By & Havn indgår nye lejeaftaler i Fiskerhavnen

I et målrettet arbejde med at bevare det særegne og kulturhistoriske havnemiljø ved Fiskerhavnen i Københavns Sydhavn har By & Havn indgået nye 20-årige lejekontrakter med havnens fiskerforening, sejlklubber og Fiskerhavnen Aps.

Fiskerhavnen i Københavns Sydhavn blev etableret ved Bådehavnsgade tilbage i 1940´erne og rummer i dag et livligt havneliv med lystbåde og erhvervsfiskeri. Med mange ældre sejlklubber, træskure og boliger nær vandet er stedet kendt for sit selvgroede og autentiske havnemiljø, og By & Havns adm. direktør, Anne Skovbro, er glad for, at alle lejekontrakter nu er på plads, og at det særegne miljø i området kan fastholdes.

Fiskerhavnen er et helt særligt sted i København, som vi har et stort ønske om at bevare. Og det ønske er nu forankret med de nye lejeaftaler, som giver alle klubber og foreninger sikkerhed for leje de næste 20 år uden mulighed for opsigelse fra vores side. Netop trygheden for, at alle kan fortsætte deres aktiviteter og fællesskaber mange år frem på både land og vand, er noget af det, vi har prioriteret højt.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Med de nye lejeaftaler har By & Havn indgået leje med Fiskerhavnen Aps, København og Omegns Fiskerforening og ni klubber ved Sejlklubvej, også kaldet Sydhavnsklubberne. Alle lejemålene grænser op til By & Havns nye udviklingsområde, Stejlepladsen, som får havnens fiskekuttere, lystbåde og sejlklubber som nærmeste naboer.

Fiskerhavnen-20210114_oversigt over lejearealer_januar 2021_

Gennem tiderne har havnens erhvervsfiskere anvendt Stejlepladsen til tørring af deres garn, og i udviklingsplanerne for Stejlepladsen er der sikret plads til både fiskenet og bundgarnspæle på arealer langs kysten, så aktiviteterne omkring erhvervsfiskeriet kan fortsætte i samspil med det nye københavnerkvarter.

Igangsættelsen af det kommende bæredygtige byggeri på Stejlepladsen med private lejeboliger og cirka 200 almene boliger afventer en godkendt lokalplan og miljøvurdering. Det er forventningen, at Københavns Borgerrepræsentation tager endelig stilling til projektet i begyndelsen af februar 2021.

”Vi har helt fra begyndelsen lagt stor vægt på, at Stejlepladsen skal udvikles i respekt for det lokale og maritime miljø, og af lokalplanforslaget fremgår det også, at vi vil trække Fiskerhavnens særlige egenart med ind i den kommende bebyggelse. På Stejlepladsen kommer man derfor ikke til at bo i den klassiske københavnerkarré, men i et mangfoldigt og varieret byggeri af rækkehuse og åbne klyngebebyggelser i mange farver og højder, som spiller sammen med områdets eksisterende huse og havnemiljø, uddyber Anne Skovbro.

De første udviklingsplaner for Stejlepladsen blev besluttet med Københavns Kommunes budget for 2019, og siden da har By & Havn og PFA, der står bag udviklingen af Stejlepladsen, løbende afholdt følgegruppemøder og borgermøder med lokale beboere og foreninger. På møderne har blandt andet sameksistensen mellem fremtidige beboere og det nuværende Fiskerhavnen været i fokus.

Med plads til fiskenet, bundgarnspæle og fri adgang til kysten har vi stor fokus på, at havnens nuværende brugere skal kunne ’folde sig ud’, som man kan i dag – både sejlklubberne og Fiskerhavnen. Og vi håber, at Stejlepladsens nye beboere vil vælge stedet til, fordi de netop gerne vil det eksisterende fællesskab og havnemiljø og ser en stor glæde og attraktionsværdi i det.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

FAKTA: Fiskerhavnens lejeaftaler pr. 1. januar 2020

De nye lejeaftaler blev underskrevet primo januar 2021- med aftale om tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2020.
Der er indgået lejeaftaler om både land- og vandarealer (bådpladser og matrikler på land)
De nye kontrakter sikrer transparente lejeaftaler for alle parter med 20-års uopsigelighed
Københavns Havn er opdelt i to havneafsnit. Fiskerhavnen hører til det billigste havneafsnit, som ligger syd for Sjællandsbroen.
Der er indgået aftale om indfasning af lejebetaling over en 10-årig periode med blid opstart.
Med de nye aftaler bibeholder By & Havn drift og vedligehold af alle bolværker og stenskråninger i havnen.

Billederne i dette nyhedsbrev:

Fiskerhavnens fiskermiljø. Foto fra Stejlepladsens lokalplanforslag, Københavns Kommune.
Oversigt over de land- og vandarealer i Fiskerhavnen, hvor By & Havn har indgået nye 20-årige lejeaftaler.
Luftfoto af området.
Sydhavnsklubberne ved Sejlklubvej. Foto fra Stejlepladsens lokalplanforslag, Københavns Kommune.

Dialogmøde om Sundmolen

Udviklingen går stærkt på Sundmolen, og i lyset af de mange spørgsmål, der stilles fra beboere og virksomheder til By & Havn vil vi gerne øge dialogen til jer, der har jeres daglige gang på Sundmolen.

Det vil vi i første omgang gøre ved at afholde et dialogmøde på mandag den 18. januar kl. 16.00-17.00. Her kan I møde By & Havns Udviklings- og Salgsdirektør, Ingvar Sejr Hansen, som vil give en status på de projekter, der er under udvikling samt svare på de spørgsmål, I måtte have.

Formålet med dette møde er på sigt at etablere en følgegruppe, som har tættere og mere direkte dialog med os i By & Havn.

Grundet omstændighederne omkring COVID-19 finder mødet sted online på Teams, hvor der er plads til op til 100 deltagere. Deltagelse sker ved først til mølle-princippet, og spørgsmål kan stilles i mødets chatfunktion.

Du deltager i mødet ved at følge linket, som vi slår op i begivenheden på Facebook siden 'Nordhavnen' den 18. januar kl. 15.30. Nærmere information om mødets form vil blive oplyst ved mødets start.

Vi ser frem til at tale med jer og høre, hvad I har på hjerte.

Samarbejdspartner på Stejlepladsens almene boliger fundet

Det bliver det almene administrationsselskab KAB, der skal være med til at realisere godt 200 almene boliger på Stejlepladsen i Københavns Sydhavn. Boligerne skal rumme en mangfoldig vifte af boligtyper. På tegnebrættet er blandt andet almene rækkehuse med mulighed for medbyg beliggende i første parket til vandet.

Med sejlklubber, træskure og et selvgroet havnemiljø som nærmeste nabo er det ambitionen at udvikle Stejlepladsen til et mangfoldigt og bæredygtigt kvarter med en stor variation i højde, farver og bygninger. Det gælder også for områdets godt 200 almene boliger, som By & Havn og PFA har indgået en aftale med KAB om at være almen samarbejdspartner på.

Det almene byggeri kommer til at udgøre en fjerdele af byggefeltets samlede boligkvadratmeter, og skal efter planen bygges over de næste syv år. Visionen er en stor variation i størrelser og boligformer, og lige nu undersøges muligheden for almene ungdomsboliger, almene opgangslejligheder, almene bofællesskaber og cirka 22 almene medbyg-rækkehuse i tre etager, hvor kommende lejere vil kunne blive involveret i byggeprocessen.

Stejlepladskvarteret set fra Fiskerihavnen

Visualisering, der viser et eksempel på muligt udtryk af almene medbyg-rækkehuse set fra Fiskerhavnen. Endelige tegninger af husene er ikke udarbejdet. Foto fra lokalplan.

Rækkehusene får hjemsted i områdets nordlige ende med direkte udsigt til Fiskerhavnen. De øvrige almene boliger skal fordeles ligeligt i kvarteret og bliver en del af et blandet og 'spraglet' byggeri, hvor private og almene lejeboliger bor dør om dør i samme boligklynger.

By & Havns adm. direktør Anne Skovbro ser frem til det blandede byggeri, der skal flette ind i de høje ambitioner, der er for udviklingen af området.

På Stejlepladsen kommer man ikke til at bo i den klassiske københavnerkarré, men i et blandet og mangfoldigt byggeri af rækkehuse og åbne klyngebebyggelser. Og jeg er glad for, at det netop er på Stejlepladsen, at vi kommer til at arbejde videre med muligheden for medbyg-boliger, som vil kunne spejle sig i områdets eksisterende huse, og som også opfylder et lokalt ønsker fra vores borgerdialogmøder om større almene familieboliger.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

I arbejdet med at udvikle Stejlepladsen til et grønt og bæredygtigt kvarter med blandt andet 800 træer, har By & Havn og PFA, der står bag udviklingen af området, afsat en bæredygtighedspulje på 40 mio. kr. Puljen skal gå til initiativer, der fremmer bæredygtigt byggeri - men også den sociale bæredygtighed. Det fortæller Mikael Fogemann, Head of Nordic Real Estate i PFA.

Hos PFA er vi stolte over at være med til sætte et så grønt og bæredygtigt aftryk i en helt ny bydel til glæde for både de nye beboere samt besøgende i området. Visionerne for det grønne og bæredygtige føres på Stejlepladsen ud i livet gennem en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, som bl.a. vil resultere i en spændende og markant brug af genbrugsmaterialer i store dele af byggeriets facader samt grønne gårdrum og gadeforløb med plads til fællesskaber.

Mikael Fogemann, Head of Nordic Real Estate i PFA.

Igangsættelsen af byggeriet på Stejlepladsen afventer en godkendt lokalplan og miljøvurdering. Forventningen er, at politikerne i Københavns Borgerrepræsentation tager endelig stilling til projektet primo februar 2021. Herefter vil KAB blive yderligere inddraget i den videre udvikling af området, hvor visionerne for det blandede byggeri og muligheden for medbyg skal foldes ud.

KAB kan som almen samarbejdspartner gøre vores for, at Sydhavnen får nogle spændende, betalige og bæredygtige boliger, som er blevet til i samarbejde med de kommende beboere. Vi vil samtidig lægge stor vægt på, at det bliver et byggeri, der skaber rammer for gode og trygge naboskaber, og hvor det nye og gamle Sydhavn kan mødes til fælles glæde.

Adm. direktør Jens Elmelund, KAB.

I forbindelse med rækkehusene er det KAB’s mål at gå skridtet videre end det eksisterende AlmenBolig+ koncept, hvor beboerne typisk ’kun’ har medbestemmelse over fx indretning af køkken, badeværelse og den indvendige rumfordeling. Der skal nu arbejdes videre med, hvordan beboerne præcist kan indgå i byggeprocessen af medbyg-rækkehusene, og hvordan og hvornår man kan skrive sig op til dem og de øvrige almene boliger. Det er forventningen, at byggeriet af rækkehusene kan gå i gang omkring 2023/2024.

For yderligere oplysninger:

By & Havn via kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen. Tlf. 30 53 50 04. Mail: kwo@byoghavn.dk
PFA via seniorpressekonsulent Rune Lindberg. Tlf. 40 32 29 01. Mail: rli@pfa.dk
KAB via projektleder Thomas Furu-Grage, Tlf. 38 38 19 71, Mail: thogr@kab-bolig.dk

FAKTA: Stejlepladsens boliger

Stejlepladsen er et nyt byudviklingsområde ved Bådehavnsgade i Københavns Sydhavn, som Udviklingsselskabet Stejlepladsen P/S står bag (By & Havn og PFA).
Når Stejlepladsen er fuldt udbygget ventes det at rumme cirka 920 lejeboliger, hvoraf 25 procent af de samlede boligkvadratmeter skal være almene boliger.
De almene og private lejligheder skal integreres i samme boligklynger, og opføres via den såkaldte ’delegerede bygherre’.
Det betyder (i grove træk), at Udviklingsselskabet Stejlepladsen P/S bygger råhusene, hvorefter det almene boligselskab overtager udviklingen af de almene boliger i de enkelte byggerier.
De almene rækkehusene ligger hovedsageligt i sit eget område, og kan derfor alene opføres af det almene boligselskab.
De almene boliger bliver overvejende større familieboliger (fx rækkehuse på 115 kvadratmeter), men der kommer også mindre almene boliger, som ungdomsboliger m.v.
De private lejeboliger bliver overvejende mindre boliger, som ungdomsboliger og opgangslejligheder, men der kommer også nogle større private lejeboliger som fx duplex (boliger i to etager) og rækkehuse.
Boligbyggeriet vil ske etapevis. Etape 1 med cirka 320 lejeboliger (almene og private) ventes at begynde 2022. Etape 2 med cirka 270 lejeboliger (almene og private) 2024. Etape 3 med cirka 330 lejeboliger (almene og private) 2026.

FAKTA: Visionerne for Stejlepladsen

Bynatur, blandt andet plantning af 800 træer i området.
Grønne gårdrum kun til natur og fællesskaber, uden cykel- og affaldsskure
Genbrugsmaterialer og upcycling i facader og boligindretning.
Grønt, rekreativt område langs vandet.
Fælleshuse, som fx spisehus eller værksted.
Kvarterpladser, lommepladser og en legeplads.
Parkeringskælder langs Bådehavnsgade og P-pladser på Sejlklubvej.
Daginstitution på 1.800 m2 som Københavns Kommune opfører

Få visionsfolder om Stejlepladsen

Du kan downloade visionsfolderen her eller bestille den gratis ved at skrive til info@byoghavn.dk Oplys navn, adresse og antal stk. du ønsker, så sender vi til dig.

Samtykke: Ved at sende en mail tillader du, at dine informationer gemmes i vores database.

Invitation: informationsmøder om miljøvurderingen af Lynetteholm

Tirsdag den 5. januar 2021 inviterer By & Havn til tre digitale informationsmøder om miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm, som er i høring frem til den 25. januar 2021. Møderne vil give et indblik i den omfattende rapport og eksperterne bag vil stille deres viden til rådighed for spørgsmål.

Miljøvurderingen for Lynetteholm er sendt i offentlig høring af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen frem til den 25. januar 2021. På den baggrund inviterer By & Havn til tre digitale informationsmøder den 5. januar 2021, hvor By & Havns fagfolk og eksperterne bag den knap 700 sider lange miljøkonsekvensrapport stiller deres viden til rådighed. Det fortæller Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn:

Miljøkonsekvensrapporten er ganske omfattende, og det tager noget tid at tygge sig igennem de 684 sider og dertil kommer baggrundsrapporterne. Vi vil gerne vil gøre det nemmere for københavnerne og andre aktører at få indblik i de konsekvenser, der er ved at etablere Lynetteholm – gode som dårlige. Derfor inviterer vi til tre digitale informationsmøder på den anden side af jul, så man kan få indblik i rapporten og få afklaret sine spørgsmål, inden man eventuelt afgiver et høringssvar til styrelsen.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.

Siden miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm blev sendt i offentlig høring, har By & Havn holdt dialogmøder om rapporten med en lang række af organisationer og aktører, der har særlige interesser i etableringen af Lynetteholm. Forinden har der været følgegruppemøder, workshops, borgermøde og en første høring.

Den 5. januar rækkes der igen ud til alle københavnere og andre interesserede, som et led i at sikre at beslutningen om Lynetteholm træffes på et oplyst grundlag.

Visualisering af 'det lange kig' med Øresundsbroen i baggrunden fra Lynetteholm

Deltag i møderne ”live” eller se dem, når du vil

De tre digitale informationsmøder er inddelt i temaerne: sejladsforhold, jordtransport samt Klimasikring, natur og miljø. Det er de tre temaer, der hidtil har været størst offentlig interesse for.

Informationsmøderne bliver live-streamet til Facebook og man kan deltage i et enkelt møde eller i dem alle. Deltagelse kræver ikke tilmelding, men blot at man går ind på By & Havns Facebookside, hvorfra der bliver livestreamet. Møderne bliver optaget og lagt på By & Havns hjemmeside, så de også kan ses efterfølgende.

Program:

Kl. 16-17:30 Sejladsforhold
Kl. 18-19:30 Klimasikring, natur og miljø
Kl. 20-21:30 Jordtransport

Informationsmøderne indledes af et generelt oplæg om miljøvurderingen og det pågældende tema. Derefter kan der stilles spørgsmål på Facebook eller via e-mail. Journalist Camilla Thorning er vært og vil guide igennem aftenens tre møder.

På møderne kan der hverken blive truffet beslutninger eller ændret forhold i miljøvurderingen, ligesom man heller ikke kan afgive sit høringssvar. Høringssvar skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som er myndighed på miljøvurderingen.

Visualisering - skovbrynet i det foreslåede kystlandskab på Lynetteholm

I stedet bidrager de tre møder med viden om miljøkonsekvensrapporten, hvor By & Havn og eksperterne der er involveret i rapporten vil gøre sit bedste for at belyse miljøvurderingen og de spørgsmål, der måtte være dertil.

Læs mere om miljøvurderingen og høringen og hent faktaark om de tre temaer på https://byoghavn.dk/lynetteholm/hoering-om-lynetteholm/

Rapporten, der indledes af et kortere ikke-teknisk resumé, samt baggrundsrapporterne kan læses på TBSTs hjemmeside: https://tbst.dk/da/lynetteholm

Visualisering: Kig ud over vandet fra Lynetteholm

Fakta: om miljøkonsekvensrapporten

Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at belyse, hvilke påvirkninger på omgivelserne det vil have at etablere Lynetteholms landareal.

Miljøkonsekvensrapporten er afgrænset til at omhandle emnerne: Nyt landområde i Københavns Havn til stormflodssikring med overskudsjord fra byggepladser, Lynetteholms udstrækning og placering, etableringen af et kystlandskab mod øst samt adgangsvejen for transport af jord til Lynetteholm og det anlæg, der skal modtage jorden fra byggepladser.

Dermed konkretiseres planerne for Lynetteholms præcise placering i Københavns Havn, udformningen af det nye stykke land, og hvordan etableringen vil foregå. Miljøundersøgelser af Lynetteholms infrastruktur m.v. vil først ske i en senere fase.

Fakta: Sådan indsendes høringssvar

Høringssvar kan indsendes mellem den 30. november 2020 og den 25. januar 2021 til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er myndighed på miljøkonsekvensrapporten, via denne hjemmeside:https://tbst.dk/da/lynetteholm.

Nyt partnerskab med WWF skal skabe mere liv og natur i Københavns Havn

WWF Verdensnaturfonden og By & Havn indgår et flerårigt partnerskab, der skal forbedre levestederne for fisk og øge biodiversiteten i havnen. Partnerskabet indebærer en række konkrete udviklingsprojekter og en fælles naturpositiv vision om at fremme livet under vandoverfladen.

Det fælles naturpositive samarbejde tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål 14, Livet i Havet, og skal løfte barren for naturen under vandets overflade i københavnernes havn. Det fortæller By & Havns adm. direktør Anne Skovbro, der har som mål, at de mange gode erfaringer, som partnerskabet vil generere, også skal flyde videre til andre store havnebyer i både ind- og udland:

Et godt havnemiljø handler også om livet under vandoverfladen og mængden af sunde levesteder for fisk og anden marin biodiversitet. Københavns Havn er blevet verdensberømt, fordi vandet er så rent, at man kan bade i det, og nu glæder vi os til gennem dette partnerskab at vise, at havnen også er noget særligt, når det gælder livet under overfladen. Det skal partnerskabet med WWF Verdensnaturfonden være med til at forløse, og vi håber, at erfaringerne fra samarbejdet fremover kan indføres i andre havnebyer rundt om i verden og bidrage til arbejdet med Verdensmål 14.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.

Konkrete projekter skal skabe liv og inspirere

Det nye samarbejde består af en række konkrete projekter, og de første er allerede i gang med at blive sat i søen. Visionen er at inspirere til, at havne - ligesom Københavns Havn - med fordel kan have et stort fokus på at integrere verdensmålet ”Livet i Havet” i deres udvikling af havnen.

”Mennesket har været hård ved naturen i lang tid. Nu er tiden inde til at give tilbage igen, før det er for sent. Med dette samarbejde vil vi vise, at byudvikling og naturbevarelse kan gå hånd i hånd, hvis vi har naturen med i tankerne helt fra begyndelsen af anlægsprocesserne. Sammen med By & Havn vil WWF hjælpe til, at fremtidige anlæg i og omkring havnen er så naturvenlige som muligt,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, der håber, at partnerskabet med By & Havn kan inspirere andre byer til at integrere et naturpositivt fokus i byudviklingen.

Det første projekt i rækken er udsætningen af såkaldte ’biohuts’, der er en art hoteller og børnehaver for fisk, som hjælper fiskeynglen med at gemme sig for rovdyr og dermed øge fiskebestanden og skabe et bedre havnemiljø. Erfaringer viser, at de giver en hurtig effekt i form af øget biodiversitet i vandet og flere fisk, som også bliver til glæde for de mange lystfiskere, som fisker langs med havnens 42 kilometer kajkant.

Havet skal ind i havnen

Målet er at gøre Københavns Havn til et endnu mere levende naturområde, som man for eksempel ser i Øresund, blandt andet fordi trawlfiskeri har været forbudt i sundet siden 1932. Økosystemet i særligt den nordlige del af sundet er kendetegnet ved stor variation i dybde og mange forskellige naturtyper. Udbredte ålegræsenge, frodige stenrev og muslingebanker er vigtige spisekamre for mange fugle, og de intakte levesteder er essentielle for de forskellige livsstadier i fiskearternes livscyklus.

FN’s eksperter har længe råbt vagt i gevær om, at klimaforandringerne og tabet af biodiversitet kan føre til fødevaremangel og en dramatisk nedgang i verdensøkonomien. Det er simpelthen tvingende nødvendigt, at alle brancher ikke bare stopper naturødelæggelserne, men begynder at give tilbage til naturen igen. Derfor er det fremsynet af Københavns Havn at tænke investeringer i naturen ind som en del af kernen i byudviklingen. Det vil både give renere vand, flere fisk og bedre naturoplevelser til københavnerne og byens mange turister. Tænk, hvis Øresund for eksempel blev Danmarks første 100 procent marine nationalpark. Det ville være et episk vendepunkt for dansk havnatur og vores hovedstad.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Som en del af det nye partnerskab med Københavns Havn udarbejdes der en baselinerapport baseret på data og faglige vurderinger af blandt andet havnaturen og dyrelivet i havnen. Rapporten gør det muligt for By & Havn og WWF Verdensnaturfonden at identificere og skræddersy kommende projekter, ligesom rapporten vil medvirke til over de næste fem år at kunne analysere effekten af dem.

By & Havn og WWF har indgået et samarbejde: "Sammen om havet i havnen"

Pressekontakter

WWF Verdensnaturfonden

Presserådgiver Sebastian Wulf

T: 5132 9503

E: sebastian.wulf@wwf.dk

Pressechef Kasper Kankelborg

T: 2613 5771

E: kasper.kankelborg@wwf.dk

By & Havn

Kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen

T: 3053 5004

E: KWO@byoghavn.dk

Ortofoto med afgrænsning af Københavns Havn

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF er en uafhængig organisation, der arbejder for en fremtid, hvor mennesket lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er verdens største naturbevarende organisation. WWF arbejder for at redde naturen og de vilde dyr – og skabe en bæredygtig fremtid for alle Jordens mennesker.

WWF arbejder altid på et videnskabeligt grundlag og kræver, at der er dokumentation og gennemsigtighed i de projekter, vi går sammen med vores virksomhedspartnere om. For at få et stort og varigt gennemslag af vores projekter arbejder vi langsigtet og strategisk med vores virksomhedspartnere. Det, vi gør sammen, skal have væsentlig og blivende værdi.

Læs mere på www.wwf.dk.

Om By & Havn

By & Havn er et udviklings- og driftsselskab, der leverer langsigtet og helhedsorienteret byudvikling og tager ansvar for at skabe sammenhængende og velfungerende bykvarterer i bl.a. Ørestad og Nordhavn. By & Havn er ejet i fællesskab af Københavns Kommune (95 procent) og staten (5 procent).

By & Havn udvikler nye bykvarterer i København og driver Københavns Havn. Ambitionen er at skabe sunde, bæredygtige og sammenhængende bykvarterer af høj kvalitet med plads til fællesskaber, det gode liv i byen og en levende havn i samspil med københavnerne. Den rekreative havn udvikles som hovedstadens blå samlingspunkt, der binder Københavns havnenære bydele sammen. Med en god balance af byliv, rekreative og kommercielle aktiviteter er det målet at skabe en levende og bæredygtig havn i tæt samarbejde med relevante partnere.

Læs mere på www.byoghavn.dk.

Luftfoto over Københavns nordlige havneområder

Fakta

Partnerskabet i punkter:

Formålet er at forbedre vilkårene for og øge livet under vandet i Københavns Havn via en række konkrete projekter.
De to første projekter er biohuts (fiskehotel/børnehave) og en beskrivelse af det eksisterende liv i havnen, som skal fungere som baseline for det videre arbejde.
Partnerskabet skal aktivere og udvikle Verdensmål 14, ”Livet i Havet” som en integreret del af By & Havns havnestrategi. Selskabet ønsker at tage et ansvar for ‘havet’ i Københavns Havn, højne københavnernes bevidsthed om vores omgivende hav og at sikre en bæredygtig by og havn - også for kommende generationer.
For WWF er det vigtigt at kunne bruge København som det gode eksempel, der skal få andre til at følge efter, sammen med WWF’s vision om, at Øresund bliver Danmarks første 100 procent marine nationalpark.

Livet i havnen:

Københavns Havn strækker sig over ca. 12 km. – fra Kalveboderne i syd til Svanemøllebugten i nord. Havnens samlede vandareal er på godt 10 km².
Københavns Havn er hjemsted for en lang række smådyr som børsteorme, krebsdyr og muslinger. Der er særligt en meget stor forekomst af blåmuslinger, som er med til at rense vandet i havnen.
Vegetationen i Københavns Havn består primært af ålegræs, havgræs og klotang, men der er også udbredte forekomster af de delikate lav klørtang og tarmrørhinde.
Ved en fiskeundersøgelse i 2009 blev der registreret 33 forskellige fiskearter i Københavns Havn.
De hyppigst forekommende fisk er hundestejle og sortkutling, mens de næstmest forekommende er aborre, ål og havkarusse.
Der er stadig en betydelig forurening af havnens bundsediment med primært kviksølv. Man kan imidlertid roligt spise hornfisk, havørred og torsk fanget i havnen, da deres indhold af tungmetaller ikke er så højt som i de ”fastboende fisk”.

Udviklingen af Københavns Havn:

Københavns Havn har 42 km. Bolværk.
I 1954 lukkede den sidste badeanstalt i Københavns Havn. Vandet var på det tidspunkt så forurenet af den tunge industri og fabrikkerne, at det var sundhedsskadeligt at fiske og bade.
I midten af ’80erne flyttede erhvervshavnen ud af Sydhavn og Inderhavnen og gjorde de gamle kajstrækninger og pakhuse overflødige. Det skabte grundlaget for de nye bydele og rekreative områder langs havnen.
I 1991 lukkede Sojakagefabrikken og blev sidenhen omdannet til boliger. Den var én af de sidste fungerende fabrikker, der var tilbage i havnen.
I 2002 åbnede havnebadet ved Islands Brygge med sit ikoniske rød/hvide tårn. For første gang i knap 50 år blev havnen brugt af badende. Kulturhavn blev afholdt for første gang.
I 2013 sejlede det sidste aktive erhvervsskib i inderhavnen, M/S Trans Dania, sin sidste last avispapir til Papirøen.
I 2015 betød et nyt havnereglement, at man kunne anlægge ubemandede badezoner, og fra den ene dag til den anden fik lystfiskerne udvidet arealerne, hvor man kan fiske med stang, fra ca. 7 til 37 km. kajstrækninger.
I 2018 begyndte By & Havn arbejdet med en ny havnestrategi. Sommeren slog varmerekorder og CNN kårede København som verdens bedste badeby.
I 2020 begyndte partnerskabet med WWF Verdensnaturfonden om livet under vandoverfladen.

Nyt fra bestyrelsen - 10. december 2020

By & Havns bestyrelse har på sit møde 10. december 2020 bl.a. drøftet:

By & Havns budget og finansieringsstrategi for 2021, By & Havns langtidsbudget, samt en status vedrørende IT-sikkerhed, GDPR og beredskabsplaner.

Bestyrelsen drøftede By & Havns afrapportering og efterlevelse af Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger. Anbefalingerne er baseret på ”følg eller forklar”-princippet, og By & Havns afrapportering i forhold til de enkelte anbefalinger kan findes på selskabets hjemmeside.

I henhold til Komitéen for god Selskabsledelses anbefaling har bestyrelsen på mødet gennemført den årlige evaluering af bestyrelsesarbejdet og samarbejdet mellem bestyrelse og direktion.

Bestyrelsen godkendte renovering af pakhusene på Sundmolen med henblik på forsat udlejning, og By & Havn vil tage initiativ til yderligere dialog med naboerne i området gennem etablering af en følgegruppe.

Miljøvurdering af Lynetteholm sendes nu i offentlig høring

Københavnerne inviteres til at få et nyt og detaljeret indblik i, hvordan etableringen af Lynetteholm skal foregå, og hvordan Københavns nye landområde vil påvirke omgivelserne. Fra i dag og frem til den 25. januar 2021 er der offentlig høring om den såkaldte miljøkonsekvensrapport.

Med miljøkonsekvensrapporten er der taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med Københavns nye bydel, Lynetteholm, der frem mod 2070 vil rejse sig i Københavns Havn mellem Nordhavn og Refshaleøen. Lynetteholm skal med sin placering og et areal på 2,8 kvadratkilometer bidrage til at sikre byen mod stormflod fra nord og gøre plads til cirka 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser. Og når nye metro- og vejforbindelser etableres til bydelen, kan det også være med til afhjælpe den stigende trængsel på vejene i andre dele af byen.

Visualisering fra Lynetteholm - det lange kig. (C) COWI / ARKITEMA / TREDJE NATUR

Før byudviklingen på Lynetteholm kan sættes i gang, skal der ved jordopfyld etableres et nyt stykke land i Københavns Havn, hvilket skal godkendes ved lov i Folketinget. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har i dag sendt miljøkonsekvensrapporten for etableringen af Lynetteholms landområde i offentlig høring.

Overborgmester Lars Weiss (S) ser den nye bydel som en afgørende brik i fremtidssikringen af København:

For mig er Lynetteholm selve fundamentet for, at vi kan videreudvikle København som den fantastiske by, vi kender og elsker. Den vil give plads til nye boliger, så vi ikke behøver at bygge på hver en grøn plet i den eksisterende by. Den vil sikre, at der er nok boliger til de mange nye indbyggere, så vi kan holde boligpriserne i ro og bevare København som en by med plads til alle indkomster. Den vil få et kæmpestort grønt kystlandskab og sikre, at københavnerne også i fremtid får adgang til natur og hav. I dag tager vi endnu et vigtigt skridt frem mod realiseringen af Lynetteholm, og jeg synes, at det er et flot og grundigt arbejde, der er lagt frem fra By & Havn. Jeg er spændt og glæder mig til at høre de input og ideer, der nu kommer fra københavnerne.

Overborgmester Lars Weiss (S), København.

Transportminister Benny Engelbrecht opfordrer alle interesserede til at deltage i høringen:

Jordopfyldningen vil være et helt afgørende led i stormflodssikringen af København, som vil give tryghed for byens borgere og beskytte vigtig infrastruktur. Det er en stor og vigtig opgave, og med Lynetteholmen bliver der også åbnet en række muligheder for både København og kommunerne omkring. Derfor er det også vigtigt at borgerne og alle interessenter nu engagerer sig og bruger de muligheder for information og indflydelse, som høringen giver.

Transportminister Benny Engelbrecht.

Visualisering fra Lynetteholm - Kig ud over vandet. (C) COWI / ARKITEMA / TREDJE NATUR

Så tæt på virkeligheden som muligt

Det er i miljøkonsekvensrapporten bl.a. blevet grundigt undersøgt, hvilke konsekvenser etableringen af Lynetteholm vil have for natur og miljø, samt hvordan den eksisterende by påvirkes af transporten af jord, som skal bruges til at skabe det nye landområde. Det skal sikre, at beslutningen om Lynetteholm kan træffes på et oplyst grundlag, fortæller Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn:

Vi har lyttet til de input, der er kommet fra københavnerne, eksperter og faglige organisationer og på denne baggrund justeret projektet til. For det er uomtvisteligt en stor og kompliceret opgave at anlægge en ny halvø i København. Og det skal gøres grundigt. Transporten af jord til Lynetteholm har været en højt prioriteret sag, hvor vi har vendt hver en sten. Naboernes bekymring for lastbiltrafikken har været en tungtvejende grund til, at vi i stedet vil etablere en helt ny transportvej væk fra beboelse, og samtidig er det også den mest klimavenlige løsning.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Med miljøkonsekvensrapporten, som nu er sendt i høring, får alle københavnere og øvrige interessenter mulighed for igen at deltage i miljøvurderingen af Lynetteholm. Og høringssvar vil også denne gang kunne føre til justeringer og forbedringer af projektet, inden Lynetteholms såkaldte anlægslov bliver forelagt for Folketinget.

Visualisering fra Lynetteholm - Skovbrynet. (C) COWI / ARKITEMA / TREDJE NATUR

Kom til informationsmøde den 5. januar 2021 – eller følg med digitalt

By & Havn inviterer til tre tematiske informationsmøder, hvor alle københavnere er velkomne til at deltage – desværre på grund af Covid-19 primært via Facebook, hvor der live-streames fra høringen. Her kan man få et indblik i miljøkonsekvensrapporten og stille uddybende spørgsmål til eksperterne bag, inden man afgiver sit høringssvar til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Informationsmøderne vil blive afholdt den 5. januar med temaerne sejladsforhold, jordtransport samt klimasikring, natur og miljø. Nærmere information om program og tilmelding til informationsmøderne følger på byoghavn.dk/Lynetteholm

Fakta: Sådan indsendes høringssvar

Høringssvar kan indsendes mellem den 30. november 2020 og den 25. januar 2021 til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er myndighed på miljøkonsekvensrapporten, via denne hjemmeside:
https://tbst.dk/da/lynetteholm

Visualisering fra Lynetteholm - Stormflod. (C) COWI / ARKITEMA / TREDJE NATUR

Fakta: Miljøkonsekvensrapport

Formålet med miljøkonsekvensrapporten er at belyse, hvilke påvirkninger på omgivelserne det vil have at etablere Lynetteholms landareal.
Miljøkonsekvensrapporten er afgrænset til at omhandle emnerne: Nyt landområde i Københavns Havn til stormflodssikring med overskudsjord fra byggepladser, Lynetteholms udstrækning og placering, etableringen af et kystlandskab mod øst samt adgangsvejen for transport af jord til Lynetteholm og det anlæg, der skal modtage jorden fra byggepladser.
Dermed konkretiseres nu planerne for Lynetteholms præcise placering i Københavns Havn, udformningen af det nye stykke land, og hvordan etableringen vil foregå. Miljøundersøgelser af Lynetteholms infrastruktur m.v. vil først ske i en senere fase.
Hele miljøkonsekvensrapporten kan downloades nedenfor sammen med det kortere ikke-tekniske resumé, som opsummerer miljøkonsekvensrapportens vigtigste konklusioner.
- miljøkonsekvensrapport (PDF)
- ikke-teknisk resumé (PDF)

Fakta: Den videre proces for Lynetteholm

Miljøkonsekvensrapport i høring: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sender Miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm i 8 ugers offentlig høring fra den 30. november 2020 til 25. januar 2021.
Informationsmøde om miljøkonsekvensrapporten: Den 5. januar 2021 afholder By & Havn tre informationsmøder om miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm.
Miljøansøgning: Sammen med miljøkonsekvensrapporten offentliggøres en miljøansøgning om nyttiggørelse af overskudsjord.
Anlægslov i høring: Transportministeriet forventes ultimo december 2020 at sende anlægsloven for Lynetteholm i høring i fire uger. Anlægsloven bemyndiger By & Havn til at anlægge Lynetteholm.
Vedtagelse af anlægslov: Anlægsloven forventes at blive førstebehandlet i Folketinget i marts 2021 og tredjebehandlet i juni 2021. Lovvedtagelse af anlægsloven sker ved tredjebehandling.

Visualisering fra Lynetteholm - Snit. (C) COWI / ARKITEMA / TREDJE NATUR

Nyt fra bestyrelsen - 5. november 2020

By & Havns bestyrelse har på sit møde 5. november 2020 bl.a. drøftet:

en status på arbejdet med miljøkonsekvensrapporten i forbindelse med Lynetteholm.
Bestyrelsen drøftede endvidere budgetretningslinjerne for By & Havns budget for 2021.
På mødet godkendte revisionsudvalget revisionsrapportering vedrørende den løbende årsrevision for By & Havn.
Derudover drøftede og godkendte bestyrelsen en række salgssager. De konkrete salgssager vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Bestyrelsesmødet 5. november 2020 var Lars Barfoeds første møde, efter han indtrådte som næstformand i By & Havns bestyrelse samt som formand for revisionsudvalget pr. 12. oktober 2020.

Fire selskaber udvalgt til at bygge almene boliger på Vejlands Kvarter

Boligselskaberne fsb, Bo-Vita, KAB og DFB/Domea.dk er udpeget til at stå i spidsen for Vejlands Kvarters godt 500 almene boliger i København. I udvælgelsen af selskaberne er der lagt vægt på evnen til at kunne løfte kvarterets høje ambitioner om bæredygtighed, fællesskab, natur og træbyggeri.

De beboere, der flytter ind i Amagers nye, kommende bydel, Vejlands Kvarter, bliver en del af en mangfoldig bydel med fokus på sociale fællesskaber og med adgang til områdets grønne omgivelser. I alt skal der opføres omkring 500 almene boliger, svarende til en fjerdedel af bydelens samlede boligkvadratmeter, som vil fordele sig på både familieboliger, plejeboliger og en almen storbylandsby med boliger for socialt sårbare mennesker.

Oversigt viser hvilke almene boliger bygges hvor

Efter planen vil boligerne blive bygget over de næste seks til ti år, og By & Havn og PensionDanmark har nu fundet de fire samarbejdspartnere, som skal indgå i det videre arbejde med at realisere boligerne. I By & Havn er der allerede stor erfaring med alment byggeri. Godt halvdelen af de 3.695 almene boliger, der er opført i København fra år 2000 til 2018, er bygget i By & Havns byområder. Det fortæller By & Havns adm. direktør Anne Skovbro, og hun glæder sig over, at der nu er fundet dygtige samarbejdspartnere til Vejlands Kvarter.

Vejlands Kvarter bliver et helt særligt kvarter, hvor fællesskab og natur er omdrejningspunktet for udviklingen af området. Vi har oplevet en stor interesse for at bygge almene boliger på Vejlands Kvarter, og de fire valgte kandidater har vist stor idérigdom og alsidighed - og så er de ligesom os klar til at gå forrest, når det gælder bæredygtighed, og noget så unikt, som at blive en del af Københavns første bydel med træ som det gennemgående byggemateriale.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Det bliver Bo-Vita, der skal opføre områdets plejeboliger, mens KAB skal løfte visionen om Vejlands Kvarters almene storbylandsby. Den såkaldte ’storbylandsby’ skal være et mix af almindelige familieboliger og mindre sociale boliger, hvor psykisk sårbare mennesker, der fx tidligere har levet på gaden, kan få et trygt hjem og et unikt fællesskab med de øvrige beboere. Vejlands Kvarters øvrige almene familieboliger, der fordeler sig rundt i området, skal fsb og DFB/Domea.dk opføre, og boligerne kommer til at variere i størrelse og karakter.

Luftfoto viser Vejlands Kvarters udstrækning

Det er By & Havn og PensionDanmark der står bag udviklingen af Vejlands Kvarter. PensionDanmarks direktør Marius Møller glæder sig over udvælgelsen, og at projektet nu får nogle meget kvalificerede samarbejdspartnere med ombord, der kan løfte de samme visioner, som der er for områdets private boliger.

Blandingen af almene og private DGNB-guldcertificerede boliger på Vejlands Kvarter sikrer en mangfoldig beboersammensætning, hvor også de private boliger er til priser, som den studerende, sygeplejersken og håndværkeren kan betale. Private studieboliger muliggør en fortsat udvikling af København som studieby og kan sammen med private familieboliger være med til at sikre den fremtidige jobskabelse for danske og internationale virksomheder. De private fællesskabsboliger kommer til at facilitere temaer som madlavning, natur og fritidsaktiviteter og er en efterspurgt boligform, der er med til at reducere ensomhed.

Direktør Marius Møller, PensionDanmark

Boligselskaberne er udpeget på baggrund af en interessetilkendegivelse og en dialogrunde. Og alle de selskaber, som har budt ind på opgaven, har fremvist eksempler på tidligere byggerier og deres idéer til at kunne understøtte ambitionen om et sammentømret fællesskab i bydelen og det særlige sociale aspekt i forhold til plejeboligerne og de sociale/skæve boliger.

De fire udvalgte boligselskaber vil nu blive inviteret ind i et tværfagligt samarbejde om den videre udvikling af Vejlands Kvarter, den såkaldte integrerede designproces, hvor også projektets arkitekter, Stadsarkitekten, totalentreprenører, øvrige rådgivere og projektselskabet for Vejlands Kvarter sidder med.

Igangsættelsen af det almene byggeri er afhængig af godkendt lokalplan og VVM for Vejlands Kvarter. Det er forventningen, at endelig lokalplan og VVM vil blive forelagt politikerne i Københavns Borgerrepræsentation primo 2021.

Pia Nielsen, direktør i fsb siger:
”Det er en fantastisk mulighed, fsb har fået. Ikke nok med at vi skal bidrage til den blandede by med almene familieboliger og vores store erfaring med fællesskaber. Vi går også et skridt videre og træder ind i en form for pionerarbejde, hvor natur og bæredygtighed har en altdominerende rolle.”

Jan Hyttel, organisationsbestyrelsesformand i Bo-Vita siger:
“Jeg er glad for, at Bo-Vita har fået mulighed for at bidrage til udviklingen af Vejlands Kvarter med vores gode erfaring med at bygge plejeboliger. Det her er et helt særligt projekt, og for os en unik mulighed for at bygge på en spændende byggegrund. Vi glæder os til at indtænke de gode tanker om natur og bæredygtighed i projektet, og jeg håber vi også her vil lykkedes med at bygge nogle gode og flotte plejeboliger.”

Pia Von Benzon, der tiltræder som formand i DFB i slutningen af november, siger:
”Vi vil rigtig gerne være med til at gøre Vejlands Kvarter til en mangfoldig ’storbylandsby’. Et sted for mennesker med forskellige udfordringer, forudsætninger og talenter. Et bæredygtigt boligområde såvel socialt som miljømæssigt, hvor der er vægt på fællesskab og hvor også naboer til kvarteret og andre udefra vil oplever det som et naturligt sted at komme og nyde naturlivet.”

FAKTA OM VEJLANDS KVARTER

Vejlands Kvarter er et nyt byudviklingsområde ved Vejlands Allé i København.
Når Vejlands Kvarter er fuldt udbygget ventes det at rumme cirka 2.000 boliger, hvoraf godt 500 skal være almene boliger.
Projektselskabet stiller krav om, at de almene boliger overvejende skal opføres som træbyggeri.
En stor del af Vejlands Kvarter blev for godt fire år siden lokalplanlagt til campingplads.
På dele af Vejlands Kvarter ligger i dag et vandrerhjem, Copenhagen Danhostel.
Visionen er nu at omdanne området til Københavns første bydel med træ som gennemgående byggemateriale.
Byggeriet af de almene boliger vil ske etapevis. Nabolag C med familieboliger ventes at kunne påbegyndes i løbet af 2021. Dernæst følger plejeboliger og storbylandsby omkring 2022, og de resterende familieboliger i nabolag B i løbet af 2024. Tidsplanen er det tidligst forventede scenarie, og afventer godkendt lokalplan for området.
Det er endnu ikke muligt at skrive sig op til boligerne.

VISIONSFOLDER

Via dette link finder du en visionsfolder om Vejlands Kvarter. Du kan bestille folderen gratis ved at skrive til info@byoghavn.dk Oplys navn, adresse og antal stk. du ønsker, så sender vi til dig.

Samtykke: Ved at sende en mail tillader du, at dine informationer gemmes i vores database.

Aften- og natarbejde i Sydhavn søndag til mandag

Natten mellem søndag den 25. oktober og mandag den 26. oktober vil et 900 meter langt rør blive sejlet gennem havnen fra slusen i Sydhavn og op til Tømmergraven ved Københavns roklub. Arbejdet starter omkring midnat og vil periodisk påvirke sejladsmulighederne og spærre cykel- og gangstien over Slusen.

Et 900 meter langt rør bliver natten mellem søndag og mandag sejlet fra Slusen i Sydhavn til Tømmergraven syd for Fisketorvet. Røret skal bruges af Aarsleff, der i øjeblikket etablerer trækrør til kabler ved H.C. Ørsteds Værket og frem til Gamle Vasbygade.

Arbejdet vil periodisk påvirke forholdene for trafikken i havnen og for cyklister og fodgængere.

Fodgængere og cyklister:

Stien hen over Slusen vil være lukket for fodgængere og cyklister fra midnat til kl. 03:00 mandag morgen. Der henvises i mellemtiden til en alternativ rute syd om Sjællandsbroen.

Sejladsforhold:

Mens det 900 meter lange rør ganske langsomt bliver sejlet gennem havnen, vil der være ledsage- & afviserbåde til at guide eventuel trafik og sørge for sikkerheden. Havnen bliver ikke spærret af, men de sejlende vil blive anvist af ledsagebåden så de kommer sikkert igennem.

Læs Aarsleffs naboinformation