By & Havn hilser Hans Majestæt Kong Frederik X og Hendes Majestæt Dronning Mary velkommen

Der har historisk set altid været en tæt forbindelse mellem de danske konger og Københavns Havn både i forbindelse med kongelige ankomster og havnens udvikling. Det viser By & Havns gamle arkiver.

Søndagens tronskifte blev en helt særlig dag, hvor mange tusind gæstede København.

Ser vi tilbage i historien, fik Kong Frederik IX og Dronning Ingrid også en varm modtagelse i 1935, dog ikke på Christiansborg Slotsplads, men på Nordre Toldbod, efter at være blevet viet i Stockholm og sejlet til Københavns Havn med ankomst på Toldboden.

Kronprinsparret, som er henholdsvis morfar og mormor til Danmarks nyslåede konge, ankommer på Nordre Toldbod fra søsiden efter deres vielse i Stockholm, 1935. Det Danske Filminstituts filmarkiv

Pavillonerne i al slags vejr

Når det danske vejr ikke artede sig, kunne de kongelige sammen med deres følge skærme sig mod blæst og regn i de to kongelige pavilloner på Nordre Toldbod forud for deres sejlads. Pavillonerne blev opsat i 1905 som et permanent alternativ til de teltopsætninger, man tidligere havde benyttet. De pavilloner, der pryder Nordre Toldbod i dag, er nøjagtige rekonstruktioner af de originale pavilloner.

Akvarel af de kongelige pavilloner, ca. 1905-1910, By & Havns Arkiv

Et markant kongeligt aftryk på havnen

I dag er den kongelige forbindelse til Havnen synligst ved Nordre Toldbod. Men gennem historien har de danske konger stået bag store dele af Københavns Havns mest markante karaktertræk.

I 1510 satte kong Hans fx et afgørende kongeligt aftryk på havnen, da han grundlagde det første orlogsværft på Bremerholm. De efterfølgende 500 år blev den kongelige orlogsflåde en formgivende drivkraft for havnens udvikling. Men ikke kun kongens krigsskibe gav havnen vokseværk. I 1617 begyndte Christian IV opførelsen af Christianshavn, og i 1671 blev det første spadestik taget i kongens ”nye Hafn” – vore dages Nyhavn.

Med Frederik V’s anlæggelse af Frederiksstaden i 1748 blev havneløbet forlænget med næsten en kilometers kajkant og et blomstrende handelsliv.

Historisk byrumsfornyelse

Den nye havnefront langs Frederiksstaden forbandt, for første gang i et århundrede, inderhavnen til byens toldbod. Siden 1630 havde toldboden ellers ligget mutters alene på en øde strækning nord for byen. Christian IV havde flyttet toldboden uden for bymurene for at markere en ny bygrænse mod nord. Toldboden var nemlig havnens adgangsport, hvor kongens toldere kunne sikre sig, at udenlandske skibe fik ”gjort rigtighed mod byen” og betalte deres told.

Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttgers originale tegning af By & Havns nuværende administrationsbygning, By & Havns Arkiv

Men i midten af 1800-tallet var Nordre Toldbod blevet så lurvet og befolket af værtshusgæster, at der opstod et stærkt ønske om at forskønne området, så byen igen kunne være sin adgangsport bekendt når kongelige gæster ankom af søvejen. Det førte af flere omgange til en gennemgribende byrumsfornyelse og fra 1856 og frem til århundredets afslutning tog Nordre Toldbod sin nuværende form.

I dag er søvejen ikke længere den primære adgangsport til København, men den kongelige forbindelse lever videre i Havnens historie, og den senest kongelige ankomst fandt sted på Toldboden i sommeren 2023. Her ankom det norske Kongepar til Nordre Toldbod med stor fanfare.

Danmark og Norge er de eneste monarkier i verden, som stadig har et aktivt kongeskib.

By & Havn sender en varm og hjertelig tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

I anledning af tronskiftet søndag den 14. januar 2024 sender By & Havn en stor tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe. I By & Havn har vi helt særlige minder fra den kongelige families mange årlige sommertogter med Kongeskibet Dannebrog, som årligt har stævnet ud fra Nordre Toldbod i København.

Søndag den 14. januar 2024 er en af den slags dage, som går over i historien. For første gang i 52 år oplever danskerne – og ikke mindst københavnerne – et tronskifte. Efter fem årtier på tronen og en beundringsværdig indsats som Danmarks statsoverhoved har Hendes Majestæt Dronning Margrethe II valgt at abdicere fra tronen og overlade kronen til den kommende Kong Frederik X.

I By & Havn har vi en perlerække af minder fra den kongelige families mange årlige sommertogter, statsbesøg og øvrige kongelige begivenheder på Nordre Toldbod i Københavns Havn.

Vi har derfor været i arkiverne for at finde de gamle fotografier af den kongelige families mange sommertogter med Kongeskibet Dannebrog frem. Sommertogterne er en årligt tilbagevendende begivenhed, og en del af den lange historiske tradition, der binder Kongehuset og Nordre Toldbod sammen.

ET ÅRHUNDREDE MED SOMMERTOGTER

Sommertogtstraditionen blev grundlagt af Kong Christian X, farfar til Dronning Margrethe II, og gik i arv til Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. I sin tid som tronfølger rejste Dronning Margrethe II sammen med sine søstre hvert år fra havn til havn for at møde den danske befolkning. Som regent har Dronningen, sammen med Prins Henrik, holdt traditionen i hævd siden hendes tronbestigelse i 1972. Kronprins Frederik og Prins Joachim har været med ombord på Kongeskibet siden de var ganske små, og også Dronningens gravhunde får hver sommer afprøvet deres sødygtighed. Sommertogterne stævner ud fra Nordre Toldbod i København i maj og vender igen hjem til Toldboden i september. Både afsejlingen og landgangen er en festlig begivenhed, hvor Nordre Toldbod prydes af blomster, flag, rød løber – og ikke mindst glade københavnere.

Dronning Margrethe og Prinsgemalen går i land på Nordre Toldbod, omkring 1972. Foto: By & Havns arkiv.

STATSBESØG PÅ NORDRE TOLDBOD

Selvom lufthavnens åbning i 1925 har gjort de festlige modtagelser af statsoverhoveder til en sjældnere begivenhed, er det langt fra kun i forbindelse med sommertogterne, at Nordre Toldbod ruller den røde løber ud. Majestæten har nemlig flere gange i løbet af sin regentperiode modtaget verdens statsoverhoveder på Toldboden. Som i 1979, da Dronningen modtog det engelske regentpar Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II og Prins Phillip med Gardehusarregimentets Hesteeskadron, æresregiment, blomsterguirlander og splitflag.

Den seneste kongelige modtagelse på Toldboden foregik i sommeren 2023, hvor det norske Kongepar ankom til Nordre Toldbod med stor fanfare. Danmark og Norge er de eneste monarkier i verden, som stadig har et aktivt kongeskib.

Det norske Kongepar modtages af Dronningen, 2023. Foto: By & Havn

I RØG OG DAMP: 52 ÅR MED KANONSALUT

Tusindvis af kanonskud er i årenes løb blevet affyret fra Batteriet Sixtus, når de traditionsrige sommertogter indledes, eller andre officielle begivenheder finder sted på Nordre Toldbod. Holmens kanoner tages også i brug, når Dronningen afslutter et sommertogt.

Kongeskibet Dannebrog ligger altid ankret ved Bøje 1 i Københavns Havn, og det er fra skibets bagbord, at besætningen – som består af 9 officerer, 7 sergenter, 2 konstabler og 39 værnepligtige matroser – råber et trefoldigt leve for Dronningen. Fra Dannebrog sejles Dronningen ind til Nordre Toldbod i den kongelige chalup, og idet chaluppen passerer Batteriet Sixtus, lyder 27 brag fra kanonsaluteringen.

Dronningen og prinsen i Kongechaluppen 1984

Dronningen og Prins Henrik ombord i chaluppen, 1984. Foto: Ingen kendte rettigheder, Fotograf ukendt, Nationalmuseet, Danmark.

Dronningen og Prinsen i Kngechaluppen 1984 II

Dronningen og Prins Henrik i chaluppen, 1984. Foto: Ingen kendte rettigheder, Fotograf ukendt, Nationalmuseet, Danmark.

EN VARM VELKOMST

Traditionen tro bydes Dronning Margrethe altid velkommen af bestyrelsesformanden, den administrerende direktør, havnebygmesteren og havnefogeden for By & Havn. Foruden de mange tilskuere, der hvert år stimler sammen på Toldboden for at hilse Dronningen velkommen.

Dronning Margrethe går officielt i land fra Kongeskibet Dannebrog, ved Nordre Toldbod i København Havn tirsdag den 10. september 2019. Dronningen har senest været med Kongeskibet på visit i Slesvig-Holstein.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Dronningen bydes velkommen på Nordre Toldbod af adm. direktør Anne Skovbro, havnebygmester Hans Vasehus og havnefoged Morten Johansen, 2019. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

ET VELDUFTENDE KONGESKIB

Alle de buketter, som Dronningen modtager under sit sommertogt, kommer i vaser og sættes frem på Kongeskibet Dannebrog. Den første buket, Dronningen modtager i løbet af sommerens togt, er den buket, hun overrækkes af direktøren for By & Havn ved sin ankomst til Nordre Toldbod. Men i 2008 gik Dronningen ombord med mere end én buket. En lille pige blandt de fremmødte tilskuere rakte Dronning Margrethe to hjemmeplukkede tulipaner, og Dronningen tøvede ikke med at standse op for at tage imod de gule forårsblomster.

Dronningen modtager hjemmeplukkede tulipaner fra en pige blandt publikum, 2008. Foto: By & Havn.

JUBILÆUM OG HISTORIE

Dronning Margrethe nåede også at tage hul på sit sjette årti som Danmarks Dronning og dermed sit 50-års regeringsjubilæum i 2022. Dronningen afsluttede sit halvtredsindstyvende sommertogt med at indvie By & Havns udstilling ”Havnebygmesterens Studiesamling” og særudstillingen ”Nordre Toldbod til hverdag og kongelig fest”, og Majestæten kunne med sin ekspertise forøge By & Havns egen historiske viden om den traditionsrige kongelige forbindelse til Nordre Toldbod.

Dronningen i By & Havns udstilling Havnebygmesterens Studiesamling, 2022

By & Havn vil gerne sende en stor tak til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II for 52 år som Dronning af Danmark og de årlige sommertogter og mange øvrige royale begivenheder, der har fundet sted på Nordre Toldbod siden 1972.

By & Havn vinder voldgiftssag om skader på midlertidig spunskonstruktion i Nordhavn

I forbindelse med etableringen af nordhavnsudvidelsen i 2013, blev den midlertidige spunskonstruktion svært beskadiget af vejrlig og bølger. Entreprenørkonsortiet ZMM anlagde voldgiftssag mod By & Havns forsikringsselskab Tryg, samt mod By & Havn for økonomisk erstatning af de skader, der var sket. Nu har en voldgiftsret afgjort sagen til Tryg og By & Havns fordel. Begge parter er frifundet for alle påstande vedr. erstatningspligt i forbindelse med hændelsen.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus er glad for at sagen nu er afsluttet.

Vi er utroligt glade for at vi endelig kan sætte punktum for en sag, som har kørt i mange år. Retten har fundet, at By & Havn og Tryg ikke er erstatningspligtige for de skader, som opstod i 2013 og det er vi selvfølgelig særdeles tilfredse med.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn.

Kontakt:

Kommunikationschef, By & Havn; Kristian Wederkinck Olesen: 30 53 50 04

Nyt kulturhus i Nordhavn skal drives af unge kulturskabere

Nordhavns næste skud på mad- og kulturscenen drives i fremtiden af dine unge naboer. Sådan ser konceptet ud for kulturhuset Nordhus, der både skal være hjem for kulturoplevelser og for de unge mennesker, der skal skabe aktiviteterne i kulturhuset. I dag er der rejsegilde på Nordhus.

I løbet af 2024 flytter 30 unge kulturskabere på 18-25 år ind i Nordhus i Århusgadekvarteret for at skabe kultur og oplevelser i huset og udvikle deres iværksætterevner.

Nordhus er under opførsel, og i dag er der rejsegilde på den seks etager høje bygning. Bag de røde mursten kommer der til at summe af kulturoplevelser som f.eks. koncerter, fællesspisning, læring og kreativ samskabelse. Stueetagen på 400 m2 vil være bådespisehus, scene, eventsted, kontorplads mm. Derudover er der 150 m2 på en mezzanin og 150 m2 kælder, der kan anvendes til kreative værksteder og podcaststudie, mens de tre øverste etager bliver hjem for de unge kulturskabere.

Felicia Nørgaard, der er stifter af Nordhus fortæller om projektet:

Nordhus støtter unge mennesker i at slippe skabertrangen fri i fællesskabet med henblik på at styrke deres selvværd og øge deres iværksætterlyst samtidig med at de skaber gode kulturoplevelser for naboer og for gæster fra nær og fjern. Mange unge mennesker har lyst til at forandre og udvikle sammen, men der er også mange, der mister modet undervejs, eller er bange for at fejle. Det griber vi fat i med projektet.

Felicia Nørgaard, Stifter af Nordhus.

De unge mennesker bor i Nordhus i 12 måneder. På den måde har Nordhus fundet inspiration i en hybrid mellem højskole og kollegiebolig – og lidt til.

Fotos: Kontraframe

By & Havns ambition for Nordhavn er, at det skal være en blandet bydel, hvor der er en mangfoldighed blandt beboerne, deres indkomstniveau og typen af boliger. I dag er der både kollegie og ungdomsboliger i Århusgadekvarteret, og sammen med kvarterets almene boliger, ejer- og lejeboliger samt boliger til unge med særlige behov, bidrager Nordhus med endnu en boform.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, byder den nye bolig- og kulturhybrid velkommen:

Kultur, fællesskaber og foreningsliv er en del af nerven i en bydel, og ét af de vigtigste elementer, når vi skaber nye bydele. Nordhavn har snart været på landkortet i 10 år. Den lokale ånd og nye initiativer bliver ved med at udvikle sig, og jeg er slet ikke i tvivl om, at Nordhus bliver endnu et godt bidrag til mangfoldigheden og til livet og stemningen i Århusgadekvarteret.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Hvornår Nordhavns nye beboere flytter ind i 2024, er endnu uvist, men inden længe åbner Nordhus for ansøgningerne til det første hold af kulturskabere.

Kom med til Idéfestival på Refshaleøen

Som afslutning på idékonkurrencen for den fremtidige udvikling af Refshaleøen skyder vi en offentlig idéfestival af på Refshaleøen den 25.-31. januar 2024 med udstilling, musik, mad og debatter.

Kom og vær med, når vi afslutter efterårets idékonkurrence på Refshaleøen med en idéfestival i Øens Haves jurter den 25. – 31. januar 2024. Her kan du besøge en udstilling med de 75 inspirerende konkurrenceforslag, men også deltage i tre særlige arrangementer med præmiering, musik, drinks, bål, mad, samt faglig og politisk debat.

Hen over efteråret inviterede grundejerne, Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn, til en idékonkurrence for den fremtidige udvikling af Refshaleøen. Intet mindre end 75 forslag blev indsendt. Vinderne er nu fundet og bliver offentliggjort under idéfestivallen.

PROGRAM FOR IDÉFESTIVAL

Udstilling 26. – 31. januar 2024

Se de 75 forslag fra Refshaleøens idékonkurrence alle dage fra kl. 11.00 – 17.00

Reception 25. januar 2024, kl. 17.00-19.00

Deltag i præmieringen af idekonkurrencens bedste forslag.

Hotdogs, drinks, dommerbedømmelse og musik ved folkemusikduoen Rune Barslund & Andreas Tophøj fra kl. 17.00

Tilmeld dig her

Faglig debat 30. januar 2024, kl. 17.00-19.00 (mad og musik fra 16.30)

Mød folkene bag de præmierede idéer og hør om deres løsninger på hovedudfordringer i skabelsen af en tæt og genkendelig bydel på Refshaleøen.

Hotdogs, drinks og bål fra kl. 16.30, hvor duoen Rune Barslund & Andreas Tophøj også spiller op.

Debat fra kl. 17.00 – 19.00.

Moderator: Lars Fjendbo Møller, DAC

Tilmeld dig her

Politisk debat 31. januar 2024, kl. 17.00 – 19.00 (mad og musik fra 16.30)

Mød Sophie Hæstorp Andersen (S), Mia Nyegaard (B), Ole Birk Olesen (I), Frederik Kronborg (Ø), lokaludvalg og grundejere i debat om de næste skridt i videreudviklingen af Refshaleøen.

Hotdogs, drinks og bål fra kl. 16.30, hvor duoen Rune Barslund & Andreas Tophøj også spiller op.

Debat fra kl. 17.00 – 19.00.

Moderator: Lars Fjendbo Møller, DAC

Tilmeld dig her

I idékonkurrencen skulle forslagsstillerne indsende idéer inden for en række temaer, som alle repræsenterer særlige udfordringer i den kommende planlægning på øen:

I) Videreudvikling af Refshaleøens kreative miljø
II) Transformation af Refshaleøens bygninger

III) Udvikling af Refshaleøens bynatur og biodiversitet.

IV) Udvikling af Refshaleøen som en blandet bydel
V) Åben kategori

Der uddeles en samlet præmiesum på 600.000 kroner, og de mange idéer danner nu en vigtig del af grundlaget for programmeringen af den kommende strukturplankonkurrence for Refshaleøen i 2024.

Ny forretningsstrategi i By & Havn sætter fokus på reduktion af CO2

Med ny forretningsstrategi for 2024-2027 vil By & Havn for alvor sætte arbejdet i gang med at reducere CO2-udledningen. Der er sat mål om at blive CO2- neutral i egen drift og forsyning i 2030 og om at halvere CO2-udledningen i egen værdikæde i 2030.

I den netop offentliggjorte forretningsstrategi er der stort fokus på at bidrage til den grønne omstilling, CO2-reduktion i alle led af forretningen og den fortsatte udvikling af stormflodssikring,

I strategiperioden er der lagt op til at gennemføre store investeringer i en grøn omstilling af havnen. Det sker bl.a. ved at bygge en ny containerterminal i Ydre Nordhavn, hvor driften skal være CO2 neutral i 2025. Derudover investeres der i landstrøm til krydstogtskibe ved Oceankaj og Langelinie til glæde for københavnerne i fremtiden.

By & Havn ønsker at påtage sig et aktivt lederskab som bygherre og arbejdsgiver og har som ambition at gå foran i by- og havneudviklingen i København. Bæredygtig og ESG skal styrkes og integreres i alle By & Havns forretningsområder og i den generelle drift, virke og kultur. Målsætningerne vil række ud over strategiperioden 2024-2027, og det vil tage tid at realisere, men i strategiperioden skærper selskabet retningen, investerer aktivt i at nå målene og stiller nye krav i takt med, at metoder og branchestandarder udvikles og modnes.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:

Den nye forretningsstrategi er ambitiøs og den kommer til at kræve hårdt arbejde. Vi ønsker at tage faklen og gå forrest - både indenfor klimatilpasningsløsninger, CO2-reduktion i byggeri og anlæg i København og i vores egen drift. Det er en del af vores ansvar som offentligt ejet selskab med store arealer at være med til at drive branchen i den rigtige retning.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Bæredygtighed og samfundsansvar

By & Havn vil løbende sætte nye konkrete, realistiske og ambitiøse mål for bæredygtighedstiltag inden for både klima/miljø, det sociale område og ift. ledelse (ESG). Samtidig vil By & Havn have fokus på dokumentation og årlig rapportering af indsatser på området, herunder CO2-regnskab for selskabets egen drift og forsyning samt regnskab relateret til selskabets værdikæde.

Det forretningsstrategiske mål om at halvere CO2-udledningen fra sin værdikæde inden 2030 betyder bl.a., at alle, der vil købe selskabets byggegrunde i Nordhavn, Ørestad og Sydhavn, skal leve op til strammere krav fra 1. januar 2024.

Som sælger af byggegrunde kan vi stille nogle yderst hårde krav og gå længere, end man f.eks. kan i en lokalplan. Det vil køberne møde i de kommende år.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Og selskabet kigger også indad. Forretningsstrategiens mål om, at By & Havn skal være CO2-neutrale i 2030 på egne aktiviteter betyder bl.a., at der arbejdes med energieffektivisering i egne bygninger og løbende overgang til el-drevne køretøjer og maskiner.

Design er afgørende for CO2 reduktion

Som et bærende element i den nye forretningsstrategi kommer By & Havn til at kigge på designet af egne projekter for at finde CO2-besparelser.

Vi kan i flere projekter se, at hvis vi tænker klogt i designet, kan vi reducere CO2-forbruget i vores anlægsprojekter. Det skal vi kunne levere i alle vores forretningsområder. Vi er både ansvarlige for bygninger, havn, udlejning og byggemodning. Vi er ikke kun byggeri, men også anlæg – dvs. alt det, der er imellem husene som veje, parkeringshuse, kanaler osv. Og når vi vil sikre reduktioner inden for hele værdikæden, gælder det alle fem forretningsområder i strategien.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

By & Havn er forpligtet til at rapportere på bæredygtighed fra 2025 i henhold til EU's krav (CSRD). Derfor er der igangsat en treårig, trinvis proces, hvor organisationen gør sig klar. Det første trin er en rapport i foråret, hvor By & Havns første samlede CO2-regnskab indgår.

Forretningsstrategien er fire-årig, men på trods af det, så er ambitionerne langsigtede og arbejdet med ESG og bæredygtige tiltag skal blive en større del af selskabets DNA i fremtiden.

“Vi arbejder langsigtet, og derfor integrerer vi løbende nye mål og tilpasser de eksisterende for at blive ved med at være ambitiøse i forhold til at løse nogle af samfundets udfordringer, ” siger Anne Skovbro.

By & Havns forretningsstrategi for 2024-2027 er godkendt af By & Havns bestyrelse, Københavns Kommune og Transportministeriet.

Den kan downloades via dette link

Kontakt: Kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen, 3053 5004

Zoneplan med plads til alle på vej for Københavns Havn

Københavns Havn er populær som aldrig før, og By & Havn arbejder hele tiden på at skabe plads til flere aktiviteter samtidig med, at der er fokus på, at havnen fortsat er et trygt og sikkert sted at færdes.

By & Havn har i 2023 igangsat arbejdet med en såkaldt zoneplan, som er et redskab, der vil blive brugt i arbejdet med et udvikle havnen, så eventuelle dilemmaer i forbindelse med forskellig brug af havnen bliver balanceret.

Konsulentvirksomheden COWI har tidligere på året stået for en undersøgelse af havnen, som bl.a. har udmøntet sig i en række oversigtskort. Kortene viser alle de bindinger i udviklingen af havnen, som eksisterer på grund af bl.a. fredninger, miljø, trafik, planforhold, private bolværk og meget mere. Alt sammen forhold, som er nødvendige at tage højde for, når der skal skabes plads til endnu flere aktiviteter.

Efterfølgende er der i oktober blevet afholdt tre workshops for rekreative aktører, kommercielle aktører og bolværksejere. Desuden blev der den 28. oktober afholdt et havneseminar, som alle københavnere har haft mulighed for at deltage i. Havneseminaret havde cirka 110 deltagere.

Vi er taknemmelige over, at vi har fået så mange konstruktive input til workshops og på havneseminaret. Der har været et kæmpe engagement blandt deltagerne. Mange har selvfølgelig særinteresser og prioriterer forskelligt – det er jo ikke sikkert, at en fisker, en bolværksejer og en svømmer er enige om, hvad der skal ske langs bolværkerne. Men der har været god dialog hele vejen, og det er tydeligt, at alle elsker havnen lige så højt, som vi selv gør, og ønsker alt det bedste for den i fremtiden.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

COWI har efterfølgende samlet op på de mange input til zoneplanen. Hvis du vil dykke ned i de samlede råd, ris, ros og kommentarer, finder du alle dokumenter om zoneplanen på denne hjemmeside.

På baggrund af basisundersøgelsen og de input, vi har fået, arbejdes der nu videre med at udarbejde selve zoneplanen. By & Havn forventer at kunne offentliggøre den på et tidspunkt i løbet af sommeren 2024 ved endnu et offentligt arrangement.

Nyt fra bestyrelsen - 14. december 2023

By & Havns bestyrelse har på møde 14. december 2023 bl.a. behandlet følgende:

By & Havns budget for 2024 samt langtidsbudget pr. december 2023. Langtidsbudgettet er tilgængeligt på By & Havns hjemmeside.
By & Havns Finansieringsstrategi for 2024 som er den årlige udmøntning af selskabets forretningsstrategi for så vidt angår gældspleje og finansieringsforhold. For så vidt angår rammen for rentefordeling (variabel, fast eller realrente) fastholdes uændrede rammer og pejlemærker for gældens fordeling på rentetype.
Vilkår for opførelse af nyt havnehus til CMP og myndighedsfaciliteter i forbindelse med den nye containerterminal som er under etablering i Ydre Nordhavn.
Opfyldelse af anbefalinger fra Komitéen for god selskabsledelse. En række af anbefalingerne fra Komité for god selskabsledelse er ikke relevante for By & Havn grundet selskabets ejerforhold og lovgrundlag. I disse tilfælde er det i afrapporteringen anført og forklaret, hvorfor anbefalingen ikke er relevant for selskabet. Afrapporteringen er tilgængelig på By & Havns hjemmeside.
Opdatering af Revisionsudvalgets kommissorium med øget opmærksomhed på ESG, som vil fylde de kommende år, også i forhold til rapportering og revision.
Bestyrelsesevaluering.

Borgersamling om Lynetteholm spiller bolden videre

Borgersamling om Lynetteholm, Københavns Kommune og By & Havn har netop afholdt et fælles afsluttende dialogmøde. Dermed er borgersamlingens arbejde nu formelt fuldbragt. Men dialogen om den videre udvikling af Lynetteholm er med borgersamlingens otte anbefalinger først lige skudt i gang.

Der var mange gode og opklarende spørgsmål, da borgersamling om Lynetteholm, Københavns Kommune og By & Havn var samlet til et sidste fælles dialogmøde den 28. november. Med mødet blev borgersamlingens sidste punktum formelt sat, præcis et år efter, at den i november 2022 mødtes første gang

Ved dialogmødet uddybede By & Havns udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen blandt andet By & Havns svar til borgersamlingens i alt otte anbefalinger. Emnerne spændte vidt og kom både omkring fremtidig borgerinddragelse, klima og miljø, betalbare boliger og meget mere.

Borgersamlingen spiller nu deres bold videre, og mange tak for det. Der er ingen tvivl om, at vi med borgersamlingen har fået åbnet en diskussion om, hvordan Lynetteholm kan blive et sted, hvor vi eksperimenterer og går forrest i den grønne omstilling.

Udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen, By & Havn.

På den politiske dagsorden

Borgersamlingens anbefalinger blev i september i år officielt overrakt til Københavns Borgerrepræsentation, der på sigt skal tage politisk stilling til, hvordan en fremtidig bydel på Lynetteholm skal se ud og udvikles.

Efter overrækkelsen blev anbefalingerne politisk behandlet i Københavns Kommunes Økonomiudvalg den 3. oktober 2023, og igen i Københavns Borgerrepræsentation den 12. oktober. Undervejs i den politiske drøftelse fik et flertal af partierne skrevet til protokol, at man vil tage anbefalingerne med ’senere i processen, når konkrete beslutninger skal træffes’.

Der går en del år endnu, før der skal tages endelig politisk stilling til at udvikle en ny bydel på Lynetteholm. Som det fremgår af tidslinjen nedenfor, skal man over de næste syv til otte år arbejde med både arkitektkonkurrencer og en strukturplan for Lynetteholm, før den første lokalplan formentligt kan vedtages af Københavns politikere i slutningen af 2030’erne. En politisk vedtaget lokalplan er grundlaget for, hvornår og hvordan man kan begynde at opføre de første boliger på Lynetteholm.

Det er forventningen, at Lynetteholms samlede bydel vil rumme op til flere lokalplaner, som skal besluttes og føres ud i livet etapevis, samtidig med at Lynetteholm bliver fyldt op med overskudsjord. Det er en udvikling, som borgersamlingen også har anbefalet, og som gør det muligt at udnytte nye og mere CO2-venlige løsninger, i takt med at de bliver tilgængelige for byggebranchen. Lynetteholms sidste boliger ventes tidligst opført omkring 2070.

By & Havn er opdragsgiver til borgersamlingen, og tredjepartssekretariatet We Do Democracy har drevet og ledet borgersamlingens arbejde. Partner i We Do Democracy Johan Galster, glæder sig over, at borgersamlingens bold nu er givet op til den videre og fremtidige dialog om Lynetteholm:

Det er, som i alle andre borgersamlinger, nu op til opdragsgiver, og i denne sag også kommunen, at forvalte det gennemarbejdede input, som borgersamlingen har leveret i den videre udvikling af Lynetteholm i årene der kommer. Medlemmerne har udtrykt, at de står til rådighed for yderligere rådføring, opdragsgiver har givet første vigtige feedback, og kommunen har taget rådslagningen med borgerne til sig. Formelt er næste milepæl en status på arbejdet inden to år.

Partner, Johan Galster, We Do Democracy

På borgersamlingens hjemmeside kan du læse mere om borgersamlingens arbejde og downloade borgersamlingens samlede rapport, hvor de otte anbefalinger, herunder fem scenarier og værdier for udviklingen af Lynetteholm alle er samlet.

Som led i borgersamlingens arbejde har By & Havn forpligtet sig til at give en ny tilbagemelding til borgersamlingens medlemmer senest to år efter afleveringen af de endelige anbefalinger – det vil sige i 2025.

Klik på videoerne, og hør flere af medlemmerne fortælle om, hvad de har fået ud af at være med i Borgersamling om Lynetteholm:

Første fase af Lynetteholm kostede mindre CO2 end forventet

Den 27. november blev anlægget af Lynetteholms sidste fase sat i gang, og der er på forhånd stillet store krav til entreprenøren, Per Aarsleff A/S, der har forpligtet sig til at sikre, at CO₂-udledningen bliver så lav som muligt. For at komme i mål med de ambitiøse målsætninger, vil Aarsleff blandt andet gøre brug af de erfaringer, man høstede under opførelsen af fase 1, hvor de formåede at forbruge 14% mindre CO₂ end forventet på opførelsen af selve stendæmningen.

Da første fase af Lynetteholm blev opført, blev der ført nøje regnskab med, hvor meget CO₂-udledning, projektet var ansvarlig for. Alle byggeprojekter udleder i sagens natur CO₂, men når der arbejdes bevidst med materialevalg, transportformer og arbejdsmetoder, er det muligt at begrænse udledningen.

I dette tilfælde endte man med en samlet besparelse på 4616 ton CO₂ – eller 17,6% - i forhold til den forventede udledning. De positive resultater vækker glæde hos havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus:

Det har været en fornøjelse at se, hvordan der er arbejdet målrettet med at spare på CO2-udledningen i forbindelse med anlægget af fase 1. Forud for fase 2 har vi højnet kravene endnu mere, og Aarsleff har allerede i udbudsfasen præsenteret mange spændende forslag til, hvordan udledningen af CO₂ yderligere kan begrænses under anlæggelsen af fase 2.

Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn.

Mindre spuns og mindre brændstof

Fase 1 var opdelt i to entrepriser. Entreprise 1, der omfatter anlæg af Lynetteholms stendæmninger mod øst i projektets Fase 1-område, uddybning af sejlrenden ’Svælget’ og etablering af en modtagekaj for pramme på Refshaleøen, samt Entreprise 5, der omfatter anlæg af Lynetteholms modtageanlæg på Refshaleøen samt anlæggelsen af en ny adgangsvej via Prøvestenen med to dæmninger, en klapbro ved indsejlingen til Margretheholms Havn og en gennemsejlingskanal ved Prøvestenskanalen.

Entreprise 1 blev udført af Per Aarsleff A/S, mens Munck Havne og Anlæg A/S stod for Entreprise 5. Hver især har de to entreprenører løbende udarbejdet CO₂-regnskab - både undervejs i projektet og ved projektets afslutning. Formålet med regnskaberne er at monitere effekten af de tiltag, de har iværksat for at spare på CO2’en.

Aarsleff, der har opført selve stendæmningen, der også kaldes Lynetteholms perimeter, har primært hentet CO₂-besparelser hjem ved at anvende sprængsten fra Mandal i Norge og ved at reducere de store entreprenørmaskiners forbrug af brændstof i forbindelse med selve opførelsen af stendæmningen. Endelig gjorde det en markant forskel, at man valgte at erstatte den planlagte spunsvæg mod nord med stendæmning. Det har sammen med andre tiltag sikret en samlet CO₂-besparelse på 2637 ton svarende til 14% af det forventede forbrug på Entreprise 1.

Lynetteholm E1 er et af de første store projekter, hvor vi har arbejdet struktureret med bæredygtighed og CO₂-reducerende initiativer. Det er tydeligt, at bæredygtighed fylder mere og mere ikke bare i planlægning og projektering, men også blandt vores medarbejdere i produktionen. Og det er netop vigtigt for hele den grønne omstilling, at vi forholder os til vores ressourceforbrug i alle afkroge af et projekt. Vi glæder os derfor meget til at bygge videre på vores erfaringer fra Fase 1.

Bæredygtighedsansvarlig på Lynetteholmprojektet, Lise Lund, Per Aarsleff A/S

Ecospuns og togtransport

Entreprise 5, der blev opført af Munck Havne og Anlæg, havde en forventet CO₂-udledning på 6721 ton, men her var det muligt at holde sig på 4726 ton, hvilket svarer til en besparelse på 1974 ton eller 29%.

Den betydelige besparelse på CO₂-regnskabet på entreprise 5 er blandt andet sket ved at udskifte almindelig spuns med såkaldte ecospuns, ved at vælge togtransport frem for lastbiltransport, hvor det har været muligt, og endelig ved at tænke genbrugsmaterialer som knust beton og slagger ind i projektet, som man blandt andet kan læse mere om her.

Munck Havne & Anlæg har været glade for projektets ambitiøse og pragmatiske tilgang til bæredygtighed, særligt CO₂-reduktioner. Vi er i samarbejde kommet i mål med store CO₂- reduktioner uden væsentlige meromkostninger. Vi har ligeledes glade for projektets vilje til at tænke ”ud af boksen”. Herunder særligt lysten og modet til at udfordre konventionelle opbygninger og undersøge alternativer, til gavn for projektets CO₂-aftryk, men samtidigt med et fremadskuende blik, så egenskaberne dokumenteres over tid. Erfaringer der på sigt kan udbredes og forbedre CO₂- aftrykket for andre kommende anlægsprojekter.

Afdelingschef, Anders K. Sørensen, Munck Havne & Anlæg

CO₂ eller CO₂e

Alle aktiviteter udleder forskellige drivhusgasser. Derfor er den mest korrekte betegnelse egentlig CO₂e frem for CO₂. Eftersom CO₂ fylder mest, når det kommer til anlægsprojekter, og fordi CO₂ ofte bruges som en fællesbetegnelse, har vi også her valgt at bruge termen CO₂, selvom det reelt dækker over flere forskellige drivhusgasser.

Se afrapporteringen om bæredygtighedsindsats på E1 og E5 af Lynetteholm her

Kontakt:

Kommunikationschef, By & Havn, Kristian Wederkinck Olesen: 3053 5004