I anledning af 10-årsdagen for stormen Bodil inviterer By & Havn til faglig talk om stormflodssikring af hovedstaden

Hvordan skal vi stormflodssikre vores byer, når vejret bliver gradvist voldsommere? Kom til faglig talk hos By & Havn den 5. december, og mød nogle af de fremmeste stemmer inden for klimaprognoser og stormflodssikring - og vær med til at tage debatten om den fremtidige stormflodssikring af både København og nabokommunerne.

Den 5. december er det præcist 10 år siden, at vinterstormen Bodil rasede over Danmark og pressede store mængder vand ind i fjorde, Københavns Havn og op langs Sjællands nordkyst til stor skade på boliger, veje, strandområder og havne.

Men hvad er der sket siden Bodil ramte? Hvilke stormflodssikringsprojekter satte stormen i gang i København, nabokommunerne og resten af landet? Og er vi klar til, at den næste stormflod rammer? Og kan eksperterne give et bud på, hvornår en ny stormflod viser sig?

Kom og bliv klogere på det og meget mere, når By & Havn inviterer til faglig talk om stormflodssikring i anledningen af 10-året for stormen Bodil. Undervejs kan du møde en perlerække af stærke stemmer med forskellige perspektiver på fremtidens klimaudfordringer:

Københavns Kommune, Danmarks Metrologiske Institut (DMI), Københavns Universitet, Realdania, Dragør Kommune, Sund & Bælt, COWI og By & Havn. Se program og paneldeltagere nedenfor.

TID OG STED

Arrangementet finder sted: Tirsdag den 5. december 2023 kl. 16.30 – 19.00.
Adresse: By & Havns udstillingslokaler og gamle arkiv, Nordre Toldbod 3, 1257 København K.

TILMELDING:

Det er gratis at deltage, men kræver bindende tilmelding. Først-til-mølle-princippet via billetto.

OBS! Der er ikke elevator eller lift op til arkivlokalet på 1. sal, hvor den faglige talk afvikles.

PROGRAM:

Kl. 16.30 – 17.15
Rundvisning i By & Havns særudstilling om Lynetteholm ’Kystlandskab som stormflodssikring’.
By & Havns medarbejdere står klar til at vise rundt i særudstillingen og udstillingen ’Havnebygmesterens Studiesamling’, som særudstillingen er en del af. Der er fri adgang mellem kl. 16.30 – 17.15 forud for den faglige talk.

Kl. 17.15 – 17.30
Fra udstilling til faglig talk (1. sal)
Mulighed for at nyde et stykke kage og finde en siddeplads på 1. sal.

Kl. 17.30 – 19.00
Faglig talk afvikles

Talk 1: Hvad siger klimaprognoserne? Hvem har overblikket, og hvilke planer og undersøgelser er i gang?

Rasmus Anker Pedersen enhedsleder ved Nationalt Center for Klimaforskning, DMI
Klimaprognoser og havvandstigninger

Per Andreasen, specialkonsulent, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
Københavns Kommunes stormflodssikringsplaner

Christina Berlin Hovmann, miljø- og myndighedsdirektør, Sund & Bælt
Statslig forundersøgelse af stormflodssikring - København, Tårnby, Hvidovre, Dragør

Henrik Vejre, professor, Landskabsarkitektur og Planlægning-Design, Københavns Universitet
Hvordan skal vi planlægge fremtidens byer?

Talk 2: Hvad er løsningen? Hvilke konkrete projekter arbejdes der med på landsplan og i hovedstaden?

Anne skovbro, adm. direktør, By & Havn
By & Havns arbejde med stormflodssikring

Borgmester Kenneth Gøtterup, Dragør Kommune
Dragørs planer og arbejde med stormflodssikring

Jeppe Sikker Jensen, COWI, udviklingschef
Stormflodssikringsløsninger på landsplan – hvad er mulighederne?

Mikkel Suell Henriques, Projektchef, Realdania
Realdanias arbejde med projektet: Byerne og det stigende havvand.

FAKTA: Stormen Bodil

Stormen Bodil ramte Danmark den 5. – 6. december 2013
Ifølge DMI var der tale om en orkanagtig norvestenstorm
Der var store oversvømmelser og ødelæggelser mange steder
I Københavns Havn steg vandstanden med næsten 1,7 meter over daglig vande
Kajkanterne rundt om København er ca. to meter over normal vandstand. Det vil sige, at de mange steder kun var 30 centimeter fra oversvømmelse.

Se film om stormflodssikring af hovedstaden

På Københavns Kommunes hjemmeside kan du læse mere om klimasikring af byen, og se en film om stormflodssikring, som de fire kommuner. København, Dragør, Tårnby og Hvidovre har udsendt sammen: https://www.kk.dk/politik/politikker-og-indsatser/klima-og-miljoe/klimatilpasning

Rettelse 28/11/2023: I stedet for direktør for DMI Marianne Thyrring deltager Rasmus Anker Pedersen enhedsleder ved Nationalt Center for Klimaforskning i talk 1. Jf. ovenover.

Nye levesteder for ålen gør Københavns Havn til verdens første ålerefugium

WWF og By & Havn tager nu endnu et skridt i bevaringsindsatsen for ålen i Danmark. Den kritisk truede art får flere levesteder i Københavns Havn, som derved bliver til verdens første ålerefugium. WWF anbefaler samtidig et totalforbud mod ålefiskeri i hele Danmark og genopretning af ålens ødelagte levesteder.

Antallet af unge ål, såkaldte glasål, der kommer til de danske farvande via havstrømmene, er helt nede på 0,6 procent sammenlignet med niveauet for 1980. Derfor er den europæiske ål i dag at finde på den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN’s liste over kritisk truede arter.

Den udvikling vil WWF og By & Havn vende sammen. Derfor udlægger partnerne nu såkaldt ålegrus ved Teglværkshavn i Københavns Havn. Her placeres 800 tons småsten på mellem 16 og 32 millimeter i diameter på bunden af havnen.

Projektet skal skabe flere levesteder for de små ål, som har brug for gemmesteder i form af sprækker og hulrum, indtil de vokser sig større. Desuden placeres 200 teglrør, hvor de voksne ål kan finde skjul.

Det er en fantastisk dag for de små ål under overfladen. De får nu flere gode levesteder og hermed bedre rammer til at vokse sig større og mere robuste. Vi forventer, at tiltaget styrker ålebestanden lokalt, men tiden må vise, om de små ål bliver i havnen eller vandrer ind i Østersøen.

Henrike Semmler Le, seniorrådgiver inden for hav i WWF Verdensnaturfonden.

WWF’s biologer har sammen med andre eksperter udvalgt netop Teglværkshavn til projektet, fordi der ikke kan vokse ålegræs her. Ålegruset kommer fra grusgrave på land, og stenene er hverken ru eller skarpe. Hermed kan ålen benytte sin særlige graveteknik.

Københavns Havn bliver verdens første ålerefugium

WWF og By & Havn har i forvejen etableret 80 fiskebørnehaver, også kendt som biohuts, forskellige steder i havnen. Formålet er at øge antallet af levesteder for især små fisk. Indsatsen har inspireret virksomheder til at etablere yderligere 120 fiskebørnehaver i havnen, hvilket gør København Havn til verdensrekordholder.

Det er kombinationen af de eksisterende tiltag, fiskeriforbuddet og de 800 tons ålegrus og 200 teglrør, der nu gør Københavns Havn til verdens første ålerefugium. Det vækker både glæde og stolthed i By & Havn:

Vi er nået langt med omstillingen af havnen, men vi skal videre, så vi får endnu mere biodiversitet i fremtiden. Vi er begejstrede for projektet og håber at styrke ålebestanden. Samtidig skal vi lære mere om, hvordan vi skaber nye levesteder for havnens øvrige dyr og planter. Et ålerefugium er noget helt nyt. Ingen andre har gjort noget i så stor skala før. Det er vi stolte af. Tiltaget kommer på et vigtigt tidspunkt, hvor behovet for at beskytte ålen er større end nogensinde før.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Nye levesteder bør kombineres med fiskeriforbud og naturgenopretning

Ifølge Henrike Semmler Le fra WWF kan ålens nye levesteder langt fra vende udviklingen alene. Der er også behov for et totalforbud mod ålefiskeri i hele Danmark og genopretning af artens ødelagte levesteder.

Ålen er kritisk truet i Danmark. Altså er der høj risiko for, at den vil uddø. Derfor bekymrer det os, at det fortsat er tilladt at fange og sælge ål. Et totalforbud mod ålefiskeri – både kommercielt og rekreativt – er nødvendigt for at få ålebestanden op igen, mener eksperter. Irland har forbudt ålefiskeri hele året rundt, og vi bør gøre det samme i Danmark.

Henrike Semmler Le, seniorrådgiver inden for hav i WWF Verdensnaturfonden.

Danske erhvervs- og fritidsfiskere har de seneste år tilsammen fanget cirka 300 tons ål om året, oplyser WWF. Andre årsager til ålens tilbagegang er, at mennesker har ødelagt dens levesteder ved at fjerne grus fra havbunden og drænet de vådområder, hvor arten lever.

Fotokreditering

Billeder fra udlægning af grus: Jonas Lysholdt Ejderskov, WWF Verdensnaturfonden
Billede af ål: Erling Svensen, WWF Verdensnaturfonden

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige miljøorganisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Læs mere på wwf.dk.

Om By & Havn

By & Havn får bykvarterer til at spire og havnen til at leve. Vores ambition er at skabe gode bykvarterer med plads til pusterum, parker og perroner og en havn med plads til fællesskaber, fritid og fragt. By & Havn er ejet i fællesskab af Københavns Kommune (95 procent) og staten (5 procent). Læs mere på byoghavn.dk.

Ny samarbejdsaftale om elopladning er et skridt i en ny spændende retning

By & Havn har indgået en aftale med ladeoperatøren Clever om opladning på By & Havns ladenetværk i parkeringsanlæggene i Ørestad og Nordhavn i København.

Det er den første aftale af sin art i Danmark, men det bliver højst sandsynligt ikke den sidste. Aftalen åbner nemlig op for en bedre udnyttelse af lade-infrastrukturen, hvilket i sidste ende betyder et lavere CO2-forbrug på området.

Som elbilist kan du altså fremover benytte dig af dit Clever-produkt, når du lader via By & Havns ladebokse. Ladeboksene i By & Havns parkeringsanlæg ejes af By & Havn og driftes af Spirii, som er By & Havns leverandør af ladeinfrastruktur.

Det er By & Havns vision at sikre en langtidsholdbar ladeinfrastruktur for de mange elbilister, som vokser i antal hver eneste måned. Derfor har By & Havn i samarbejde med Spirii etableret åbne lade- og betalingsnetværk, som alle beboere, erhvervsdrivende og gæster i elbil kan tilgå uden krav om abonnement.

På længere sigt giver det nemlig ikke mening, at hver ladeoperatør opstiller sine egne ladestandere kun til egne kunder, sådan som det hidtil har været tendensen i Danmark. Det er både dyrt, besværligt og bestemt ikke bæredygtigt at udskifte ladebokse, hvorfor fleksibiliteten i de åbne netværk er langt at foretrække.

For By & Havn er fornuftige løsninger, fleksibilitet og hensynet til klima og miljø nøgleord, både i forhold til driften af ladestanderne i vores parkeringshuse og når det gælder parkeringskundernes muligheder.

Ejendomsdirektør Henrik Steenstrup, By & Havn.

Med aftalen med Clever kan de elbilister, der har abonnement hos Clever nu nemmere gøre brug af deres abonnementsaftaler, når de lader i By & Havns parkeringsanlæg.

Vi vil gerne gøre det så nemt at være elbilist som overhovedet muligt. Derfor er vi meget glade for, at vores kunder nu også kan benytte By & Havns ladenetværk i Nordhavn og Ørestad ved at bruge vores app. Aftalen er ikke kun et win for elbilisterne i hovedstadsområdet. Den er også et win for de elbilister, der overvejer en weekendtur til København, som med et snuptag nu har fået markant bedre lademuligheder, når de besøger hovedstaden.

Mathias Langkilde Sukstorf, Relationship Manager hos Clever.

Også Spirii, som faciliterer samarbejdet, er glade for aftalen med Clever. Det er ikke en eksklusivaftale, men kan på sigt også indeholde andre ladeoperatører. At flere ladeoperatører deles om den samme ladeinfrastruktur kan medføre betydelige besparelser i både anlægs- og forsyningsomkostninger, det giver elbilisterne mulighed for at vælge deres foretrukne ladeløsning samtidig med at forbrugeren ikke belastes med høje roamingafgifter. Aftalen er kommet i stand for at teste hvad det genererer af efterspørgsel.

Spirii arbejder med en ambition om at åbne op for lademarkedet, så alle elbilister kan få adgang til alle offentlige ladestandere uanset abonnement. Derfor er vi meget glade for, at Clevers kunder nu får mulighed for at lade på ladestandere, der hører under vores vigtige partner By & Havn. Et frit lademarked kræver, at alle aktører tilgodeser elbilisten med så meget fleksibilitet som muligt. By & Havns ladestandere bliver allerede i dag brugt af rigtig mange københavnere, men denne løsning sikrer en endnu højere udnyttelse af kapaciteten hos vores partner.

Tore Harritshøj, CEO og co-founder i Spirii.

Fakta:

By & Havn indgik i februar 2023 kontrakt med ladeoperatøren Spirii om udrulning og drift af elladestandere i By & Havns parkeringsanlæg. Der er tale om et åbent lade- og betalingsnetværk, som alle brugere kan tilgå uden krav om abonnement.

By & Havn har i dag 6.429 p-pladser i p-huse/-kældre primært i Ørestad og Nordhavn hvoraf 180 er elladepladser. Frem til 2026 opsættes der løbende nye ladepladser og det forventes at andelen af elladepladser i By & Havns parkeringsanlæg stiger med mellem 100 og 200 nye ladepunkter årligt frem mod 2026.

Læs mere om By & Havns parkeringsforretning her: https://parkincph.dk/

Kontakt:

By & Havn: Kristian Wederkinck Olesen, Kommunikationschef, 3053 5004

Spirii: Tanja Møller Andersen, PR & Public Affairs Director, 8177 6184

Clever: Stephen Kastberg Haar, Communications Lead, 2285 1343

Fra søbefæstninger til stormflodssikring

Københavns Havn har været under udbygning og forandring gennem mange hundrede år. By & Havn har været i byens gemmer og fundet kort helt tilbage fra 1600-tallet. Få historien om, hvordan datidens søslag, den senere industrialisering og nutidens klimaforandringer alle er med til at forme den populære Københavns Havn, som vi kender i dag.

1658 – Åbent hav:

Når man i dag skuer ud over havnens indsejling, møder øjet både søfort og bølgebrydere. Men skruer man f.eks. tiden tilbage til 1658, ser havnen helt anderledes ud. Det eneste, man ser, er det blå hav og skibene, der anløber bombroen ved Nordre Toldbod. Men bag deres vejrende sejl kan man ane en trussel i horisonten. På den anden side af Øresund rasler arvefjenden Sverige med sablen. Tiden rummer i det hele taget mange trusler, og i de næste hundrede år kommer det ofte til krig. Det er et århundrede, der kalder på et styrket søforsvar.

Kortet viser Københavns udstrækning i 1658. Kastellet vogter indsejlingen til København, mens skibene samler sig i havneløbet, der ikke er andet end en tynd sejlrende med grundt vand til begge sider. Der, hvor Lynetteløbet ligger i dag, strækker kun Øresunds blå vand sig.

1845 – Søbefæstning:

Allerede i 1713 udvider den danske konge Københavns forsvar med en søbefæstning i farvandet udfor havnens indsejling. Den består af tre grundsatte orlogsskibe med kanondækkene over vandlinjen. Befæstningen går under navnet Trekroner. Den går an, men det er ikke en holdbar løsning. Skibene går hurtigt til, og i 1732 opgiver man befæstningen. I 1766 går i stedet arbejdet med et mindre søbatteri i gang. Det er opført på et halvkredsformet opfyld i indsejlingen til havnen og kaldes Lynetten, efter det franske ord for halvmåne. Men der er behov for et større søfort, og i 1787 genfødes Trekroner 200 meter syd for sin forgænger. Navnet hænger ved, men det nye Trekroner har denne gang en mere permanent udformning. De to nye søbefæstninger har deres berettigelse, for krig kaster ofte lange skygger over København i 1700-tallet, og tiden som militær stormagt lakker mod enden. Men en ny tidsalder tager snart sin begyndelse.

I 1700-tallet begynder opfyldet og inddæmningerne at forme Københavns udvikling i takt med tidens og byens behov. I løbet af århundredet kommer holmene til, og søbefæstningen udbygges. Ved 1700-tallets afslutning våger søbefæstningerne Trekroner og Lynetten over havneindsejlingen.

1879 – Refshaleøen:

I 1868 begynder Københavns Havnevæsen opfyldningen af området mellem søbatteri Lynetten og Nyholm. Det består ikke af andet end lave sandbanker og hav. Men inden længe er København en ø rigere. På øen, som man kalder Refshaleøen efter den rævehaleformede sandbanke længere mod syd, anlægger Burmeister & Wains Jernstøberi deres nye skibsværft. I anden halvdel af 1800-tallet har industrialiseringen godt fat i København, og havnen er industriens livsnerve. Fra Refshaleøens dok sejler store oceangående dampere ud i verden, og pladsen bliver hurtigt trang. I de efterfølgende hundrede år udvider Refshaleøen sig igen og igen mod nord, indtil den til sidst forener sig med søbatteriet Lynetten. Med industrialiseringen følger et økonomisk opsving, som inden længe transformerer den gamle havn.

I anden halvdel af 1800-tallet er det ikke krigen, men industrialiseringen, der er i fokus. Driftigheden sætter gang i de københavnske hjul, og i 1868 rejser Refshaleøen sig af havet. Det ene opfyld efter det andet smeder snart Refshaleøen og søbefæstningen Lynetten sammen.

1894 – Bølgebrydere:

Den livlige handel i Københavns Havn i anden halvdel af 1800-tallet skaber en driftig trafik i både havnen og den statslige pengekiste. Havnen befinder sig i en konstant tilstand af foranderlighed. I 1894 står kronen på værket, den funklende nye Frihavn, klar. I dag kender vi området som Nordhavn. Med det nye opfyld er havneløbet forlænget med knap to kilometer, og havnens indsejling er nu indrammet af nye bølgebrydere. Mellem søbatteriet Lynetten og Trekroner anlægger Københavns Havnevæsen to bølgebrydere på henholdsvis 240 meter og 365 meter. De skal beskytte indsejlingen og gardere den sejlende trafik mod vejrets luner.

I de sidste år af 1800-tallet er det ikke længere forsvarets nødvendighed, der driver opfyldet i havnens indsejling, men derimod industrialiseringens driftighed. Og med industrialiseringens velstand har den københavnske middelklasse ikke kun penge på hænderne, men også fritid. Nu er havnen ikke blot for hærdede sømænd, rejsende og handelsmænd. Men også for en ny slags søulk; fritidssejleren.

Med Frihavnens anlæggelse i 1890-94 omfavner stærke arme af sten de historiske søbefæstninger Lynetten og Trekroner, og beskytter havneindsejlingen mod bølgernes brusen.

1978 – Renseanlæg Lynetten:

Selvom kloakering og vandskyllet toilet så småt har indfundet sig i de københavnske baggårde, udleder københavnerne stadig deres spildevand direkte i havneløbet. Men i 1973 går et anlægsprojekt, som skal etablere et nyt renseanlæg ved Lynetten, i gang. Et stort område øst for søbatteriet Lynetten skal inddæmmes og fyldes op, og det nye areal opsluger den sydlige af de to bølgebrydere mellem Trekroner og Lynetten. Dermed opstår et smalt sejlløb mellem det nye renseanlæg og den nordlige bølgebryder: Lynetteløbet. Ligesom renseanlægget, er sejlrenden opkaldt efter det gamle Lynetten med halvmåneformen og det franske navn. Og i løbet af de kommende årtier er renseanlægget med til at rense byens spildevand.

I 1970’erne anlægges Københavns renseanlæg, Lynetten, som er opkaldt efter søterritoriets historiske søbatteri Lynetten. Med det nye opfyld til renseanlægget dannes Lynetteløbet mellem Trekroner og renseanlægget.

2022 – Lynetteholm:

I januar 2022 begynder By & Havn at anlægge Københavns nye halvø og stormflodsikringsprojekt, Lynetteholm, mellem Refshaleøen og sejlrenden Kronløbet i Københavns Havn.

Nu udbygges havnen ikke længere for at forsvare os mod fjendens krigsskibe, men for at kunne dæmme op for fremtidens havvandsstigninger og stormfloder.

Lynetteholms kant mod Øresund anlægges med et kystlandskab, der bugter sig ud mod Øresund. Kystlandskabet skal på sigt fungere som en del af Københavns fremtidige stormflodssikring og give københavnerne adgang til vandet og grønne områder. Målt i fugleflugt bliver kystlandskabet ca. 2,7 km langt fra syd til nord. Designet hedder naturbaseret stormflodssikring, og kystlandskabet vil i fremtiden kunne tåle at blive oversvømmet ved højvande. Samtidig er kystlandskabet tilpasningsdygtigt. Det vil sige, at det over tid kan forhøjes og udbygges i takt med stigende vandstand. Det er visionen, at der på sigt skal bygges boliger og infrastruktur på Lynetteholm, som også vil blive beskyttet af kystlandskabet og stendæmningerne, der omkranser halvøen. Lynetteholm anlægges der, hvor sejlrenden Lynetteløbet i mange år har ført fritidsfartøjer ind og ud af Københavns Havn. Nu skal al fritids- og erhvervssejlads derfor deles om Kronløbet, som bliver den nye fælles sejlrende ind- og ud af havnen.

I 2022 begyndte arbejde med at anlægge Københavns nye halvø, Lynetteholm. Projektet får et kystlandskab mod Øresund og skal i fremtiden indgå som en delstrækning i en samlet stormflodsplan for København. Stormflodsplanen rummer blandt andet også planerne om et højvandslukke mellem Nordhavn og Lynetteholm (dokport). Med navnet ’Lynetteholm’ videreføres områdets historiske navn, der tager sit udgangspunkt i det gamle søbatteri, Lynetten, fra 1766.

Kom tættere på Københavns havnehistorie

I By & Havns særudstilling ’Kystlandskab som stormflodssikring’ sætter vi fokus på, hvilke havvandstigninger København ser ind i, og hvordan København har valgt at imødegå fremtidens klimaforandringer med en naturbaseret stormflodssikring mellem Refshaleøen og Nordhavn.

Særudstillingen er en del af By & Havns permanente udstilling ’Havnebygmestrens studiesamling’, hvor du kan få mere viden om Københavns Havns udvikling gennem et enormt historisk arkiv af fotos, film og fortællinger.

Der er gratis entré til begge udstillinger alle hverdage mellem kl. 9-15.

Fem teams er prækvalificeret til projektkonkurrence om Kulpladsen ved Svanemølleværket

De fem teams, der skal deltage i projektkonkurrencen om en ny bebyggelsesplan rundt om Svanemølleværket, er nu udvalgt. Projektkonkurrencen udskrives i starten af 2024 og er første store skridt i omdannelsen af området, som vil blive åbnet op for københavnerne.

Solidt plantet på kanten af havnen med en gevaldig bygningskrop og tre iøjefaldende skorstene, står det 70 år gamle Svanemølleværk i Nordhavn. En markant og vigtig del af industriens bygningsarv i København. Nord for værket ligger Kulpladsen, hvor fragtbådene i sin tid lagde til og læssede kul af til kraftvarmeværket. Området bærer på en spændende historie om udviklingen af vores energiforsyning og af havnens betydning.

Hverken Kulpladsen eller værket er offentligt tilgængelige i dag, men planerne for fremtiden er at åbne området op for københavnere og besøgende.

Startskuddet hertil er en projektkonkurrence om en ny bebyggelsesplan, og i dag er de konkurrerende teams blevet udpeget. 24 teams bød ind på konkurrencen, og fem er blevet prækvalificeret og går dermed videre til selve konkurrencen, der forventes at blive udskrevet i januar.

De fem prækvalificerede teams er:

TEAM Christensen & Co Arkitekter A/S - (CCO arkitekter, 1til1 landskab, Urban Creators)
TEAM Cobe A/S – (Cobe, Artelia)
TEAM Schmidt Hammer Lassen – (Schmidt Hammer Lassen, ByMUNCH Landskab, WSP Danmark Ingeniører, Matter bybrix)
TEAM SLA – (SLA, Transform, RAW Mobility, EKJ Rådgivende ingeniører, Gottlieb Paludan Architects)
TEAM Werk Arkitekter Aps – (Werk, Trafikplan, Aaen engineering)

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn glæder sig over, at der er taget endnu et skridt i udviklingen.

I dag er der taget endnu et stort skridt mod, at området i fremtiden vil indbyde københavnerne til at komme tæt på en helt særlig kulturhistorie i et maritimt miljø ved det imponerende bygningsværk, som Svanemølleværket er. Vi har valgt fem teams, som vi er sikre på, kan byde stærkt ind på opgaven, og nu glæder vi os til at komme videre i processen og udskrive en projektkonkurrence i starten af det nye år, som gør det muligt at realisere vores store ambitioner for området.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Ambitionen for Kulpladsen og det samlede projektområde rundt om Svanemølleværket er, at det skal udvikles med et erhvervsbyggeri med udadvendte stueetager, et teknisk anlæg, der skal erstatte et udtjent anlæg inde i Svanemølleværket, og attraktive byrum, der skal spille sammen med det allerede eksisterende maritime miljø.

Omdannelsen af Svanemølleværket udbydes i en særskilt arkitektkonkurrence, og visionen er, at det skal kunne rumme Danmarks Tekniske Museum og en teknologi ’hub’, så værket bliver tilgængeligt, som ny destination på havnen.

Projektkonkurrencen for bebyggelsesplanen skal udmunde i en lokalplan og et nyt kommuneplantillæg for området, som grundlag for at omdanne Svanemølleværket og projektområdet.

Fakta:

Den 28. august 2023 afholdt By & Havn et åbent borgermøde. De input, der blev givet på mødet, bliver inddraget i programmet til projektkonkurrencen.
Den 7. november 2023 er fem teams blevet prækvalificeret til projektkonkurrencen
Projektkonkurrencen for bebyggelsesplanen forventes at blive udskrevet i januar 2024.
Opstart af proces for ny lokalplan og kommuneplantillæg forventes medio 2024. Der vil være borgermøde og inddragelsesforløb i forbindelse med lokalplanarbejdet.
Omdannelsen af Svanemølleværket til teknisk museum og ”teknologi-hub” vil blive udbudt i en særskilt konkurrence i 2024.
Det samlede projektområde, inklusive adgangsveje, kommende promenadeforløb m.m. er på ca. 25.000 m2
Kulpladsen er ejet af By & Havn.

Nyt fra bestyrelsen - 2. november 2023

By & Havns bestyrelse har på møde 2. november 2023 bl.a. behandlet følgende:

Godkendelse af By & Havns kvartalsrapport for 3. kvartal 2023. Periodens resultat af den primære drift er på 158 mio. kr. mod 117 mio. kr. i samme periode sidste år. Fremgangen er opnået på baggrund af en stigning i omsætningen på 18 pct. Det samlede resultat er 413 mio. kr. Resultatet er bedre end det forventede. Resultatudviklingen har indebåret, at selskabets egenkapital nu er positiv. Kvartalsrapporten vil blive lagt på selskabets hjemmeside.
Kvartalsrapportering for Lynetteholm 3. kvartal 2023. Rapporten vil blive lagt på By & Havns hjemmeside.
Godkendelse af budgetretningslinjer for 2024, som er rammen for udarbejdelsen af By & Havns budget for 2024.

Mødet blev afholdt i By & Havns jordmodtageanlæg Lynetteholm, hvor indbygningen af overskudsjord til stormflodssikring pågår.

Ny kampagne skal få folk sikkert hjem fra julefrokosten

By & Havn sætter med en ny kampagne fokus på adfærd og sikkerhed langs havnen i de mørke nattetimer når man har drukket. Budskabet er klart: Det er ikke en fest at falde i havnen – hold dig fra havnekanten, når du har drukket.

I denne uge starter salget af juleøl og de fleste danskere vil i de næste måneder have en festlig kalender, der melder om julefrokoster, alkoholindtag og nytårsfest.

Men turen hjem langs Københavns Havn med en promille i blodet kan ende galt. Hvert år falder folk i vandet, når de er påvirkede af alkohol, og i nogle tilfælde ender det desværre fatalt. Derfor lancerer By & Havn en digital kampagne, der sætter fokus på sikkerhed og adfærd ved havnen med hovedbudskabet om at holde sig fra havnekanten, når man har drukket. Det forklarer Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn:

Havnen skaber glæde året rundt, men når vandet bliver koldt om vinteren, det er mørkt og man er alene, så er der god grund til at passe på og tage sig sine forholdsregler. Vi ved, at der er rigtig mange festlige og fulde mennesker langs havnen i de kommende måneder, og derfor sætter vi en kampagne i gang nu for at få alle sikkert hjem. Og vores opfordring er simpel: hold dig fra havnekanten, når du har drukket, for det er ikke en fest at falde i havnen.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Trygfondens seneste nationale druknestatistik (2021) viser, at 92 % af dem, der i de sidste 20 år er druknet i de danske havne, er mænd med en stor aldersspredning, og 55 % af hændelserne involverede alkohol/stoffer. Derfor har By & Havns kampagne særligt fokus på mænd i alle aldre, selvom budskabet er relevant for alle året rundt – også udenfor julefrokostmånederne.

I kampagnefilmen ser man tre mænd med nissehue, der danser alene afsted langs Københavns Havn på vej hjem fra fest. Man bliver præsenteret for kontrasten mellem fuldskabens selvforståelse, hvor der er lækre dansetrin i højt humør, og virkelighedens verden, hvor man ser mændene slingre afsted til fare for egen sikkerhed. Filmen slutter med et billede af en nissehue, der flyder rundt i havnen og indikerer, at én af de tre mænd er faldet i.

De fleste, der falder i havnen, er ligesom i kampagnefilmen alene, når ulykken sker, og derfor opfordrer kampagnen til, at man husker at passe på hinanden og følges ad, når man har drukket.

Kender du til en ulykke? Så meld det ind

Som en del af kampagnen gives der gode råd til, hvordan man trin-for-trin skal forholde sig, hvis ulykken sker, hvad end man selv falder i det kolde vand eller ser nogen falde i havnen.

I de seneste fem års (2018-2022) julefrokostmåneder, november og december, har Hovedstadens Beredskab haft 27 havneudrykninger til redning ved vand. Derudover er der et ukendt mørketal, hvor folk selv har reddet sig op af det kolde vand, eller har fået hjælp til at komme op. De hændelser efterlyser By & Havn mere viden om for at styrke sikkerhedsindsatsen, fortæller Anne Skovbro:

Vi håber, at alle der har være involveret i en ulykke, vil melde det ind på vores hjemmeside og være med til at gøre havnen mere sikker for fremtiden. Jo bedre vi kan få belyst mørketallet og kortlægge, hvor ulykkerne sker, og hvor mange ulykker der er, jo bedre er vi i stand til at målrette sikkerhedsindsatsen.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Hvis du har været involveret i en ulykke, hvor du enten selv er faldet i havnen, eller har bidraget til en redning, kan du melde det ind her.

Vi håber, at der vil blive taget godt imod kampagnen, og det vigtige budskab, så vi får alle sikkert hjem fra de mange fester – og så er der bare tilbage at ønske alle rigtig gode julefrokoster.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

FAKTA

Om kampagnen:

Kampagneside: byoghavn.dk/komsikkerthjem
Kampagnen vil løbe frem til nytårsaften og være synlig på sociale medier, hjemmesider, avisannoncer og med bannere i Nordhavn
Restauratører, arbejdspladser eller andre, der måtte finde det relevant, kan downloade grafik til plakater og roll-ups på kampagnesiden

Om ulykker i havnen:

11 fatale drukneulykker i danske havne i 2021
287 fatale drukneulykker i danske havne i 2001-2021
Omkomne i de danske havne fordelt på alder. 15-24-årige: 36 %, 25-44 årige: 40 %, 45 år eller ældre: 24 %
92 % af druknedødsfaldene var mænd
Fatale drukneulykker i de danske havne med alkohol og/eller stoffer involveret (2001-2021): 55 %
I de seneste 20 år, er der i gennemsnit én om året, der har lidt druknedøden i Københavns Havn, men antallet af redninger, hvor Hovedstadens Beredskab er kaldt ud til en ulykke, er langt højere.
I 2019-2022 havde Hovedstadens Beredskab 27 havneudrykninger i Københavns Havn i november og december
I 2022 var der seks havneudrykninger i november og december.

Havneseminar:

God dialog om havnens udvikling

Lørdag den 28. oktober havde By & Havn inviteret til Havneseminar på Skolen i Sydhavn. En stor tak skal lyde til de godt 100 københavnere og til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, der valgte at bruge det meste af lørdagen på at diskutere den rekreative havns udvikling og dilemmaer.

Københavns Havn udvikler sig hele tiden, og byens blå byrum er populært som aldrig før. By & Havn varetager myndighedsrollen på vandet, og derfor inviterer selskabet mindst en gang årligt til havneseminar, som er et forum, hvor havnens folk mødes og diskuterer mulighederne for at skabe rum til flere og nye funktioner og aktiviteter samtidig med, at havnen stadig er et trygt og sikkert sted at færdes.

By & Havn har i år igangsat arbejdet med at få etableret en såkaldt zoneplan for havnen, som er et redskab i arbejdet med et udvikle havnen, hvor dilemmaer mellem forskellig brug af havnen balanceres. Det er Konsulentvirksomheden COWI, der foreløbig har stået for en basisundersøgelse af havnen, hvor de på en række kort har indtegnet alle havnens funktioner og aktiviteter; fx badesteder, lavvandede områder, husbåde, havne, lejemål på vand, bolværksejere osv., for at skabe et godt overblik over havnen. Desuden er der afholdt en række scenarieworkshop med forskellige rekreative aktører, kommercielle aktører og en række bolværksejere for at undersøge, hvor der er mulighed for yderligere aktiviteter i havnen.

Kortene blev flittigt brugt til havneseminarets workshops, hvor deltagerne gik sammen i grupper for at diskutere tre dilemmaer; balancen mellem brugen af havnen til badning og andre formål; balancen mellem udsigt og adgang til vandet og brugen af bolværker til fortøjning af bl.a. husbåde, lystbåde og cafébåde mv. samt balancen mellem en tilgængelig havn for alle københavnere og en god og hensynsfuld havnekultur .

Det var kendetegnende for havneseminaret, at der var stort engagement og rigtig god dialog mellem deltagerne. Havnens folk har naturligvis mange særinteresser, og folk prioriterer forskelligt, hvis de er fx fiskere, træskibsejere eller medlem af en badeklub. Men alle virkede enige om, at der skal være plads til alle i havnen samt at havnen er et vigtigt DNA i byens identitet.

Der kom rigtig mange input fra workshopdeltagerne, som COWI og By & Havn - sammen med input fra scenarieworkshoppene - nu går i gang med at viderebearbejde. I sidste ende vil arbejdet blive drøftet i Rådet for den rekreative havn med deltagelse af både overborgmesteren, kultur- og fritidsborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren såvel som direktøren for Københavns Politi og By & Havns adm. direktør.

Nedenfor finder du en række materialer fra havneseminaret:

Når arbejdet med zoneplanen når længere i processen, vil vi naturligvis offentliggøre yderligere rapporter, kort osv. Hold derfor øje med kommende nyhedsbreve.

Stormflodssikring: Så er kontrakten på Lynetteholms fase 2 på plads mellem By & Havn og Aarsleff

Tirsdag aften skrev By & Havn og entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S under på et treårigt samarbejde, der skal færdiggøre anden og sidste fase af Lynetteholms perimeter og stormflodssikring fra nord i Københavns Havn.

Første fase af Lynetteholms perimeter snor sig allerede ud i Øresund, og den første jord er allerede blevet sejlet og kørt dertil. Nu går næste fase af Københavns stormflodssikring i gang. Underskrifterne blev sat tirsdag eftermiddag og markerer påbegyndelsen af den sidste og afsluttende del af Lynetteholms perimeter, som efter planen skal stå færdig i 2026. Underskriftsseancen foregik i den nye administrationsbygning for Lynetteholms jordmodtageanlæg på Refshaleøen med direkte udsigt til første fase af Lynetteholms stormflodssikring, som Aarsleff også har været entreprenør på.

By & Havns adm. direktør, Anne Skovbro, ser frem til det fortsatte samarbejde, og arbejdet med at bidrage til fremtidens stormflodssikring af København:

Vi er glade for, at vi med valget af entreprenør kan komme i gang med den nødvendige og vigtige stormflodssikring af København. Den sidste uges hændelser ved de danske kyster viser med al tydelighed, hvor vigtig stormflodssikring er for Danmark. Denne sidste fase af Lynetteholms perimeter vil være en stor og vigtig del af Københavns fremtidige sikring mod vejrets og vindens luner.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Lynetteholms fase 2 omfatter i alt tre entreprise-kontrakter, som blev underskrevet i forgårs. Entrepriserne omfatter Lynetteholms vestlige, østlige og nordlige perimeter. Det betyder, at Per Aarsleff A/S over de næste godt tre år skal etablere ca. 5,4 km stendæmning, der udgør den sidste del af perimeteren af Lynetteholm. Hertil kommer en godt 1,7 kilometer lang midlertidig dæmning med strongpoints til etablering af Lynetteholms kystlandskab, som i fremtiden vil blive et stort rekreativt areal, som københavnerne kan benytte.

By & Havns adm. direktør Anne Skovbro og afdelingsdirektør Lars Skårup fra Per Aarsleff A/S underskriver kontrakten på anden og sidste fase af Lynetteholms perimeter og stormflodssikring.

Fokus på CO2-reducering

I udbudsprocessen var bæredygtighed et element i evalueringen. Det betyder, at By & Havn i forbindelse med anlæg af Lynetteholms fase 2 stiller skærpede krav til, at entreprenørerne gør deres yderste for at reducere CO2-udledningen hele vejen igennem anlægsarbejdet.

Lynetteholm-projektet er på alle måder både spændende og udfordrende. Særligt By & Havns ambitiøse tilgang til ønsket om at reducere CO2-udledningen i byggeprocessen inspirerer til flere og nye mere bæredygtige løsninger i bygge- og anlægsbranchen. Og her både vil og kan Aarsleff bidrage. Vi glæder os derfor til at forsætte vores gode samarbejde med By & Havn.

Adm. direktør, Jesper Kristian Jacobsen, Per Aarsleff A/S.

By & Havn tildelte Per Aarsleff A/S kontrakten den 10. oktober og kunne efter den sædvanlige stand still periode på 10 dage underskrive kontrakten den 24. oktober.

Aarsleff er allerede gået i gang med at mobilisere maskiner og fartøjer til det kommende anlægsarbejde. Og man forventer, at de vil være klar til opstart i slutningen af november 2023.

Sejladsinfo: Lukning af Lynetteløbet åbner for nye sikkerhedstiltag i Kronløbet

Lysregulering, informationsskilte og en opdeling af Kronløbet skal fremover sikre god og effektiv regulering af erhvervs- og fritidssejladsen i Kronløbet, når Lynetteløbet lukker i forbindelse med anlæg af Lynetteholm.

Mandag den 23. oktober begynder By & Havn den planlagte lukning af sejlrenden Lynetteløbet i Københavns Havn. Parallelt med lukningen vil By & Havn etablere nye sikkerhedstiltag i Kronløbet i samarbejde med Søfartsstyrelsen.

Ændringer sker, da arbejdet med at anlægge anden og sidste fase af Lynetteholms omkreds snart ventes igangsat. For at få plads til anlægsarbejde og arbejdsområder, og sidenhen den færdige halvø og stormflodssikring, bliver den nuværende sejlrende for fritidssejlads, Lynetteløbet, mellem Refshaleøen og Trekroner, lukket.

Det betyder, at al erhvervs- og fritidssejlads fremover skal deles om Kronløbet ved ind- og udsejling af Københavns Havn.

Et centralt sikkerhedstiltag i Kronløbet bliver opsætning af informationsskilt og tre røde blink på den nordlige bølgebryder ved Trekroner. Lyssignalet ved Kronløbet skal regulere, at erhvervs- og fritidssejlads ikke passerer gennem ved bølgebryder og Levantkaj samtidig, da indsejlingen til havnen her bliver relativt smal under anlægsarbejdet.

Ligeledes etableres to sejlkorridorer i Kronløbet - en for fritidssejlads og en for erhvervssejlads. De to korridorer markeres blandt andet med røde og grønne skillebøjer og skal være med til at sikre god regulering og afstand mellem store og små fartøjer i Kronløbet.

Tjek Lynetteholms hjemmeside og Efterretninger For Søfarende

På Lynetteholms hjemmeside under ’Sikkerhed for Sejlere’ finder du en oversigt over de nye tiltag, der sker i Kronløbet og i Lynetteløbet samt placeringen af Lynetteholms nye arbejdsområder til søs mellem Refshaleøen og Nordhavn. Alle arbejdsområder vil blive afmærket med gule krydsbøjer.

Etapevis udlægning af bøjer og skilte

Bøjer, blink, informationsskilte mv. vil blive udlagt etapevis fra den 23. oktober afhængigt af vejr og vind.

De første bøjer, der udlægges, bliver skillebøjerne i Kronløbet, der markerer de to nye sejlkorridorer. Fritidssejlere skal fremover holde mod syd i Kronløbet og erhvervssejladsen mod nord.

Ved Lynetteløbet opsættes informationsskilt om, at løbet er lukket, og der udlægges gule krydsbøjer i indsejlingen til løbet. Når bøjerne er udlagt, er det er ikke længere tilladt at passere igennem.

Afviserfartøj i opstartsfasen

I den første opstartstid efter lukningen af Lynetteløbet vil By & Havn også indsætte et afviserfartøj ved Kronløbet. Fartøjet skal være med til at sikre, at fritids- og erhvervssejlads ikke passerer igennem indsejlingen mellem den nordlige bølgebryder og Levantkaj samtidig. Afviserfartøjet er By & Havns RIB båd, som hedder MB 6. Den kan findes på VHF kanal 12 og vil være til stede, når erhvervsskibe skal sejle ind og ud af havnen.

Det sker i Kronløbet

På nedenstående kort vises de nye sejladsforhold i Kronløbet. Du finder også kortet på Lynetteholms hjemmeside.

Husk, at kortet er vejledende, og at du altid skal tjekke Søfartsstyrelsens officielle hjemmeside Efterretninger For Søfarende for seneste opdateringer.

Download plakat til klubhuset

Ligesom tidligere kan du nu igen downloade en info-plakat om sejladsforholdene nær Lynetteholm. Den er designet til at kunne hænges op på opslagstavler rundt i de danske havne og klublokaler, og ad den vej gøre opmærksom på Lynetteholms anlægsarbejde og de ændrede sejladsforhold.

Hent infoplakat her

Hold øje med de gule bøjer

Da Københavns Havn er fuld af liv og aktivitet, er det vigtigt at vide, hvad de gule bøjer betyder. Alle Lynetteholms arbejdsområder til søs vil blive markeret med gule markeringsbøjer (se foto nedenfor). Bøjerne angiver, at her er et vandområde, som der ikke må sejles indover af sikkerhedsmæssige årsager. Det gælder alle slags fartøjer, herunder mindre udlejningsbåde, kajakker, robåde, Stand up paddle boards m.v.

Læs mere om anlæg af Lynetteholm på byoghavn.dk/lynetteholm