Herunder finder du de rapporter, der blev udgivet i forbindelse med klapning af havbundsmateriale ud for Køge Bugt. Klapningen fandt sted i perioden fra januar 2022 til og med marts 2022. Der klappes ikke længere i forbindelse med anlæg af Lynetteholm, i stedet bliver opgravet havbundsmateriale indbygget i Lynetteholm.
FORECAST
By & Havn brugte forecast-rapporter udarbejdet af DHI som et beslutningsværktøj til, hvornår der kunne klappes, og hvornår der ikke kunne klappes grundet risiko for uønsket spredning af havbundsmateriale til omkringliggende havområder. Forecast rapporterne blev lavet hver 3.– 4. dag og viste, hvilke dage der måtte klappes 6 dage frem.
Seneste forecast rapporter:
- Forecast rapport 28. marts - 2. april 2022
- Forecast rapport 24. marts - 29. marts 2022
- Forecast rapport 21. marts - 26. marts 2022
- Forecast rapport 17. marts - 22. marts 2022
- Forecast rapport 14. marts - 19. marts 2022
- Forecast rapport 10. marts - 15. marts 2022
- Forecast rapport 7. marts - 12. marts 2022
- Forecast rapport 3. marts - 8. marts 2022
- Forecast rapport 28. februar - 5. marts 2022
- Forecast rapport 24. februar - 1. marts 2022
Tidligere forecast rapporter:
HINDCAST
By & Havn brugte hindcast-rapporter udarbejdet af DHI til at måle, hvor meget havbundsmateriale, der reelt spredte sig under klapningen og samtidig kontrollere, om forecast-rapporterne var retvisende. Cirka hver 5.-6. uge i hver klapsæson, blev der udført en hindcast-rapport, der fulgte op på den faktiske klapning og spredning af havbundsmateriale. Klapningen foregik kun i vinterhalvåret mellem oktober og marts.
Seneste hindcast rapporter:
- Hindcast rapport 7. marts 2022 - 31. marts 2022: Hent rapport
- Hindcast rapport 7. februar 2022 - 6.marts 2022: Hent rapport
- Hindcast rapport 3. januar 3. januar 2022 - 6. februar 2022: Hent 1. version af rapport / Hent endelig version af rapport
Hvad er en forecast og hindcast rapport?
Forecasting er en teknik, hvor man bruger historiske data til at lave informerede forudsigelser - ligesom ved en vejrudsigt. I en hindcast kigger man tilbage – man bruger altså indsamlet data til at vise, hvordan noget har været.
FAKTA OM FORECAST RAPPORTER:
Forecast-rapporterne har til formål:
1. At forudsige hvilke dage, der må klappes, og hvilke dage, der ikke må.
2. At være et beslutningsværktøj til By & Havn, og projektets entreprenører, så de kan planlægge, hvornår der ikke skal klappes.
Forcast rapporterne bliver lavet hver 3. – 4. dag og viser, hvilke dage der må klappes de næste 6 dage frem.
Moduleringen laves ud fra følgende input:
1. Ugens klapplan, hvor entreprenøren meddeler, hvor meget han forventer at klappe, på hvilke dage og fra hvilket område.
2. Den forventede bundstrøm ved klappladsen.
Der er opsat en række kriterier som afgør, hvornår der ikke må klappes:
- Bundstrøm:
- Hvis bundstrømmen ved klapplads Kb i nordgående retning overstiger 0,4 m/s i mere end 5 timer i løbet af en dag.
- Hvis bundstrømmen ved klapplads Kb i sydgående retning overstiger 0,6 m/s i mere end 5 timer i løbet af en dag. - Skyggevirkning:
- Hvis koncentration af sediment i vandet er 2 mg/l (uden baggrundskoncentration) i mere end 12 timer i løbet af 6 dage i et af de omkringliggende Natura 2000 områder.- Hvis koncentration af sediment i vandet er 5 mg/l (uden baggrundskoncentration) i mere end 2 timer i løbet af 6 dage i et af de omkringliggende Natura 2000 områder.
- Sediment tab:
- Hvis mængden af materialer som forlader området i retning mod syd (Østersøen) overstiger 30% af klapmængden i løbet af 6 dage.
- Hvis mængden af materialer som forlader området i retning mod nord overstiger 20% af klapmængden i løbet af 6 dage.
- Hvis mængden af materialer som transporteres ind i Køge Bugt overstiger 3% af klapmængden i løbet af 6 dage.
FAKTA OM HINDCAST RAPPORTER:
Hindcast rapporterne har til formål:
1. At dokumentere spredningen af de udførte klapninger
2. At kontrollere den model vi bruger til forcasting
Hindcast rapporterne laves hver 5.-6. uge i klapsæsonen, som går fra 1. oktober til 31. marts.
En hindcast rapporten viser følgende:
- De daglige mængder som er klappet og den præcise placering af hver klapning.
- Sammenligning af de modellerede strømhastigheder og de faktiske strømhastigheder, både ved overfladen og ved bunden
- Bundstrømsretninger ved klappladserne.
- Skyggevirkning.
- Tab af klapmateriale til de omkringliggende områder.
Læs mere om Klapning i Lynetteholms faktabank.
Forecast og hindcast rapporterne leveres af DHI, som er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation, der særligt specialiserer sig i vandmiljø.
BASELINE RAPPORT, MAJ 2022
Biologiske, sedimentkemiske og vandkvalitetsundersøgelser ved klappladser i Køge Bugt. Hent rapport
Hvad er en Baseline Rapport?
For at kunne kontrollere og følge hvilken effekt Lynetteholms-projektet havde på det omgivende miljø ved klappladser ud for Køge Bugt, var det nødvendigt at vide, hvad udgangspunktet var. Det vil sige, i hvilken tilstand det omgivende miljø var i inden projektstart.
Baseline rapporten beskriver derfor tilstanden på miljøet inden projektstart, og den blev brugt som grundlag, da der skulle evalueres på, hvordan klapning påvirkede miljøet.
Man holdt øje med flere parametre:
- bundfauna
- bundflora
- vandkemi
- sedimetkemi
Disse parametre giver tilsammen et billede af, hvordan naturen og miljøet har det.