Landstrøm er på vej til København og fra sæsonstarten i 2025 vil krydstogtsskibe, der ligger til kaj både ved Oceankaj og Langelinie kunne blive forsynet med landstrøm.

By & Havn har på baggrund af et udbud tildelt opgaven til det danske selskab PowerCon, som sammen med entreprenørselskabet Nordkysten står for etableringen af anlægget – både i forhold til converterstation og kobling til forsyningsnet. Landstrømsanlægget i København vil være et af de største i verden og vil være med til at skabe en renere luft over byen. Men inden da foreligger der et større anlægsarbejde, hvor der skal føres kabler fra hovedstationen i Nordhavn og ud til den kommende converterstation.

Kom og bliv klogere på projektet, når By & Havn i samarbejde med Østerbro Lokaludvalg inviterer til nabomøde tirsdag d. 16. april. På mødet vil Allan Marouf, formand for Østerbro Lokaludvalg, Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør ved By & Havn, Simon Brückner, Souschef ved By & Havn, samt repræsentanter PowerCon og Nordkysten give en status på etableringen. Herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få en uddyben­de snak med panelet af talere.

Nu sættes der ladestandere op til el-lastbiler ved Lynetteholm

By & Havn tager nu første spadestik til seks el-ladestandere ved Lynetteholms jordmodtageanlæg på Refshaleøen. Ladestanderne bliver lynladere til brug for el-lastbiler, og de skal være med til at sætte fart på de første emissionsfrie jordtransporter til Lynetteholm.

Lige foran indgangen til Lynetteholms jordmodtageanlæg på Refshaleøen i København bliver der nu gjort plads til seks nye el-ladepladser til lastbiler.

I København kører der allerede i dag mange el-drevne personbiler, renovationsbiler og bybusser. Med Lynetteholms nye ladestandere er det målet, at man nu også får sat at gang i en bæredygtig omstilling af byens tunge jordtransporter, hvor fossile brændstoffer skiftes ud med el.

I 2022 tog By & Havn initiativ til et partnerskab for en bæredygtig omstilling af tung transport. Partnerskabet er sammensat på tværs af transportører, lastbilproducenter, jordhåndteringsfirmaer, bygherrer samt myndigheder, og det er i regi af det partnerskab, at ladestanderne ved Lynetteholm nu etableres.

Med de her første ladestandere ved Lynetteholm går vi nu på tværs af jordtransportbranchen forrest i at sikre lademuligheder til byens jordtransporter. Teknologien til el-drevne jordtransporter findes, og målet er at flytte branchen mod flere el-lastbiler, der både kan reducere CO2-udledning, partikelforurening og mindske støjen på vejene.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

gr├nne-p

Det er her foran Lynetteholms jordmodtageanlæg, at de seks nye ladepladser etableres.

Lynetteholms ladestandere bliver de første ved et jordmodtageanlæg i Danmark. De vil formentlig være klar til brug medio 2024, og By & Havn vil i forlængelse af det undersøge muligheden for pilotprojekter, som kan fremskynde brugen af el-lastbiler med jord til Lynetteholm, f.eks. gennem rabatordninger og støtte fra statslige puljer.

Effektive lynladere

Det er ladeoperatøren Spirii, der leverer totalentreprisen på ladestanderne. Arbejdet sker i tæt samarbejde med Wennstrom, som står for installationen af ladestanderne, og Kempower, som er blandt markedets førende inden for lynladere til tung transport, og som står for leveringen af selve ladestanderne.

Opladning til den tunge transport er generelt en mangelvare. Jeg er derfor glad for, at vi i tæt samarbejde med By & Havn kan bidrage til omstillingen ved at give de elektriske jordtransporter de bedst mulige vilkår på Lynetteholm. Vi er, på tværs af aktører, nået frem til en løsning, der gør det både nemt og bekvemt at køre elektrisk og forhåbentlig kan inspirere endnu flere til at køre mere bæredygtigt.

Adm. direktør, Tore Harritshøj, Spirii.

Ifølge Spirii bliver Lynetteholm det sted i Danmark, der p.t. får flest såkaldte liquid-cool kabler til lastbiler. Liquid-cool teknologien gør, at lynladerne er mere effektive end almindelige lynladere, fordi de kan lade længere med max effekt. Det er vigtigt ved opladning af lastbiler, da lastbiler har et langt større batteri end almindelige elbiler.

Lynladerne får en kapacitet på op til 400kW og bliver dermed blandt de hurtigste i København.

På billede nedenfor ses arbejdet med at opsætte de nye ladestandere. Arbejdet gik i gang mandag den 11. marts ved Lynetteholms jordmodtageanlæg.

arbejdet elladestandere

Fakta: Partnerskab for bæredygtig omstilling af tung transport

Partnerskabets medlemmer:

  • By & Havn
  • DI Transport
  • Dansk Erhverv
  • DTL (Danske Vognmænd)
  • ITD (Brancheorganisation for den danske vejgodstransport)
  • Vognmandslauget
  • DSV Transport A/S
  • Scania Danmark
  • Volvo Trucks Denmark
  • RGS Nordic (Håndtering og rensning af forurenet jord)
  • Norecco (Modtagelse, behandling og slutdisponering af overskudsjord)
  • G.S.V. Materieludlejning A/S
  • Metroselskabet
  • HOFOR
  • ByK (Københavns Kommune)
  • NCC
  • We Build Denmark (Bygge- og anlægsbranchen)

 Læs mere om Lynetteholm på www.byoghavn.dk/lynetteholm/

Giv input til København Havns havnereglement

By & Havn er havnemyndighed i Københavns Havn og står bl.a. for driften af mere end 40 kilometer bolværk og 16 kvadratkilometer vandareal. Nu skal havnen have revideret sine færdselsregler - havnereglementet - som regulerer, hvad man må og ikke må i havnen. Og du kan være med til at give input.

Københavns Havn er hovedstadens hjerte og DNA, og sådan har det været langt tilbage i historien. Det meste af havnen bruges i dag rekreativt, og københavnerne elsker en tur i kajak, på paddle board, at sejle, fiske og svømme i det rene havnevand. Selv om der er god plads i havnen, er der brug for nogle færdselsregler, og det er By & Havns opgave at udarbejde havnereglementet.

Seneste havnereglement er fra 2021, og nu er der et nyt på vej. Havnen udvikler sig, og reglementet skal følge med udviklingen.

Når vi går ind i processen med at opdatere havnereglementet, gør vi det med ydmyghed. Det er vigtigt for os at lytte og sikre, at reglerne er i tråd med livet i havnen. Derfor rækker vi ud for at få input til, om nogle af reglerne skal revideres, så de er så relevante som muligt og bygger på erfaringer. For os er det vigtigste, at sikkerheden og trygheden holdes i top, samtidig med, at der kan skabes nye aktiviteter i havnen for alle.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Derfor bliver der for tiden holdt en række møder med By & Havns tætteste samarbejdspartnere omkring sikkerhed og tryghed; Københavns Kommune, Søfartsstyrelsen, Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi, som alle deler ud af deres store viden og erfaring med havnen.

Desuden har By & Havn inviteret til dialogmøder med repræsentanter for Københavns lystbådehavne, havnens kommercielle aktører på vand, samt havnens mange foreninger, så de kan give input til, om der er regler, som bør ændres, skærpes eller lempes.

havn (41)

Du kan også give input

Fra i dag er der også oprettet en ’dialogportal´ på By & Havns hjemmeside, hvor alle brugere af havnen kan give deres besyv med. Her kan man svare på et par spørgsmål og komme med ønsker til stramninger og lempelser til havnereglerne. Alle kommentarer bliver læst af havneudviklingsafdelingen i By & Havn og taget med i det videre arbejde med at formulere det kommende havnereglement.

Som havnemyndighed har vi ansvar for orden i havnen, men det er vigtigt, at vi hele tiden tager en åben dialog med brugerne af havnen og sikrer, at reglerne også bygger på konkrete erfaringer. Derfor håber jeg også, at så mange så muligt vil give deres mening tilkende i denne proces og klikke ind på dialogportalen.

Havneudviklingschef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Dialogportalen er åbnet i dag, og det vil være muligt at give input frem til og med søndag den 21. april. Herefter indgår alle kommentarer i den videre proces. Det forventes at det reviderede havnereglement udkommer til oktober.

Kryds i kalenderen – deltag i årets havneseminar

Torsdag den 11. juni kl. 17-19.30 afholder By & Havn årets Havneseminar for alle med interesse i udviklingen af Københavns Havn. Afholdelsessted og program er ikke på plads endnu, men det ligger fast, at du også her vil kunne få en status og høre mere om havnereglementet. Følg med i vores havnenyhedsbrev – så sender vi en invitation, når vi er kommet lidt længere med planlægningen.

Boglancering af Danmarks første biodiversitetstaktik

Onsdag den 13. marts 2024 udkommer Lotte Nystrup Lunds BiodiversitetsTaktik, der er en taktisk guide til beslutningstagere, der vil indtænke og styrke biodiversiteten i og omkring vores byer. Deltag i boglanceringen og få indblik i den nyeste forskning i byernes biodiversitet.

Igennem de seneste tre år har forfatteren Lotte Nystrup Lund forsket i biodiversitet i byudvikling, og i den forbindelse skabt BiodiversitetsTaktik. Det er en håndbog til biodiversitet i byudvikling skrevet i et sprog og omfang, der gør den dybdegående og internationale forskning håndgribelig og praksisnær. 

Bogen præsenteres bedst med forfatterens egne ord:

BiodiversitetsTaktik er målrettet dig, der arbejder med strategisk byudvikling. Det er en taktisk guide, som giver dig indsigt i essentielle bio-termer, international bio-forskning og bio-principper relevant for byudvikling. Du får indsigt i biodiversitet på land, i vand, og nede i jordens dyb, nørdeviden fortalt på alm dansk, masser af fotos fra verden, og vild grafik af designer Maria Hagerup. Du får et portræt af danskernes meget forskellige idéer om biodiversitet og natur - som jeg håber kan hjælpe dig med at navigere imellem byens mange aktører, der til tider kan være rygende uenige.

Lotte Nystrup Lund , erhvervs-ph.d. og forfatter.

BiodiversitetsTaktik lanceres onsdag den 13. marts 2024 kl. 14-16 til et arrangement på BLOX, hvor Lotte Nystrup Lund præsenterer taktikken og fremlægger sine forskningsresultater. Med på scenen er Hanne Gundersen, agronom og økologisk landmand samt Rita Justesen, chef for planlægning og byrum i By & Havn.

BiodiversitetsTaktik er del af Lotte Nystrup Lund Ph.d.-projekt Biocities of the Future, som hun netop er ved at afslutte. Ph.d.-projektet er gennemført i samarbejde med Det Kongelige Akademi og By & Havn, og finansieret af Innovationsfonden, Realdania og By & Havn. Udover BiodiversitetsTaktik omfatter Ph.d. projektet også en videnskabelig afhandling, som pt. er under bedømmelse.

Tilmeld dig boglanceringen her.

Taktisk bioguide til byudviklere (3)

Flere almene boliger med fællesskaber for øje på vej i Ørestad

Endnu et alment boligprojekt er på vej i Ørestad med fælleskabsorienterede muligheder for øje. Boligforeningen 3B begynder inden længe med at bygge Generationernes Byhus med 118 almene boliger på Asger Jorns Allé i Ørestad Syd.

Som navnet indikerer, er idéen med huset, at forskellige beboergrupper bor side om side i byggeriet, som kommer til at indeholde boliger af forskellig størrelse til både unge, familier og seniorer. Visionen er, at mennesker på tværs af generationer skal inspirere og give værdi til hinanden gennem fællesskaber i et hus, som er designet til at fremme møder mellem mennesker.

Stueetagen i Generationernes Byhus indrettes til fællesarealer for beboerne, men også til aktiviteter, som åbner sig og rækker ud mod det lokale liv i området. Boligforeningen 3B har solgt tre af de store erhvervslokaler i stueetagen til Cufadan Ejendomme, som vil indrette lokalerne så fleksibelt som muligt så de bliver velegnede og attraktive for restauranter og caféer, blandt andet ved at etablere ekstra ventilation mv. Cufadan Ejendomme er åbne overfor forslag fra kommende lejere, som har lyst til at etablere sig på stedet – evt. med nedsat husleje i en opstartsfase. Ambitionen er at tiltrække erhvervsfunktioner som bliver et aktiv for området på lang sigt.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:

Det glæder mig, at der nu opføres flere almene boliger med fokus på gode fællesskaber i Ørestad. I By & Havn er vi optaget af at skabe rammerne for flere boliger på tværs af alder og økonomi gennem opførelse af blandede boligtyper med forskellige ejerformer samt salg af byggeretter til almene boligselskaber.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

By & Havn er generelt optaget af at understøtte udvikling af fællesskabsorienterede boliger og projekter, når selskabet planlægger og udvikler nye bykvarterer. Det er en del af By & Havns kommende forretningsstrategi og den retning, selskabet sætter for byudviklingen allerede tidligt i udviklingsfasen. Det er derfor heller ikke et tilfælde, at flere fællesskabsorienterede byggerier vokser frem i Ørestad i disse år, som f.eks. bofællesskaberne UN17 Village, Grønne Eng og Kanalgården også er eksempler på.

Midlertidige byrum skaber liv mens der bygges – og bliver til i dialog med beboerne

Ved etableringen af midlertidige byrum ønsker By & Havn at skabe muligheder for, at beboerne i nye byområder kan mødes og lære hinanden at kende allerede mens byen udvikler sig, og byggeriet stadig er i fuld gang. I Ørestad Syd er der etableret flere midlertidige byrum på baggrund af ønsker fra beboerne ved en række åbne møder og spørgeskemaundersøgelse, hvor beboere og brugere af området kom med input og ønsker til både midlertidige og permanente byrum på Asger Jorns Allé.

Beboernes ønsker var bl.a. mere beplantning, flere opholds- og mødesteder, streetfood og detailhandel samt mere tryghedsskabende belysning, kunst og elementer til leg. Der var derimod ikke – som tidligere foreslået - ønsker om sportsfaciliteter på Asger Jorns Allé, da det kan være forbundet med støj. Derfor er det meget positivt, at Ørestad Idrætspark etableres på metroarealet bag ved Vestamager Station – og lidt længere fra boligerne omkring Asger Jorns Allé.

Projektleder i By & Havn, Jane Mortensen, glæder sig over den gode dialog, der har været med beboerne i udviklingen af området:

Det giver rigtig god mening at skabe midlertidige byrum, der kan være med til at kickstarte byliv og skabe grobund for fremtidige fællesskaber, inden de permanente byrum kommer. Samtidig er det også her, vi kan afprøve forskellige løsninger og få den nødvendige feedback fra de lokale beboere, så vi kan have en konstruktiv dialog om de projekter, vi iværksætter. Vi tager gode idéer, ønsker og tilbagemeldinger med videre i planlægningen af de permanente byrum og sætter stor pris på, at beboere og virksomheder i vores områder engagerer sig i deres bydel.

Jane Mortensen, projektleder i By & Havn.

 

 

Fotografen: Preet Singh

 

Ørestad Streetfood er populært og fortsætter midlertidigt på nabogrunden

Den grund, hvorpå Generationernes Byhus skal bygges, har i de seneste år været anvendt til midlertidige aktiviteter. Det har skabt liv i området og Ørestad Streetfood har derfor allerede banet vejen for et aktivt mødested på Asger Jorns Allé. Blandt andet har beboerne kunnet hente aftensmaden i de midlertidigt opstillede foodtrucks, og plantekasser, økoskab og opholdsarealer har dannet rammen for uformelle møder mellem beboerne i Ørestad Syd.

De fem foodtrucks, som udgør ”Ørestad Streetfood”, er blevet en stor succes blandt beboerne i Ørestad Syd, og derfor har Ørestad Syd Borgerforening, Københavns Kommune og By & Havn arbejdet for, at det midlertidige initiativ kan rykke til nabogrunden på Asger Jorns Allé og placeres på Københavns Kommunes brolagte fortovsareal. By & Havn etablerer igen midlertidig strømforsyning og affaldshåndtering på det nye sted, og Ørestad Syd Borgerforening står for den daglige kontakt til ejerne af de fem foodtrucks.

Fakta og links

Læs mere om Generationernes Byhus på KABs hjemmeside her: https://kabnyt.dk/genstart-af-generationernes-byhus-i-oerestad/

Bygherre på Generationernes Byhus: Boligforeningen 3B.

Totalentreprenør på Generationernes Byhus: Enemærke & Petersen A/S.

Generationernes Byhus forventes at stå færdigt i 2026.

Læs By & Havns forretningsstrategi for 2024-2027 her: https://byoghavn.dk/forretningsstrategi/

Kontakt

Kommunikationschef i By & Havn: Kristian Wederkinck: tlf. 3053 5004

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte By & Havn på info@byoghavn.dk

Kom ind i maskinrummet på Refshaleøen

Hjælp med at trykprøve indholdet til arkitektkonkurrencen om den kommende strukturplan for Refshaleøen den 5. marts 2024 kl. 17-19.

Hvad er det vigtigste at få svar på, når den næste store arkitektkonkurrence for Refshaleøen fløjtes i gang efter sommerferien 2024?

Det inviterer grundejerne på Refshaleøen nu interesseorganisationer, lokaludvalg, fageksperter, Refshaleøens aktører og naboer og alle andre interesserede til debat om på Refshaleøen den 5. marts 2024.

Dette forår vil Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn sammen udarbejde det konkurrenceprogram, som vil definere, hvad arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører m.fl. dette efterår skal fokusere på i deres bud på en strukturplan for Refshaleøen og en masterplan for udviklingens første etape.

På mødet d. 5. marts vil vi dele vores foreløbige overvejelser om konkurrenceprogrammet og sætte lys på hovedtemaerne i konkurrencen, herunder blandt andet Refshaleøens identitet, funktioner og kvarterstrukturer, Refshaleøens blå og grønne strukturer, samt Refshaleøens infrastruktur og forsyningsstruktur.

Tid og sted:

5. marts 2024
Kl. 17 – 19
Refshalevej 175A (i den sydlige ende af Gammel Svejsehal).
1432 København K

Tilmeld dig her

Konkurrencen er næste skridt i en grundig proces, hvor målet er hele tiden at blive klogere på, hvordan vi videreudvikler Refshaleøen. Læs mere om processen og de forudgående skridt her

FAKTA

Hvad er en strukturplan?

Det bliver en langstrakt proces at videreudvikle Refshaleøen til en bydel med mange flere beboere og arbejdspladser, og derfor bliver de overordnede linjer for byudviklingen samlet i en såkaldt strukturplan. Strukturplanen er et arbejdsværktøj og en plan, der sætter retningen for, hvordan arealerne på Refshaleøen disponeres, så de stemmer overens med visionerne for Refshaleøen, og så bydelen får en god sammenhæng og helhed.

Hvad er en masterplan?

Med masterplanen er vi længere nede i skala. I planen for den første etape af videreudviklingen af Refshaleøen vil konturerne til de første kvarterdannelser fremgå med gadeforløb, byrum, grønne arealer, særlige funktioner mv. Masterplanen vil danne grundlag for de første af Københavns Kommunes nye lokalplaner for Refshaleøen.

Kunstnerisk belysning i Nordhavn Nomineret til Den Danske Lyspris

Den kunstneriske belysning på Orientkaj Plads, der er inspireret af Nordhavns unikke havne- og industrihistorie, er nomineret til Den Danske Lyspris. Det er anden gang, at lyset bliver nomineret til en pris for sin kreative løsning og smukke resultat.

Når gadelamperne tændes ved Orientkaj Metrostation i Nordhavn forvandles pladsen under dem til et farvespil af lys i blå, orange, gule og hvide farver og i mønstre inspireret af Nordhavns unikke havne- og industrihistorie.

Det kunstneriske lys, der blev tændt for første gang i februars vintermørke under Copenhagen Light Festival 2023, er nu nomineret til Den Danske Lyspris, der overrækkes den 22. februar i samarbejde med selvsamme festival.  

F orientkaj_20230207_RBH_fremkaldt__125

Lysdesignet er udviklet af Light Bureau i samarbejde med By & Havn og Københavns Kommune, og er en kreativ men simpel løsning bygget op omkring fire helt almindelige gadelamper. Under hvert lampehoved er der opsat transparente blade med fire forskellige motiver og farver, som forvandler det hvide lys til farver og mønstre. 

Ønsket har været at skabe atmosfære og tryghed på Orientkaj Plads, og resultatet er blevet så vellykket, at lysdesignet allerede har vundet international hæder, da projektet vandt platin til prisuddelingen Build Back Better Awards 2023.

Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, siger om lysprisen:

Vi er rigtig glade for at være nomineret til Den Danske Lyspris sammen med tre andre spændende projekter. Vores ønske var at skabe atmosfære og tryghed på pladsen, og gøre det til et rum i byen med karakter, og så håber vi, at det er med til at give hverdagen lidt ekstra sanselighed og farver, når man bevæger sig igennem Nordhavn.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

Den kunstneriske belysning i Nordhavn er ét ud af fire nominerede projekter til Den Danske Lyspris 2023.

Juryen bag Den Danske Lyspris beskriver om de nominerede, at ”de fire projekter er meget forskellige men fælles for dem er, at de er fremragende eksempler på, hvordan et stedsspecifik lysdesign kan understøtte arkitekturen og løfte helhedsoplevelsen – både når det gælder belysning indendørs og udendørs.”

De nominerede lysprojekter er:

  • H.C. Andersens Hus – museum og eventyrhave
  • Københavns Universitet, Firkanten
  • Arbejdermuseet
  • Orientkaj Plads
E_orientkaj_20230207_RBH_fremkaldt__66

Læs om alle lysprojekterne hos Dansk Center for Lys.

Til lysfestivalen Copenhagen Light Festival kan man gå på opdagelse i lyskunstværker i hele København og eventuelt lægge ruten forbi Orientkaj station for at se den permanente lyskunst. Festivalen løber i år af stablen den 2.-25. februar. Se programmet her.

Den Danske Lyspris 2023 uddeles den 22. februar 2024 i samarbejde med Copenhagen Light Festival. Den Danske Lyspris sætter fokus på lys og mennesker ved at fremhæve spændende, veldesignede og veludførte lysprojekter i Danmark. Prisen skal samtidig medvirke til at profilere lysbranchen og Dansk Center for Lys.

FOTOCREDIT: Light Bureau - Rune Brandt Hermannsson.

EF_orientkaj_20230207_RBH_fremkaldt__11

By & Havn udlægger ’gardiner’ og flydespærre i vandet ved Lynetteholm for at passe på ålegræsset

Godt en kilometer siltgardiner øst for Trekroner Fortet skal beskytte områdets ålegræs, mens Lynetteholms vintergravearbejde udføres. Siltgardinerne er netop udlagt, og om kort tid udlægger By & Havn også en flydespærre ved Lynetteløbet for at højne sejladssikkerheden omkring siltgardiner og arbejdsområdet til søs.

Set fra oven ligner det blot en lang hvid streg i vandet. Dykker man under havets overflade, vil man dog kunne se de lange gardiner af kraftigt geotekstil, der hænger ned i vandsøjlen hele vejen langs Trekroner Fortet og havnens to bølgebrydere. Gardinerne skal fremover beskytte områdets ålegræs ved at værne mod, at ophvirvlet sediment fra havbunden aflejrer sig på ålegræsset.

Lynetteholms gravearbejde blev sat i gang slut november 2023 ved Lynetteholms østlige perimeter ud mod Øresund. Nu begynder også arbejdet med at afgrave langs den vestlige perimeter, det vil sige den del af Lynetteholms kant, der kommer til at ligge tættest på Trekroners ålegræs, og derfor udlægges siltgardinerne nu. Gravesæsonen slutter den 31. marts, og mens der graves, måler By & Havn løbende vandkvaliteten for at sikre, at gravearbejdet overholder alle miljøhensyn.

By & Havn_Siltgardin-10

På billedet ses arbejdet med at udlægge siltgardiner langs Trekroner Fortet i Københavns Havn. Lynetteholms miljøundersøgelser har vist store forekomster af ålegræs rundt om Trekroner, som der skal passes på under anlæggelsen af Lynetteholm. 

Størstedelen af det ålegræs, som Lynetteholm kommer til at berører direkte, er gravet op i oktober 2023, og genudplantet i en kanal i Nordhavn. På den måde er ålegræsset ikke gået tabt. 

I Københavns Havn trives ålegræsset generelt godt, hvilket er tegn på et godt havmiljø. En opgørelse fra ingeniørvirksomheden WSP i 2023 viser, at der vokser ålegræs stort set alle de steder i havnen, hvor det forventes at kunne vokse.

Boblegardin beskytter inderhavnen

Tidligere i januar har By & havn også udlagt et boblegardin på tværs af Lynetteløbet. Et boblegardin er modsat siltgardiner luftbobler fra en perforeret slange på havbunden, som sender bobler op igennem vandet. Boblerne fungerer som et ’gardin’ i vandet og skal dæmme op for, at der flyder faner af opgravet sediment fra havbunden ind i inderhavnen. På videoen ses boblerne fra boblegardinet komme op til overfladen.

Flydespærre skal højne sikkerheden
Samtidig med siltgardiner og boblegardin udlægger By & Havn også en flydespærre på tværs af den tidligere sejlrende Lynetteløbet. Lynetteløbet blev lukket for gennemsejling oktober 2023. Lukningen blev markeret med infoskilt og gule krydsbøjer, og af sikkerhedsmæssige årsager bliver bøjer og skilt nu suppleret af en flydespærre. Den skal sikre, at der ikke sker sejlads ind over Lynetteholms arbejdsområde, hvor store arbejdspramme arbejder i døgndrift, og hvor siltgardiner er udlagt.

Flydespærren forventes alt efter vejret udlagt ultimo uge 6.

IMG_0007

Som sejler kan man kende flydespærren på gule og orange kugler fastgjort på en wire.

IMG_0004

For at synliggøre flydespærren mest muligt får flydespærren også påsat fem røde gajer som vist på billedet.

På kortet nedenfor vises, hvor siltgardiner, boblegardin og flydespærre er placeret i vandet.

Kort_siltgardiner, flydespærre, boblegardin

Sejladsinfo på Lynetteholms hjemmeside
På Lynetteholms hjemmeside kan du læse mere om lukningen af Lynetteløbet og de nye sejladsforhold i havnen i forbindelse med anlæg af Lynetteholm.

Lynetteholms administrationsbygning er nomineret til ’Årets Bygning’ af arkitekturplatformen ArchDaily

I juni 2023 åbnede Lynetteholms jordmodtageanlæg på Refshaleøen i København, og anlæggets administrationsbygning er nu nomineret til ’Årets Bygning’.

Det summer hver dag af liv i Lynetteholms nye administrationsbygning på Refshaleøen, hvor både Lynetteholms entreprenører, rådgivere og By & Havns medarbejdere dagligt arbejder med udsigt til Øresund og anlægget af Lynetteholms stormflodssikring. 

Medarbejderne kan nu glæde sig over, at de arbejder i en helt særlig bygning, som er nomineret til ’Årets Bygning’ af arkitekturplatformen ArchDaily. Arkitekturplatformen blev grundlagt i 2008 og er blevet en af de mest indflydelsesrige arkitekturplatforme globalt med 13,6 millioner læsere hver måned.

Det er arkitektvirksomheden Tredje Natur, der står bag Lynetteholms administrationsbygning, og det glæder partner i Tredje Natur, Ole Schrøder, at bygningen nu er nomineret. 

Det er en betydningsfuld anerkendelse, og vi er stolte over, at ’portbygningen’, som udgør et markant symbol som porten til Lynetteholm, er blevet nomineret af ArchDaily.

Partner, Ole Schrøder, Tredje Natur.

Morten Olivarius_Tredje Natur_Lynetteholmen_final_085_TN (Custom)

Bygget i træmoduler

Bygningen er udført som "design for disassembly" og kan demonteres og flyttes i takt med Lynetteholms udvikling. Arkitektonisk er bygningen konstrueret af træmoduler, der bidrager til en reduceret CO2-belastning. Ved at skråtstille modulerne skabes et skarpt ikonisk udtryk og et varieret arbejdsmiljø med enestående udsyn til Øresund og Lynetteholms anlægsarbejde.

Med Lynetteholm arbejder vi hele tiden på at afprøve nye metoder, der kan reducere CO2-udledningen. Administrationsbygningens træmoduler er et godt eksempel på det, og hvordan et design kan have stor betydning for et projekts samlede udledning.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

Forsøgsområde for naturudvikling

Bygningen er anlagt på en jordvold, hvor der udføres vækstforsøg, som skal skabe erfaring for Lynetteholms kommende kystlandskabs naturudvikling. Landskabet vil blive udviklet over en mangeårig periode, og første del af området ventes at åbne for offentligheden omkring 2029.

Udover kontorbygning fungerer bygningen som administration for overskudsjord fra København og omegns byggepladser. Lynetteholm nyttiggør jorden til opfyldning, og det gør administrationsbygningen til en central del af halvøens udvikling. Det er rådgivningsvirksomheden COWI, der har været byggeherrerådgiver på bygningen.

Du kan læse mere om nomineringen og stemmeafgivning her.

 

RETTELSE 2. FEBRUAR 2024:
I første udgave af nyhedsbrevet fremgik det i dele af teksten, at bygningen er kåret til 'Årets Bygning', men den er retteligt kun nomineret! Vi beklager fejlen, som nu er korrigeret.

 

 

Kontakt:

Kommunikationschef By & Havn Kristian Wederkinck: tlf. 30 53 50 04

Partner i Tredje Natur Ole Schrøder: tlf. 25 10 44 60

Morten Olivarius_Tredje Natur_Lynetteholmen_final_024_TN (Custom)
Morten Olivarius_Tredje Natur_Lynetteholmen_final_045_TN (Custom)

Se vinderforslagene i Refshaleøens idékonkurrence og besøg udstillingen 

Refshaleøens Ejendomsselskab, By & Havn og de udpegede fagdommere kan hermed offentliggøre de i alt 23 præmierede forslag i den åbne idékonkurrence for Refshaleøen, som nu afsluttes med en idéfestival i Øens Have på Refshaleøen med udstilling, mad, drinks, musik og debatter. 

Der blev uddelt i alt 10 hovedpræmier inden for fem temaer i konkurrencen, som blev udskrevet i august 2023. Dertil kom 13 mindre præmier. Den samlede præmiesum var på 600.000 kroner.

Konkurrencetemaerne repræsenterede de største udfordringer i videreudviklingen af Refshaleøen:

  1. Videreudvikling af Refshaleøens kreative miljø
  2. Transformation af Refshaleøens bygninger
  3. Udvikling af Refshaleøens bynatur og biodiversitet
  4. Udvikling af Refshaleøen som en blandet bydel
  5. Åben kategori

I alt blev 75 idéforslag indleveret i konkurrencen, og interesserede kan nu ved selvsyn studere alle forslagene, som bliver udstillet mellem 26. og 31. januar i Øens Haves to jurter på Refshalevej 159B. Udstillingen er åben alle dage mellem kl. 11.00 og 17.00.

Jes Transbøl, administrerende direktør for Refshaleøens Ejendomsselskab, siger:

Vi er glade og taknemmelige for de mange gode idéer, vi har modtaget. Hele 75 gennemarbejdede forslag fortæller os, at Refshaleøen har en særlig plads i folks hjerter, og at mange ønsker at bidrage, når vi skal videreudvikle øen i respekt for dens mange nuværende kvaliteter. De 23 præmierede forslag afspejler i deres helhed den mangfoldighed, vi også har forsøgt at formulere i vores vision for området. Et stort tillykke til alle de præmierede

Adm. direktør, Jes Transbøl, Refshaleøens Ejendomsselskab.

Ingvar Sejr Hansen, udviklings- og salgsdirektør for By & Havn, siger:

Vi er nu nået halvvejs i denne toårige proces, hvor vi skal have alle gode idéer og perspektiver på bordet. Idékonkurrencen er endnu et vigtigt skridt, og alle 75 forslag har en vigtig rolle som inspiration til den strukturplankonkurrence, vi udskriver efter sommeren 2024.

Udviklings- og salgsdirektør Ingvar Sejr Hansen, By & Havn.