By & Havn hilser Hans Majestæt Kong Frederik X og Hendes Majestæt Dronning Mary velkommen
Der har historisk set altid været en tæt forbindelse mellem de danske konger og Københavns Havn både i forbindelse med kongelige ankomster og havnens udvikling. Det viser By & Havns gamle arkiver.
Søndagens tronskifte blev en helt særlig dag, hvor mange tusind gæstede København.
Ser vi tilbage i historien, fik Kong Frederik IX og Dronning Ingrid også en varm modtagelse i 1935, dog ikke på Christiansborg Slotsplads, men på Nordre Toldbod, efter at være blevet viet i Stockholm og sejlet til Københavns Havn med ankomst på Toldboden.
Kronprinsparret, som er henholdsvis morfar og mormor til Danmarks nyslåede konge, ankommer på Nordre Toldbod fra søsiden efter deres vielse i Stockholm, 1935. Det Danske Filminstituts filmarkiv
Pavillonerne i al slags vejr
Når det danske vejr ikke artede sig, kunne de kongelige sammen med deres følge skærme sig mod blæst og regn i de to kongelige pavilloner på Nordre Toldbod forud for deres sejlads. Pavillonerne blev opsat i 1905 som et permanent alternativ til de teltopsætninger, man tidligere havde benyttet. De pavilloner, der pryder Nordre Toldbod i dag, er nøjagtige rekonstruktioner af de originale pavilloner.
Akvarel af de kongelige pavilloner, ca. 1905-1910, By & Havns Arkiv
Et markant kongeligt aftryk på havnen
I dag er den kongelige forbindelse til Havnen synligst ved Nordre Toldbod. Men gennem historien har de danske konger stået bag store dele af Københavns Havns mest markante karaktertræk.
I 1510 satte kong Hans fx et afgørende kongeligt aftryk på havnen, da han grundlagde det første orlogsværft på Bremerholm. De efterfølgende 500 år blev den kongelige orlogsflåde en formgivende drivkraft for havnens udvikling. Men ikke kun kongens krigsskibe gav havnen vokseværk. I 1617 begyndte Christian IV opførelsen af Christianshavn, og i 1671 blev det første spadestik taget i kongens ”nye Hafn” – vore dages Nyhavn.
Med Frederik V’s anlæggelse af Frederiksstaden i 1748 blev havneløbet forlænget med næsten en kilometers kajkant og et blomstrende handelsliv.
Historisk byrumsfornyelse
Den nye havnefront langs Frederiksstaden forbandt, for første gang i et århundrede, inderhavnen til byens toldbod. Siden 1630 havde toldboden ellers ligget mutters alene på en øde strækning nord for byen. Christian IV havde flyttet toldboden uden for bymurene for at markere en ny bygrænse mod nord. Toldboden var nemlig havnens adgangsport, hvor kongens toldere kunne sikre sig, at udenlandske skibe fik ”gjort rigtighed mod byen” og betalte deres told.
Vilhelm Dahlerup og Frederik Bøttgers originale tegning af By & Havns nuværende administrationsbygning, By & Havns Arkiv
Men i midten af 1800-tallet var Nordre Toldbod blevet så lurvet og befolket af værtshusgæster, at der opstod et stærkt ønske om at forskønne området, så byen igen kunne være sin adgangsport bekendt når kongelige gæster ankom af søvejen. Det førte af flere omgange til en gennemgribende byrumsfornyelse og fra 1856 og frem til århundredets afslutning tog Nordre Toldbod sin nuværende form.
I dag er søvejen ikke længere den primære adgangsport til København, men den kongelige forbindelse lever videre i Havnens historie, og den senest kongelige ankomst fandt sted på Toldboden i sommeren 2023. Her ankom det norske Kongepar til Nordre Toldbod med stor fanfare.
Danmark og Norge er de eneste monarkier i verden, som stadig har et aktivt kongeskib.