Fra industrihavn til bæredygtig havnebydel

København vokser – og det går stærkt. Derfor bliver hovedstaden udvidet med nye bydele med muligheder for at bo og arbejde.

For 30 år siden var hver fjerde københavner pensionist. Nu er København en ung by, og de unge sætter gang i befolkningstilvæksten.

Foruden stigningen i antallet af børn udgør udlændinge den største gruppe af nye københavnere. Alene i 2017 var der 4.700 tilflyttere fra andre lande end Danmark. Den største gruppe af tilflyttere kommer fra USA og fra England.

I 2018 forventes byens befolkning at vokse med 11.000 indbyggere, og tilvæksten betyder, at der i 2030 vil være 100.000 flere københavnerne end i dag.

Byen vokser indad

København har i stigende grad brug for infrastruktur, arbejdspladser og boliger. Det er hér, By & Havn kommer ind i billedet som byens store udviklingsselskab, ejet af kommunen og staten i fællesskab med opgaven at varetage byudviklingen bl.a. i Nordhavn. Ved at udvikle nye bydele sikres det, at der fortsat er plads til byens stigende antal beboere og medarbejdere.

Ved at udvikle fx i Nordhavn på tidligere industriarealer skabes der mulighed for, at København kan vokse ’indadtil’.

Det er en kompleks proces at udvikle nye bydele. Nordhavn – og byens andre nye bydele – skal danne ramme for mange menneskers fremtidige liv og virke. Og udviklingen skal være robust nok til at kunne ske, mens byen og borgernes ønsker konstant forandrer sig.

Temaerne i udviklingen

I 2009 afholdt By & Havn en åben international konkurrence om Nordhavn, som blev vundet af arkitektfirmaerne COBE, SLETH, Polyform (nu Sangberg) og ingeniørfirmaet Rambøll. Der blev formuleret en række temaer, som dengang og nu sætter rammerne for, hvordan de forskellige kvarterer i Nordhavn skal udvikle sig. De vigtigste temaer er:

Holme og kanaler:

Vandet er allestedsnærværende i Nordhavn. Ét af de gennemgående temaer i udviklingen er, at Nordhavn skal bevares og udvikles som en bydel på holme og opdelt af kanaler. De eksisterende bassiner og udgravningen af nye kanaler opdeler området i holme og mindre bykvarterer, som sikrer beboere og medarbejdere i Nordhavn tæt kontakt med vandet. Den første nye kanal er Redmolekanalen i Århusgadekvarteret.

Identitet og kulturspor:

Nordhavn ånder af havnens industrihistorie. Den særlige atmosfære fastholdes og integreres i bydelen ved at bevare udvalgte bygninger og kulturhistoriske træk. Nye materialer og inventar i bydelen vælges, så de er i tråd med havnens oprindelige karakter. Der er tale om robuste materialer såsom betonoverflader, støbejern, brosten, cortenstål og hårdt træ, der tåler klimaet ved vandet, patinerer smukt og også lever op til de funktionelle behov.

Fem-minutters-by:

Fem-minutters-byen refererer til den tid, det tager at tilbagelægge 400 meter til fods. I bydelen er der derfor korte afstande fra boliger og arbejdspladser til kollektiv trafik (for eksempel metroen), cykelruter, grønne områder, offentlige institutioner og kommercielle tilbud.

Bæredygtig by:

Nordhavn har fra start været planlagt som en grøn og energibevidst bydel, hvor vækst og bæredygtig byudvikling følges ad, og hvor bæredygtige tiltag indbygges i byudviklingen. Bæredygtighed i byområder kan dokumenteres via certificeringssystemer, og By & Havn har siden 2013 været med til at udvikle det tyske bæredygtighedscertificeringssystem DGNB til danske forhold og planlægningspraksis. En del af Nordhavn indgik som pilotprojekt og opnåede den højeste certificering, idet byområdet er præcertificeret til platin. Fremover vil DGNB blive anvendt til certificering af de næste kvarterer i Nordhavn, ligesom det kræves af bygherrerne, at deres byggerier certificeres efter DGNB-standarden.