Kom med til Tour de France-fest på havnen

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 23. juni 2022.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

23. juni 2022

Kom med til Tour de France-fest på havnen

Det er en særlig dag for København, når byens gader indtages af verdens bedste cykelryttere fredag den 1. juli.

Derfor inviterer By & Havn til folkefest på Nordre Toldbod, hvor der er perfekt udsigt til cykelrytterne, når de kører forbi Den Lille Havfrue langs Langelinie, og ruten drejer og snørkler sig langs Kastellet.

Stedet er interessant, fordi ruten her snævrer ind og bliver mere teknisk vanskelig for rytterne efter ca. 9 km ad brede veje med få sving.

Løbet kan følges fra en storskærm og Løgismose og Restaurant Seaside Toldboden trakterer med dejlig mad og drikke hele dagen. Løbet starter fra Nørre Farimagsgade kl. 16, men allerede fra kl. 13 er der optakt til ’Le Grand Départ’.

_DSC0334

Sådan kommer du frem til Nordre Toldbod

Kom gerne i god tid inden løbet begynder. Bemærk at der bliver sat hegn op for at markere ruten, så vi anbefaler, at du tager offentlig transport, cykler eller kommer til fods. Der vil være enkelte steder, hvor du kan krydse vejene. På cykel kan du fx køre gennem kastellet og krydse vejen ved Esplanaden. Til fods kan du krydse ruten, hvor Fredericiagade møder Amaliegade. Med offentlig transport er Østerport (metro, s-tog og tog) eller Marmorkirken (metro) mest nærliggende. Havnebussen har desuden stop ved Nordre Toldbod. Du finder et interaktivt kort, som viser mulighederne her.

Tag familie og venner med til en enestående oplevelse!

NT

TID OG STED:

Fredag den 1. juli kl. 13 - 20

Nordre Toldbod 7,

1259 København K.