Forretningsområde: Gode bykvarterer

By & Havn har udviklet bykvarterer siden 2007, hvor selskabet blev stiftet med ansvaret for udvikling af arealer i Ørestad og Nordhavn.

Ørestad nærmer sig sin afslutning, og på nuværende tidspunkt kan omkring 27.000 beboere og 25.000 medarbejdere kalde bydelen for hjem og arbejdsplads.

Snart kommer Fælledby til med knap 2.000 boliger, hvoraf 450 er almene. Det bliver Nordens første hele bykvarter, som er bygget med træ som den bærende konstruktion, hvilket både skal give kvarteret et unikt udtryk og CO2-reduktion.

Fra 2015 tog udviklingen af Indre Nordhavn fart, og i dag er den gamle Frihavn et minde blot. I dag bor der knap 4.000 mennesker og 11.000 arbejder i bydelen.

I de kommende år er det især Sundmolen, Trælastholmen og Levantkaj i Nordhavn, hvor vi vil skabe grundlag for bykvarterer, der summer af beboere, byliv og virksomheder.

By & Havn skaber gode bykvarterer, hvor beboere og erhvervsliv trives, og hvor vi er fælles om pladsen, infrastrukturen og ressourcerne.

By & Havns byudviklingsopgave fra start til slut

Det er By & Havns ambition, at de bykvarterer, vi er ansvarlige for, skal kendes på deres helhedsorienterede løsninger med fokus på bæredygtighed inden for f.eks. CO2-aftryk, energiforsyning og materiale. Bykvartererne skal også kendes for deres høje arkitektoniske kvalitet og de levende og trygge byrum. Beboere og brugere skal være tilfredse med deres hverdag i kvarteret, og der skal være plads til bynatur, rekreative faciliteter og byrum, der understøtter fællesskaber.

En stor del af klima- og miljøaftrykket i de nye bydele fastlægges tidligt i processen med struktur- og masterplaner, hvor der tages stilling til design, anlægsmetoder og materialevalg. Vi har derfor et stort ansvar og potentiale for at indtænke bæredygtighedstiltag fra start til slut. By & Havn er drivkraften bag planlægning af bykvartererne i tæt samarbejde med Københavns Kommune, som er planmyndigheden.

Vores opgaver omfatter byggemodning af arealer til nye bykvarterer, f.eks. bygning af veje, parkeringshuse, parker og fortove. Her stiller vi aktivt krav til entreprenører og leverandører for at fremme innovation og indsatser inden for E, S og G.

By & Havn sælger byggeretter i bykvartererne til udviklere, som opfører boliger og erhvervsbyggeri. Her stiller By & Havn krav til køberne om DGNB guld certificering og CO2-lavemissionsklasse. By & Havn sælger også arealer til almene boligselskaber til nedsat pris efter planlovens bestemmelser. Ca. 43 pct. af de almene boliger opført i København siden 2004 er bygget på By & Havns arealer.

By & Havn er fødselshjælper for hverdagslivet og sociale aktiviteter i de nye bykvarterer, f.eks. i grundejerforeninger og som støtte til lokalt idræts- og foreningsliv.

Vi varetager drift og vedligeholdelsesopgaver af veje og grønne områder samt affaldshåndtering under udviklingen af nye bykvarterer.

Værdikæde for forretningsområdet Gode bykvarterer

Udvalgte indsatser i 2023

  • Revideret strukturplan for Nordhavns blå og grønne arealer med tilhørende borgerdialog.
  • Partnerskab med HOFOR om fremtidens energiløsninger i Nordhavn, feks. geotermi og havvandsvarmepumper.

Udvalgte indsatser i 2024

  • Udvikling af lokalplaner for Svanemølleholm, Sundmolen og Levantkaj i Nordhavn og for Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Asger Jorns Allé i Ørestad.
  • Revidere udbudsstrategi og -paradigmer, så det i højere grad fremmer og afspejler vores bæredygtighedsmål og understøtter CSRD-implementering.

Læs mere om ESG for By & Havns forretningsområder:

Gode bykvarterer

By & Havn skaber gode bykvarterer, hvor beboere og erhvervsliv trives, og hvor vi er fælles om pladsen, infrastrukturen og ressourcerne. Klik for at læse mere.

Attraktive lejemål

Havnens historiske bygninger og arealer udlejes med omhu og ansvarsbevidsthed, så virksomheder og brugere trives i velfungerende miljøer. Klik for at læse mere

Nem og tryg parkering

Nem og tryg parkering i anlæg, der er en del af det lokale hverdagsliv. Klik for at læse mere

En levende havn

Byens havn skal være en levende og sikker havn for alle med plads til fællesskaber, fritid og fragt. Klik for at læse mere

Stormflodssikring

Klimaudfordringerne nødvendiggør handling i dag. By & Havn bidrager til etablering af stormflodssikring af København mod nord og øst. Klik for at læse mere

Hent som PDF dokument:

By & Havns rapport for samfundsansvar og bæredygtighed - 2023