Site: By & Havn

Københavns Havn fordobler antallet af fiskebørnehaver og udbygger sin verdensrekord

Et hundrede nye fiskebørnehaver – eller biohuts, som de også kaldes, bliver i disse dage placeret lige under vandoverfladen i Københavns Havn. Her skal de være med til at skabe gode rammer for biodiversiteten og livet under vand. Og denne gang er det med Ingeniørforeningen, IDA og Mærsk som fødselshjælper.

Det er ikke mere end to år siden, at København indtog pladsen som den by i verden, der har installeret flest biohuts. 100 biohuts var på det tidspunkt nok til at tage verdensrekorden, men med de 100 nye biohuts, der installeres i denne uge, lægger København sig solidt på førstepladsen.

Denne gang er det blandt andet med hjælp fra Mærsk, IDA og arrangementet SailGP, som donerede 25 biohuts som tak for at de måtte bruge havnen til sejlads. Mærsk sætter 50 biohuts op ved Esplanaden og Ingeniørforeningen 25 ved Kalvebod Brygge.

fiskebørnehave_jan2023_1

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, er glad for at organisationer og virksomheder er med til at sætte fokus på biodiversiteten i havnen:

Det er dejligt at se, at danske virksomheder og organisationer er med til at tage vare på vores allesammens havn. Fiskebørnehaverne skaber oaser af liv i havnen, som er med til at fremme et rigere og vildere liv under vandet. Siden vi satte de første op, har vi blandt andet observeret flere forskellige fiskearter som læbefisk, tangnål og sågar den kritisk truede europæiske ål.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Også hos WWF Verdensnaturfonden er der glæde over, at det oprindelige samarbejde med By & Havn nu får endnu flere med på idéen. Ajs Dam, Corporate Partnership Director, siger:

Det gør en kæmpe forskel, når virksomheder og andre aktører løfter i flok for at øge biodiversiteten og sikre en bedre artsrigdom under overfladen. Vi er stolte over, at det er lykkes at skabe en sådan bevægelse, der involverer flere og flere aktører. Det minder virksomheder, brugere af havnen og byens borgere om, at vi skal fortsætte kampen for en endnu bedre havn.

Ajs Dam, Corporate Partnership Director, WWF Verdensnaturfonden.

IDA sætter 25 biohuts op ved deres domicil på Kalvebod Brygge og kalder det naturligt, at en forening for blandt andre ingeniører hjælper til med at skabe liv i havnen med opfindsomme løsninger.

Når en forening for teknisk og naturvidenskabeligt uddannede har hjemme i Københavns Havn, er det kun naturligt, at vi bogstaveligt talt tilfører noget liv og bidrager til havnens miljø på en opfindsom måde. Siden vi som de første flyttede ind på den gamle kul-kaj over for Islands Brygge er havnen kun blevet mere blå, og den udvikling ser vi gerne fortsætter.

Aske Nydam Guldberg, fungerende formand i Ingeniørforeningen, IDA.

De 100 nye biohuts er netop nu ved at blive placeret i havnen.

VIDSTE DU, AT...?

Der i undersøgelser fra henholdsvis 2009 og 2015 blev der observeret i alt 34 fiskearter i Københavns Havn. Københavns Kommunes biologer estimerer dog, at det rigtige tal nærmere er 100, da den valgte metode ikke egnede sig til observation af samtlige arter.

Vegetationen i Københavns Havn består primært af ålegræs, havgræs, ledtang og blæretang, men der er også udbredte forekomster af de delikate lav klotang og tarmrørhinde.

Københavns Havn er hjemsted for en lang række smådyr som børsteorme, krebsdyr og muslinger. Der er særligt en meget stor forekomst af blåmuslinger, som er med til at rense vandet i havnen.

Kontakt:


By & Havn:
Kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen, 3053 5004

WWF Verdensnaturfonden:
Seniorpresserådgiver, Christian Skov Hansen, 2171 9586

Ingeniørforeningen, IDA:
Pressechef, Mads Fisker, 3024 0334

By & Havn har fået tilladelse til at kære sagen om opsættende virkning

By & Havn har fået tilladelse til at kære Københavns Byrets kendelse om opsættende virkning på Fælledby. Det betyder, at Landsretten nu skal se på sagen.

Da Københavns Byret i december meddelte opsættende virkning i en retssag mellem Miljø og Fødevareklagenævnet og foreningen Amager Fælleds Venner, valgte Fælledby P/S, som er ejet af By & Havn og Pension Danmark, at sætte arbejdet på byggepladsen i bero, indtil myndighederne fik skabt klarhed over kendelsens virkning for projektet.

I mellemtiden er byrettens afgørelse blevet gransket grundigt sammen med selskabets advokat og både By & Havn, Fælledby P/S og Kammeradvokaten har nu fået tilladelse til at appellere kendelsen ved et såkaldt kæremål.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, kalder sagen principiel og betoner vigtigheden af, at den nu bliver prøvet i Landsretten på trods af, at By & Havn ikke er part i sagen.

Der er ingen tvivl om, at Københavns Byrets afgørelse om opsættende virkning er principiel, fordi den betyder, at der altid kan sås tvivl om de afgørelser, der er fra myndighedernes side i plansager. Det får, som også tilfældet er her, økonomiske konsekvenser for selskaber, som ikke engang er part i den oprindelige sag, men alligevel har fået myndighedernes ord for at tilladelserne er på plads.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

By & Havn betoner vigtigheden af at få sikkerhed om, at myndighedernes tilladelser er gældende, når de er givet. Især i projekter, der er så grundigt belyst og gennemgået, som Fælledby er.

Der er lavet et meget grundigt forarbejde i forbindelse med udviklingen af Fælledby, fordi vi på forhånd vidste, at projektet skulle være uden sidestykke, når det kom til beskrivelse af naturforholdene og beskyttelsen af de truede arter i området. Jeg vil nærmest gå så langt at sige, at den eventuelle naturpåvirkning er belyst bedre her end noget andet sted i landet. Derfor er det selvfølgelig også ærgerligt, at vi i udgangspunktet ikke kan bruge de tilladelser, vi er blevet givet fra myndighedernes side.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Selskabet forventer, at Landsretten træffer afgørelse i kæresagen i løbet af foråret.

 

Læs mere om sagen  her

Ny guide kortlægger naturen i Københavns Havn

WWF Verdensnaturfonden og By & Havn lancerer i dag ”Københavns Havn – en naturbeskrivelse af livet i havnen”. En gratis publikation, som skal give Københavns borgere og besøgende et indblik i livet i havnen og lyst til at udforske den natur, den stiller til rådighed. Samtidig lanceres en plakatkonkurrence med et kreativt tvist på livet i havnen. Til foråret kommer også en malebog med fokus på havnenaturen til de mindste.

Naturbeskrivelsen er en guide, der dykker ned under overfladen i Københavns største økosystem – havnen. Den bygger på viden fra Københavns Kommune, lystfiskere, WWF Verdensnaturfondens biologer og andre af havnens interessenter. Den sætter dels havnen i en historisk kontekst, og dels giver den borgere og besøgende et overblik over, hvor og hvornår de kan opleve natur og forskellige slags fisk i havnen.

Vi inviterer alle med ned under overfladen til en fantastisk verden af liv. Et havnemiljø, vi insisterer på, skal være endnu sundere og endnu mere mangfoldig. Naturbeskrivelsen skal pirre vores nysgerrighed og give os alle lyst til at udforske og passe endnu bedre på den usynlige natur og de planter og arter, vi ikke ser til dagligt. Vi arbejder allerede målrettet med ålegræs, et fantastisk naturligt CO2-lager, og København har på kort tid etableret flere fiskebørnehaver end nogen anden by i verden, men vi er langt fra i mål endnu.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Guiden indeholder en historisk oversigt over havnens udvikling, dens plante- og dyrearter, samt tips til hvordan du kan få mest ud af havnens natur.

fisk i havnen

Plakatkonkurrence og udstilling på vej

Som led i at sprede budskabet om livet i Københavns Havn inviteres alle også til at deltage i en plakatkonkurrence, som skal fortolke livet i havnen på en kreativ måde. Plakatkonkurrencen lanceres i dag, og det er muligt at sende sit bud ind indtil 1. marts 2023. Vinderen bliver valgt af en jury bestående af Anders Kofoed (naturformidler), Bo Øksnebjerg (Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden), Anne Skovbro (Adm. Direktør i By & Havn) og Josephine Kyhn (visuel kunstner og illustrator). Præmien til 1. pladsen er 10.000 kroner.

Et udvalg af de indsendte plakater vil også blive vist på en udstilling om biodiversiteten i havnen, som vil være tilgængelig for offentligheden til foråret.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro ser frem til at få mere fokus på biodiversiteten i havnen:

Naturbeskrivelsen, plakatkonkurrencen og udstillingen er alt sammen forsøg på at vise og åbne op for havnens biodiversitet op for københavnerne. Jeg tror de fleste københavnere har et forhold til deres havn – både som rekreativt område og svømmemulighed, men den indeholder mere end det. Faktisk er vores havn hjem for en stor artsrigdom og biodiversitet lige under overfladen og det vil vi gerne have frem i lyset.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Om partnerskabet

Danmark er omgivet af hav, men de færreste af os tænker over det mylder af liv, vores danske havne rummer. ’Sammen om havet i havnen’ er et flerårigt partnerskab mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden med formålet at forbedre levestederne for fisk og øge biodiversiteten i Københavns Havn. Et af aktiviteterne er for eksempel installering af fiskebørnehaver i Københavns Havn.

Ny ambitiøs plan for bæredygtig energiforsyning i Nordhavn

Op imod 75.000 hjem i København kan i fremtiden blive opvarmet fra Nordhavns undergrund. Netop nu lægges der planer for en bæredygtig el- og varmeforsyning lokalt produceret i Nordhavn, hvor forskellige løsninger såsom geotermi, havvandsvarmepumper, fjernkøling og lavtemperaturfjernvarme forventes at blive kombineret. Projektet udvikles i et samarbejde mellem HOFOR, Innargi, Radius og By & Havn, og kan blive et betydeligt bidrag til den grønne energiforsyning af hovedstaden.

Visionen for byudviklingen af Nordhavn har fra første færd været at skabe fremtidens bæredygtige bydel. Et vigtigt element i at skabe bæredygtige byer er, at de bliver forsynet med grøn energi, og denne vinter har den lokale og bæredygtige energiinfrastruktur vist sig endnu mere aktuel, efter at krigen i Ukraine har medført energikrise i hele Europa.

Visionen for Nordhavn rykker nu endnu et skridt nærmere med et nyt samarbejde mellem HOFOR, Innargi og By & Havn, som har en ny og ambitiøs plan i gang for de næste etaper af byudviklingen i Nordhavn

Energiplanlægningen af Nordhavn, er en del af arbejdet med den såkaldte strukturplan for Nordhavn, som giver det store overblik over, hvordan arealerne i fremtidens Nordhavn kan anvendes og herunder hvordan bydelen kan bidrage til hovedstadens energiforsyning og hvor det er velegnet at placere forsyningsanlæggene.  Her ses der nærmere på nye energiløsninger såsom geotermi, havvandsvarmepumper, fjernkøling og lavtemperaturfjernvarme. Energiløsningerne skal ikke kun forsyne Nordhavn, men indgår i det samlede forsyningssystem for hovedstaden – og på en større skala er det netop de nye, grønne løsninger, der skal reducere klimaaftrykket fra energiproduktion. Potentialet er stort, fortæller Ingvar Sejr Hansen, udviklingsdirektør i By & Havn:

Mange danskere overvejer i disse år, hvordan de selv kan bidrage til den grønne omstilling. Nogen skifter til varmepumper i deres hus eller sætter solceller på deres tag. Men effekten er langt større, når man laver nye kollektive grønne løsninger. En bæredygtig ny bydel i Nordhavn, hvor energiforsyningen er baseret på havvandsvarmepumper, geotermi og lavtemperaturfjernvarme, er mig bekendt ikke set noget sted i verden før. Det vil give et kæmpe bidrag ikke bare til energiforsyningen i København, men til hele den grønne omstilling i Danmark.

Udviklingsdirektør, Ingvar Sejr Hansen, By & Havn.

Især brugen af geotermi er der store forventninger til, da Nordhavn er et område, hvor undergrunden er velegnet til at bore 30-80 grader varmt geotermisk vand op til overfladen og overføre varmen til fjernvarmenettet, før det geotermiske vand igen returneres til undergrunden. Det geotermiske vand løber således i et lukket kredsløb, hvor det bliver opvarmet i undergrunden og afkølet ved jordens overflade. Nordhavn er desuden ideelt til placering af en havvandsvarmepumpe, da der fra spidsen af Nordhavn er kort afstand til de dybe dele af Øresund, hvor man skal hente varmen. Det fortæller Mathias Schou Gammelgaard, Direktør for Strategisk Varmeudvikling, Innargi

Geotermisk varme er en oplagt løsning i et område som Nordhavn. Det er grøn, emissionsfri varme, som ikke støjer, og som kun kræver lidt plads sammenlignet med mange andre energiteknologier. Samtidig er det en af de få vedvarende energikilder, som kører stabilt, uanset om solen skinner, eller vinden blæser.

Direktør, Mathias Schou Gammelgaard, Strategisk Varmeudvikling, Innargi.

AARHUSGADEKVARETERET_NORDHAVN_20220522_TH_0130-1200px

Den nærmere placering af de tekniske anlæg er under afklaring, men forhåbningen er, at det geotermiske anlæg kan være klar til at levere fjernvarme til nettet i 2030.

HOFOR skal aftage varmen og føre den ind i fjernvarmesystemet og ud til varmeforbrugerne. Charlotte Søndergreen, direktør for Forsyningsstrategi & Vind hos HOFOR siger:

HOFOR gør fjernvarmen grønnere og endnu mere robust til at møde fremtidens bæredygtigheds-krav. Derfor benytter vi bl.a. flere lokale vedvarende energikilder, der kan udnyttes via store varmepumper. Særligt havvand og geotermi, varmeenergi fra jordens indre, er fantastiske, da de kan levere året rundt. HOFOR ser frem til at være med i udviklingen af en bæredygtig bydel i Nordhavn, der prioriterer arealer til en lokal varmeproduktion, som gør varmeforbrugerne til centrale spillere i arbejdet med at få en lokal, bæredygtig energiforsyning til at fungere optimalt i samspil med det samlede københavnske fjernvarmenet.

Direktør for Forsyningsstrategi & Vind, Charlotte Søndergreen, HOFOR.

Idag den 25. januar fra kl. 17-18:45 åbner By & Havn sammen med HOFOR, Radius, Innargi og Københavns Kommune for maskinrummet og giver et indblik i processen og planlægningen af bæredygtig energiforsyning i Nordhavn.

Læs mere om gå-hjem-mødet her.

Læs mere om fjernvarme fra jordens indre her.

Invitation: Vil du med ud at gå på Lynetteholm?

Vil du have muligheden for at opleve Københavns fremtidige stormflodssikring, Lynetteholm, fra nærmeste hold, så får du chancen søndag den 5. februar, når By & Havn inviterer på gåtur, kaffe og hotdogs på byggepladsen ved Refshaleøen.

For godt et år siden gik arbejdet med at anlægge den første fase af Lynetteholm i gang, og allerede nu er det er muligt at gå turen langs den stendæmning, der på sigt vil udgøre en vigtig del af den kommende Stormflodssikring af København.

Du kan se mere om, hvordan Lynetteholm er med til at sikre København mod fremtidige oversvømmelser her:

Inden længe bliver dæmningen, der udgør omkredsen af Lynetteholms første fase, bygget færdig, men lige nu er der en helt unik mulighed for at opleve anlægsarbejdet på allernærmeste hold, når By & Havn inviterer til gåtur på stendæmningen søndag den 5. februar kl.12-14.

Gåturen er på i alt 4,5 km, og arrangementet foregår udendørs på et sandet og stenet terræn, så ifør dig dine bedste vandrestøvler og tag familien med.

By & Havn byder på mad fra pølsevognen og noget varmt at drikke på turen.

Du kan også få en snak med holdet bag anlægsarbejdet, og børn kan komme helt tæt på de store maskiner, der vises frem på dagen.

Der er et begrænset antal billetter, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. 

Hent din gratis billet her

 

Obs!

Ruten for gåturen er ikke egnet til kørestolsbrugere eller gangbesværede, men det vil være muligt at tage del i resten af arrangementet og se stormflodssikringen fra landsiden.

 

Af sikkerhedsmæssige årsager tages forbehold for aflysning, hvis vejret på dagen ikke egner sig til arrangementet.

 

By & Havns adm. direktør, Anne Skovbro, byder velkommen kl.12.10.

 

Vi glæder os til at se dig.

I weekenden samles Borgersamling om Lynetteholm for tredje gang

I denne weekend, den 21. – 22. januar, mødes medlemmerne i Lynetteholms borgersamling igen. I løbet af weekenden skal de igennem et tæt program og høre oplæg fra flere fremtrædende eksperter inden for blandt andet kystsikring, byudvikling og demokratiprocesser. Alle ekspertoplæg live-streames, og du kan se med via borgersamlingens hjemmeside.   

Borgersamling om Lynetteholm blev skudt i gang midt november 2022, og i weekenden fortsætter den fælles dialog. I denne weekend vil medlemmerne have særligt fokus på at formulere anbefalinger til den videre proces for udviklingen af Lynetteholm og undervejs blive klogere på de emner, som de har udvalgt at arbejde videre med.

Alle weekendens ekspertoplæg live- streames, og du kan se tiderne for de enkelte oplæg her:

LØRDAG DEN 21. JANUAR

  • Demokrati og proces – streaming fra 10.50-11.30
    V. Anders Blok, sociolog og lektor Københavns Universitet
  • Finansiering af halvø – streaming fra 11.50-12.30
    V. Finansiering/ekspertperspektiver v. Jette Bredahl Jacobsen, professor Københavns Universitet samt Ismir Mulalic, ass. professor Copenhagen Business School
  • Kystsikring – streaming fra 13.15-13.50
    V. Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor v. Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU
  • Havmiljø – streaming fra 14.20-14.55
    V. Karen Timmermann, professor på DTU Aqua og medlem af Danmarks Biodiversitetsråd.

 

SØNDAG DEN 22. JANUAR

  • Velkomst – streaming fra 10.00-10.30.
    V. We Do Democracy
  • Trafikalmodel – et perspektiv frem mod anden fase – streaming fra 11.30-12.20
    V. Lars Wiinblad, Forbrugerrådet Tænk
  • Bydel – et perspektiv frem mod anden fase – streaming fra 13.10-13.40
    V. Jens Kvorning, arkitekt og professor emeritus ved Det Kongelige Akademi.

 

Sådan ser du med

Du finder link til live-streaming her på borgersamlingens platform: https://lynetteholm.borgersamling.dk/da-DK/projects/overblik-over-processen-1/2

Hvis du ikke er registreret på borgersamlingens platform, så kan du gøre det her: https://lynetteholm.borgersamling.dk/da-DK/
Tryk på ’Registrer dig’, og følg anvisningerne, så er du hurtigt oprettet. 

På borgersamlingens digitale platform får du som registreret bruger løbende opdateringer om borgersamlingens arbejde. Platformen bliver opdateret efter hver samling med alle de materialer, som borgersamlingen har modtaget. Desuden lægges der videoer ud af alle oplæg samt et referat.

 

Borgersamlingens faser

Borgersamling om Lynetteholm er opdelt i to faser. Den første fase er i gang nu og løber frem til februar 2023.

Borgersamlingens anden fase finder sted i perioden fra april-juni 2023. Herefter skal borgersamlingen aflevere deres endelige anbefalinger til, hvordan Lynetteholm kan blive en bydel, der understøtter en bæredygtig udvikling for mennesker, natur og miljø i hovedstadsområdet. 

Du finder en oversigt over alle borgersamlingens møder/samlinger her under ’faser’: https://lynetteholm.borgersamling.dk/da-DK/projects/overblik-over-processen-1/5

 

FAKTA:

  • På borgersamlingens platform kan alle registrerede brugere skrive indlæg til borgersamlingens medlemmer.
  • Når borgerne arbejder i grupper, vil der blive lukket for streaming for at give borgerne arbejdsro.
  • Borgersamlingen vil samles flere gange i perioden november 2022 til juni 2023 for at diskutere fordele og ulemper ved Lynetteholm og udarbejde anbefalinger til, hvordan udviklingen af den nye bydel kan blive bæredygtig for natur, miljø og mennesker.
  • Du finder alle mødedatoer på borgersamlingens platform og vil kunne tilmelde dig som observatør til flere af samlingerne.
  • By & Havn er opdragsgiver til borgersamlingen, men har overdraget det fulde mandat til et uafhængigt sekretariat, som ledes af We Do Democracy.
  • By & Havn vil overdrage borgersamlingens endelige anbefalinger til Københavns Borgerrepræsentation.
  • Borgersamling om Lynetteholm består af 66 repræsentativt udvalgte medlemmer, der er rekrutteret via Danmarks Statistik.
  • 51 medlemmer kommer fra Københavns Kommune og 15 medlemmer kommer fra omegnskommuner i hovedstadsområdet.

Idéværksted: Hvordan begrønner vi Kalkbrænderihavnsgade?

Tirsdag den 31. januar fra 17.00 – 18.30 inviterer By & Havn sammen med Københavns Kommune til ideværksted om, hvordan Kalkbrænderihavnsgade i fremtiden kan blive mere grøn og attraktiv gade

Derfor inviterer vi til borgermøde om den fremtidige Kalkbrænderihavnsgade. Her vil By & Havn, Københavns Kommune, Cobe og Moe indledningsvist fortælle om arbejdet, og efterfølgende være der være en workshop med udgangspunkt i emnerne bynatur, byliv og forbindelser. Mødet afholdes for at indsamle input, ideer og ønsker til, hvordan Kalkbrænderihavnsgade i fremtiden kan begrønnes. Mødet henvender sig til lokale og øvrige interesserede.

Det foregår tirsdag den 31. januar kl. 17.00 – 18.30 hos Cobe arkitekter i Nordhavn. Tilmeld dig via dette link. 

Adresse: Orientkaj 4, st.

Vi byder undervejs på let forplejning.

Program

  • Velkomst v/ Københavns Kommune og By & Havn
  • Præsentation af dagens program samt mulighederne for indflydelse på projektet
  • Gennemgang af projektområdet og muligheder for begrønning v/ Cobe arkitekter
  • Forsyningsledninger v/ MOE rådgivende ingeniører
  • -- Pause --
  • Idéværksted og workshop i grupper med tre emner; bynatur, byliv og forbindelser
  • Opsamling v/ Cobe og grupperne
  • Orientering om den videre proces v/ Københavns Kommune og By & Havn

 

Københavns Havn mere populær end nogensinde

Københavns Havn er allerede verdenskendt for sit rene badevand og sit rekreative liv langs kajerne – både om sommeren og vinteren. Men interessen for at besøge København fra vandsiden har heller aldrig været større. Antallet af besøgende gæstesejlere i 2022 var på hele 4200 besøg, hvilket slår den nuværende rekordsæson i 2019 med flere længder.

I den hidtidige rekordsæson 2019 besøgte 2900 gæstesejlere byen i løbet af hele året. Den rekord blev allerede overgået i begyndelsen af august i år, og nu foreligger det endelige resultat, som gør 2022 til rekordsæson med 4200 besøgende.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, glæder sig over de mange besøg, som understreger Københavns Havns position som populær destination, uanset om det er sommer eller vinter.

Københavns Havn har aldrig været mere populær end lige nu. Og vi mærker dagligt efterspørgslen efter endnu mere havneliv, endnu flere rekreative aktiviteter og endnu flere badezoner, for alle vil gerne have de gode oplevelser, som man kan få i havnen. Og nu kan vi også se, at der er stor interesse for at sejle hertil og aflægge et besøg for at nyde godt af byens tilbud. Det er en enormt positiv udvikling.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Den nye rekord er et eksempel på, at interessen for sejlads er blevet større over de seneste år, og at flere danskere i højere grad værdsætter den friske luft og en tur på vandet.

Efter Corona-pandemien har vi mærket en tydelig tendens til, at folk er blevet mere optaget af at komme ud og opleve byen på nært hold – det mærker vi både i havnen og i bykvarterene. Folk har fokus på rekreative muligheder og let adgang til blå og grønne arealer, hvor man kan slappe af og nyde fritiden. Man kan godt få den fornemmelse, at det er et resultat af corona-pandemien, at man værdsætter sit nærmiljø og oplevelser i Danmark lidt højere, og det betyder selvfølgelig også noget for antallet af gæstesejlere.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

I By & Havn glæder man sig allerede til 2023, hvor man håber, at udviklingen fortsætter, så endnu flere kan få en god oplevelse i Københavns Havn.

__

 

Kontakt: By & Havn, Kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen, 3053 5004

Matadorerne:
Da Københavns Havn blev centrum for international handel og søfart

Følger du med i DR-serien ’Matadorerne’ om fejden mellem den urørlige børsmatador C.F. Tietgen og den nyudnævnte direktør i Landmandsbanken, Isak Glückstadt i slutningen af 1800-tallet? Deres kamp om Børsen var stærkt medvirkende til, at Københavns Frihavn blev bygget og dermed, at den første del af Nordhavn blev etableret. Besøg By & Havns udstilling, ’Havnebygmesterens Studiesamling’, hvor du finder alle dokumenterne og tegningerne bag det store projekt.

I DR-serien ’Matadorerne’ regerer Bankdirektør Tietgen som kongen af Børsen i slutningen af 1800-tallet. Hans største projekt er at forbinde Europa og Fjernøsten med telegrafkabler – men kablerne knækker og katastrofen lurer. Jorden vakler under Tietgen, og konkurrenten Isak Glückstadt ser sit snit til at tage kampen op. Tietgen forsøger at knuse Glückstadt og sabotere hans store prestigeprojekt, Frihavnen i København, men da Frihavnen er et nationalt anliggende, der kan bringe København på verdenshandelskortet, kommer kongen imellem dem.

Det er en stor satsning for Glückstadts Landmandsbanken, som må binde store dele af sin kapital op i projektet. Frihavnen er det største anlægsprojekt i Danmark, og det er et prestigeprojekt der vil pryde under Glückstadts bælte og cementere hans position overfor Tietgen. Med finansieringen på plads, kan projekteringen af Frihavnen begynde. Det bliver Havnebygmester H.C.V Møller, der efter ide af ingeniør Holger Hammerich projekterer det omfattende anlæg.

Anlægget står færdigt i 1894, og havnens geografi er forandret permanent med etableringen af bl.a. Langelinie, Midtermolen, Amerika Plads, Marmormolen osv. Det enorme projekt kaster selvfølgelig også mange arkitekt- og ingeniørplaner af sig, som omhyggeligt pakkes ned i endeløse rækker af sorte lædermapper og tegningsruller, der placeres i Københavns Havnevæsens arkiv.

I udstillingen Havnebygmesterens Studiesamling kan man bl.a. opleve den enorme og kunstfærdige franske bog. Prydet med silke og guldtryk er bogen måske et levn fra Frihavnsaktieselskabets bidrag til Verdensudstillingen i Paris i 1900. Bogen er en hyldest til ingeniørkunsten med de fineste tegninger af bolvæker, konstruktionsteknikker, bygninger osv. I udstillingen kan du bladre i bogen interaktivt og zoome ind på alle detaljerne.

Da By & Havn i 2019 flyttede de gamle arkivmaterialer fra et loftsrum til de nyligt istandsatte og klimasikrede omgivelser, dukkede en række store tegninger op bag en af arkivets mange reoler. Dér har de ligget - glemt og forputtet – og ventet på genopdagelse. Én af tegningerne viste sig at være en funktionsillustration af Silopakhuset på Midtermolen. Silopakhuset var kronen på Frihavnsværket tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup, og i kraft af sin størrelse kunne bygningen ses fra store dele af Østerbro. Silopakhuset, der grundet sin arkitektur blev kaldt ’kirken’, brændte desværre ned til grunden i 1968, og resterne blev nedrevet året efter.  

I By & Havns arkiv, der dog ikke er åbent for offentligheden, har vi også fundet en - ved første øjekast – undseelig, læderindbunden bog. Giver man sig tid til at afkode den sirligt svungne håndskrift og folde de små indsatte havnekort ud, vil man opdage, at bogen har tilhørt Havnekaptajn Lüders, der samarbejdede med H.C.V Møller om Frihavnens etablering. Bogen bugner med indsendte skitseforslag til udformningen af Frihavnsanlægget. Hér findes både konseilspræsident J.B.S Estrups indbydelse til skitsekonkurrencen, regeringens skitsekrav og Lüders egne håndskrevne kommentarer og understregninger. Denne lille bog er et vindue til de mange Frihavne, der ikke blev – og til beslutningsprocessen bag den Frihavn, vi kender i dag.

Som det også skildres i ’Matadorerne’ blev Frihavnen i øvrigt ikke en succes i begyndelsen. Havnen stod færdig i 1894 – men den stod også gabende tom. For hver dag, der gik, tabte Frihavnen penge og både Landmandsbankens og staten led under det. Samtidig flød Kielerkanalen og Hamborgs Frihavn nærmest over af international bevågenhed.

Danmark satte ind med et større lobbyarbejde, og i 1895 lykkedes det at lokke en betragtelig del af den internationale presse til Københavns Frihavn til en genlancering af det nye funklende havneanlæg. Nu handlede det om at fylde havnen med travlt udseende dampskibe, og kun én mand – C.F. Tietgen - kunne stille en hel handelsflåde til rådighed. Men han er ikke hjælpsomt indstillet. Nødvendigheden af Frihavnens succes krævede, at selve kongen måtte appellere til Tietgen, og da grænsen mellem en appellering og en ordre fra statsoverhovedet var hårfin, måtte Tietgen modvilligt stille sine DFDS-dampskibe til rådighed. Da den sidste pressemand forlod Frihavnen, var det skarpt efterfulgt af Tietgens dampskibe. Men lanceringen var en succes, og snart efter blev Frihavnen det også.

Havnebygmesterens Studesamling – en udstilling om Københavns Havn set gennem By & Havns store arkiv - er åben for offentligheden alle hverdage kl. 09-15. Gratis entre. Adressen er Nordre Toldbod 3. Læs mere på byoghavn.dk/udstilling.

Informationsmøde om anlægsarbejdet på Enghave Brygge Syd

Onsdag den 1. februar inviterer vi til informationsmøde omkring udviklingen er Enghave Brygge Syd, hvor infrastruktur og forsyninger etableres i de kommende år. Her kan man som nabo komme og høre om arbejdet og få svar på store og små spørgsmål. OBS: Mødet er med tilmelding.

I slutningen af januar begynder arbejdet med at byggemodne og anlægge den infrastruktur, der skal binde Enghave Brygge Syd sammen med de allerede færdigudviklede og populære områder, og som skal sikre at den kommende metrostation, Enghave Brygge, kan åbne i 2024.

I den forbindelse inviterer vi til et åbent informationsmøde med deltagelse fra Metroselskabet og entreprenøren, Munck Havne & Anlæg A/S, der vil fortælle om deres arbejde, som allerede er begyndt så småt. Mødet henvender sig primært til beboere, erhverv og detailhandel i området omkring Enghave Brygge Syd, og der vil her være mulighed for at stille spørgsmål eller kommenterer på de kommende byggeaktiviteter og få indsigt i arbejdet. 

Informationsmødet finder sted onsdag den 1. februar fra kl. 18.00 – 19.30 på Nordre Toldbod 3 – under arkaderne.

Der er plads til 65 deltagere i mødet.

Tilmelding skal ske via linket her senest tirsdag den 31. januar.