Nordhavn udvides

For at skabe plads til Københavns udvikling udvider By & Havn Nordhavn med 100 hektar. By & Havn modtager jord til udvidelsen af Nordhavn.

Langs Nordhavns nordøstlige hjørne finder en gigantisk udvidelse af København sted i disse år. Der er bl.a. skabt plads til en 1.100 meter lang krydstogtkaj. 

Udvidelsen er i fuld gang. Store jernvægge er blevet banket ned i havbunden (spunsvægge) for at danne omkredsen på  opfyldningen, og der er lavet en 1,2 km. lang steninddæmning mod vest. De store mængder jord til opfyldningen kommer blandt andet fra anlægget af Metro Cityringen og Nordhavnsvejen.

Landvindingsprojektet har en samlet kapacitet på ca. 18 mio. tons jord, fordelt med 7 mio. tons rent og 11 mio. tons forurenet. Med de nuværende jordmængder forventes landvindingen at være afsluttet i 2025 – og Nordhavn udvidet med næsten 1 mio. m2.

Betingelser for aflevering af jord

Jorden skal være klasse 0 eller 1.

  • Jorden skal være anmeldt og godkendt af den kommune, som jorden er opgravet i.
  • By & Havn modtager ikke straks-anmeldelser.
  • Jorden må ikke indeholde brokker og andet affald.
  • Der skal altid medbringes køreseddel.
  • Prisen for aflevering af ren jord er 129,00 kr. ex. moms pr. ton.
  • Du kan læse kravene til ren jord her 

Der skal indgås aftale med By & Havn før levering af ren jord.

By & Havn modtager kun ren jord kl. 0-1 i naturlig våd tilstand og ikke flydende. Jorden, som vi modtager, skal være indbygningsegnet. By & Havn forbeholder sig retten til at afvise jorden, hvis den er for våd i forbindelse med visuel kontrol. 

KMC Nordhavn, der drives af Københavns Kommune, modtager på samme adresse forurenet jord.

By & Havns samarbejdspartner GSV har produceret denne lille film om Nordhavnsudvidelsen:

Fakta om udvidelsen

  • Anlægget af krydstogtskaj samt anlægget af selve jorddepotet er udført af et Jointventure mellem Züblin, Möbius og MJ Eriksson.
  • Stenindfatningen på den nordvestlige side af opfyldningen er udført af Per Aarsleff.
  • Opfyldningen fylder 1 mio. m2 eller 100 hektar.
  • Opfyldningen rummer både ren jord og et depot til forurenet jord på hhv. 4 mio. m3 og 6 mio. m3.
  • Krydstogtskajen med de tre terminalbygninger blev indviet 2. maj 2014. 
  • Krydstogtkajen er 1.100 meter lang. Til sammenligning er Langelinie 1.000 meter lang.
  • I samme område bliver der anlagt en ny containerkaj, og for enden af udvidelsen anlægges kajplads til stykgods.
  • Inddæmningen med spunsvægge er 1.250 meter lang og stenindfatningen mod vest 1.200 meter.

Kontaktpersoner

Flemming Negithon Larsen
Driftskoordinator
Tlf: 7262 3950
Yvonne Christensen
Administrativ medarbejder
Tlf: 7262 3950
Bjarke la Cour
Assistent
Tlf: 7262 3950
Dan Gottschalk-Hansen
Driftsleder
Tlf: 7262 3950