Site: By & Havn

Invitation til første spadestik på Københavns kommende landstrømsanlæg

Fra sæsonen 2025 kan Copenhagen Malmö Port levere landstrøm til de mange krydstogtskibe, der lægger til kaj på Oceankaj og Langelinie. Nu begynder byggeriet af anlægget.

Derfor er det med stor glæde, at vi hermed inviterer til fejring af opstarten af anlægsarbejdet ved et første spadestik.

Det foregår i morgen, onsdag den 8. maj klokken 12.30 – 13.30 ved Terminal 2 på Oceankaj i Ydre Nordhavn og vi byder naturligvis på mad og drikke, ligesom der bl.a. vil være taler ved:

  • Københavns Kommune, Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen
  • By & Havn, Adm. direktør, Anne Skovbro
  • CMP, Adm. direktør, Barbara Scheel Agersnap

Arrangementet kræver tilmelding på mail til kwo@byoghavn.dk

I tilfælde af regn vil der være opstillet et telt, så arrangementet kan foregå i tørvejr og der vil være mulighed for at parkere nord for Terminal 2.

Vi glæder os til at markere anlægsarbejdets begyndelse sammen med jer. 

Nyt fra bestyrelsen - 2. maj 2024

By & Havns bestyrelse har på møde 2. maj 2024 bl.a. behandlet følgende:

  • By & Havns kvartalsrapport for 1. kvartal. Overordnet set har resultatudviklingen været som ventet på de fleste områder og ligger generet set lidt bedre end budget.
  • Kvartalsrapportering for Lynetteholm for 1. kvartal 2024. Rapporteringen lægges på selskabets hjemmeside.
  • Aftalegrundlag for etablering af nyt UNICEF-lager i Ydre Nordhavn.
  • Drøftelse af status for byudvikling og infrastruktur i Østhavn.
  • Drøftelse af den levende havn herunder zoneplan, havnereglement og sikkerhed i den rekreative del af havnen. Emnerne drøftes også på havneseminaret den 11. juni 2024.

Salg af byggeret på byggefelt 3.07 - Trælastholmen

By & Havn udbyder nu 13.700 m2 etageareal (em2) til erhvervsformål til salg på Trælastholmen i Nordhavn.

Byggemuligheden er omfattet af Lokalplan nr. 499 Trælastholmen (”Lokalplanen”), og angivet som byggefelt, jf. tegning 3 i Lokalplanen.

By & Havn ønsker en transparent proces og anmoder derfor om interessetilkendegivelser, således at der kan indgås en betinget salgsaftale med den part, som efter By & Havns vurdering bedst opfylder de samlede ønsker til byggefeltet.

I den forbindelse vil By & Havn vurdere de indkomne interessetilkendegivelser på tre grundlæggende kriterier:

  • Ambition
  • Kvalitet
  • Pris

Derudover er det en forudsætning for at blive taget i betragtning til køb af Ejendommen, at Køber fremviser dokumentation for soliditet ved fremsendelse af interessetilkendegivelsen.

Og endelig er det en naturlig forudsætning, at interessetilkendegivelserne overholder Lokalplanen.

Såfremt Køber tager forbehold fra hovedvilkårene, vil dette indgå i den samlede vurdering af interessetilkendegivelserne.

Fristen for at indsende interessetilkendegivelser er den 2. juni kl. 23.59.

Tilkendegivelsen skal indsendes skriftligt. Enten med fysisk post eller digital post til projektkoordinator, Rikke Lind Ostenfeldt, på mail: rlo@byoghavn.dk

Nænsom restaurering værner om byens identitet

By & Havn står med et ben solidt plantet i Københavns rige historie og det andet på vej mod fremtidens muligheder. Når vi udvikler byen, er det en balance mellem at værne om fortiden og samtidig forme en fremtid, hvor København fortsætter med at blomstre og forny sig. Det er istandsættelsen af den gamle post- og telegrafbygning på Indiakaj 2 et godt eksempel på.

Gennem århundreder har København udviklet sig som en dynamisk by, der stadig bevarer sin unikke charme og karakter, og hos By & Havn er vi stolte over at bidrage til denne arv ved at passe på vores historiske bygninger og sikre, at de forbliver relevante og funktionelle i det moderne byliv.

Indiakaj2_Showroom

Det gælder f.eks. den gamle post- og telegrafbygning på Indiakaj 2, der netop er blevet nænsomt restaureret tilbage til sin oprindelige stand. Bygningen, der oprindeligt var indrettet med postekspedition i stueetagen og telegrafstation på 1. sal, er opført mellem 1916 og 1917 af Ingeniør C. Agerskov og repræsenterer en æra præget af vækst og innovation inden for post- og telekommunikationssektoren.

I By & Havn har Ejendomsporteføljechef Anette Ingerslev beskæftiget sig med selskabets ejendomme i snart 4 år, og hendes erfaring er, at restaurering absolut kan betale sig.

Hos By & Havn er det en målsætning at vores restaureringsprojekter skal resonere med både fortidens æstetik og fremtidens funktionalitet. Vi skal skabe rum, hvor historiens vingesus føles nærværende, samtidig med at de rummer potentiale for morgendagens københavnere. Det er Indiakaj 2 et godt bevis på.

Ejendomsporteføljechef Anette Ingerslev, By & Havn.

Når By & Havn vælger at restaurere en historisk bygning som Indiakaj 2, er det også i forhold til at bruge almindelig sund fornuft. Ved at genanvende eksisterende strukturer bevarer man ikke blot historiske bygningselementer, men mindsker også den energi, der bruges til fremstilling og transport af nye byggematerialer.

Indiakaj2_Kapitæl

Mens Indiakaj 2 står som et flot eksempel på By & Havns tilgang til at bevare historisk attraktive bygninger, er det blot ét kapitel i den større fortælling om at beskytte Københavns historiske identitet. På Sundmolen i Nordhavn ses et lignende projekt, hvor de gamle pakhusbygninger omhyggeligt restaureres og integreres i et nyt, pulserende byrum.

Det er vores erfaring, at mange Københavnere værdsætter og værner om byens unikke identitet. Vi sørger derfor altid for, at vores lejere bliver involveret som en naturlig del af vores udviklingsstrategi, så de selv er med til at bidrage til og berige de historiske rammer, de bevæger sig i til dagligt.

Ejendomsporteføljechef Anette Ingerslev, By & Havn.

 

 

Post- og telegrafbygning_Plan 1.Sal og snit_1916-08-00

 

 

Indiakaj2_Udv02 (1)

By & Havn inviterer til faglig talk om samfundsansvarlig og bæredygtig byudvikling i anledning af udgivelsen af vores årlige samfundsansvarsrapport

Hvad kendetegner en samfundsansvarlig og bæredygtig by- og havneudvikling? Og hvilken rolle kan og skal By & Havn spille som offentligt byudviklingsselskab?

Som byudvikler og bygherre har By & Havn en ambition om bæredygtighed og ESG skal integreres i alle selskabets forretningsområder og i den generelle drift, virke og kultur.

Kom til faglig talk hos By & Havn torsdag d. 23. maj og tag del i debatten om de løsninger, der former byen nu og forbereder den til fremtiden. Vi præsenterer vores ambitioner og indsatser og diskuterer vores rolle og ansvar med bæredygtighedseksperter, virksomheder og borgere, der også udvikler, bygger og bruger bymiljøet.

Hos By & Havn har vi sat ambitiøse 2030-mål, der skal integrere klimahensyn og social bæredygtighed i selskabets arbejde, og er ved også at sætte mål for bynatur, biodiversitet og ressourceanvendelse.

Nye skærpede bæredygtighedsrapporteringskrav fra EU skal sikre, at selskaber som By & Havn dokumenterer indfrielsen af de mål vi har sat. I By & Havn hilser vi kravene velkommen, fordi vi mener, at de er en løftestang for den bæredygtige omstilling for mennesker, klima og miljø.

Men hvad betyder det i praksis for byudvikling og for det liv, der udfolder sig i byen og for den næste generation af københavnerne? Hvilke valg, muligheder og dilemmaer opstår i arbejdet med at udvikle byen? Hvilken opgave har By & Havn på kort sigt? Og hvordan kan vi samarbejde om at skabe de bedste løsninger for København og københavnerne på lang sigt?

Kom og bliv klogere på det og meget mere når By & Havn inviterer til faglig talk om. Undervejs kan du møde dygtige stemmer fra branchen med forskellige perspektiver på en bæredygtig by.

Aftenens panel er:

  • Christina Blak, Partner og ESG lead i kommunikationsbureaet MAKE
  • Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef hos CG Jensen og formand Dansk Infrastruktur under DI Byggeri
  • Anne Skovbro, Adm. direktør, By & Havn

 

Tid og sted

 

Arrangementet finder sted: Torsdag den 23. maj 2023 kl. 16.30– 19.00.
Adresse: By & Havns udstillingslokaler og gamle arkiv, Nordre Toldbod 3, 1257 København K.

 

Tilmelding:

 

Det er gratis at deltage, men kræver bindende tilmelding. Først-til-mølle-princippet via billetto.

OBS! Der er ikke elevator eller lift op til arkivlokalet på 1. sal, hvor den faglige talk afvikles.

 

Program:

 

Kl. 16:30-17:00

Dørene åbnes. Der er mulighed for at nyde en lille forfriskning og finde en siddeplads.

 

Kl. 17.00 – 19.00
Faglig talk afvikles ved moderator og journalist Katrine Hertz Mortensen

 

Christina Blak, Partner og ESG lead i kommunikationsbureaet MAKE

ESG-rapportering gør den bæredygtige omstilling målbar.  Kun samarbejde, kommunikation og dialog kan gøre den mærkbar.

 

Anne Skovbro, Adm. direktør, By & Havn

By & Havns arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed

 

Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef hos CG Jensen og formand Dansk Infrastruktur under DI Byggeri
Entreprenør- og brancheperspektivet på bæredygtighed og samfundsansvar

 

Spørgsmål til panelet

Hvad er ESG udover at det er en forkortelse, der i stigende grad nævnes i sammen

De tre bogstaver står for (E)nvironment, (S)ocial og (G)overnance. E’et handler om virksomhedens miljø- og klimamæssige påvirkning af samfund og mennesker; S’et om sociale forhold, både i forhold til det omgivende samfund og til medarbejdere; og G’handler om hvordan virksomheden arbejder med selskabsledelse, risikostyring og gennemsigtighed.

EU’s nye rapporteringskrav CSRD, Corporate Sustainability Reporting Directive, er bygget op omkring ESG. 

By & Havn inviterer til faglig talk om samfundsansvarlig og bæredugtig byudvikling i anledning af udgivelsen af vores årlige samfundsansvarsrapport. 

Hvad kendetegner en samfundsansvarlig og bæredygtig by- og havneudvikling? Og hvilken rolle kan og skal By & Havn spille som offentligt byudviklingsselskab?

Som byudvikler og bygherre har By & Havn en ambition om bæredygtighed og ESG skal integreres i alle selskabets forretningsområder og i den generelle drift, virke og kultur.

Kom til faglig talk hos By & Havn torsdag den 23. maj og tag del i debatten om de løsninger, der former byen nu og forbereder den til fremtiden. Vi præsenterer vores ambitioner og indsatser og diskuterer vores rolle og ansvar med bæredygtighedseksperter, virksomheder og borgere, der også udvikler, bygger og bruger bymiljøet.

Hos By & Havn har vi sat ambitiøse 2030-mål, der skal integrere klimahensyn og social bæredygtighed i selskabets arbejde, og er ved også at sætte mål for bynatur, biodiversitet og ressourceanvendelse. Nye skærpede bæredygtighedsrapporteringskrav fra EU skal sikre, at selskaber som By & Havn dokumenterer indfrielsen af de mål vi har sat. I By & Havn hilser vi kravene velkommen, fordi vi mener, at de er en løftestang for den bæredygtige omstilling for mennesker, klima og miljø.

Men hvad betyder det i praksis for byudvikling og for det liv, der udfolder sig i byen og for den næste generation af københavnerne? Hvilke valg, muligheder og dilemmaer opstår i arbejdet med at udvikle byen? Hvilken opgave har By & Havn på kort sigt? Og hvordan kan vi samarbejde om at skabe de bedste løsninger for København og københavnerne på lang sigt?

Program:

Kl. 16:30-17:00

Dørene åbnes. Der er mulighed for at nyde en lille forfriskning og finde en siddeplads.

Kl. 17.00 – 19.00
Faglig talk afvikles ved moderator og journalist Katrine Hertz Mortensen

Christina Blak, Partner og ESG lead i kommunikationsbureaet MAKE

ESG-rapportering gør den bæredygtige omstilling målbar.  Kun samarbejde, kommunikation og dialog kan gøre den mærkbar.

Anne Skovbro, Adm. direktør, By & Havn

By & Havns arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed.

Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef hos CG Jensen og formand Dansk Infrastruktur under DI Byggeri
Entreprenør- og brancheperspektivet på bæredygtighed og samfundsansvar.

Spørgsmål til panelet

Første etape af Langeliniekaj i København er nu sommerklar

Første etape af den omfattende renovering af Langeliniekaj i Københavns Havn er nu færdig, og kajen kan dermed snart tage imod krydstogtskibene og de mange turister, der besøger København i sommermånederne. Og anden etape af projektet er allerede godt i gang.

Renoveringen af Københavnernes foretrukne udflugtsmål og et af sommerturisters første møde med byen har nået en stor milepæl med afleveringen af den første fase af projektet. Nu står den klar til sommer, sol og is, så københavnerne igen kan gå ud for enden af kajen og nyde udsigten.

Siden 1935 har Langelinie været et af byens mest populære udflugtsmål – ikke mindst på grund af ishuset for enden, hvor børn og barnlige sjæle ofte har kunnet nyde havnen fra. Men årene har sat sine tydelige spor på den gamle anløbskaj, som derfor gennemgår en totalrenovering i to etaper, hvoraf den første nu står færdig. Efter endt renovering vil Langelinie ligne sig selv, da man genopbygger den oprindelige front og genbruger den originale granit.   

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, glæder sig over at spidsen af Langeliniekaj igen er åben for offentligheden.

Foråret er kommet og københavnerne er for alvor begyndt at komme ud på havnekajerne igen. Og Langeliniekaj en ikonisk strækning, hvor ishuset for rigtigt mange er en tradition. Derfor er vi glade for, at vores entreprenør nu er klar til at fjerne byggehegnet, så Langelinie igen fremstår ny og pæn og klar til at være udflugtsmål for turister og københavnere i mange år frem.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Hercules Fundering, som er en del af NCC Infrastructure og en af landets førende entreprenører inden for havne- og vandbygning, står for opgaven og de ser frem til at fortsætte med anden etape.

Vi ser frem til at fortsætte opgaven for By & Havn. Det er jo ikke et hvilket som helst sted, vi arbejder, men i Hercules Fundering har vi de seneste år gennemført en lang række havneprojekter og kajrenoveringer i hele Danmark. Vi har derfor et stærkt team til at udføre opgaven på Langelinie.

Troels Bolvig Hansen, Projektchef i Hercules Fundering under NCC Infrastructure.

Fakta om anlægsarbejdet:

Entreprisen af Langelinie omfatter alt lige fra fjernelse af den eksisterende betonbundsikring på cirka 650 meter af kajstrækningen, etablering af en ny spunsvæg med jordankre på en 1 km lang strækning, til opsætning af pullerter på 64 nye støbte pullertfundamenter samt fremrykning af eksisterende fendere. Dertil skal der etableres nyt kajudstyr som redningsstiger og redningsliner, ligesom spildevandshåndteringssystemet for krydstogtskibene skal færdiggøres, så sort spildevand føres fra skibene til den offentlige kloak og videre til rensningsanlægget på Lynetten.

Når alle 790 spuns er rammet ned foran den eksisterende gamle Langeliniekaj, fastgøres spunsvæggen ned i den Københavnske kalk med mere end 500 borede jordankre på mellem 26-42 meter. Herefter fjernes de eksisterende granitsten fra den gamle kaj, og stenen bliver efterfølgende genbrugt og monteret på toppen af den nye spunsvæg.

Efter planen skal anden etape være færdig i løbet af første del af 2025.

I forlængelse af at kajen renoveres, bliver der etableret landstrømsanlæg for krydstogtskibene i lighed med anlægget på Oceankaj i Ydre Nordhavn. Disse står klar til at blive taget i brug fra sæsonen 2025.

Kontakt:

Kristian Wederkinck Olesen, Kommunikationschef, By & Havn,  Tlf: 3053 5004

By & Havn udvikler standard for redningsmateriel i Københavns Havn

Hvad gør man, hvis man ser en person, der er faldet i havnen? Hvilket redningsmateriel er til rådighed? Hvordan kan man hjælpe med at få personen op på land igen? Og hvad gør man, hvis man selv er faldet i?

Det skal være sikkert og trygt at være i vandet såvel som langs havnefronterne i København Havn. Havnen fungerer både som erhvervshavn og som blåt byrum for masser af københavnere og gæster med et væld af aktiviteter, men det er ikke alle havnens brugere, der har kendskab til sikkerhedsrisici ved at falde i havnen, og hvad sikker adfærd på vandet og langs vandet indebærer.

Koebenhavns-Havn-260324-MadsTolstrup-11-of-20

At der findes sikkerhedsliner, redningsposter og redningsstiger langs kajkanterne er ofte grundlaget for, at man kan komme op på land igen, enten ved egen hjælp eller ved hjælp fra andre. Og der findes et erfaringsgrundlag for, hvad der virker. Men der findes ingen love eller internationale eller nationale standarder, som fortæller, hvordan en havn som Københavns Havn skal indrettes med redningsmateriel.

Derfor har By & Havn nu udviklet retningslinjer for redningsmateriel på selskabets egne havnefronter, som selskabet er i gang med at implementere. Med en tidlig præsentation af retningslinjerne tager By & Havn ansvar for at skabe en sikker havn ved at invitere ind i selskabets arbejde langs de havnefronter, By & Havn ejer, hvormed der gives plads til, at livet kan leves trygt i og omkring havnen.

Koebenhavns-Havn-260324-MadsTolstrup-27

Udfordringen er, at By & Havn kun ejer en brøkdel af havnefronterne, og det er ejerne af havnefronterne, der kan og bør sikre nødvendigt redningsmateriel. Med den nye standard for redningsmateriel rækker vi nu ud til alle ejere af havnefronter for at inspirere dem til at gennemgå deres redningsudstyr og vurdere, om de nye retningslinjer også bør implementeres på deres områder.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

By & Havn har lanceret en hjemmeside og udgivet en brochure, der beskriver standarden, som er bygget op med tre typer af redningsmateriel som ramme: Redningsstiger med håndtag, sikkerhedsliner samt redningsposter. Ud over de konkrete retningslinjer indeholder materialet også beskrivelser af, hvordan sikkerhedsniveauet kan øges yderligere. Da der gælder forskellige forhold for forskellige typer havnefronter, præsenteres det under hvert afsnit, hvilke typer af havnefront, retningslinjerne retter sig mod.

Standarden er ikke ’one size fits all’. Havnefronter varierer meget og bruges forskelligt. Derfor er det ikke nødvendigvis det samme udstyr og de samme placeringer af redningsmateriel, man skal gå efter alle steder. Et bolværk er forskelligt fra en stenkastning til en stålkonstruktion – og der er forskellige forhold i en lystbådehavn og i en naturpark. Alt dette beskrives i standarden, hvor der gives råd til vurdering af nødvendigt udstyr, placeringer, vedligehold osv.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Standard

Standarden for redningsmateriel blev offentliggjort mandag ved et møde hos By & Havn. Her var nogle af byens ejere af havnefronter inviteret ind for at høre om standarden, og folk tog godt imod initiativet.

Nu skal vi i gang med at sikre, at alle havnefrontsejere i Københavns Havn har kendskab til standarden for redningsmateriel og tager stilling til den. Det er klart, at der for havnefrontsejerne kan være noget økonomi i at indkøbe og opsætte det rigtige udstyr og sikre, at det bliver vedligeholdt, men generelt oplever vi, at folk er positive, og alle anerkender naturligvis, at vi skal løfte i flok og sikre vores fælles havnefront, så havnen er så sikkert og trygt et sted at færdes som muligt.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Rengøring i havnen er et sikkert forårstegn

Lige nu er der gang i den årlige forårsrengøring i Københavns Havn. I løbet af to-tre uger bliver havnen grundigt renset for skrald, cykler, skilte og andet godt fra havbunden. Det sker for at holde havnen ren og sikker forud for den kommende badesæson.

Københavns havn er mere populær end nogensinde før og nye badezoner og havnebade bliver løbende bygget og taget i brug til glæde for de mange københavnere og gæster, der nyder det kolde vand i de varme somre.

Og snart begynder badesæsonen igen og By & Havn, som står for driften af havnen er i fuld gang med at gøre havnen klar. Det betyder, at der er gang i rengøring både over og under vandet, hvor dykkere finkæmmer havbunden og fisker skrald op.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen takker holdet for indsatsen og håber på, at dykkerne får svært ved at finde affald i havnen:

IMG_0308

 

 

Selvom jeg er glad for, vi år efter år finder mindre affald i havnen, så ærgrer det mig utrolig meget, at den årlige forårsrengøring stadig er nødvendig. For affald hører på ingen måder hjemme i naturen og i vores havn. Når man færdes i København, må man simpelthen rydde op efter sig selv.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

 

 

IMG_0318

I By & Havn har man i de senere år fisket mindre og mindre skrald op, hvilket understreger, at der har været en stigning i bevidstheden om, at vandet skal holdes rent, så biodiversitet kan trives.

Det glæder adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro:

Vi ser en nedadgående affaldsmængde år for år. Og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med og det viser, at det oplysningsarbejde, vi gør for at gøre københavnerne opmærksomme på, at havnen skal passes på, virker. For nogle år siden fiskede vi næsten 400 cykler, flere køle- og pengeskabe, skilte stilladser op. I dag er vi nede på ca. det halve.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro.

 

 

IMG_0304

By & Havns driftsfolk er stadig i gang med årets rengøringsindsats, så der er endnu ikke overblik over de samlede mængder i år. Men når forårsrengøringen afsluttes for i år, gøres den endelige skraldemængde op.

Indtil videre er det ”sjoveste” fund et kasseapparat. Det var i øvrigt tomt.

Hvis man følger Instagram profilen, @byenshavn, kan man om en uge se billeder af alt det, som vi har fundet. Du kan også allerede nu se billeder fra forrige uge, hvor DR’s ’Alle mod en’-vært Stephania Potalivo var med ude på pontonen og hjælpe havnefolkene med årets rengøring.

Uddybningsmaskinen – Havnens glemte helt

Den 31. marts havde de graveskibe, der er tilknyttet Lynetteholms anlægsarbejde sidste arbejdsdag. I hvert fald for en tid. For den 1. oktober 2024 tager de hul på den sidste graveperiode, hvor de sørger for at fjerne det bløde havbundsmateriale i det spor, hvor Lynetteholms omkreds skal opføres.

Lynetteholms gravemaskiner til søs er sidste skud på stammen af en lang og stolt tradition. Siden midten af 1600-tallet har de flydende gravere hentet havbund op af Københavns Havn, og meget af det, som vi i dag betragter som ærkekøbenhavnsk hellig grund, er gravemaskinernes fortjeneste.

Skidt, skarn og vand

Skruer vi tiden fire århundreder tilbage, består havnen kun af Gammel Strand, Børsens oplagspladser, det nyanlagte Christianshavn og orlogshavnen omkring Bremerholm – det vi nu kalder Gammel Holm.

I modsætning til vor tids blå, rekreative park er 1600-tallets havn ikke nogen fornøjelse at opholde sig i.

Det er nemlig godt hushold at strø gulvene med fint sand, som både skurrer, suger og holder sammen på skidtet når kosten skal svinges. Havnen er dagligt bepakket med sandpramme, der sejler sandet ind til byens sandkister. Sandkisterne tiltrækker byens sandmænd, som fylder deres trækkærrer og falbyder sandet under salgsråbet ”gulvsand, gulvsand”. Deres skrål lokker byens koner frem af vinduer og døre med klirrende pengepung. Men hvor der handles, der spildes; Og der spildes på alle gader og stræder.

Når gulvene trænger nyt sand bliver møg og skarn fejet ud på gaden. Der ligger det sammen med halm fra byens stalde, husdyrenes efterladenskaber og andet smuds og venter på det næste regnskyl, som fører skidtet med sig ned i havnen. Det bliver ikke bedre af, at havnen ofte er endemål for byens rendestene og latriner, som udbreder en ond stank fra det grumsede vand.

I midten af 1600-tallet er kanalen ved Gammel Strand efterhånden så mudret til, at der snarere er tale om dynd. De tilsandede kanaler gør det umuligt for store skibe at komme frem og selv små fartøjer har besvær ved lavvande.

kbh-arkiv-90088-min

På trods af en lang række kongelige forbud, smider mange skibe deres ballast af sten og grus i havnen, så snart lejligheden byder sig. Sammen med byens affald og gulvsand forringer ballasten evindeligt havnens vanddybde. Foto: Københavns Stadsarkiv.

Hestekræfter og straffefanger

Men i 1654 kommer frelsen i form af en muddermaskine. Med forundring iagttager københavnerne den nye anordning. På en pram i havnen går en hest sin sagte rundgang om en aksel og driver et stort hjul på prammens side. På hjulet er der monteret otte skovle som graver mudderet op af kanalen. Der er også mudder nok at tage fat på, og en ren havn har fortsat lange udsigter.

kbh-museum-3234

Frederiksholms Kanal 1866. Til venstre ses kanalens sandkiste. På bolværket hænger fiskernes net til tørre og kanalen er fyldt med fiskerjoller. Foto: Københavns Museum.

 

I 1700-tallet summer Københavns Havn af liv. Handlen står i flor, og den danske orlogsflåde er ved at sprænge sine rammer på Bremerholm. Flådens pladsproblemer får menneskeskabte øer til at skyde op af bølgerne mellem København og Amager. Øerne kaldes under ét Holmen, og det københavnske havnemudder bliver deres dåbsgave. Mudderet er nemlig ideelt som opfyld. Men det er ikke en dans på roser at fravriste havet nyt land, og mange af Københavns straffefanger bliver - til deres store misfornøjelse -installeret i havnens nye trædemølledrevne muddermaskiner. 

00006 - Kopi-min

Muddermaskine på Christianshavn i begyndelsen af 1800-tallet. Illustration: By & Havns Arkiv.

Dybt at grave, højt at landvinde

I 1800-tallet gør dampskibene deres indtog. Industritidens skibe har vokseværk og dybdegangen følger med. Det skaber store udfordringer i den mudrede lavvandede havn, som visse steder kun er tre meter dyb. Uden konstant vedligehold forsvinder vanddybden hurtigt, så i 1865 begynder Københavns Havnevæsen en storstilet uddybning og regulering af havnen.

Havnen skal rumme de nye tider, og til formålet anskaffer Københavns Havnevæsen de første egentlige uddybningsmaskiner – de såkaldte excavatormaskiner. Maskinerne står på store pramme af træ eller jern og drives af dampmaskiner. Ved hjælp af damp og tandhjul bliver et endeløst bånd af spande drevet ned mod havgrunden, mens prammen bevæger sig hen over bunden. Den kraft, som heste og straffefanger i fordums tid leverede, var ikke nok til at bryde gennem den hårde kalkstensbund. Men med dampmaskinen bliver det for første gang muligt at uddybe havnens vanddybde.

00066 - Kopi-min
00064 - Kopi-min

I modsætning til tidligere tiders muddermaskiner, var excavatormaskinerne i stand til at bryde gennem havnens hårde kalkstensbund og uddybe havnen. Foto: By & Havns Arkiv.

Det er ikke kun havnen, der reguleres i midten af 1800-tallet. Også københavnernes toiletforhold bliver rørlagt, og gulvsandet bliver fortrængt af fernis. Smuldrende bolværker er en saga blot, og der bliver ordnede forhold i havnen. En stor del af den havbund, der i årenes løb graves op, ender i stedet som landjord i københavnske opfyld som Kalveboderne og Frihavnen. I godt og vel et århundrede er uddybningsmaskinerne industrihavnens og landvindingens ubesungne helte.

Fortid og fremtid mødes ved Lynetteholm

Den tunge industri, der har præget Sydhavnen i årtier, dør en stille død i 1970’erne og 1980’erne. Containerskibsfarten bliver centreret i Nordhavn, københavnerne er blevet stuerene, og behovet for at uddybe havneløbet forsvinder. Industrihavnen har sunget sin svanesang, men gravemaskinerne graver endnu. I farvandet omkring Lynetteholm tager havnens arbejdsheste stadig deres tørn, og de er både et minde om fortiden og et glimt af fremtiden.

 

Besøg Havnebygmesterens udstilling og lær mere om den historiske havn

Gratis adgang alle hverdage fra 9.00-15.00

Nordre Toldbod 3