Fra søbefæstninger til stormflodssikring
Københavns Havn har været under udbygning og forandring gennem mange hundrede år. By & Havn har været i byens gemmer og fundet kort helt tilbage fra 1600-tallet. Få historien om, hvordan datidens søslag, den senere industrialisering og nutidens klimaforandringer alle er med til at forme den populære Københavns Havn, som vi kender i dag.
1658 – Åbent hav:
Når man i dag skuer ud over havnens indsejling, møder øjet både søfort og bølgebrydere. Men skruer man f.eks. tiden tilbage til 1658, ser havnen helt anderledes ud. Det eneste, man ser, er det blå hav og skibene, der anløber bombroen ved Nordre Toldbod. Men bag deres vejrende sejl kan man ane en trussel i horisonten. På den anden side af Øresund rasler arvefjenden Sverige med sablen. Tiden rummer i det hele taget mange trusler, og i de næste hundrede år kommer det ofte til krig. Det er et århundrede, der kalder på et styrket søforsvar.
Kortet viser Københavns udstrækning i 1658. Kastellet vogter indsejlingen til København, mens skibene samler sig i havneløbet, der ikke er andet end en tynd sejlrende med grundt vand til begge sider. Der, hvor Lynetteløbet ligger i dag, strækker kun Øresunds blå vand sig.
1845 – Søbefæstning:
Allerede i 1713 udvider den danske konge Københavns forsvar med en søbefæstning i farvandet udfor havnens indsejling. Den består af tre grundsatte orlogsskibe med kanondækkene over vandlinjen. Befæstningen går under navnet Trekroner. Den går an, men det er ikke en holdbar løsning. Skibene går hurtigt til, og i 1732 opgiver man befæstningen. I 1766 går i stedet arbejdet med et mindre søbatteri i gang. Det er opført på et halvkredsformet opfyld i indsejlingen til havnen og kaldes Lynetten, efter det franske ord for halvmåne. Men der er behov for et større søfort, og i 1787 genfødes Trekroner 200 meter syd for sin forgænger. Navnet hænger ved, men det nye Trekroner har denne gang en mere permanent udformning. De to nye søbefæstninger har deres berettigelse, for krig kaster ofte lange skygger over København i 1700-tallet, og tiden som militær stormagt lakker mod enden. Men en ny tidsalder tager snart sin begyndelse.
I 1700-tallet begynder opfyldet og inddæmningerne at forme Københavns udvikling i takt med tidens og byens behov. I løbet af århundredet kommer holmene til, og søbefæstningen udbygges. Ved 1700-tallets afslutning våger søbefæstningerne Trekroner og Lynetten over havneindsejlingen.
1879 – Refshaleøen:
I 1868 begynder Københavns Havnevæsen opfyldningen af området mellem søbatteri Lynetten og Nyholm. Det består ikke af andet end lave sandbanker og hav. Men inden længe er København en ø rigere. På øen, som man kalder Refshaleøen efter den rævehaleformede sandbanke længere mod syd, anlægger Burmeister & Wains Jernstøberi deres nye skibsværft. I anden halvdel af 1800-tallet har industrialiseringen godt fat i København, og havnen er industriens livsnerve. Fra Refshaleøens dok sejler store oceangående dampere ud i verden, og pladsen bliver hurtigt trang. I de efterfølgende hundrede år udvider Refshaleøen sig igen og igen mod nord, indtil den til sidst forener sig med søbatteriet Lynetten. Med industrialiseringen følger et økonomisk opsving, som inden længe transformerer den gamle havn.
I anden halvdel af 1800-tallet er det ikke krigen, men industrialiseringen, der er i fokus. Driftigheden sætter gang i de københavnske hjul, og i 1868 rejser Refshaleøen sig af havet. Det ene opfyld efter det andet smeder snart Refshaleøen og søbefæstningen Lynetten sammen.
1894 – Bølgebrydere:
Den livlige handel i Københavns Havn i anden halvdel af 1800-tallet skaber en driftig trafik i både havnen og den statslige pengekiste. Havnen befinder sig i en konstant tilstand af foranderlighed. I 1894 står kronen på værket, den funklende nye Frihavn, klar. I dag kender vi området som Nordhavn. Med det nye opfyld er havneløbet forlænget med knap to kilometer, og havnens indsejling er nu indrammet af nye bølgebrydere. Mellem søbatteriet Lynetten og Trekroner anlægger Københavns Havnevæsen to bølgebrydere på henholdsvis 240 meter og 365 meter. De skal beskytte indsejlingen og gardere den sejlende trafik mod vejrets luner.
I de sidste år af 1800-tallet er det ikke længere forsvarets nødvendighed, der driver opfyldet i havnens indsejling, men derimod industrialiseringens driftighed. Og med industrialiseringens velstand har den københavnske middelklasse ikke kun penge på hænderne, men også fritid. Nu er havnen ikke blot for hærdede sømænd, rejsende og handelsmænd. Men også for en ny slags søulk; fritidssejleren.
Med Frihavnens anlæggelse i 1890-94 omfavner stærke arme af sten de historiske søbefæstninger Lynetten og Trekroner, og beskytter havneindsejlingen mod bølgernes brusen.
1978 – Renseanlæg Lynetten:
Selvom kloakering og vandskyllet toilet så småt har indfundet sig i de københavnske baggårde, udleder københavnerne stadig deres spildevand direkte i havneløbet. Men i 1973 går et anlægsprojekt, som skal etablere et nyt renseanlæg ved Lynetten, i gang. Et stort område øst for søbatteriet Lynetten skal inddæmmes og fyldes op, og det nye areal opsluger den sydlige af de to bølgebrydere mellem Trekroner og Lynetten. Dermed opstår et smalt sejlløb mellem det nye renseanlæg og den nordlige bølgebryder: Lynetteløbet. Ligesom renseanlægget, er sejlrenden opkaldt efter det gamle Lynetten med halvmåneformen og det franske navn. Og i løbet af de kommende årtier er renseanlægget med til at rense byens spildevand.
I 1970’erne anlægges Københavns renseanlæg, Lynetten, som er opkaldt efter søterritoriets historiske søbatteri Lynetten. Med det nye opfyld til renseanlægget dannes Lynetteløbet mellem Trekroner og renseanlægget.
2022 – Lynetteholm:
I januar 2022 begynder By & Havn at anlægge Københavns nye halvø og stormflodsikringsprojekt, Lynetteholm, mellem Refshaleøen og sejlrenden Kronløbet i Københavns Havn.
Nu udbygges havnen ikke længere for at forsvare os mod fjendens krigsskibe, men for at kunne dæmme op for fremtidens havvandsstigninger og stormfloder.
Lynetteholms kant mod Øresund anlægges med et kystlandskab, der bugter sig ud mod Øresund. Kystlandskabet skal på sigt fungere som en del af Københavns fremtidige stormflodssikring og give københavnerne adgang til vandet og grønne områder. Målt i fugleflugt bliver kystlandskabet ca. 2,7 km langt fra syd til nord. Designet hedder naturbaseret stormflodssikring, og kystlandskabet vil i fremtiden kunne tåle at blive oversvømmet ved højvande. Samtidig er kystlandskabet tilpasningsdygtigt. Det vil sige, at det over tid kan forhøjes og udbygges i takt med stigende vandstand. Det er visionen, at der på sigt skal bygges boliger og infrastruktur på Lynetteholm, som også vil blive beskyttet af kystlandskabet og stendæmningerne, der omkranser halvøen. Lynetteholm anlægges der, hvor sejlrenden Lynetteløbet i mange år har ført fritidsfartøjer ind og ud af Københavns Havn. Nu skal al fritids- og erhvervssejlads derfor deles om Kronløbet, som bliver den nye fælles sejlrende ind- og ud af havnen.
I 2022 begyndte arbejde med at anlægge Københavns nye halvø, Lynetteholm. Projektet får et kystlandskab mod Øresund og skal i fremtiden indgå som en delstrækning i en samlet stormflodsplan for København. Stormflodsplanen rummer blandt andet også planerne om et højvandslukke mellem Nordhavn og Lynetteholm (dokport). Med navnet ’Lynetteholm’ videreføres områdets historiske navn, der tager sit udgangspunkt i det gamle søbatteri, Lynetten, fra 1766.
Kom tættere på Københavns havnehistorie
I By & Havns særudstilling ’Kystlandskab som stormflodssikring’ sætter vi fokus på, hvilke havvandstigninger København ser ind i, og hvordan København har valgt at imødegå fremtidens klimaforandringer med en naturbaseret stormflodssikring mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Særudstillingen er en del af By & Havns permanente udstilling ’Havnebygmestrens studiesamling’, hvor du kan få mere viden om Københavns Havns udvikling gennem et enormt historisk arkiv af fotos, film og fortællinger.
Der er gratis entré til begge udstillinger alle hverdage mellem kl. 9-15.