Hvad kendetegner en samfundsansvarlig og bæredygtig by- og havneudvikling? Og hvilken rolle kan og skal By & Havn spille som offentligt byudviklingsselskab?
Som byudvikler og bygherre har By & Havn en ambition om bæredygtighed og ESG skal integreres i alle selskabets forretningsområder og i den generelle drift, virke og kultur.
Kom til faglig talk hos By & Havn torsdag d. 23. maj og tag del i debatten om de løsninger, der former byen nu og forbereder den til fremtiden. Vi præsenterer vores ambitioner og indsatser og diskuterer vores rolle og ansvar med bæredygtighedseksperter, virksomheder og borgere, der også udvikler, bygger og bruger bymiljøet.
Hos By & Havn har vi sat ambitiøse 2030-mål, der skal integrere klimahensyn og social bæredygtighed i selskabets arbejde, og er ved også at sætte mål for bynatur, biodiversitet og ressourceanvendelse.
Nye skærpede bæredygtighedsrapporteringskrav fra EU skal sikre, at selskaber som By & Havn dokumenterer indfrielsen af de mål vi har sat. I By & Havn hilser vi kravene velkommen, fordi vi mener, at de er en løftestang for den bæredygtige omstilling for mennesker, klima og miljø.
Men hvad betyder det i praksis for byudvikling og for det liv, der udfolder sig i byen og for den næste generation af københavnerne? Hvilke valg, muligheder og dilemmaer opstår i arbejdet med at udvikle byen? Hvilken opgave har By & Havn på kort sigt? Og hvordan kan vi samarbejde om at skabe de bedste løsninger for København og københavnerne på lang sigt?
Kom og bliv klogere på det og meget mere når By & Havn inviterer til faglig talk om. Undervejs kan du møde dygtige stemmer fra branchen med forskellige perspektiver på en bæredygtig by.
Aftenens panel er:
- Christina Blak, Partner og ESG lead i kommunikationsbureaet MAKE
- Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef hos CG Jensen og formand Dansk Infrastruktur under DI Byggeri
- Anne Skovbro, Adm. direktør, By & Havn
Tid og sted
Arrangementet finder sted: Torsdag den 23. maj 2023 kl. 16.30– 19.00.
Adresse: By & Havns udstillingslokaler og gamle arkiv, Nordre Toldbod 3, 1257 København K.
Tilmelding:
Det er gratis at deltage, men kræver bindende tilmelding. Først-til-mølle-princippet via billetto.
OBS! Der er ikke elevator eller lift op til arkivlokalet på 1. sal, hvor den faglige talk afvikles.
Program:
Kl. 16:30-17:00
Dørene åbnes. Der er mulighed for at nyde en lille forfriskning og finde en siddeplads.
Kl. 17.00 – 19.00
Faglig talk afvikles ved moderator og journalist Katrine Hertz Mortensen
Christina Blak, Partner og ESG lead i kommunikationsbureaet MAKE
ESG-rapportering gør den bæredygtige omstilling målbar. Kun samarbejde, kommunikation og dialog kan gøre den mærkbar.
Anne Skovbro, Adm. direktør, By & Havn
By & Havns arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed
Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef hos CG Jensen og formand Dansk Infrastruktur under DI Byggeri
Entreprenør- og brancheperspektivet på bæredygtighed og samfundsansvar
Spørgsmål til panelet