Forretningsområde: Stormflodssikring af København

Anlæg af Lynetteholm, herunder By & Havns fremtidige opgave med at stormflodssikre Nordhavn og Prøvestenen, er en forebyggende klimatilpasning, der skal være med til at beskytte København mod forhøjede vandstande. Det er en del af By & Havns samfundsansvar at give værdi tilbage til byen ved at stormflodssikre fra både nord og øst, og arbejdet vil indgå som en vigtig brik i en samlet stormflodssikring af landets hovedstad.

Stormen Bodil i 2013 var en øjenåbner for mange, da vandstandsstigningen nåede niveauer, som var tæt på at føre til en kritisk oversvømmelse i flere dele af København.

Seneste prognoser for klimaforandringerne viser, at der i fremtiden vil indtræffe flere og mere voldsomme stormfloder med forhøjede vandstande. Dette gælder også i hovedstadsområdet. I København Kommunes stormflodsplan for 2017 arbejder man med havvandstandsstigninger frem mod år 2100 på mellem 0,7 og 1 meter. I planen blev der også truffet politisk beslutning om, at det er mest nyttigt med en ydre stormflodssikring af København frem for at forhøje alle byens kajkanter og/eller etablere en individuel sikring af byens bygninger. Det er set i det lys, at By & Havns arbejde med at bidrage til stormflodssikringen af København mod nord og øst skal forstås.

Risikoen for stormflod vurderes aktuelt at være størst fra syd, men risikoen for, at København også rammes af stormflod fra nord, er stigende. Det oplevede vi senest i december 2023, hvor Stormen Pia fra nordvest gav havvandstandsstigninger i Københavns Havn på 1,45 meter over daglig vande. Med By & Havns Forretningsstrategi 2024-2027 er det besluttet, at analyser af løsning med stormflodssikring i Nordhavn og ved Prøvestenen skal iværksættes.

Når havet stiger, vil det naturligt påvirke de kystnære områder. Men en stormflod vil også medføre risiko for omfattende skader på et større samfundsniveau med forsinkelser og driftstab på bl.a. Kastrup Lufthavn, Metroen, Banedanmark og DSB samt på Øresundsbroen og motorvejsnettet generelt. Hertil kommer risikoen for oversvømmelse af store dele af Christianshavn, Indre By og Slotsholmen. Det anslås, at hvis København ikke sikres mod stormflod, vil byen risikere et tab på mellem 7 og 12 mia. kr. over de næste 100 år 1.

Krav om CO2-reduktion

By & Havn har en ambition om, at anlægget af Lynetteholm skal være med til at udvikle nye løsninger til gavn for klimaet, og stiller bl.a. krav til anlægsarbejdets CO2-regnskab. Det samlede CO2-regnskab for alle anlægsprojekter i første fase af Lynetteholm, herunder jordtransportvej og jordmodtageanlæg, viste en CO2-besparelse på ca 4.600 ton CO2 – eller det, der svarer til 17 pct. under den forventede samlede CO2-udledning. Det skyldtes bl.a. brugen af affaldsslagger ved anlæg af transportvejen og brug af sten i stedet for jern ved anlæg af diget.

By & Havn vil skærpe CO2-kravene yderligere de kommende år. Det sker i ambitionen om at anlægge Lynetteholm med størst mulige CO2-reduktioner. Ud over at stormflodssikre muliggør Lynetteholm, at overskudsjord fra byggerier i København og omegn kan nyttiggøres lokalt. Der er i disse år et stort pres på at finde nok plads til Københavns overskudsjord.

Kort transportafstand vil begrænse CO2-udledningen fra byens jordtransporter gennem mange år.Lynetteholm begyndte at modtage jord i juni 2023. Det er målet, at sidste del af Lynetteholms perimeter er færdiganlagt i 2026. Herefter kan Lynetteholm nyttiggøre endnu mere jord lokalt i København.

En rapport fra Kraka Advisory 2023 viser, at det udleder ca. 55.500 ton CO2 mindre at bygge Lynetteholms perimeter og nyttiggøre jorden lokalt i Lynetteholm, frem for at stormflodssikre med et mindre dige og dermed være nødt til at transportere overskudsjorden til depoter uden for København.

By & Havn har taget initiativ til et partnerskab om en grøn omstilling af den tunge transport. Partnerskabet er sammensat på tværs af jordtransportbranchen, og aktørerne har et fælles ønske om at skabe nye emissionsfrie løsninger med udgangspunkt i jordtransporter til Lynetteholm. Partnerskabets første mål er at etablere el-ladepunkter til lastbiler ved Lynetteholms jordmodtageanlæg.

Et kystlandskab som stormflodssikring

I takt med at Lynetteholm bliver fyldt op, skal By & Havn plante og etablere halvøens kystlandskab mod Øresund. Lynetteholms kystlandskab får forskellige typer kyststrækninger og har en dæmpende effekt på stormflod, da landskabets flade sten- og sandstrande vil tage en del af energien ud af bølgerne, inden de rammer op på land. Kystlandskabet bliver et 60 hektar stort strand- og skovområde til gavn for københavnerne.

Området vil med dets flade kyster gøre det muligt for københavnerne at komme tæt på havet, så det liv ved vandet, som København er kendt og elsket for, kan leves videre på Lynetteholm.

Det er visionen, men endnu ikke politisk besluttet, at Lynetteholm på sigt skal byudvikles, så området kan bidrage til at imødekomme efterspørgslen på boliger og ny infrastruktur i København.

1: I Københavns Kommunes Stormflodsplan fra 2017.