Ny kampagne skal få flere til at opdage Ørestad

Ørestad er blevet 20 år og 27.500 Ørestadsbeboere kan nu kalde bykvarteret for deres hjem. I dag lancerer By & Havn en kampagne, der skal være med til skabe endnu mere interesse om Ørestad.

Formålet er at få københavnernes øjne op for Ørestad og de mange muligheder, bydelen rummer. Ørestad er ikke som alle de andre bydele i København men har sin helt egen identitet med sin beliggenhed på kanten af Naturpark Amager.

I kampagnen er der fokus på det at bo og leve i Ørestad, og den er produceret med udgangspunkt i de fem temaer: livet mellem husene, kultur- og foreningsliv, børnefamilier, natur samt boliger og arkitektur.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn siger:

Der er mange fordomme om Ørestad blandt københavnerne, men dem der bor her synes, at deres bydel kan noget og er træt af fordommene. Derfor søsætter vi denne kampagne, som på en sjov og skæv måde sætter fokus på, at Ørestad er blevet voksen, og at hverdagslivet blomstrer. I By & Havn har vi ofte mødt en efterspørgsel fra kvarterets beboere på kommunikation med et fokus på Ørestads særlige sider, som skaber glæde og stolthed over bykvarteret. Og vi har mærket stor interesse for at hjælpe os med kampagnen fra mange af Ørestads beboere. Det vil jeg gerne takke for.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Opdag Ørestad-kampagnen er blevet filmet i området i sidste måned og her stillede en lang række Ørestads-beboere op for at hjælpe. Uanset om det har været på skøjter, med sjippetov eller som deltager i Ørestad Kor, så er vi glade for hjælpen. Skuespilleren, som spiller hovedpersonen i kampagnefilmen, er for øvrigt også lokal beboer.

Kampagnen bliver synlig på tværs af medier, platforme og kanaler i København i de næste tre uger. Kampagnens elementer består af outdoor-placeringer rundt i bybilledet, på digitale skærme på metrostationerne samt i biografen i Field’s. Og så naturligvis en digital tilstedeværelse på tværs af sociale medier, Youtube og diverse websites, hvor målgruppen er.

Kampagnen kommer i forlængelse af fotokonkurrencen og udstillingen This is Ørestad - en fejring af, at det i år er 20 år siden, de første beboere flyttede ind i Ørestad - produceret i samarbejde med ØICC, Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug, Field’s og Ørestad Avis.

Opdag kampagnen her

God tur til Ørestad!

Pressekontakt

Kommunikations- og pressechef, By & Havn, Kristian Wederkinck Olesen på tlf. 3053 5004 eller mail: kwo@byoghavn.dk

Længere åbningstider i havneudstillingen om torsdagen

Fra i dag – den 7. november – vil havneudstillingen på Nordre Toldbod 3 være åben til kl. 19 hver torsdag.

Mange gæster har opfordret til, at det skal være muligt at opleve udstillingen efter fyraften, og det er nu muligt.

By & Havn_Udstilling 2024-26-1600px
By & Havn_Udstilling 2024-32-1600px (2)

Lige nu kan du opleve særudstillingen ’Havnen der ikke blev til noget’, som viser nogle af de fantasifulde projekter, som kunne have formet Københavns Havn. Særudstillingen bygger på et afsnit af Kongerækkens podcastserie, ’Historien om havnen’. I særudstillingen kan du sætte dig godt til rette og lytte til podcast afsnittet, mens du oplever nogle af de mange løjerlige projekter, som aldrig blev til noget.

By & Havn_Kulturnat 2024-35-1600px
By & Havn_Kulturnat 2024-54-1600px

I den permanente del af havneudstillingen, ’Havnebygmesterens Studiesamling’, er der kommet masser af nyt materiale. Bl.a. viser en ny, stor installation Københavns Havn over og under vandet. Over vandet er havnen rekreativ med udlejningsbåde, kajakker, sikkerhedsudstyr og plads til mennesker, mens biodiversiteten heldigvis trives under vandoverfladen. I partnerskab med WWF Verdensnaturfonden viser den nye del af udstilling nogle af de konkrete projekter, der er iværksat for at fisk og planter skal få det endnu bedre i fremtiden. Projekter der også kan bidrage til inspiration for andre havne. Det gælder fx biohuts- fiskebørnehaver, ålegrus og flydende haver.

By & Havn_Udstilling 2024-26-1600px
By & Havn_Kulturnat 2024-47-1600px

Udstillingerne på Nordre Toldbod 3 er ganske gratis og er åbne alle hverdage kl. 9-15 og torsdag fra 09-19. Læs mere om udstillingen og særudstillingen på byoghavn.dk/udstilling. Og hvis du ønsker en guidet rundvisning fx for dig selv og dine kolleger, så kontakt os på udstilling@byoghavn.dk.

Havnebygmesterens Studiesamling (65)-1600px

Havnens byport

Selvom toldhistorie måske ikke får blodet til at bruse i årerne, er fortællingen om Københavns toldbod faktisk også fortællingen om tusind års københavnerhistorie. For told har formet byen og havnen fra den første biskop fik byen i hænde til vore dages Frihavn.

Allerede i middelalderens havn blev et stentårn rejst ved det østlige indløb og en tung bom over havnen sikrede, at ingen skibe kunne indføre varer fra havnen, uden at mønten klingede i biskoppens kasse. Præcis hvor og hvornår tårnet blev til, fortaber sig i historiens tåger. Men den, der i nattens mulm og mørke formastede sig til at bryde gennem bommen, blev straffet med døden. For told var ikke noget magthaverne tog let på.

Afgifterne var nemlig særligt indbringende i Øresund, hvor sildefiskeriet, middelalderens store handelseventyr, var på sit højeste. Om foråret skulle hver skude, der passerede gennem Københavns Havn, betale en skilling grot i afgift og om vinteren måtte købmændene gå af med en hel tønde sild. For tre skilling grot kunne man blive den lykkelige indehaver af en fuldfed ko, så det var små formuer middelalderens sildehandlere måtte afstå ved havnens toldbod.

Middelalderens toldpersonale bestod af en enkelt tolder og formodentlig et par karle. Den første københavnske tolder vi kender til, er Hakon Tollære [Hakon Tolder, red.], som havde sin gang i havnen i 1380.

Middelalderens toldpersonale bestod af en enkelt tolder og formodentlig et par karle. Den første københavnske tolder vi kender til, er Hakon Tollære [Hakon Tolder, red.], som havde sin gang i havnen i 1380.

En havn med vokseværk

I løbet af middelalderen blev der travlere og travlere i havnen, for under Christian II blev den københavnske handel favoriseret og varerne strømmede ind gennem havnens byport.

Det øverste ansvar for den københavnske toldforvaltning tilfaldt Christian II’s finansminister; Ingen ringere end kongens famøse svigermor Moder Sigbrit.
Det øverste ansvar for den københavnske toldforvaltning tilfaldt Christian II’s finansminister; Ingen ringere end kongens famøse svigermor Moder Sigbrit.

Da byggekongen kom til byen

I 1560 blev toldbodtårnet nedbrudt og toldboden fik i stedet til huse i stueetagen på den nyopførte bygning Rentekammeret. Men i begyndelsen af 1600-tallet var havnen blevet en træng mudderpøl, hvor byens latriner og gadens skidt og skarn endte sammen med strøsand fra de københavnske gulve. Skibene kunne ikke forcere det lavvandede dynd, og toldboden måtte rykkes ud mod havneindløbet.

Rentekammeret (t.v.) var en høj hvid bygning med et indmuret tårn og en lille kuppel. Toldboden lå i stueetagen fra 1560 til 1619.
Rentekammeret (t.v.) var en høj hvid bygning med et indmuret tårn og en lille kuppel. Toldboden lå i stueetagen fra 1560 til 1619.

Da Christian IV overtog magtens tøjler i 1588 fik han i medgift en uanseelig middelalderkøbstad i udkanten af Europas prægtige kongedømmer.

Det huede ikke den store renæssancefyrste, og kongen gik straks i gang med at udvide byen. Toldboden holdt sin første flyttedag i 1619 og rykkede ind i den bygning, der nu er Holmens Kirke. Men knapt nok havde tolderne fundet sig til rette, før de igen måtte rykke teltpælene op.

Kongens nye by

Det styrende økonomiske princip under Christian IV var, at vareeksporten skulle overstige vareimporten. Derfor var tolden på udenlandske varer tårnhøj og der blev indført strenge importforbud. København havde eneret på al handel med udenlandske varer, men i 1617 begyndte Christianshavn at rejse sig af havet mellem Amager og Sjælland.

Den nye stad var kongens eget påfund. Den skulle afslutte befæstningsringen om København og samtidig fungere som en selvstændig købmandsby, der kunne styrke erhvervslivet, så eksporten gik op og importen gik ned. Anlæggelsen betød, at havnens grænse nu gik mellem Slotsholmen og Christianshavn. Så i 1623 blev toldboden placeret for enden af den nyopførte Knippelsbro. Her skulle tolderen ”have flittigt Tilsyn med, at Bommen ved Toldboden hver Aften forvares og tilsluttes.”

I forgrunden ses toldboden, der lå mutters alene på den sumpede strandbred af det nyanlagte Christianshavn fra 1623-1630.
I forgrunden ses toldboden, der lå mutters alene på den sumpede strandbred af det nyanlagte Christianshavn fra 1623-1630.

Enorme mængder øl, vin, rødspætte, flynder, spegelaks og østers passerede dagligt gennem toldernes hænder. Fra havnen sejlede hele korteger af skibe ud i verden og afsatte dansk sild, smør, talg, huder, korn, tran, brænde og amagerkanske køer.

Det gav et voldsomt leben i havnen, hvor prammænd sejlede varer frem og tilbage, færgemænd roede folk og gods over havneløbet og vejere og vragere overså toldboden mens vognmænd og dragere bugserede tønder og kærrer rundt på kajen.

Toldboden i ødemarken

Toldboden markerede havnens grænse - og dermed byens, og ingen skibe fik lov at passere før tolderen havde hørt det klinge i kassen. Så i 1630 pakkede tolderne igen sydfrugterne og dragede nordpå til et nyligt opfyldt område langt uden for byen. Toldbodens flytning var nemlig første skridt i den entreprenante konges plan for Sankt Annæ By; et nyt kvarter, der fordoblede byens og havnens område. 

I de første år herskede der dog så meget tvivl blandt fremmede sømænd om, hvor de skulle lægge til, at kongen i 1635 måtte befale tolderne at opsætte et skilt, der angav, at området rigtig nok var en toldbod.

Den nye toldbod var en lang, lav bygning med tre kviste på længen, og med dens udflytning var byens grænser blevet fordoblet.
Den nye toldbod var en lang, lav bygning med tre kviste på længen, og med dens udflytning var byens grænser blevet fordoblet.

Vidste du?

Den nye toldbod fik til huse på en kunstig dæmning, der var blevet vristet fra havet ved at fylde jord og skrald i vandet. I dag gemmer Nordre Toldbod og Esplanaden på ca. 2,5 meter gammelt affald, dyreknogler, kridtpiber, glas- og keramikskår, udslidte lædersko, jernværktøj, sand og ler. Selvom Toldboden var blevet udflyttet i 1630, klagede natmændene (datidens skraldemænd) i 1725 stadig over, at de måtte bugsere den ene hest efter den anden op af moradset, når dyret gik gennem dyndet.

Underslæb og drukkenskab

Under den svenske belejring af København i 1659 var det ikke mange proviantskibe, der slap igennem til Toldboden. Når de sparsomme skibe lagde til kaj, blev de straks ringsat af høkere, der solgte varerne videre til de hårdt prøvede københavnere til ublu overpriser. Det stod så galt til, at al handel ved selve Toldboden måtte forbydes.

Men efter enevældens indførelse i 1660 gjorde luksus for alvor sit indtog i byen, og de dyre varer gav i stigende grad anledning til underslæb. I 1662 stod det så grelt til med den kreative bogføring, at tolderne modtog en professionel afklapsning og et påbud om at tage de indkomne varer i nøjere øjesyn. Tolderne efterkom røflen så omhyggeligt, at Frederik III samme år fik visit af en harmdirrende skare københavnere, der følte sig strengt behandlet af de samvittighedsfulde toldere. Klagen faldt imidlertid for døve kongelige øre.

Og mens 1600-tallet lakkede mod enden blev området hurtigt hjemsted for havnens skæve eksistenser. Bebyggelsen i den nye bydel var i bedste fald sporadisk og de hjemmehørende i Sankt Annæ By, eller Ny-København som den efterhånden kaldtes, var af den type som en respektabel københavner ikke indlod sig med. Knapt nok var vejen anlagt før beværtninger med navne som Strilavs, Hattefutteralet og Toldbodkælderen skød op langs vejkanten.

I Brokkensbod herskede drukkenbolte og slagsbrødre
I Brokkensbod herskede drukkenbolte og slagsbrødre

Den knejpe, der lå nærmest Toldboden kaldtes for Brokkensbod, og der kunne havets stridbare folkefærd erhverve sig de største snapse for den mindste skilling. Brokkensbod var en lille enetages bygning med så lavtliggende loft, at sømænd og godtfolk måtte dukke sig for at træde ind i helligdommen. Kroens sværtede brune interiør lagde rum til mangt et slagsmål, og når de berusede gæster dejsede bevidstløse om, havde de med et af tidens mundheld ”taget højden af Brokkensbod”.

I 1785 lå spadserparken ”De elysæiske Marker” langs vore dages Esplanaden. Parken havde dog meget lidt til fælles med antikkens forestilling om det hinsides paradis. Måske fordi Toldbodvejens tarvelige krostuer kun lå et stenkast derfra.

I 1785 lå spadserparken ”De elysæiske Marker” langs vore dages Esplanaden. Parken havde dog meget lidt til fælles med antikkens forestilling om det hinsides paradis. Måske fordi Toldbodvejens tarvelige krostuer kun lå et stenkast derfra.

Den florissante handelsperiode

Christian IV’s toldbod overlevede ikke tidens tand – som kongens bygninger ellers har for vane – og i 1732 blev den faldefærdige bygning nedrevet for at gøre plads til en ny toldbygning i tidens barokke stil. Da den nye toldbygning blev rejst, lå den temmelig ene langt uden for byen. Men allerede i 1749 gik anlæggelsen af Frederiksstaden i gang og inden længe var den afsides toldbod blevet indlemmet i bybilledet.

Christian VI’s toldbygning var i barok stil med en sandstensfrontispice, der forestillede kongen selv omgivet af Merkur og Neptun; de romerske guder for handlen og havet.
Christian VI’s toldbygning var i barok stil med en sandstensfrontispice, der forestillede kongen selv omgivet af Merkur og Neptun; de romerske guder for handlen og havet.

I de sidste årtier af 1700-tallet blev der overordentlig travlt på Toldboden, da både den danske stat og københavnske købmænd udnyttede den belejlige danske neutralitet i de europæiske stormagtskrige. Handelen blomstrede, København blev en storhavn og toldboden udviklede sig til et overflødighedshorn af eksotiske varer.

Men det var ikke alting, der foregik efter bogen og toldembederne fandt ikke altid vej til de rigtige hænder. I 1764 afskedigede Frederik V prompte sin svigagtige finansminister, Grev Ahlefeldt, da det kom kongen for øre, at Ahlefeldt havde overhørt en befaling om at udpege kongens gamle vejermester til posten som toldkontrollør. Ahlefeldt havde i stedet givet posten til sin egen mand i den forventning, at kongen aldrig ville ane uråd. Men toldembederne var et varmt samtaleemne i de højere københavnske luftlag. For hoffet vrimlede med aktionærer i det store handelseventyr, der udspillede sig på verdenshavene.

Men eventyret sluttede brat. Englænderne fik nok af den grove danske neutralitetsudnyttelse og Slaget på Reden i 1801 og Flådens Ran i 1807 satte et endegyldigt punktum for de danske stormagtsdage. Under slaget på Reden dukkede den ene robåd efter den anden ud af krudttågerne med døde og sårede sømænd. De faldne blev roet ind til Toldboden, hvorfra de blev bragt til Frederiks Hospital i Bredgade.

 

Den toldbod vi kender og elsker

I 1852 var Toldbodvej i en sørgelig forfatning. Det første, der mødte de tilrejsende, som gik i land på toldboden var faldefærdige brændevinsbeværtninger og skibsprovianteringsskure, fordrukne sømænd og alle de lyssky karakterer der hørte sig til. For at afhjælpe det uimponerede syn fremlagde den fremtrædende arkitekt Gustav Friedrich Hetsch en helhedsplan til Toldbodens sobre forskønnelse.

Hetsch ville opføre en pragtfuld ny toldbodbygning i senklassicistisk stil med tilhørende visitationsbygning og arkader til postgods. Den lurvede Toldbodvej skulle omdannes til en oval plads omkranset af butiksruder og ærværdige beværtningspavilloner.

Pladsen, arkaderne og visitationsbygningen stod færdige i 1856, men pengene slap op og den nye hovedbygning forblev på tegnebrættet. Til gengæld blev en lille beværtningspavillon opført i forlængelse af visitationsbygningen. Allerede samme år flyttede sømandsknejpen Lumskebugten ind – og dér ligger den endnu. Den lille kro tog navn efter de lumske sandbanker, der samlede sig i farvandet ud for toldboden

G. F. Hetsch erstattede den gemene Toldbodvej med en oval plads omgivet af skibsprovianteringsboder. I baggrunden ses Hetschs projekterede hovedbygning.
G. F. Hetsch erstattede den gemene Toldbodvej med en oval plads omgivet af skibsprovianteringsboder. I baggrunden ses Hetschs projekterede hovedbygning.

I 1868 blev Københavns Havnevæsens administrationsbygning opført på Nordre Toldbod. Bygningen var udfærdiget i historicistisk stil af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttger med inspiration i det florentinske Palazzo Pandolfini. Den nye hovedbygning rummede både sovesal for færgefolket, detentionslokaler, venteværelse for damer, vagtstue for toldbetjente og oplagringslokaler.

Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttgers administrationsbygning blev opført i 1868.
Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttgers administrationsbygning blev opført i 1868.

Hverdagen på Nordre Toldbod var præget af gods, toldere og sømænd med historier fra fjerne egne. Miljøet var hårdt og grovkornede øgenavne fløj gennem luften mellem tolderne. Et smil fra det ’Det bløde kys’ var tandløst, mens ’Christian Vathånd’ ikke lagde mange kræfter i et håndtryk og ’Lord Bacon’ fyldte en del i landskabet.

Gods på Nordre Toldbod
Gods på Nordre Toldbod

Men i slutningen af 1800-tallet og i de første årtier af 1900-tallet var der også dage, hvor Nordre Toldbod trak i festtøjet. Toldboden var nemlig ikke kun ankomstplads for jævne folk, men også for statsoverhoveder og kongelige fra nær og fjern.

Præsidenten, der aldrig kom

På en sommerdag i 1914 vejrede blomsterguirlander og franske flag over Nordre Toldbod, og en nysgerrig folkemængde var stimlet sammen for at modtage den franske præsident Poincaré. De forventningsfulde gæster var stadig helt uvidende om, at præsidenten i løbet af natten var hastet tilbage til Frankrig for at tage sig af alvorlige politiske anliggender, som allerede i dagene efter udviklede sig til begyndelsen på Første Verdenskrig.

Franske flag og spændte københavnere ventede på en præsident, der aldrig kom.
Franske flag og spændte københavnere ventede på en præsident, der aldrig kom.

Gode miner til slet spil

Noget bedre gik det, da den tyske kejser Wilhelm II gik i land på Nordre Toldbod i 1907. Den tyske kejsers politiske linje, såvel som hans usympatiske karakter, gjorde ham til en upopulær gæst i det danske kongehus. Men de indviklede familiebånd i de europæiske kongefamilier - samt kejserens evne til at invitere sig selv - gjorde ham alligevel til en hyppig sommergæst i Danmark.

006

Toldboden skaber stadig københavnerhistorie

I århundreder havde myndige toldere mere eller mindre omhyggeligt gennemgået og beset hver en tønde, kasse og sæk, der blev indført i byen. Men med toldreformen i 1971 var det slut og toldere og gods forsvandt sagte fra Københavns Toldbod.

Københavns Havnevæsens arvtager, By & Havn, har stadig til huse i den gamle administrationsbygning. Og selvom nye transportformer for længst har ført de tilrejsende af andre veje, er Nordre Toldbod fortsat rammen om kongelige ankomster hver sensommer, når Frederik X og Dronning Mary starter og afslutter deres sommertogt på Nordre Toldbod. Og selvom, der er længere mellem statsbesøgene på Toldboden, lever traditionen endnu. Senest tog kongeparret imod Islands præsident på Nordre Toldbod i oktober 2024.

I oktober 2024 modtog kongeparret den islandske præsident med pomp og pragt.
I oktober 2024 modtog kongeparret den islandske præsident med pomp og pragt.

Kampagne for sikker adfærd:
Hold dig fra havnekanten, når du har drukket

I dag er det J-dag, og julebryggen frigives. November er også startskud for de mange julefrokoster og julefester, som bliver afholdt i de kommende måneder. Igen i år sætter By & Havn fokus på sikker adfærd langs havnen i de mørke nattetimer, når man har drukket, med et klart budskab: Hold dig fra havnekanten, når du har drukket – det er ikke en fest at falde i havnen.

Turen hjem fra klubben, caféen eller julefrokosten langs Københavns Havn med promiller i blodet kan ende galt. Hvert år falder folk i vandet, når de er påvirkede af alkohol, og i nogle tilfælde ender det desværre fatalt. Derfor relancerer By & Havn i dag en kampagne, der sætter fokus på sikkerhed og adfærd ved havnen med hovedbudskabet om at holde sig fra havnekanten, når man har drukket.

Der er al mulig god grund til at passe på sig selv og hinanden, når man har drukket alkohol og går eller cykler langs havnen i mørket. Når promillerne stiger og temperaturen falder, kan det hurtigt blive en farlig cocktail, og festen kan på et splitsekund ændre en ellers god og festlig aften. Man skal altid have respekt for havnen, men især hvis man har indtaget alkohol i julefrokosttiden, for det er mørkt, og vandet er koldt. Som havnemyndighed i Københavns havn er det vigtigt for os at sætte fokus på dette i november og december.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Årets kampagne bygger på samme kampagne fra 2023. Forskellige mænd med nissehuer danser eller cykler afsted langs Københavns Havn på vej hjem fra fest. Man ser kontrasten mellem højt humør, stor selvtillid og den fare, de udsætter sig selv for. Filmen slutter med et plask og en nissehue, der flyder i havnen og indikerer, at en af de tre mænd er faldet i vandet.

Kampagnen kommer primært til at leve på YouTube, Instagram, Facebook og Snapchat samt som annoncer på nyhedssites etc., men i år vil den også være synlig i gadebilledet i København, idet 39 skærme centralt placeret i bybilledet vil vise kampagnens budskaber.

Kom sikkert hjem-hjemmesiden

Der er naturligvis også en hjemmeside, som foruden at vise de forskellige film, giver gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man enten selv falder i vandet eller hvis man ser nogen, der er faldet i vandet. Læs rådene nederst i dette nyhedsbrev. Hjemmesidens adresse er byoghavn.dk/komsikkerthjem.

 På hjemmesiden kan man desuden skrive til By & Havn, hvis man har overværet eller selv været ude for at falde i havnen. Mange ulykker bliver aldrig registreret, hvis ikke Hovedstadens Beredskab er rykket ud til ulykken. Hjemmesidens adresse er byoghavn.dk/moerketal .

I By & Havn arbejder vi på mange fronter for at gøre havnen så sikker som muligt. Derfor vil vi gerne vide mere om de ulykker, der sker, men som ikke bliver registreret nogen steder. Det er vigtigt, at vi får kortlagt, hvor ulykkerne sker og hvor mange ulykker, der ret faktisk er. Det gør os bedre til at målrette sikkerhedsindsatserne i havnen. Hvis man skriver ind via hjemmesiden, er der selvfølgelig mulighed for at gøre det anonymt, hvis man ønsker det.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

By & Havn opfordrer alle – private, virksomheder, organisationer osv. – til at dele kampagnen på egne sociale medier, så budskabet kan komme bredt ud. Derfor rummer hjemmesiden også en download-sektion, hvor man kan hente film, billeder og forslag til tekster, man kan slå op og derved være med til at sprede budskabet. Denne hjemmesides adresse er byoghavn.dk/kampagnematerialer.

Vi håber, der bliver holdt nogle skønne og skøre fester i København i den mørke tid – men samtidig at alle passer godt på sig selv og hinanden. Følg hinanden godt på vej, hvis promillen er høj – og undgå at gå eller cykle langs havnen i mørket, hvis du har indtaget for megen alkohol.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

FAKTA:

Den seneste nationale druknestatistik fra Trygfonden stammer fra 2022 og viser, at 13 døde ved drukning i danske havne i 2022. 93% af de druknede i perioden 2001-2022 var mænd, og i 55 % af de omkomne mænd i samme periode var påvirket af alkohol og/eller stoffer.

 

Hvad skal man gøre, hvis man falder i havnen?

  • Kontroller din vejrtrækning
    Din krop får et chok, når den rammer vandet. Det er derfor vigtigt, at du bevarer kontrollen over din vejrtrækning for at undgå hyperventilation. Hyperventilation forkorter nemlig den tid, du kan holde dig oven vande og kan i værste fald gøre dig bevidstløs.
  • Råb efter hjælp
    Når du har vejrtrækningen under kontrol, så råb efter hjælp, så højt, du kan. I beruset tilstand kan det være svært at få overblik, så skab kontakt med nogen, der kan guide dig i sikkerhed, kaste en redningskrans ud til dig og ringe efter hjælp. 
  • Find noget at holde fast i
    Kig først og fremmest efter en stige eller lignende, der kan hjælpe dig op af vandet. Stiger kan sidde på kajkanten eller for enden af en båd. Hvis det ikke lykkedes, så led efter noget, der kan hjælpe dig med at holde dig flydende, så du kan spare på dine kræfter, indtil hjælpen kommer.

Hvad skal man gøre, hvis man ser nogen falde i havnen?

  • Hop ikke i vandet
    Bliv på land, hvis du ser nogen, der er faldet i vandet. Du hjælper dem bedst ved ikke selv at have brug for hjælp. 
  • Berolig personen
    Skab kontakt til personen, og tal beroligende, så personen kan få styr på sin vejrtrækning – det er vigtigt i vandet.
  • Råb og ring efter hjælp
    Råb op efter flere hjælpere og ring 112. Selv hvis personen kommer sikkert op på land igen, er det vigtigt at blive tilset af professionelle.
  • Få guidet personen i sikkerhed
    Skab et hurtigt overblik over området, og led personen mod en stige, et reb eller noget, som de kan holde fast i for at holde sig flydende. Kast en redningskrans eller andet brugbart i nærheden.

Har du været involveret i en drukneulykke?

Vi vil gerne høre fra dig – anonymt eller ej – på hjemmesiden byoghavn.dk/moerketal.

Du kan desuden altid ringe til Offerrådgivningen og få hjælp og rådgivning uanset om du har været direkte involveret, er vidne eller pårørende. Du kan ringe til dem på 2120 9170 døgnet rundt. Læs mere på offerraadgivning.dk

Kvadratisk foto til Instagram

Gik du glip af Kongerækken til Kulturnatten? Nu kan du høre historien om Nordre Toldbod!

Hvis du ikke var blandt de glade gæster, der havde fornøjelsen af at overvære Kongerækken in action på Kulturnatten, kan du nu høre ekstranummeret om Nordre Toldbods brogede historie. I By & Havns arkiv, omgivet af et veloplagt publikum, fortalte værterne Anders Olling og Hans Erik Havsteen om dengang Nordre Toldbod var hjemsted for sømandsknejper, konger og hårdkogte toldere. 

Christian-Olavius-Zeuthen-Toldbodvej-1879

Fortællingen om Københavns toldbod er nemlig også fortællingen om tusind års københavnerhistorie. For told har formet byen og havnen fra den første biskop fik byen i hænde og helt frem til vore dage.

Nordre Toldbod var byens ankomstplads, men den var også hjemsted for Københavns lyssky karakterer, sømænd der havde byttet deres hyre for brændevin, lommetyve og kræmmere.

På pladsen var hverdagen præget af gods fra verdens fjerne egne og toldere med øgenavne som Det Bløde Kys og Lord Bacon. Men der var også dage, hvor Toldboden træk i festtøjet. For det var ikke kun eksotiske varer og den billige langside, der ankom ved havnens byport.

Nordre Toldbod klædte sig nemlig i flag og blomsterguirlander, når også kongelige og statsoverhoveder trådte i land på pladsen. Det gik nu ikke altid lige godt – men det kan du her meget mere om her.

By & Havn_Kulturnat 2024-29 (1)

Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns museum.

Beboere og erhverv på Sundmolen inviteres til nabomøde i lokalerne hos noon, der for en aften åbner dørene til deres nye ’eatery’ i Pakhus 47 på Sundmolen. På nabomødet kan man høre sidste nyt om udviklingen af Sundmolen og stille spørgsmål til By & Havns medarbejdere.

Nabomødet den 22. oktober kl. 17.30-19.00 er for alle, der har deres daglige gang på Sundmolen, eller er interesserede i byggeaktiviteterne og planerne for kvarteret. Det nye eatery noon i Pakhus 47 danner ramme om aftenens arrangement og de vil byde velkommen med et par ord om stedet.

Program:

  • Velkommen til noon v. stifter Ida Marie Banke
  • Velkommen til nabomødet og introduktion til By & Havns medarbejdere
  • Status på udvikling, anlægsarbejde og lokalplantillæg v. Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør
  • Transformation af pakhusene v. Anette Ingerslev, ejendomsporteføljechef
  • Samtale og tak for i aften

  • Hent materialer fra mødet. 

Ny sektion i havneappen sender dig på oplevelsestur langs havnen

Hele havnen i din telefon. Havneappen KBH Havn udvider med ny sektion særligt til dig, der ikke mener, at man behøver blive våd for at elske Københavns Havn.

Måske er du mere til gå- og cykelture langs kajerne, end du er til SUP, fiskeri og en kold efterårsdukkert?

Ved havnekanten er der masser af oplevelser, historiske områder og mødesteder. Den nye app sektion, ’Langs Kajen’ giver forslag til gå- og cykelruter ved havnen, og undervejs kan du dykke ned i forskellige kategorier af oplevelser og læse mere om stederne, bygningerne, statuerne, broerne og så videre.

 

 

Hvis man har lyst til at gå eller cykle en tur langs havnen og opleve København langs kajkanterne, så er havneappens nye guide med ruteforslag og information om det, du ser langs vandet, en god guide at have med i lommen. Guiden er et supplement til det øvrige indhold i appen, som fortæller om tips og regler for de aktive havnebrugere - fiskerne, sejlerne, padlerne og svømmerne.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Masser af fortællinger

Vidste du, at kopien af Michelangelos David fra 1896, som står foran det Vestindiske Pakhus, oprindeligt blev placeret overfor den religiøse stiftelse Vartov? De kvindelige beboere i Vartov blev forfærdede over udsigten til Davids ædlere dele set fra vinduerne på 2. sal. For at genoprette både Davids og de bly frøkeners ærbarhed blev statuen behængt med et figenblad. Den originale statue skabt fra 1501-1504 kan i øvrigt ses i Galleria dell'Accademia i Firenze i Italien.

Michelangos-David-1

Eller vidste du, at det område, der siden Frederik V’s beslutning i 1749 om at anlægge en ny, fornem bydel kaldet Frederiksstaden, har en broget fortid med både syfilishospital, reberbane og lystslot?

Eller vidste du, at skulpturen ’En rigtig dansk familie’, som du finder på Skibbroen på Havneholmen er skabt af den internationalt berømmede kunstner Gillian Wearing? Kunstneren har arbejdet i mange år med opfattelser af familien som institution, og i samarbejde med bl.a. Danmarks Radio lanceredes i 2014 en kampagne, hvor 492 meldte sig frivilligt til at blive den familie, der skulle afstøbes i bronze. Det blev familien Thorsen, som blev udvalgt. Familien bestod af Yenny, Michael, Olivia og Jeppe fra Hillerød, og det er altså dem, som nu er foreviget 1:1 i Sydhavn.

En-rigtig-Dansk-familie.1

Mere indhold på vej

App sektionen ’Langs kajen’ indeholder også information om Havneringen – både gå- og cykelruten på Amagersiden og på københavnersiden. Flere ruter er ved at blive lagt ind i appen.

Appen er også opdateret med havnebussens stoppesteder. Havnebussen gør det nemt at komme rundt i havnen og er den perfekte måde at tage på opdagelse i havnen på. By & Havn arbejder på at få havnebussernes afgangstider ind fra de forskellige stoppesteder, så du kan se, hvornår næste båd afsejler.  

Appen KBH Havn findes både på dansk og engelsk. I appen kan du fx hente oplysninger om vejr, vind, UV-strålig, vandkvalitet, vandtemperatur, sikkerhedsforanstaltninger, regler, råd, tips og tricks – uanset hvordan du bedst kan lide at bruge havnen.

Appen er gratis og kan hentes ved at tilgå byoghavn.dk/app med din telefon – så bliver du automatisk sendt til enten App store eller Google Play, hvor du kan downloade den. Hvis du allerede har appen på din telefon, skal du muligvis opdatere den for at se den nye sektion.  

Historien om Havnen: havfruer, fiskekoner og krigerdronninger

I 1630 blev København et turistslogan rigere, da den bøhmiske hofsanger Daniel Meisner døbte byen ”Sirenernes by”.

For omtrent hvor Det Kongelige Bibliotek ligger i dag – midt mellem Slotsholmen og Christianshavn – lå oprindeligt en sandbanke, som gik under navnet Havfruegrunden. På den lille banke skimtede københavnerne ofte havfruer, der lå og solede sig. I virkeligheden var der nu nok tale om solbadende sæler.

Nomina sirenum, Daniel Meisner

Kobberstik af København med havfruer i baggrunden, 1630.

Men da København officielt blev erklæret havfruereservat, havde Christian IV allerede taget af livet af havfruegrunden. I 1611 fik han nemlig sandbanken rammet med bolværker og opfyldt. I stedet opstillede han en høj stensøjle, der toppedes med et ”Fruentimmer, staaende ganske nøgen i naturlig Størrelse og havende hos sig en Svane, der stikker sit Neb i hendes Mund”. Blandt københavnske søfolk kaldtes hun ”havfruen” og i næsten to århundreder var hun byens vartegn. Københavns moderne vartegn, Den lille Havfrue, kommer altså fra en lang slægtslinje af københavnske havfruer.  

Der hvor havfruegrunden og senere Leda og Svanen stod, står der nu et andet monument til havnens havfruer; nemlig en kopi af Anne Marie Carl-Nielsens ”havfrue” fra 1921.

800px-Den_danske_Vitruvius_1_tab003_-_Kiöbenhavns_Wartegn

Leda og Svanen var Københavns vartegn i næste to århundreder.

Men det er ikke kun de mytologiske kvinder, der har sat sit aftryk på havnen.

I 1428 raser krigen mellem den danske konge Erik af Pommern og et forbund af nordtyske handelsbyer. Alligevel bliver det ikke kongen, men hans dronning, Filippa, der redder København, da 260 skibe belejrer byen i påsken 1428 – i hvert fald ifølge legenden. Skal man tro fortællingerne, organiserer Dronning Filippa byens forsvar, og sænker den tyske flåde midt i Københavns havneløb.

KKSgb6824 (1)

Ifølge legenden organiserede dronning Filippa forsvaret af København i 1428.

Kvinderne trådte også frem på historiens scene i hverdagens stille gænge. På Gammel Strand solgte fiskekoner deres varer fra 1400-tallet og helt frem til den sidste fiskekone takkede af i 2008. Og nogle kvinder stod endda i spidsen for store havnevirksomheder, der sendte handelsskibe ud til verdens fjerneste egne.

Du kan lytte til episoden Kvindernes Havn her. Og selvom podcasten nu er nået til vejs ende, kan du glæde dig til lørdag den 26. oktober, hvor der udkommer et ekstra afsnit. På Kulturnatten optog Kongerækken nemlig et live afsnit om toldbodens historie i By & Havns arkiv.

Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns museum.

Mød Ørestad rundt omkring i København

1.102 billeder! Så mange fotos blev der indsendt til sommerens fotokonkurrence This is Ørestad. Nu kan du se de bedste af dem i Ørestads byrum, på Københavns Museum og på 400 caféer og biografer i hovedstadsområdet.

Konkurrencen er en fejring af, at det i år er 20 år siden, de første beboere flyttede ind i Ørestad. På to årtier er Ørestad vokset til et bykvarter med mere end 26.000 indbyggere og er samtidig hverdagsramme for over 45.000 mennesker, der enten studerer eller arbejder i Ørestad. Og så er der de omkring 9 millioner gæster, der hvert år besøger Ørestad for at shoppe, spise, gå i biografen, til koncert eller opleve Københavns største naturområde Naturpark Amager på kanten af Ørestad.

Med konkurrencen har vi zoomet ind på alt det, der gør Ørestad til et særligt sted at besøge, bo, arbejde og leve i dag.

Fire vindere blandt de 1.102 indsendte fotos er fundet, og i de kommende uger kan du se de fire vinderfotos samt et udvalg af de bedste fotos fra konkurrencen i Ørestads byrum og på Københavns Museum i Stormgade 18, 1555 København V.

Du kan desuden finde de fire vinderfotos i Go-card stativerne på 400 københavnske caféer og biografer rundt omkring i Københavnsområdet. De fungerer også meget fint som postkort, så forsøm ikke muligheden for at få et par stykker i hus til små hilsener, eller til at hænge op på væggen eller køleskabsdøren derhjemme. 

Se fotos, læs dommernes udtalelser og få mere at vide om fotokonkurrencen This is Ørestad.

Insta_collage_1920x1080

Ørestad på Instagram

I forbindelse med fotokonkurrencen er Instagramprofilen This is Ørestad blevet meget populær. Profilen har på rekordtid etableret sig og fået mange følgere, og derfor fortsætter profilen med at vise og interagere med bylivet i Ørestad. Det giver mulighed for at eksponere endnu flere fotos fra konkurrencen, og desuden er det en oplagt mulighed for at nå andre målgrupper med overvejende visuel kommunikation om Ørestad end de kanaler, ØICC – Ørestad Innovation City Copenhagen og By & Havn ellers kommunikerer på.

Følg med på Instagram: @thisisorestad, som du også finder via QR-koden i billedet, og brug #thisisorestad, når du poster dine egne fotos og fortællinger om Ørestad.

Thisisorestad_nabolagskort_1920x1080_2

Få overblik over mulighederne i Ørestad

ØICC har med støtte fra By & Havn udgivet et kort over bydelen så du som beboer, besøgende eller medarbejder i Ørestad kan få overblik over, hvad der findes af muligheder i bydelen. På nabolagskortet kan du f.eks. se, hvad der findes af butikker, cafeer, parker og træningssteder, og på websitet kan du desuden finde anbefalinger til gå-, løbe- eller cykelture. Hent kortet her eller hent det fysisk på Ørestad Bibliotek i Ørestad City, på Ismageriet i Ørestad Nord og i Rema1000 i Ørestad Syd.

Du kan også hente kortet i et udstillingslokale og i informationen i Field’s. Udstillingen This is Ørestad består af en grafisk tidslinje over udviklingen i Ørestad gennem de sidste 20 år, en række beboer- og virksomhedsportrætter samt de fire vinderfotos fra fotokonkurrencen. Oplev udstillingen i åbningstiden mellem kl. 10 og 20 hver dag.

Thisisorestad_udstilling_1920x1080_2

Hvem står bag This is Ørestad?

Fotokonkurrencen og udstillingen This is Ørestad er et samarbejde mellem fem parter: ØICC – Ørestad Innovation City Center, Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug, Ørestad Avis, Field’s og By & Havn. Herudover har en række lokale sponsorer bidraget med præmier til vinderne af fotokonkurrencen.

 

Fuldt hus til Kulturnatten – besøg de nye udstillinger i efterårsferien

Visitationsbygningen på Nordre Toldbod 3 rummer et skatkammer af billeder, malerier kort, tegninger og film om Københavns Havn. Til Kulturnatten i fredags var der fernisering på en ny særudstilling om Havnen, der ikke blev til noget og en masse nyt materiale i den permanente udstilling. Tag familien med og læg vejen omkring Toldboden, hvor du kan opleve det hele!

Fredag aften var der travlhed på Nordre Toldbod, hvor der var åbent hus i udstillingerne og arkivet i anledning af kulturnatten.

Rigtig mange kulturnat mennesker gjorde Toldboden til en del af deres aften og så de nye udstillinger, og mange deltog også i Kongerækkens liveoptagelse af et ekstra afsnit af podcasten Historien om Havnen. Emnet var toldbodens historie, og sammen med Kongerækken rejste publikum tilbage til dengang Nordre Toldbod var hjemsted for sømandsknejper, konger og toldgods. Gik du glip af liveoptagelsen, kan du glæde dig til at høre afsnittet om Nordre Toldbods brogede historie, når det udkommer lørdag den 26. oktober.

By & Havn_Kulturnat 2024-30-1600px

 

 

By & Havn_Kulturnat 2024-25-1600px

Ny særudstilling med fantasifulde projekter

Kan du ikke få nok af podcasten og havnens historie, så gør ligesom Kulturnattens gæster og slå et smut forbi By & Havns nye særudstilling Historien om Havnen: Havnen, der ikke blev til noget. Særudstillingen er den anden udstilling i en række af udstillinger, der baserer sig på podcastenes episoder.

I den nye særudstilling kan du gå på opdagelse i de mange fantasifulde projekter, der kunne have formet Københavns Havn.

For Havnen har altid været byens bankende hjerte, og det er svært at forestille sig, at vores blå park skulle have set helt anderledes ud. Men By & Havns arkiv er fyldt med gamle havneprojekter, der aldrig blev til virkelighed, og det har aldrig skortet på idéer eller fantasifuldhed i Københavns Havn. Mens vi ånder lettet op over nogle af de projekter, der ikke blev til virkelighed, ærgrer vi os over andre, som vi aldrig får at se.

Jørn Utzon Langeliniepavillonen facade mod øst 1953

Særudstillingen viser blandt andet Jørn Utzons Langeliniepavillon, hvis unikke sans for formgivning og skulpturelle bløde linjer kunne have givet havnen en 11 etager høj, rund glaspavillon med både morgen- og aftensol. Der gives også et indblik i, hvordan trafikale problemer kunne have sendt tonstunge skibe over Langebro i fjerde sals højde; en monumental hængefærgebro flankeret af to 73 meter høje tårne kunne have budt skibene velkommen til Nordre Toldbod; udsigten til Trekroner kunne havneglade københavnere have vinket farvel til, til fordel for et kraftvarmeværk, og Amager kunne være blevet skåret i halv af en 7,5 km lang skibsfartskanal.

Besøg os og oplev de mange vilde og vanvittige projekter, som By & Havns arkiv gemmer på.

By & Havn_Udstilling 2024-15-1600px

Den biodiverse havn på udstilling

I den permanente del af havneudstillingen, Havnebygmesterens Studiesamling, er der også kommet masser af nyt, spændende materiale.

En ny stor installation i udstillingen viser Københavns Havn over og under vandet. Over vandet er havnen rekreativ med udlejningsbåde, kajakker, sikkerhedsudstyr og plads til mennesker, mens biodiversiteten heldigvis trives under vandoverfladen. I partnerskab med WWF Verdensnaturfonden viser den nye del af udstilling nogle af de konkrete projekter, der er iværksat for at fisk og planter skal få det endnu bedre i fremtiden. Projekter der også kan bidrage til inspiration for andre havne. Det gælder fx biohuts- fiskebørnehaver, ålegrus og flydende haver.

By & Havn_Kulturnat 2024-55-1600px

Med den nye opdatering af Havnebygmesterens studiesamling er Københavns Havns udvikling fra industrihavn til rekreativ og biodivers havn gjort tydeligere med nye tekster og billeder. Du kan også lære om stormflodssikring og udviklingen af Lynetteholm - og om havnens utrolige udvikling de seneste 400 år.

Havnekanten har nemlig forandret sig så drastisk siden Christianshavn kom til på Christian IV´s tid, at ikke én centimeter af nutidens havnekant svarer til Københavns oprindelige vandkant. Langs hele havneløbet er der lagt til og bygget gennem historien frem til den havnegeografi, vi kender i dag.

By & Havn_Kulturnat 2024-50-1600px

 

 

By & Havn_Kulturnat 2024-44-1600px

Alt dette kan du opleve i By & Havns udstillinger på Nordre Toldbod 3. Udstillingerne er ganske gratis og er åbne alle hverdage kl. 9-15. Læs mere om udstillingen og særudstillingen på byoghavn.dk/udstilling. Og hvis du ønsker en guidet rundvisning fx for dig selv og dine kolleger, så kontakt os på udstilling@byoghavn.dk.