Brug den rekreative havn

Havnen har mange brugere

6.000

Medlemmer af kajak- og roklubber

200

Stand up paddle boards

600.000

Passagerer i havnebussen årligt

Badning

Her kan du hoppe i havnen

Stand Up Paddle

Her må du SUP'e i Københavns havn

Ny strategi for den rekreative havn

13 gange så stor som Fælledparken og mere populær end nogensinde – Københavns Havn er blevet byens blå byrum, hvor vi mødes om kultur, foreningsliv og med gode venner. Det medfører nye behov og krav til havnens udvikling.

Derfor har By & Havn lanceret en strategi for den fremtidige udvikling af den rekreative del af Københavns Havn, hvor målet er at skabe en levende havn i tæt samarbejde med relevante partnere.

Københavns Havn har gennemlevet en stor forandring i det seneste årti. Det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen sejlede den allersidste last avispapir til Papirøen i 2013, og i dag bruges de centrale dele af Københavns Havn ikke længere af industrien, men alene til rekreative aktiviteter.

Sidste sommer blev København kåret af CNN som verdens bedste badeby og interessen for at bruge havnens blå frirum er vokset eksplosivt i de senere år. Aktiviteterne omkring havnen spænder vidt. Kajakker, motorbåde, eldrevne både, havnebusser, kanalrundfarter, SUP’ere, kulturudviklere og badende nyder alle godt af hovedstadens blå åndehul. Det skaber mange gode oplevelser, men også et pres på havnen – særligt om sommeren.

Derfor skal By & Havns nye strategi for den rekreative del af havnen balancere populariteten med sikkerheden og understøtte den fortsatte udvikling af aktiviteter i havnen.

Hent havnestrategien som PDF fil

By & Havns blå vision er at arbejde for at skabe velfungerende og trygge rammer for det gode sociale liv i og omkring havnen. Med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter skal der skabes en levende og bæredygtig havn i et tæt samarbejde med relevante partnere.

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger.

”Vi oplever, at flere og flere gerne vil bruge havnen til kultur, events, foreningsliv og kommercielle aktiviteter. Derfor er tidspunktet rigtigt nu til at sætte kursen for udviklingen af Københavns blå byrum, så de intet mindre en 7 kvadratkilometer bliver brugt på bedste vis, og der sikres, at der er plads til alle, samtidig med at man tager hensyn til hinanden og sikkerheden holdes i top. Havnen er en del af Københavns kulturelle identitet, og vi skal holde fast i havnens historie og betydning for København, når vi udvikler havnen. Det er vigtigt at finde en god balance i dette arbejde og derfor er det vigtigt, at så mange aktører som muligt inddrages i partnerskabet.”

Havnen har mange brugere

1500000

Gæster i turbåde årligt

35

Historiske skibe

100.000

Gæster i udlejningsbåde årligt

Nye faciliteter og fokus på sikker adfærd

Det er By & Havns vurdering, at der i dag er et særligt stort pres på Inderhavnen, men at der er plads til flere rekreative aktiviteter i havnen. Derfor er én af målsætningerne i havnestrategien netop at skabe plads til flere aktiviteter ved at sprede aktiviteterne ud i hele havnen. Det vil blandt andet ske ved at skabe attraktive steder i hele havnen, blandt andet med flere blå støttepunkter, hvor de mange forskellige brugergrupper kan udøve deres aktivitet og danne nye fællesskaber. Det kan f.eks. være pladser til både, flere anløbsbroer, det flydende aktivitetshus i Nordhavn, havneskole m.m.

En anden målsætning er at sikre trygge rammer for de mange forskellige typer af brugere ved f.eks. at adskille trafikken i motoriseret trafik, ikke-motoriseret trafik og badende. Det vil også ske ved større tilstedeværelse af myndigheder på vandet, og så etableres der et endnu tættere samarbejde mellem havnens sikkerhedsaktører under navnet Partnerskabet for sikker havn. Det ledes af By & Havn og kommer derudover til at bestå af Københavns Kommune, Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi.

Den tredje overordnede målsætning for udviklingen af den rekreative del af havnen er at bidrage til at fremme en god havnekultur, så havnens mange brugere har fokus på sikker brug af havnen og tager hensyn til hinanden.

Foruden de tre målsætninger skal en række nye fyrtårnsprojekter sættes i søen. Blandt andet en havneapp, et flydende aktivitetshus, en havneskole,  2 x havneHUBs m.m.  

BYHAVN-Kort-med-fyrtarne

Et vigtigt ben i havnestrategien er, at det blå byrum udvikles i et tæt samarbejde med brugere og aktører. Hver type af bruger er ekspert på sit område og har en erfaring og viden fra havnen, der skal tænkes ind i den videre udvikling af den rekreative havn.

Derfor vil By & Havn etablere Det blå råd, der er et formaliseret samarbejdsforum for havnens brugere. Rådet, der endnu ikke er nedsat, vil bestå af repræsentanter fra klubber, foreninger, kommercielle og kulturelle aktører m.m. og skal fungere som rådgivende organ for By & Havn, så det sikres, at alle brugeres perspektiver kommer med. Rådet kan bl.a. også nedsætte arbejdsgrupper, der fokuserer på udvalgte temaer, såsom den gode havnekultur, nye aktiviteter på vandet, initiativer til fremme af tryghed mm.

”Havnestrategien er ikke en hermetisk lukket og forudbestemt plan. Det er en åben proces, hvor vi med dialog og samarbejde skal udvikle vores alle sammens havn. Der er nogle vigtige sikkerhedsmæssige hensyn, der skal tages, og derfor kan alt ikke lade sig gøre, men vi har med havnestrategien optegnet rammerne for havnens fremtidige udvikling.”

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn