Bemærk at denne side indeholder spørgsmål/svar sektioner fra tidligere nabomøder. Informationerne var gældende på det tidspunkt, hvor nabomødet blev afholdt, men der kan være sket ændringer i tidsplaner etc., siden afholdelsen af nabomøderne.
Nabomøde 28. november 2022 kl. 17.00 - 19.00:
Status på byudviklingen i Nordhavn
Efter lang tid med mindre arrangementer, gåture udenfor og nabomøder på Teams, kan vi nu igen invitere større forsamlinger indenfor. Den 28. november fik 150 beboere et nærmere indblik i den spændende udvikling i Nordhavn. Det foregik i Odds & Ends på Oceanvej 1 ved siden af Tunnelfabrikken.
På mødet gav By & Havns udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen en status på planerne for Nordhavn og de mange projekter der er i støbeskeen. Herefter gav chef for bæredygtighed og mobilitet Jesper Overgaard fra Metroselskabet et overblik over den kommende metrolinjeføring i Nordhavn. Endelig fortalte projektleder Mette Stender fra Vejdirektoratet om det igangværende arbejde med at etablere Nordhavnstunnelen.
Undervejs fik deltagere mulighed for at stille opklarende spørgsmål.
Efter oplæg og spørgsmål i plenum var der mulighed for en gåtur til Tunnelfabrikken og at få en snak med medarbejdere fra By & Havn og samarbejdspartnere ved fem forskellige temaborde:
- Århusgadekvarteret og Sundmolen - færdiggørelse, drift og parkering
- Veje, pladser og grønne arealer
- Tunnelfabrikken
- Infrastruktur – Metrolinjeføring, Nordhavnstunnel og Østlig Ringvej
- Lynetteholm
Nabomøde 31. marts 2022 kl. 16.30 - 18.00:
Historiske pakhuse får nyt liv
By & Havn inviterede interesserede Københavnere på gåtur på Sundmolen den 31. marts. Denne gang for at se og høre om renoveringen af de historiske pakhuse på Sundmolen. Varer fra nær og fjern blev i sidste århundrede læsset af på kajkanterne og opbevaret i pakhuse og siloer, før de skulle fragtes videre til nye destinationer. Nordhavn er et gammelt industriområde med en lang historie som frihavn, og i mange år var det et vigtigt knudepunkt for handelen i København. I dag udvikles området til en bæredygtig bydel med boliger, erhverv, havnebad, butikker, idræt og kultur, men de gamle siloer og pakhuse bærer historien om fortidens Nordhavn med sig videre.
På turen oplevede deltagerne pakhusene indefra og så, hvordan de omdannes til nutidige formål med respekt for deres stolte fortid. Vi gik i samlet flok og undervejs fortalte ejendomsporteføljechef Anette Ingerslev og andre fagpersoner fra By & Havn om udviklingen af pakhusene og byudviklingen på Sundmolen. Med på turen var også formand for Nordhavn Lokalhistoriske Forening, Jan Vestergaard. Der var masser af informationer og ind imellem stillede mange deltagere opklarende spørgsmål.
Nabomøder 24. marts og 5. maj 2022 kl. 16.30 - 18.00:
Byrum og bæredygtighed i Nordhavn
By & Havn inviterede i foråret 2022 beboere med på en gåtur i Nordhavn i samlet flok. Omdrejningspunktet var de nye byrum og hvordan bæredygtighed spiller en vigtig rolle i udviklingen af Nordhavn. Adm. direktør Anne Skovbro var vært på turen, og sammen med fagpersoner fra By & Havn fortalte hun om, hvordan bæredygtighed bliver tænkt ind i byudvikling fra starten. Udgangspunktet er, at det skal være let at leve bæredygtigt, og i By & Havn er vi bevidste om, at det både er de store linjer og de små detaljer, der tæller, når man skal danne rammerne for flere tusind menneskers daglige liv og færden. Bæredygtigheden skal tænkes ind på mange niveauer både i forhold til økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter.
På gåturen blev konkrete eksempler på hvordan vi bliver klogere på bæredygtighed præsenteret, og vi stoppede op ved forskellige byrum og hørte om planerne for stederne - både på kort og langt sigt. Der var rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og mange benyttede sig af muligheden.
Deltagerne på gåturen fik fra starten udleveret et headset, så alle kunne høre godt uden at skulle stå tæt sammen. By & Havn bød desuden på en kop kaffe og en cookie.
Gåturen var et tilløbsstykke og mere end 30 personer skrev sig på venteliste. Derfor gentog vi gåturen den 5. maj.
Resumé af Digitalt Nabomøde 23. - 25. september 2020
Coronaen begrænsede mulighederne for at mødes fysisk, men vi valgte at gennemføre som et virtuelt event på Facebook.
DIVERSE:
INFRASTRUKTUR:
Hvornår kommer det grønne forløb?
Første etape af det grønne forløb (langs med Pakhus 54) går i gang i starten af det nye år. For nuværende kender vi ikke tidsplanen for etableringen af anden etape af forløbet. Se også videoen nedenfor:
Hvad er tidsplanen for etableringen af broer og kanaler?
VISIONEN FOR PAKHUSENE PÅ SUNDMOLEN
Resumé af nabomøde den 3. marts 2020
Cirka 260 nordhavnsbeboere deltog i By & Havns nabomøde i EnergyLab Nordhavns showroom på Sundmolen den 3. marts kl. 16-19.
Vi havde valgt en ny form med temaborde, som man kunne besøge alt efter sit interesseområde. Herunder kan du finde en række af de mest stillede spørgsmål ved de forskellige temaborde - og de tilhørende svar.
Temabord 1: Århusgadekvarteret, Marmormolen & Redmolen
Temabord 2: Sundmolen og Levantkaj
Temabord 3: Kronløbsøen
Se også Kronløbsøens reportage fra nabomødet
Hvis du har yderligere spørgsmål til arbejdet med Kronløbsøen kan du evt. finde svaret her under selskabets Ofte stillede spørgsmål. Du kan også kontakte projektselskabet pr. mail på info@kronlobsbassinet.dk
Temabord 4: Trafiksikkerhed, Parkering, & Metro (hele Nordhavn)
Vejledende tidsplan for anlægsarbejder i Indre Nordhavn
Spørgsmål/svar om parkering bliver lagt på nettet i nærmeste fremtid.
Temabord 5: Fritid & Byrum, Parker & Havneliv
Nabomøde onsdag den 18. september 2019
Cirka 160 mennesker var samlet til nabomøde på Copenhagen International School på Levantkaj onsdag den 18. september. På Nabomødet var der oplæg fra By & Havns medarbejdere og efterfølgende fælles snak ved temaborde i skolens flotte kantine med udsigt til Orientbassinet.
Temabordene
- Byggerier og Byrum
- Havneliv og Grundejerforeninger
- Trafik og Parkering
- Kronløbsøen
Temabord 1: Byggerier og Byrum
Temabord 2: Havneliv og Grundejerforeninger
Temabord 3: Trafik og Parkering
Temabord 4: Kronløbsøen
Kommende arrangementer
(hold øje med Facebooksiden Nordhavnen):
- Havneseminar lørdag den 5. oktober
- Kulturnat fredag den 11. oktober
(By & Havn åbner dørene til Nordre Toldbod) - Rundtur i Tunnelfabrikken tirsdag den 22. oktober
- Workshop: Fremtidens EL-opladning ultimo oktober 2019
- Næste nabomøde: Marts 2020