Sejl sikkert: Ny informationsfolder om Lynetteholms arbejdsområder til søs

Skal du sejle i Københavns Havn denne sommer? Så husk, at anlæg af Lynetteholm er i fuld gang i den nordlige del af havnen øst for Trekroner. I en ny digital folder finder du information om, hvor Lynetteholms arbejdsområder er placeret på vandet, og hvad du skal være opmærksom på, når du sejler nær arbejdsområderne, hvor der ofte udføres arbejde under vandet.

Lynetteholm er Københavns nye halvø og stormflodssikringsprojekt, som skal anlægges mellem Refshaleøen og Nordhavn i Københavns Havn. I en ny folder kan du læse mere om, hvordan Lynetteholm bliver til i havnen, og hvad der er vigtigt at vide, hvis du planlægger sejlture i havnen denne sommer.

Hold øje med de gule bøjer

Lynetteholms arbejdsområder er afmærket med gule bøjer, der har et kryds foroven. Det er vigtigt at holde øje med bøjerne, uanset om du sejler i båd, kajak, robåd, står på Stand up Paddle board eller på anden måde opholder dig på vandet. Det fortæller havnebygmester og anlægschef i By & Havn Hans Vasehus.

Vores havn er fuld af liv og aktivitet hele sommeren, og ligesom når vi kører i bil, skal vi også respektere havnens ’vejskilte’, når vi sejler. Gule bøjer med et kryds markerer, at her et et arbejdsområde, som det er forbudt at sejle ind over. Det er vigtigt at overholde, så vi kan passe på hinanden og projektets mange medarbejdere, der arbejder på vandet.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn

Download folder

På By & Havns hjemmeside kan du hente den nye informationsfolder i en printvenlig udgave. Folderen er i første omgang udkommet på dansk, men vil om tid også kunne downloades på tysk og engelsk.

Hent informationsfolder her

Download plakat

Sammen med folderen kan du også downloade en ny info-plakat. Den er designet til at kunne hænges op på opslagstavler rundt i de danske havne og klublokaler, og ad den vej gøre opmærksom på Lynetteholms anlægsarbejde.

Hent infoplakat her

Du finder også plakat og folder på siden Sikkerhed for sejlere på Lynetteholms hjemmeside.

Vi har hvert år mange gæstesejlere, og vi håber, at mange havne og klubber både i og udenfor København vil hjælpe med at bære budskabet videre til deres gæster og medlemmer, så alle bliver godt klædt på til at sejle i Københavns Havn denne sommer.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn

Oversigt over arbejdsområder

På nedenstående kort, kan du se, hvor Lynetteholms aktuelle arbejdsområder er placeret. Det gælder særligt ud for Refshaleøen og ved ind- og udsejlingen til Margretheholms Havn og Københavns Motorbådsklub (i Prøvestenskanalen).

Arbejdsområder og bøjer vil løbende kunne ændre sig i takt med anlægsarbejdet. Alle ændringer offentliggøres løbende via Efterretninger for Søfarende, som tilgås på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

FAKTA OM LYNETTEHOLMS ANLÆGSARBEJDE

Lynetteholms anlægsarbejde blev påbegyndt i januar 2022.
Lynetteholms samlede areal bliver 275 hektar med en omkreds på godt syv kilometer.
Lynetteholms omkreds skal primært bestå af stendæmninger.
Stendæmningerne bygges op fra havbunden mellem Refshaleøen og frem til Nordhavn, og vil under opbygningen kunne være tæt på vandoverfladen uden at være synlige fra fx en båd.
Lynetteholm anlægger også en 3,6 km lang jordtransportvej fra Prøvestenen til Lynetteholm.
I forbindelse med jordtransportvejen anlægges en dæmning og en klapbro ud for Margretheholms Havn og en dæmning og gennemsejlingskanal ud for Københavns Motorbådsklub i Prøvestenskanalen.
By & Havn vil løbende melde ud, hvordan anlæg af klapbro og gennemsejlingskanal påvirker sejladsforholdene.
By & Havn afholder løbende følgegruppemøder med repræsentanter for havnens klubber, og er også løbende i dialog med blandt andre Søfartsstyrelsen, Københavns Politi m.fl. om sikkerhed i havnen.

Følg med i sejladsforhold og anlæg af Lynetteholm

Du kan læse mere om anlæg af Lynetteholm på Lynetteholms hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig Lynetteholms eget nyhedsbrev, hvor By & Havn løbende udsender opdateret information om sejladsforhold m.v. i forbindelse med anlæg af Lynetteholm. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Ny rapport viser gode resultater: Lynetteholms klapmateriale spreder sig fortsat kun beskedent

Ved udgangen af marts blev Lynetteholms første klapsæson afsluttet. En ny overvågningsrapport fra januar og frem til 6. marts viser, at klapningen har overholdt alle miljøkriterier i den målte periode, og at det klappede havbundsmateriale kun har spredt sig beskedent til Østersøen, Øresund og Køge Bugt.

I marts udkom Lynetteholms første klapnings-rapport fra DHI, også kaldet en hindcast-rapport. Rapporten var positiv og konkluderede, at 86 procent af det samlede klapmateriale fra januar til primo februar var blevet inden for den anvendte klapplads, og det resterende materiale aflejret i umiddelbar nærhed af klappladsen.

Rapport nummer to udkom 1. april og medregner perioden 7. februar til 6. marts. Rapporten viser, at der også i denne periode kun er fundet en beskeden spredning sted. Ser man over den samlede måleperiode fra 3. januar til 6. marts, så har 83 procent af det samlede havbundmateriale aflejret sig inden for den anvendte klapplads, mens en stor del af de resterende 17 procent har lagt sig i umiddelbar nærhed af klappladsen. Det fremgår af rapporten.

Trods en lille stigning i spredningen fra første til anden rapport, så er resultatet fortsat meget positivt, og helt forventet. Det siger udviklingsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen:

Vi har klappet mere finkornet materiale denne gang, og derfor er resultatet lidt anderledes end sidst, men stadig bedre, end vi havde turdet håbe på. I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport er det vurderet, at cirka 45 procent af det samlede klapmateriale vil blive indenfor klappladsen. Vi er oppe på, at 83 procent forbliver indenfor pladsen, og det giver os en god dokumentation for, at Lynetteholm overholder alle miljøhensyn.

Udviklings- og salgsdirektør Ingvar Sejr Hansen, By & Havn.

På nedenstående kort kan det ses, at aflejringen af havbundsmaterialet har været størst nær den klapplads, som er benyttet. I rapporten vurderes det, at spredningen til Østersøen har været på cirka 0,51 procent af det samlede materiale (fra 3. januar – 6. marts). Mens den estimerede spredning til det nordlige Øresund har været på cirka 2,37 procent og cirka 0,11 procent til Køge Bugt. Det ligger markant under de kriterier for spredning, som Miljøstyrelsen har godkendt i forbindelse med klapningen.

I forhold til Natura 2000-områder så konkluderer rapporten, at der har været en mindre påvirkning af Natura 2000-området ved Saltholm. Påvirkningen svarer til, at der i hele måleperioden fra primo januar til primo marts har været en periode på en til to timer, hvor der har været op til fem milligram klapmateriale pr. liter havvand i den yderste del af Natura 2000-området. Denne spredning ligger inden for det forudsete, og vurderes ikke at have en betydelig miljømæssig påvirkning på området.

Ovenstående kort viser lille spredning til den yderste del af Natura 2000-området ved Saltholm. Som det ses, er alle øvrige Natura 2000-områder, herunder de svenske områder, ikke berørt. Natura 2000-områderne er på kortet markeret med grå farve.

’Vejrudsigter’ for klapning også fortsat retvisende

Under Lynetteholms klapning fortager DHI løbende to ugentlige forecasts, det vil sige ’vejrudsigter’ for vandområdet, der på baggrund af den forventede klapning de enkelte dage giver en prognose for, hvordan det klappede materiale vil sprede sig. Prognoserne er beregnet ud fra forventede strømforhold, og kan dermed forudsige, om der er dage, hvor der ikke skal klappes, fordi strømforhold medfører en uønsket spredning.

Ligesom første hindcast-rapport, så konkluderer den nye rapport, at der igen er en fin overensstemmelse mellem de modellerede, og de efterfølgende reelle målte strømforhold i farvandet omkring klappladserne. Det betyder, at By & Havn sammen med projektets entreprenører kan navigere præcist efter de ugentlige forecasts, og planlægge at indstille klapningen de dage, hvor der kan være en miljømæssig risiko.

Hvor klappes der?

I hele perioden fra 3. januar til 6. marts er der i alt klappet 209.147 ton. Det klappede materiale stammer både fra uddybningen af sejlrenden Svælget og området omkring Lynetteholms perimeter (omkreds).

På kortet ses placeringen af de to klappladser, som Lynetteholm kan benytte, og som Miljøstyrelsen har godkendt til klapning. Klappladserne befinder sig cirka 10 km syd for Amager, 25 km fra Køge og 15 km fra Skanør i Sverige. By & Havn benyttede også klappladserne under udvidelsen af Nordhavn i 2012, hvor samme type materiale, som bliver klappet i dag, blev klappet dengang. Klapplads A er et tidligere råstofsområde, det vil sige et sugehul, hvor der tidligere er suget sand op, og som nu kan genopfyldes med havbundsmateriale.

Første klapsæson er slut

Afgravning af havbundsmateriale ved Lynetteholm og den efterfølgende klapning af materialet udføres kun i vinterhalvåret mellem oktober og marts, hvor den biologiske aktivitet i havmiljøet er lav, og hvor ophvirvlen af havbundssediment forekommer naturligt i forbindelse med storme. Klapningen blev afsluttet den 31. marts i år, og det skal bemærkes, at Transportministeriet har igangsat en proces om at få undersøgt alternative muligheder til klapning frem mod næste klapsæson.

Løbende overvågning

Der er blevet udarbejdet forecast-rapporter i hele den første klapperiode, så uønsket spredning har kunnet undgås. Hver 5.-6. uge udkommer hindcast-rapporterne, der følger op på den faktiske klapning og spredning af havbundsmateriale. Den tredje og sidste hindcast-rapport fra første klapperioder ventes at udkomme i starten af maj.

Du finder alle udgivne forecast og hindcast-rapporter her på By & Havns hjemmeside

Hvad betyder klapning?

Klapning betyder, at det opgravede havbundsmateriale ved Lynetteholm læsses på pramme, og sejles til godkendte klappladser på kanten af Køge Bugt. Prammene har låger i bunden af skibet, der ’klappes’ til side når havbundsmaterialet skal falde til bunds på klappladserne. Deraf betegnelsen klapning.

Følg med i anlægsarbejdet på Lynetteholm

Lynetteholm har sit eget nyhedsbrev, som udelukkende omhandler anlægsarbejdet på Lynetteholm. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her

Københavnerne er blevet bedre til at passe på havnen

Den årlige forårsrengøring af Københavns Havn er netop slut og den gode nyhed i år er, at der er blevet fundet langt mindre skrald end normalt. Det tyder på, at københavnerne er blevet bedre til at passe på deres havn, lyder det fra By & Havn, hvis dykkere i de sidste 14 dage har gennemgået kanalerne for at rydde op på bunden.

Omkring 100 cykler, ca. 50 caféstole og en håndfuld el-løbehjul blev det til i år og det er langt under halvdelen af, hvad By & Havns havnefolk plejer at fiske op af havnen, før badesæsonen. For to år siden fandt man til sammenligning 299 Cykler, 178 el-løbehjul, 106 caféstole og 10 pengeskabe.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, tog del i havnerengøringen i det mildest talt kolde og våde vejr i dag, der ikke ledte tankerne meget hen på forårsrengøring:

Vi er utroligt glade for, at vi har fundet meget mindre skrald i havnen i år, fordi det betyder, at folk tager vare på vores fælles havn og det er med til at bibeholde havnens renhed, så vi kan bruge den rekreativt om sommeren. Selvfølgelig spiller det også ind, at Corona-epidemien har betydet, at der har været færre folk i byen om natten, men vi kan ane en tendens i at det blevet bedre over årene og det er glædeligt.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Det mest opsigtsvækkende fund i år var to haglgeværer, som er blevet overdraget til Politiet for nærmere undersøgelse.

Oversigt over årets fund

El Løbe hjul 3 stk.
El Cykler 3 stk.
Alm. løbehjul 8 stk.
Cykler 101 stk.
Dæk 20 stk.
Vejskilte 11 stk.
Vej-afspærring 30 stk.
Blomsterkasser 1 stk.
Skraldespande 2 stk.
Stillads-dele 7 stk.
Bord 1 stk.
Paraply 1 stk.
Stiger 2 stk.
Indkøbsvogne 7stk.
Stole 47 stk.
Rulleborde 3 stk
Jagtgeværer: 2 stk.
Div. bygge affald

Fakta om rengøring af havnen

Foruden den årlige hovedrengøring af havnebunden sejler skraldebåden Tangloppen ud flere gange om ugen og fjerner skrald og løsrevet tang fra vandoverfladen, så havnen er ren og indbydende året rundt.

Hovedrengøring: Til den årlige hovedrengøring gennemgår et hold dykkere og By & Havns maritime driftsfolk havnebunden med en tættekam og hiver genstande i alle størrelser op fra bunden af havnen.
Tangloppen: På gaden er der skraldebiler, men i havnen har vi en skraldebåd. Skraldebåden Tangloppen sejler næsten hver dag ud i havnen og fjerner skrald og tang fra vandoverfladen.
Seabins: En seabin er en flydende skraldespand, som opsuger affald, mikroplast og olie fra vandoverfladen. Der er i dag tre flydende skraldespande i Københavns Havn.
Miljøkajakker: Vil man selv hjælpe med at holde havnen ren, kan man låne en såkaldt miljøkajak gratis og bruge sin rotur på at indsamle skrald.

Se også TV2 Lorrys reportage fra forårsrengøringen, der er en del af denne artikel

Kontakt:

By & Havn, Kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen, 3053 5004

Nye arbejdsområder på vej: Lynetteholms anlægsaktiviteter april 2022

Lynetteholms anlægsarbejde holder tidsplanen, og i april går arbejdet med en ny anløbskaj og en ny vejdæmning nær den gamle B&W tørdok på Refshaleøen i gang. Kajen skal blandt andet benyttes af de pramme, der fremover skal sejle overskudsjord fra Nordhavn til Lynetteholm.

Nyhedsbrev nr. 4, april 2022

Velkommen til Lynetteholms anlægsnyhedsbrev for april. Her får du seneste nyt om arbejdet med at anlægge Lynetteholm mellem Refshaleøen og Nordhavn i Københavns Havn.

Siden januar har Lynetteholms entreprenører etableret arbejdsområder på både land og i vand. I april kommer der flere nye arbejdsområder til. Det gælder blandt andet i vandet ved Refshaleøens B&W tørdok, hvor spunsarbejdet til en ny kaj og en ny dæmning til Lynetteholms jordtransportvej igangsættes. På Prøvestenen og Kraftværkshalvøen er der også kommet nye arbejdsområder i forbindelse etablering af jordtransportvejen.

Oversigt: Anlægsaktiviteter april 2022

Under nedenstående anlægskort kan du læse mere om de enkelte anlægsaktiviteter i april.

A: Stendæmning mod Øresund

I marts afsluttede entreprenør Per Aarsleff arbejdet med at grave blødt havbundsmateriale væk under Lynetteholms kommende østlige stendæmninger mod Øresund. (Se punkt A på ovenstående anlægskort). Det opgravede materiale er blevet sejlet til et vandområde nær Køge Bugt, hvor det er blevet ’klappet’ på havbunden. Klapningen er nu sat på pause i tråd med Lynetteholms miljøkriterier og kan genoptages igen til oktober. Klapperioden fra primo januar til ultimo marts er løbende blevet overvåget, og overvågningen viser, at alle miljøhensyn er overholdt.

Du kan læse mere om det på Lynetteholms miljøovervågningsside

I april tager arbejdet med at opbygge stendæmningerne for alvor fart. Vær derfor opmærksom på ikke at sejle ind over arbejdsområdet, hvor stendæmningerne etableres. By & Havn vil frem mod den kommende sejlsæson sende mere information ud om sikker sejlads i Københavns Havn under anlæg af Lynetteholm.

På nedenstående kort ses det arbejdsområde, hvor stendæmningerne etableres. Området er markeret med gule bøjer, og der må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke sejles ind i området.

B: Sejlrende syd for Prøvestenen

Tilbage i december 2021 begyndte arbejdet med at uddybe sejlrenden ’Svælget’/’Hollænderdybet’ syd for Prøvestenen (Se punkt B på ovenstående anlægskort). Dette arbejde blev afsluttet i marts. Det betyder, at dybtstikkende containerskibe, der i forbindelse med anlæg af Lynetteholm, skal begynde at sejle øst om Middelgrunden, kan benytte sejlrenden her fra april. Det opgravede havbundsmateriale i forbindelse med uddybningen er blevet ’klappet’ på havbunden øst for Køge Bugt. Du kan læse mere om det i nyheden: Lynetteholms første klapmateriale har spredt sig ganske lidt

C: Jordmodtageanlæg Refshaleøen

Lynetteholms ’fastland’ skal anlægges ved at modtage og genbruge lokal jord fra København og omegns byggeprojekter. I fremtiden vil jorden blive kørt til Lynetteholms jordmodtageanlæg og derefter indgå i opfyldet af Lynetteholm. Det første indledende arbejde til byggeriet af jordmodtageanlægget har været i gang siden januar. I april graves der blandt andet dræn i området.

D: Dæmning/adgangsvej ved Margretheholms Havn

Midt marts begyndte arbejdet med at ramme pæle og spuns til den kommende klapbro ud for Margretheholms Havn. Arbejdet medførte spærring af havnens ind- og udsejling. Spærringen ophæves den 1. april, hvor der igen vil blive fri passage for havnens både, men vær opmærksom på, at der fortsat er arbejde i gang, herunder særligt støjende arbejde til cirka begyndelsen af maj. Første stykke af dæmningen fra Vindmøllevej og ud i vandet er under etablering. I april fortsætter opbygningen af dæmningen fra Refshalevej og ud i vandet. De to dæmningsstykker skal til sidst mødes på midten af indsejlingen til Margretheholms Havn, hvor der etableres en oplukkelig klapbro. Broen vil give mulighed for ind- og udsejling af Margretheholms Havn i alle weekender og helligdage og på udvalgte tidspunkter i hverdagen.

På billedet ses arbejdet med de allerførste borede pæle til den kommende klapbro ud fra Margretheholms Havn. På billedes ses også opbygningen af det første dæmningsstykke fra Vindmøllevej og ud i vandet.

E: Dæmning/adgangsvej over Prøvestenskanalen

I Prøvestenskanalen er entreprenør Munck Havne & Anlæg også i gang med at opbygge en dæmning til Lynetteholms kommende jordtransportvej. Siden midt marts har Munck Havne & Anlæg benyttet et midlertidigt brodæk på tværs af dæmningen. Brodækket ventes flyttet senest primo april. Hvis du støder på brodækket, og ønsker gennemsejling ved dæmningen, så kan du kontakte Munck Havne & Anlæg på tlf. 40 45 95 35, der vil kunne flytte brodækket indenfor cirka 15 minutter. Du kan læse mere om forårets sejladsforhold i Prøvestenskanalen i Information om ændret sejladsforhold i Prøvestenskanalen udsendt den 18. marts 2022.

F: Kaj ved Refshaleøens B&W tørdok

I april begynder arbejdet med at spunse til en ny kaj ved den gamle B&W tørdok på Refshaleøen. Kajen bliver 100 meter lang, og den skal blandt andet benyttes, når der skal sejles overskudsjord fra Nordhavn til Lynetteholms modtageanlæg på Refshaleøen. Nordhavns jorddeponi er fyldt op, og de store mængder jord, som p.t. køres til Nordhavn, skal senere 'prammes' til Lynetteholm. Lynetteholms Fase 1-område er færdigetableret primo 2023, og herefter kan jorden fra Nordhavn sejles til Lynetteholm via den nye kaj, som flugter med den sydligste del af Lynetteholms stendæmning. Det særligt støjende spuns-arbejde i april vil finde sted i hverdage mellem kl. 8-17. Nærmere tidspunkt for arbejdet vil snarest muligt blive meldt ud på By & Havns hjemmeside under tidsplaner for anlægsarbejdet.

G: Adgangsvej ved Refshaleøens B&W tørdok

Ud for Refshaleøens B&W tørdok skal der etableres en såkaldt fangedæmning langs den eksisterende Refshalevej. Dæmningen bevirker, at Refshalevej og Lynetteholms nye jordtransportvej kan løbe parallelt forbi tørdokken. Arbejdet er varslet til at finde sted i perioden 18. april og ca. 2 måneder frem og vil finde sted på hverdage i tidsrummet kl. 8.00 – 17.00.

Nedenfor ses placeringen af den nye sydlige kaj og den nye jordtransportvej langs tørdokken og frem til Lynetteholms modtageanlæg på Refshaleøen.

H: Adgangsvej på Prøvestenen og Vindmøllevej

Lynetteholms nye jordtransportvej bliver cirka 3,6 km og strækker sig fra Prøvestensbroen til Lynetteholms jordmodtageanlæg på Refshaleøen. Arbejdet med at anlægge vejstykkerne på Prøvestenen og Kraftværkshalvøen er i gang og fortsætter i april.

På billedet ses anlæg af jordtransportvejen på Kraftværkshalvøen mellem Margretheholms Havn og Vindmøllevej. Vejens bredde er i begge sider markeret af træpinde (med gul maling på toppen).

Tidligere anlægsnyhedsbreve

Januar 2022
Februar 2022
Marts 2022

Hvis du har spørgsmål til anlægsarbejdet, er du velkommen til at skrive til info@byoghavn.dk

FAKTA: Lynetteholms anlægsarbejde

Anlæg af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2021.
Med lovvedtagelsen blev det besluttet at anlægge en ny halvø som stormflodssikring og jorddeponi mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Lynetteholm skal fyldes op ved hjælp af overskudsjord fra Københavns og omegns byggeprojekter og bidrage til, at Københavns Kommune kan deponere jorden klimavenligt med kort transportafstand fra byggeplads til jorddeponi.
I december 2021 blev det offentliggjort, at By & Havn har valgt de to entreprenører Munck Havne & Anlæg A/S og Per Aarsleff A/S til at udføre første fase af Lynetteholms anlægsarbejde.
De to entreprenører skal udføre de anlæg, der skal til, for at Lynetteholm kan begynde at modtage overskudsjord fra 2023.

Med et optimeret budget for Lynetteholm ruster By & Havn sig til et usikkert marked

Stigende materialepriser og større bæredygtighedskrav har betydet, at By & Havn har optimeret anlægsbudgettet for Lynetteholm. Det sker for at ruste projektet i et usikkert marked. Med det nye anlægsbudget sikres det, at etableringen af Lynetteholm som fremtidig stormflodssikring af København fortsat hviler i sig selv.

By & Havns bestyrelse har netop godkendt det nye og optimerede anlægsbudget, som bl.a. indeholder øgede omkostninger til arkæologiske undersøgelser, ekspropriation af veje og anlæg, bedre vandmiljø og rådgiverydelser til en lang række yderligere undersøgelser, blandt andet af klapning og strømforhold i Øresund.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:

”Det er klart, at det generelle prisniveau i markedet er stigende, bl.a. på grund af øgede stålpriser i Ukraine, og det betyder selvfølgelig, at vi skal kigge vores anlægsbudget igennem igen og polstre projektet, så vi sikrer dets levedygtighed”.

I 2021, da Lynetteholm blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, var det samlede anlægsbudget estimeret til 2,5 mia. kr. I det nye og optimerede anlægsbudget er det samlede anlægsbudget estimeret til 3,4 mia. kr. Heraf er 455 mio. kr. en reserve til uforudsete udgifter, der skal polstre projektet imod fremtidige økonomiske påvirkninger. 397 mio. kr. af det opdaterede anlægsbudget udgør alene prisstigninger, som fremskrevet til 2022 er steget med 17,5 procent sammenlignet med det tidligere budget.

For at reducere yderligere fordyrelse har By & Havn gennemført en markedsdialog med en række entreprenører for at afsøge muligheder for optimeringer i anlægsprocessen. By & Havns rådgivere har på baggrund af markedsdialogen lavet en række tilpasninger af designet, som medfører reduktioner i rådgivernes skøn for anlægsomkostningerne for Lynetteholms fase 2, i alt en reduktion på 178 mio.kr.

By & Havn forventer, at stigende priser for deponi af jord vil være med til at finansiere det optimerede budget, så Lynetteholms økonomi fortsat hviler i sig selv.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:

”Vi er tilfredse med at kunne fremlægge et nyt og optimeret anlægsbudget for Lynetteholm, som både vil gøre det økonomisk mere solidt og samtidig baserer sig på, at projektet skal finansiere sig selv. Vi er vant til at regne konservativt i By & Havn, og derfor vurderer vi, at denne fordyrelse kan indeholdes i projektet på en 30-40 års bane. Prisen for jorddeponi er også stigende, og vi forventer fortsat at projektet kan bære sig selv”.

Læs mere om det optimerede anlægsbudget her

Kontakt:

Kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen: T: 3053 5004

Levantkaj i Nordhavn får platin i bæredygtighed

Beboerne i Københavns Nordhavn kan se frem til en ny bæredygtig nabo på Levantkaj med klimavenlige bygninger, metro, fokus på biodiversitet og byrum med plads til fællesskaber. De første beboere i bydelen forventes at flytte ind i slutningen af 2027.

Den fremtidige bydel Levantkaj i Københavns Nordhavn har opnået en platin-præcertificering inden for bæredygtighedstandarden DGNB. Levantkaj, der i dag huser Københavns containerterminal, skal transformeres til et nyt, grønt københavnerkvarter med udsigt til hav og strandeng. Containerterminalen flyttes længere ud i Nordhavn (ultimo 2024) for at give plads til byudviklingen af Levantkaj.

Platincertificering er en guldmedalje i bæredygtighed

DGNB er et værktøj og certificering, der sætter bæredygtighed på formel, så man kan dokumentere om individuelle bygninger og bydele lever op til standardens målsætninger for bæredygtighed. Hvis en certificering opnås fås de i sølv, guld og platin – og med præcertificeringen i platin har Levantkaj opnået den højest mulige bæredygtighedscertificering inden for DGNB.

Præcertificeringen tildeles inden et område udvikles på baggrund af en dybdegående redegørelse for, hvordan bykvarteret kan blive bæredygtigt. Når byområdet står klar, kan man opnå den endelige certificering ved at eftervise, at målsætningerne er opfyldt.

Med præcertificeringen følger Levantkaj i Nordhavns bæredygtige fodspor, hvor de to eksisterende byområder, Århusgadekvarteret Vest og Sundmolen, har en tilsvarende certificering.

By & Havns adm. direktør Anne Skovbro glæder sig over, at Levantkaj nu er med i samme bæredygtighedsklasse:

I By & Havn arbejder vi for at bæredygtighedscertificere alle vores nye byområder på højeste niveau, og vi stiller krav til bygherre om, at de skal certificere bygningerne. Man kan ganske enkelt ikke købe en grund af os, hvis man ikke bygger bæredygtigt. Som københavner skal det være let at leve bæredygtigt, og det kræver, at vi planlægger hele vejen rundt - lige fra bygninger med lavt energiforbrug til grønne byrum med plads til liv og sociale fællesskaber. Levantkaj er en vigtig milepæl i vores arbejde med at udbygge Nordhavn – og jeg er glad for, at vi nu har papirer på, at vi lever op til vores egne bæredygtighedsambitioner.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Når By & Havn stiller krav om, at bygninger bæredygtighedscertificeres med DGNB til minimum guld er det også med til at sikre klimavenlige kontorer og boliger med lavt energiforbrug.

Den første kirke, folkeskole og stor variation i bynaturen

I arbejdet med at udvikle bæredygtige bydele til københavnerne har By & Havn særligt fokus på energi- og ressourceeffektivitet, bynatur, grøn mobilitet samt byliv og fællesskab, og det er også inden for de temaer, at selskabet især leverer i DGNB-præcertificeringen af Levantkaj.

Under disse fokusområder vil beboere og besøgende kunne nyde grønne byrum, kanaler, vandet som rekreativt område, en urban landskabelig havnepromenade på den sydlige side af Levantkaj og en mere uplejet og vild strandeng på den nordlige side. For hele Levantkaj gælder det, at der er et stort fokus på bynatur med variation i biodiversiteten og gode muligheder for at planter og dyr kan vandre.

Det bliver også på Levantkaj, at Nordhavn får sin tredje metrostation, når metrolinjen i fremtiden forlænges. Nordhavns første kirke og kommuneskole opføres ligeledes på Levantkaj, og der bliver gode forhold for lokale møde- og opholdssteder med plads til fællesskaber. Ud af det samlede areal afsat til boliger, øremærkes 25 procent til almene boliger, så der kommer en blandet sammensætning af beboere.

Samtidig er HOFOR og Københavns Kommunes udviklingsplaner for klimavenlig energiforsyning allerede tænkt med ind i byudviklingen med fjernvarme og mulighed for at afprøve en havvandsvarmepumpe.

Det er forventningen, at de første beboere flytter ind på Levantkaj omkring 2027, når den planlagte Nordhavnstunnel står klar til at lede trafikken under Svanemøllebugten fra Nordhavnsvej til Ydre Nordhavn. Selve udviklingen af området sættes forventeligt i gang i løbet af 2025, når der foreligger en godkendt lokalplan for området, og containerterminalen er flyttet.

Læs mere om Levantkajs masterplan

FAKTA: SÅDAN ARBEJDER BY & HAVN MED BÆREDYGTIGHED

By & Havn arbejder efter bæredygtighedscertificeringen DGNB
DGNB er en bæredygtighedscertificering, der kan bruges på både byområder og byggerier, og et værktøj til at arbejde ambitiøst, systematisk og helhedsorienteret med bæredygtig byudvikling. DGNB skelner mellem certificering af et byggeri og et byområde
DGNB vurderer byområdet ud fra fem overordnede kriterier om hvor bæredygtigt det er miljømæssigt, socialt, teknisk, procesmæssigt og økonomisk
By & Havn har arbejdet med DGNB certificeringer siden 2013, bl.a. ved at indføre DGNB-klausuler i salgsaftaler med krav om, at bygherre skal bæredygtighedscertificere deres byggeri til minimum guld
Andelen af salgskontrakter med DGNB-klausuler har været støt stigende i By & Havn fra 25 procent i 2016 til 100 procent i 2019 og frem
Med By & Havns forretningsstrategi 2020-2023 blev der sat et nyt mål om, at alle byområder bæredygtighedscertificeres til platin, som er det højeste niveau, et byområde kan opnå.
By & Havn har udvalgt fem temaer, som der er særligt fokus på i arbejdet med at udvikle bæredygtige byområder: Energieffektivitet, Grøn mobilitet, Bynatur, Ressourceeffektivitet og Fællesskaber og Byliv

By & Havn går i gang med salgsproces for Enghave Brygge

By & Havn tager til ejendomsudviklingskonferencen MIPIM, som begynder mandag, med et stort salgsprospekt under armen. Enghave Brygge, som ligger lige mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd, skal nu udvikles til et sammenhængende metrobetjent bolig- og erhvervsområde.

Hos By & Havn har man store forventninger til det kommende salg, og interessen fra investorer har længe været stor for at få lov til at udvikle området, som udover bolig og erhverv også skal huse en daginstitution.

De øvrige områder omkring Enghave Brygge er allerede fuldt udviklet og området er hurtigt blevet meget populært blandt beboerne. Nuu mangler kun det sidste stykke for at skabe sammenhæng i arealerne, som i de sidste 20 år er blevet udviklet fra at være en del af København Havns arealer, til i dag at være nogle af de mest populære nye boligområder i København.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:

Vi mærker allerede stor interesse for Enghave Brygge og forventer derfor, at vi vil få mange interesserede købere til området. Det er et område, som er eftertragtet både på grund af dets beliggenhed tæt på vandet og metro, men også fordi det er en af de sidste boligbyggeretter i området, som i forvejen er meget populært.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

By & Havn vil bruge MIPIM til at gå i dialog med interesserede købere om området, som er på 100.000 etagemeter og forventer at finde en enkelt køber til hele området, som i fremtiden vil bestå af både erhverv og varieret boligbyggeri. Når Enghave Brygge står færdig, vil det bl.a. indeholde 29 procent almene boliger.

Anne Skovbro ser frem til en varieret bydel, hvor fællesskaber kan trives langs de mange kanaler, der er planlagt i området:

Området kommer til at indeholde alt det, som kendetegner København. Kanaler og en lokal havn, metro og cykelstier, boliger med udsigt over vandet og grønne byrum, hvor fællesskaber kan trives. Og så skaber området her sammenhæng i Sydhavnen, som det sidste af udviklingsområderne.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

By & Havn har besluttet, at processen foregår som åben dialog med interessetilkendegivelse. Nu starter der en indledende dialog med interesserede købere frem mod sommeren 2022. Selve processen, hvor interesserede kan afgive købstilbud på området, gennemføres i slutningen af året, hvorefter der i starten af 2023 træffes beslutning om valg af køber til udviklingen af hele området.

Fakta:

Lokalplan vedtages medio 2022
Metrostation forventes at åbne primo 2024
Salgsform forventes at være en åben proces med interessetilkendegivelser
To faser. Åben dialog frem mod sommer 2022. Budrunde i Q4
Erhverv, bolig samt almene boliger forventes solgt samlet ink. rest. byggemodning
Masterplanen er udviklet af Juul Frost Arkitekter

Kontakt:

Kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen: T: 3053 5004

By & Havn vil have flere husbåde i Københavns Havn

Som et led i By & Havns ønske om at skabe en levende og varieret rekreativ havn, åbnes der nu for muligheden for flere husbåde i København. Derfor peger By & Havn nu på en række placeringer, hvor man gerne ser, at der kan tilbydes placeringer til husbåde i fremtiden. Formålet er bl.a. at give bedre forhold for ejerne og skabe liv ved de mange bolværker.

Efterspørgslen på husbåde er meget stor i Københavns Havn og By & Havn ønsker at få etableret flere pladser til husbåde i havnen, så flere kan få muligheden for at udleve drømmen som husbådeejer. I første omgang har By & Havn peget på en række områder, hvor man vil undersøge muligheden for at etablere husbådepladser. Det er ved Stejlepladsen i Sydhavn, langs en del af Islands Brygge, ved Christiansholm, ved Prøvestenen Syd, ved Kronløbsøen i Nordhavn og ved statens vandarealer på Holmen.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, kalder udviklingen for en naturlig konsekvens af havnestrategien:

By & Havn lancerede for et par år siden en ny havnestrategi, hvor vi satte fokus på, at havnen skulle være for alle og at der skulle være flere rekreative tiltag, der skabte en levende havn. Det er vi allerede godt på vej med og hvert år kommer nye sjove tiltag i havnen, som skaber liv. Husbåde er næste skridt. Vi mærker efterspørgslen og det skal vi selvfølgelig kunne levere på. Derfor peger vi nu på en række steder, hvor vi kan se, at der er muligheder for flere husbådepladser.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Generelt er interessen for husbåde stor i Københavns Havn og om sommeren kommer der dagligt henvendelser fra københavnere, der ønsker at få muligheden for at få en husbådeplads. Det har dog indtil nu været svært at tilbyde, fordi der ikke har været nok pladser og bolværkerne i de fleste tilfælde er ejet af private bolværksejere som også skal give tilladelse.

By & Havn ønsker med dette nye tiltag at skabe flere pladser og ikke mindst ligestilling blandt husbådene, så regler og rammer bliver de samme i havnen – uanset om man er en ny, moderne husbåd eller et bevaringsværdigt skib, som er med til at fastholde den særegne havnehistorie i Københavns Havn.

Anne Skovbro siger:

Vi ønsker at der skal være plads til alle – både almindelige husbåde og bevaringsværdige skibe. Og det har vi faktisk allerede sikret andre steder i havnen. Vi skal som havnemyndighed sikre, at forholdene omkring husbådene bliver varetaget professionelt og vi har en rimelig tilgang til vandarealleje og derfor er det faste takster, så alle er lige stillet i havnen i fremtiden. Det betyder også, at vi kommer til at gå i dialog med de nuværende bolværksejere for at sikre os, at vi kan skabe nogle gode rammer for de nuværende og fremtidige husbådeejere.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Se udlejningstaksterne på denne side

By & Havn kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor mange husbådepladser, der er tale om, men dialogen med bolværksejere, kommune og husbådeejere er allerede begyndt og By & Havn håber, at de inden længe kan sige, hvornår de første nye husbådeplaceringer vil blive offentliggjort.

Omlægning af Sundkrogsgade øger sikkerhed og trafik-flow

Sundkrogsgade, der er hovedfærdselsåren igennem Nordhavn, bliver midlertidigt omlagt fra april 2022 og året ud for at gøre plads til byudvikling og øge sikkerheden og trafik-flowet igennem Nordhavn.

I dag bliver der løbende foretaget små justeringer og ændringer af vejforløbet igennem Nordhavn, når byggepladserne kræver mere plads. Særligt Sundkrogsgade, der er hovedfærdselsåren igennem Nordhavn, er hyppigt blevet ændret.

Men i april bliver en del af Sundkrogsgade midlertidigt omlagt, og det betyder, at det er slut med trafikale ændringer på vejen året ud, og at sikkerheden og trafikflowet igennem Nordhavn øges.

Vejen lægges væk fra byggepladserne

Ét af de gennemgående temaer i Nordhavns udvikling er at bygge videre på historien og skabe en bydel med tæt kontakt til vandet. Vandet fletter sig allerede ind i bydelen mellem de mange moler, der én for én er tilføjet siden 1885, og i den igangværende byudvikling udgraves der nye kanaler, som igen bringer vandet tættere på beboere og medarbejdere og opdeler bydelen i mindre kvarterer.

På tværs af fremtidens Sundkrogsgade skal der udgraves en kanal, og mens broforbindelsen henover kanalen etableres, er det nødvendigt at ændre vejforløbet. I den forbindelse har By & Havn besluttet at slå en større bue på Sundkrogsgade for at øge sikkerheden, så gaden kommer helt væk fra byggepladserne og byggepladstrafikken kun krydser en opmærket cykelsti og fortov to steder. Trafikafviklingen bliver samtidig optimeret, da lyskrydsene fra Orientkaj ved Sundmolen til Skudehavnsvej bliver samkodet, så de taler bedre sammen og det dermed bliver mere smidigt for biler og cyklister at benytte Sundkrogsgade.

Alle der kører bil ved, hvor frustrerende det er at holde i kø, og trafikken igennem Nordhavn er ofte tæt i myldretrafikken. Det håber vi at løsne op for med omlægningen af Sundkrogsgade og ved at samkode trafiklysene. Vi kommer ikke til at kunne fjerne kødannelser, men vi gør, hvad vi kan, for at skabe et bedre trafikflow.

Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør i By & Havn

Arbejdet med den midlertidige omlægning af Sundkrogsgade går i gang i marts og kommer ikke til at påvirke transporten gennem Nordhavn mens vejen omlægges. Det nye vejforløb kan tages i brug i april. Når broen står færdig i 2023 år bliver vejen ført tilbage til sit nuværende forløb, der er det vejforløb, Sundkrogsgade skal have i fremtiden.

Sådan bliver trafikken ændret

Fra april og frem til 2023 bliver Sundkrogsgade omlagt så der slås en bue på gaden mod øst og den trækkes væk fra byggepladserne.
Byggepladstrafikken til den vestlige del af Nordhavn vil ske fra Sundkrogsgade via den trafikregulerede Skudehavnsvej eller ad arbejdsvejen overfor Comwell.
Byggepladstrafikken vil krydse cykelsti og fortov to steder. Hhv. for at køre ad istanbulgade og ad arbejdsvejen overfor Comwell.
Det midlertidige lyskryds ved Istanbulgade nedlægges, og der etableres i stedet et midlertidigt lyskryds ved CMPs udkørsel på Færgehavnsvej.
Alle lyskryds på strækningen bliver samkodet, så de taler bedre sammen og trafikafviklingen for både biler og cyklister bliver mere smidig.
I maj måned etableres der en cykel- og gangsti mellem Orientkaj og Istanbulgade nord for Comwell. Indtil da kan cykel- og gangforbindelsen forbi Orientkaj Metrostation benyttes.
Den midlertidige cykel- gangsti på Glückstadtsvej mellem Århusgadekvarteret og Sundmolen gøres permanent og lukkes, mens arbejdet står på fra april til november. I denne periode skal cyklister og fodgængere bruge Sundkrogsgade og Orientkaj.

Lynetteholms første klapmateriale har spredt sig ganske lidt

Det første havbundsmateriale, som er blevet klappet i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm, har kun spredt sig yderst beskedent til Østersøen, Øresund og Køge Bugt og har ikke påvirket omkringliggende Natura 2000-områder. Det konkluderer den første overvågningsrapport fra DHI (tidligere Dansk Hydraulisk Institut).

Den nye rapport dækker perioden fra den 3. januar 2022 til den 6. februar 2022, og er en såkaldt hindcast- rapport, der har to formål. For det første dokumenterer rapporten, hvordan det klappede havbundsmateriale fra Lynetteholm har spredt sig i vandet, og samtidig kontrollerer den, at de prognoser for vejr- og strømforhold, som By & Havn bruger til at vurdere, hvilke dage, der må klappes, er retvisende.

Rapportens konklusioner er på begge parametre positive. For det første viser rapporten, at størstedelen af klapmaterialet, det vil sige cirka 86 procent, har lagt sig inden for den anvendte klapplads i den målte periode. Ligeledes viser rapporten, at hovedparten af det materiale, der ikke har aflejret sig inden for klappladsen, det vil sige godt 14 procent, har aflejret sig i umiddelbar nærhed til klappladsen. Dermed har spredningen til de omkringliggende vandområder som Østersøen, det nordlige Øresund og Køge Bugt været ’yderst beskeden’, konkluderer rapporten.

På ovenstående kort kan det ses, at spredningen af havbundsmaterialet har været størst nær den klapplads, som er benyttet, og at der ikke har fundet nogen påvirkning af Natura 2000-områder sted, som udgør de mørkeblå felter på kortet.

Konkret set vurderes den estimerede spredning til Østersøen at være på 0,92 procent af det samlede klapmateriale. Mens den estimerede spredning til det nordlige Øresund og Køge Bugt er på henholdsvis 0,008 procent og 0,16 procent af det samlede klapmateriale. Det ligger markant under de kriterier for spredning, som Miljøstyrelsen har godkendt i forbindelse med klapningen. Ligeledes viser rapporten, at ingen af de omkringliggende Natura 2000-områder er påvirket af klapningen, da spredningen fra klappladserne har været beskeden.

Lynetteholm-projektet lever op til alle miljøkrav, og den første overvågningsrapport giver god dokumentation for det. I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport er det vurderet, at cirka 45 procent af det klappede materialer forbliver på klappladsen, mens resten spredes og aflejres i de omkringliggende vandområder. Det er et konservativt skønt, som er i miljøkonsekvensrapporten, og som vi indtil nu er langt fra, og det er rigtig godt.

Udviklingsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen.

I den aktuelle overvågningsperiode er der i alt klappet 77.400 tons, og alt havbundsmaterialet stammer fra uddybningen af sejlrenden Svælget i Københavns Havn.

På kortet vises placeringen af de to klappladser, som Lynetteholm benytter, og som Miljøstyrelsen har godkendt til klapning. Klappladserne befinder sig cirka 10 km syd for Amager, 25 km fra Køge og 15 fra Skanør. By & Havn benyttede også klappladserne under udvidelsen af Nordhavn i 2012, hvor samme type materiale, som bliver klappet i dag, blev klappet dengang. Klapplads A er et tidligere råstofsområde, det vil sige et sugehul, hvor der tidligere er suget sand op, og som nu genopfyldes med havbundsmateriale.

’Vejrudsigter’ for klapning er retvisende

Under klapningen fortager DHI løbende to ugentlige forecasts, det vil sige ’vejrudsigter’ for vandområdet, der på baggrund af den forventede klapning de enkelte dage giver en prognose for, hvordan det klappede materiale vil sprede sig. Prognoserne er beregnet ud fra forventede strømforhold, og kan dermed forudsige om der er dage, hvor der ikke skal klappes, fordi strømforhold medfører en uønsket spredning.

Med den nye hindcast-rapport konkluderes det, at der er en fin overensstemmelse mellem de modellerede, og de efterfølgende reelle målte strømforhold i farvandet omkring klappladserne.

Det er afgørende, at vi også har vished for, at de ugentlige prognoser fra DHI, er retvisende. For det betyder, at vi sammen med vores entreprenører kan navigere præcist efter de ugentlige forecasts og planlægge at indstille klapningen de dage, hvor der ikke er de rigtige forhold til at klappe.

Udviklingsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen.

Der klappes kun i vinterhalvåret

Afgravning af havbundsmateriale ved Lynetteholm og den efterfølgende klapning af materialet udføres kun i vinterhalvåret, hvor den biologiske aktivitet i havmiljøet er lav. Fra den 31. marts i år holder klapningen derfor pause, og genoptages igen i efteråret 2022.

Der vil blive foretaget forecasts i alle de perioder, hvor der klappes, så uønsket spredning undgås. Cirka hver 5.-6. uge i hver klapsæson vil der blive udført en hindcast-rapport, der følger op på den faktiske klapning og spredning af havbundsmateriale. Næste hindcast-rapport kan forventes i slutningen af marts.

Du finder alle udgivne forecast og hindcast-rapporter her på By & Havns hjemmeside.
Du kan læse mere om Klapning i Lynetteholms faktabank, som du også finder på By & Havns hjemmeside.

Hvad betyder klapning?

Klapning betyder, at det opgravede havbundsmateriale ved Lynetteholm læsses på pramme, og sejles til godkendte klappladser på kanten af Køge Bugt. Prammene har låger i bunden af skibet, der ’klappes’ til side når havbundsmaterialet skal falde til bunds på klappladserne. Deraf betegnelsen klapning.

Vil du holdes opdateret om Lynetteholm?

By & Havn udsender regelmæssigt et nyhedsbrev specifikt om Lynetteholm. Tilmeldi dig og få de seneste opdateringer om Lynetteholms anlægsarbejde direkte på mail. Du tilmelder dig her.