkapitalen bliver positiv inden for en kort årrække.

By & Havn har solgt byggeretter for 1,75 mia. kr. i 2021. Det er en rekord for selskabet, som betyder, at selskabet lander et overskud på 1,498 mia. kr. Årsagen til det stærke resultat er bandt andet, at områderne Stejlepladsen i Sydhavnen og Fælledby på Amager nu er indregnet i regnskabet. Før markedsværdiregulering af gæld lander overskuddet på 1,21 mia. kr. Det stærke resultat og salgsrekorden betyder blandt andet, at By & Havns gæld nedbringes med 215 mio. kr.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, glæder sig over det gode resultat.

Der er ingen tvivl om, at det gode resultat baserer sig på en generel gunstig udvikling på ejendomsmarkedet i København og især på værdien af selskabets arealer på Stejlepladsen og Fælledby, som nu er indregnet i regnskabet. Vi mærker fortsat stor interesse for at købe byggeretter i København og derudover er vores løbende drift, herunder bl.a. jordmodtagelse i Nordhavn i rigtig god form.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

På baggrund af det gode resultat står By & Havn dog over for en lidt mere afdæmpet tid i de kommende år. Det skyldes bl.a. at der ikke er mange lokalplanlagte områder tilbage i By & Havns områder og man afventer at Nordhavnstunnelen ibrugtages og containerterminalen på Levantkaj flyttes til Ydre Nordhavn, før man for alvor kan fortsætte udbygningen i Nordhavn.

Vi har hele tiden vidst, at salgstempoet i de kommende år forventeligt ville gå ned, indtil vi får flere lokalplanlagte områder. Udover det, så følger vi selvfølgelig også usikkerheden på de finansielle markeder meget nøje. Der er ingen tvivl om, at stigende renter og inflation giver en usikkerhed for den fremtidige økonomiske udvikling for os, såvel som for andre og der er mulighed for at markedets investeringsvillighed vil falde.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Læs årsrapporten i sin fulde længe her.

Nyt fra bestyrelsen - 30. marts 2022

By & Havns bestyrelse har på sit møde 30. marts 2022 bl.a. behandlet følgende:

Bestyrelsen godkendte By & Havns årsrapport for 2021 inkl. CSR-rapport. Årets resultat, som kan betegnes som et godt resultat, er uddybet i særskilt nyhedsbrev.
Bestyrelsen godkendte samlet anlægsbudget, businesscase, udbud af fase 2 og bæredygtighedstiltag for etablering af Lynetteholm, som skal nyttiggøre overskudsjord, i overensstemmelse med den af Folketinget vedtagne anlægsloven.
Bestyrelsen godkendte desuden processen for udarbejdelse af selskabets forretningsstrategi for perioden 2024-2027, et arbejde som påbegyndes nu.

Sejl sikkert: Ny informationsfolder om Lynetteholms arbejdsområder til søs

Skal du sejle i Københavns Havn denne sommer? Så husk, at anlæg af Lynetteholm er i fuld gang i den nordlige del af havnen øst for Trekroner. I en ny digital folder finder du information om, hvor Lynetteholms arbejdsområder er placeret på vandet, og hvad du skal være opmærksom på, når du sejler nær arbejdsområderne, hvor der ofte udføres arbejde under vandet.

Lynetteholm er Københavns nye halvø og stormflodssikringsprojekt, som skal anlægges mellem Refshaleøen og Nordhavn i Københavns Havn. I en ny folder kan du læse mere om, hvordan Lynetteholm bliver til i havnen, og hvad der er vigtigt at vide, hvis du planlægger sejlture i havnen denne sommer.

Hold øje med de gule bøjer

Lynetteholms arbejdsområder er afmærket med gule bøjer, der har et kryds foroven. Det er vigtigt at holde øje med bøjerne, uanset om du sejler i båd, kajak, robåd, står på Stand up Paddle board eller på anden måde opholder dig på vandet. Det fortæller havnebygmester og anlægschef i By & Havn Hans Vasehus.

Vores havn er fuld af liv og aktivitet hele sommeren, og ligesom når vi kører i bil, skal vi også respektere havnens ’vejskilte’, når vi sejler. Gule bøjer med et kryds markerer, at her et et arbejdsområde, som det er forbudt at sejle ind over. Det er vigtigt at overholde, så vi kan passe på hinanden og projektets mange medarbejdere, der arbejder på vandet.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn

Download folder

På By & Havns hjemmeside kan du hente den nye informationsfolder i en printvenlig udgave. Folderen er i første omgang udkommet på dansk, men vil om tid også kunne downloades på tysk og engelsk.

Hent informationsfolder her

Download plakat

Sammen med folderen kan du også downloade en ny info-plakat. Den er designet til at kunne hænges op på opslagstavler rundt i de danske havne og klublokaler, og ad den vej gøre opmærksom på Lynetteholms anlægsarbejde.

Hent infoplakat her

Du finder også plakat og folder på siden Sikkerhed for sejlere på Lynetteholms hjemmeside.

Vi har hvert år mange gæstesejlere, og vi håber, at mange havne og klubber både i og udenfor København vil hjælpe med at bære budskabet videre til deres gæster og medlemmer, så alle bliver godt klædt på til at sejle i Københavns Havn denne sommer.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn

Oversigt over arbejdsområder

På nedenstående kort, kan du se, hvor Lynetteholms aktuelle arbejdsområder er placeret. Det gælder særligt ud for Refshaleøen og ved ind- og udsejlingen til Margretheholms Havn og Københavns Motorbådsklub (i Prøvestenskanalen).

Arbejdsområder og bøjer vil løbende kunne ændre sig i takt med anlægsarbejdet. Alle ændringer offentliggøres løbende via Efterretninger for Søfarende, som tilgås på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

FAKTA OM LYNETTEHOLMS ANLÆGSARBEJDE

Lynetteholms anlægsarbejde blev påbegyndt i januar 2022.
Lynetteholms samlede areal bliver 275 hektar med en omkreds på godt syv kilometer.
Lynetteholms omkreds skal primært bestå af stendæmninger.
Stendæmningerne bygges op fra havbunden mellem Refshaleøen og frem til Nordhavn, og vil under opbygningen kunne være tæt på vandoverfladen uden at være synlige fra fx en båd.
Lynetteholm anlægger også en 3,6 km lang jordtransportvej fra Prøvestenen til Lynetteholm.
I forbindelse med jordtransportvejen anlægges en dæmning og en klapbro ud for Margretheholms Havn og en dæmning og gennemsejlingskanal ud for Københavns Motorbådsklub i Prøvestenskanalen.
By & Havn vil løbende melde ud, hvordan anlæg af klapbro og gennemsejlingskanal påvirker sejladsforholdene.
By & Havn afholder løbende følgegruppemøder med repræsentanter for havnens klubber, og er også løbende i dialog med blandt andre Søfartsstyrelsen, Københavns Politi m.fl. om sikkerhed i havnen.

Følg med i sejladsforhold og anlæg af Lynetteholm

Du kan læse mere om anlæg af Lynetteholm på Lynetteholms hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig Lynetteholms eget nyhedsbrev, hvor By & Havn løbende udsender opdateret information om sejladsforhold m.v. i forbindelse med anlæg af Lynetteholm. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Ny rapport viser gode resultater: Lynetteholms klapmateriale spreder sig fortsat kun beskedent

Ved udgangen af marts blev Lynetteholms første klapsæson afsluttet. En ny overvågningsrapport fra januar og frem til 6. marts viser, at klapningen har overholdt alle miljøkriterier i den målte periode, og at det klappede havbundsmateriale kun har spredt sig beskedent til Østersøen, Øresund og Køge Bugt.

I marts udkom Lynetteholms første klapnings-rapport fra DHI, også kaldet en hindcast-rapport. Rapporten var positiv og konkluderede, at 86 procent af det samlede klapmateriale fra januar til primo februar var blevet inden for den anvendte klapplads, og det resterende materiale aflejret i umiddelbar nærhed af klappladsen.

Rapport nummer to udkom 1. april og medregner perioden 7. februar til 6. marts. Rapporten viser, at der også i denne periode kun er fundet en beskeden spredning sted. Ser man over den samlede måleperiode fra 3. januar til 6. marts, så har 83 procent af det samlede havbundmateriale aflejret sig inden for den anvendte klapplads, mens en stor del af de resterende 17 procent har lagt sig i umiddelbar nærhed af klappladsen. Det fremgår af rapporten.

Trods en lille stigning i spredningen fra første til anden rapport, så er resultatet fortsat meget positivt, og helt forventet. Det siger udviklingsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen:

Vi har klappet mere finkornet materiale denne gang, og derfor er resultatet lidt anderledes end sidst, men stadig bedre, end vi havde turdet håbe på. I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport er det vurderet, at cirka 45 procent af det samlede klapmateriale vil blive indenfor klappladsen. Vi er oppe på, at 83 procent forbliver indenfor pladsen, og det giver os en god dokumentation for, at Lynetteholm overholder alle miljøhensyn.

Udviklings- og salgsdirektør Ingvar Sejr Hansen, By & Havn.

På nedenstående kort kan det ses, at aflejringen af havbundsmaterialet har været størst nær den klapplads, som er benyttet. I rapporten vurderes det, at spredningen til Østersøen har været på cirka 0,51 procent af det samlede materiale (fra 3. januar – 6. marts). Mens den estimerede spredning til det nordlige Øresund har været på cirka 2,37 procent og cirka 0,11 procent til Køge Bugt. Det ligger markant under de kriterier for spredning, som Miljøstyrelsen har godkendt i forbindelse med klapningen.

I forhold til Natura 2000-områder så konkluderer rapporten, at der har været en mindre påvirkning af Natura 2000-området ved Saltholm. Påvirkningen svarer til, at der i hele måleperioden fra primo januar til primo marts har været en periode på en til to timer, hvor der har været op til fem milligram klapmateriale pr. liter havvand i den yderste del af Natura 2000-området. Denne spredning ligger inden for det forudsete, og vurderes ikke at have en betydelig miljømæssig påvirkning på området.

Ovenstående kort viser lille spredning til den yderste del af Natura 2000-området ved Saltholm. Som det ses, er alle øvrige Natura 2000-områder, herunder de svenske områder, ikke berørt. Natura 2000-områderne er på kortet markeret med grå farve.

’Vejrudsigter’ for klapning også fortsat retvisende

Under Lynetteholms klapning fortager DHI løbende to ugentlige forecasts, det vil sige ’vejrudsigter’ for vandområdet, der på baggrund af den forventede klapning de enkelte dage giver en prognose for, hvordan det klappede materiale vil sprede sig. Prognoserne er beregnet ud fra forventede strømforhold, og kan dermed forudsige, om der er dage, hvor der ikke skal klappes, fordi strømforhold medfører en uønsket spredning.

Ligesom første hindcast-rapport, så konkluderer den nye rapport, at der igen er en fin overensstemmelse mellem de modellerede, og de efterfølgende reelle målte strømforhold i farvandet omkring klappladserne. Det betyder, at By & Havn sammen med projektets entreprenører kan navigere præcist efter de ugentlige forecasts, og planlægge at indstille klapningen de dage, hvor der kan være en miljømæssig risiko.

Hvor klappes der?

I hele perioden fra 3. januar til 6. marts er der i alt klappet 209.147 ton. Det klappede materiale stammer både fra uddybningen af sejlrenden Svælget og området omkring Lynetteholms perimeter (omkreds).

På kortet ses placeringen af de to klappladser, som Lynetteholm kan benytte, og som Miljøstyrelsen har godkendt til klapning. Klappladserne befinder sig cirka 10 km syd for Amager, 25 km fra Køge og 15 km fra Skanør i Sverige. By & Havn benyttede også klappladserne under udvidelsen af Nordhavn i 2012, hvor samme type materiale, som bliver klappet i dag, blev klappet dengang. Klapplads A er et tidligere råstofsområde, det vil sige et sugehul, hvor der tidligere er suget sand op, og som nu kan genopfyldes med havbundsmateriale.

Første klapsæson er slut

Afgravning af havbundsmateriale ved Lynetteholm og den efterfølgende klapning af materialet udføres kun i vinterhalvåret mellem oktober og marts, hvor den biologiske aktivitet i havmiljøet er lav, og hvor ophvirvlen af havbundssediment forekommer naturligt i forbindelse med storme. Klapningen blev afsluttet den 31. marts i år, og det skal bemærkes, at Transportministeriet har igangsat en proces om at få undersøgt alternative muligheder til klapning frem mod næste klapsæson.

Løbende overvågning

Der er blevet udarbejdet forecast-rapporter i hele den første klapperiode, så uønsket spredning har kunnet undgås. Hver 5.-6. uge udkommer hindcast-rapporterne, der følger op på den faktiske klapning og spredning af havbundsmateriale. Den tredje og sidste hindcast-rapport fra første klapperioder ventes at udkomme i starten af maj.

Du finder alle udgivne forecast og hindcast-rapporter her på By & Havns hjemmeside

Hvad betyder klapning?

Klapning betyder, at det opgravede havbundsmateriale ved Lynetteholm læsses på pramme, og sejles til godkendte klappladser på kanten af Køge Bugt. Prammene har låger i bunden af skibet, der ’klappes’ til side når havbundsmaterialet skal falde til bunds på klappladserne. Deraf betegnelsen klapning.

Følg med i anlægsarbejdet på Lynetteholm

Lynetteholm har sit eget nyhedsbrev, som udelukkende omhandler anlægsarbejdet på Lynetteholm. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her