Zoneplan for Københavns Havn

Det er unikt for København, at havnen har så rent vand, at københavnere og turister flere steder kan bade i det. I områderne som er udpeget til bløde zoner, er der god mulighed for at etablere afgrænsede zoner til bløde rekreative aktiviteter, som skaber endnu bedre og sikre vilkår for badegæster og andre blødere, rekreative aktiviteter.

I bløde zoner kan der etableres afskærmede områder, hvor der af sikkerhedsmæssige årsager ikke er adgang for motoriseret trafik. I disse områder kan københavnerne bade, SUP’e og ro kajak under særligt trygge og sikre vilkår, eks. kan der etableres større områder, der afmærkes som badezone – eventuelt med åbninger i flydespærren, som giver adgang for de øvrige, bløde trafikanter. Bløde zoner udlægges i dele af havnen, hvor Basisanalysen viser, at der er begrænset trafik og forurening, og hvor der er steder, hvor kriterier for badning kan opfyldes eksempelvis med fire meters dybde og en minimumafstand til udløb for regnfortyndet spildevand på 180 meter, som fastlagt af Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Københavns Havn er de seneste 20-25 år undergået en gennemgribende transformation, hvor lukning eller udflytning af havneaktiviteter har givet plads til nye attraktive, havnenære boligområder som Sluseholmen, Teglholmen, Artillerivej, Nordhavn m.fl., og hvor der gives plads til badning, sauna og husbåde.

De kommende mange år vil denne udvikling fortsætte med f.eks. yderligere omdannelse af Nordhavn, Stejlepladsen og omdannelsen af Refshaleøen. Københavns Havn danner dermed i tiltagende grad ramme om mange københavneres hverdagsliv.

Boligzoner er områder, hvor der skabes særligt plads til aktiviteter på vandet, som understøtter det gode hverdagsliv for københavnerne med mulighed for at benytte det blå byrum til beboelse eller rekreative maritime aktiviteter f.eks. flydende saunaer, der kan skabe synergi med omgivelserne. Boligzoner udlægges i dele af havnen, der er præget af boligbebyggelser på land og/eller hvor Basisanalysen viser, at der er husbåde og begrænset eller middel trafik.

Københavns Havn dækker et areal, der er 13 gange så stort som Fælledparken og udgør det største sammenhængende ”friareal” i København.

Havnens størrelse og attraktionsværdi gør den til et naturligt samlingspunkt og til et hotspot for byliv og events. Trods det store areal kan der til tider være rift om pladsen, og der er ønske om at få udpeget nogle områder, der i særlig grad har potentiale for at danne ramme om events.

Bylivs- og eventzoner placeres i bynære områder i havnen og giver plads til events og midlertidige kulturelle begivenheder på vandet. Bylivs- og eventzoner skaber muligheder for, at københavnere og turister oplever byen på vandet, også set fra land. Zonerne understøtter også muligheden for publikumsorienterede funktioner og events i tæt synergi med byliv og byfunktioner på land og præges af nærheden til det pulserende byliv. Som eksempler på events kan Christiansborg rundt og Kulturhavn nævnes.

Bylivs- og eventzoner placeres så vidt muligt, hvor der på land er gode adgangsforhold og nærhed til kollektiv trafik.

Flere steder i og omkring havnen er der en værdifuld natur, som vi skal passe på. De grønne zoner har et dobbelt formål – de skal både sikre natur og biodiversitet i havnen og fremme københavnernes mulighed for at opleve denne. Det betyder, at havnens biodiversitet og friluftsliv går hånd i hånd i naturzonerne.

Grønne zoner udlægges i dele af havnen, hvor Basisanalysen viser, at den omgivende natur er dominerende og hvor havnearealet er beskyttet natur.

I de grønne zoner kan der være naturoplevelser og dæmpede aktiviteter, som ikke støjer, ligesom undervisningsformål bør prioriteres.

Båd- og kajakudlejning, havnebusser og turbåde giver københavnerne og turisterne mulighed for at få gode oplevelser på vandet. Ikke mindst fordi det er de færreste, der bor ud til havnen og har egen kajak, jolle eller andet. Det betyder, at de maritime, rekreative erhverv er centrale for manges muligheder for vandbaserede aktiviteter.

I de maritime erhvervszoner gives der særligt plads til rekreative maritime erhverv som turbåde, havnebusser og udlejningsbåde, ligesom de skal rumme plads til havneservicebåde, flådefartøjer og arbejdsbåde til havneanlægsaktivitet.

De maritime erhvervszoner bidrager således til at Københavns Havn på flere niveauer fortsat fungerer som erhvervshavn uden for den del af havnen, som Copenhagen Malmø Port driver som erhvervshavn. Maritime erhvervszoner udlægges f.eks. i dele af havnen, hvor Basisanalyser viser, at der ikke er havnebade, badezoner eller dyppezoner.

Maritim kulturhistoriske fartøjer f.eks. træskibe er med til at skabe en særlig maritim stemning i havnen, og de viderefører vigtig viden om den maritime kulturarv. I de maritime kulturarvszoner gives der særligt plads til disse skibe, som mange københavnere og turister værdsætter at kigge på og sejle med.

De maritime kulturarvszoner gives fortrinsvist bynære placeringer, så københavnerne og turisterne kan opleve de historiske skibe fra kajen. Så vidt muligt placeres de maritime kulturarvszoner også i områder, hvor Basisanalysen viser, at der er få broer og gerne i nærheden af maritimhistoriske bygninger og anlæg med havnerelaterede formål.

I de maritime kulturarvszoner skal der gerne være plads på kajen, så det er muligt for skibene at læsse på og af samt lave mindre vedligehold af skibene. I de maritime kulturarvszoner skal der også gerne være plads til formidling om havnens traditionelle funktioner og skibsfart.