Miljøovervågningen af Lynetteholms gravearbejde er afsluttet og viser flotte resultater

Det var en stor milepæl, da Lynetteholm i februar afsluttede sit flerårige arbejde med at grave blød havbund væk i de områder, hvor Lynetteholms stormflodsikring og stendæmninger anlægges i Københavns Havn. Nu viser gravearbejdets sidste og afsluttende miljørapport, at arbejdet ikke har forringet vandkvaliteten i Øresund.

Arbejdet med at grave havbund væk i Københavns Havn har været en central del af Lynetteholms anlægsarbejde for at sikre et stabilt fundament for Lynetteholms stendæmninger og stormflodssikring.

Under gravearbejdet har det ikke kunnet undgås, at såkaldt sediment fra havbunden blandes op i vandsøjlen. Derfor er der også blevet stillet krav fra myndighedernes side til, hvor meget spild der må komme i vandet fra gravemaskinerne, hvornår på året der må graves, og hvordan vandprøver skal tages før, under og efter gravearbejdet. 

De mange vandprøver og målinger af gravespild er blevet foretaget gennem et miljøovervåningsprogram, som rådgivningsvirksomheden DHI varetager for By & Havn.

Vandkvalitet ikke forringet
I alt har DHI udarbejdet tre overvågningsrapporter for gravearbejdet - en for hver gravesæson i perioden januar 2022 til februar 2025. Alle tre rapporter viser, at gravearbejdet er gennemført, uden at vandkvaliteten er blevet forringet. Det fortæller Noelle Kehli, som er teamleder for Miljø og Myndighed i By & Havn.

Vi er meget glade for resultatet. Gravearbejdet har været en stor og krævende del af Lynetteholms anlægsarbejde. Vi har haft et kæmpe fokus på at sikre, at alle miljøkrav er blevet overholdt, og på baggrund af DHI’s rapporter kan vi konkludere, at gravearbejdet ikke har været med til at forringe vandkvaliteten i området.

Noelle Kehli, teamleder for Miljø og Myndighed i By & Havn.

 

 

Målinger tæt og langt fra gravearbejdet
For at tage hensyn til havets dyr og planter, er der kun blevet gravet i vinterhalvårene, og de løbende vandprøver har DHI taget fra ni fastlagte målestationer i vandet rundt om Lynetteholm og i selve gravefanen, der er kommet under gravearbejdet.

Vandprøveresultaterne nær Lynetteholm er blevet sammenlignet med vandprøver, der er taget fra en målestation (referencestation) langt fra gravearbejdet, som ikke direkte kan påvirkes af graveaktiviteterne. Ud fra den metode kan man nu konstatere, at gravearbejdet ikke har haft en målbar ændring af vandkvaliteten.  

 

FAKTA: MILJØRAPPORTER

Resultaterne fra alle vandprøver, taget af DHI, er indsendt til godkendelse hos Trafikstyrelsen, der har været tilsynsmyndighed på Lynetteholms gravearbejde. Alle rapporter om gravearbejdet, herunder andre miljøovervågningsrapporter fra Lynetteholm, kan findes i Lynetteholms mediebibliotek, hvor de offentliggøres, i takt med at de er myndighedsgodkendt.

Du kan læse mere om Lynetteholms miljøovervågningsprogram ved at klikke her

 

FAKTA: MÅLEMETODE

Biolog, Jesper Dannisøe, DHI:

I 2024-2025 har vi gennemført en række vandprøvetagninger for løbende at kunne vurdere eventuelle ændringer i vandkvaliteten under gravearbejderne. Desuden er der også taget vandprøver direkte i en række gravefaner på randen af graveområderne. Når man undersøger vandkvaliteten i havet ved Lynetteholm og Københavns Havn, så er det vigtigt, at man også tager en række faktorer, der spiller ind på vandkvaliteten, herunder permanente og temporære udledninger fra renseanlæg, med i den samlede vurdering. Derfor sammenholder vi altid resultater fra prøvestationer nær Lynetteholm med resultater fra en referencestation, der er placeret så langt fra Lynetteholm i Hollænderdybet, at den ikke umiddelbart er påvirket af arbejdet, men kun af de generelle påvirkninger i Øresund. Og når vi sammenholder vandprøverne fra de forskellige stationer, kan vi ikke se nogen entydig forskel i de målte værdier af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, da der både forekommer lave og let forhøjede koncentrationer på alle stationer over en prøvetagningssæson, samt uden for gravesæsonen. Og tilsvarende er der ikke en entydig forskel mellem prøver taget på de faste stationer og i gravefanerne.

I denne video kan du se, hvordan DHI varetager Lynetteholms miljøovervågningsprogram for By & Havn:

 

FAKTA: GRAVEARBEJDET

  • Da Københavns Havn er en gammel industrihavn, er en del af sedimentet, der graves op fra havbunden, forurenet.
  • Forurenet havbund er lagt ind i et depot på Refshaleøen (Lynettedepotet), som er bygget til at håndtere forurenet materiale.
  • Den øvrige mængde opgravet havbund (fra fase 2) er blevet fyldt ind i Lynetteholms fase 1 og fungerer dermed som en del af Lynetteholms opfyld.
  • Opgravet havbund fra fase 1 blev kortvarigt klappet i Køgebugt i 2022, men efterfølgende er alt fra fase 2 blevet indbragt i Lynettedepotet og i Fase 1.

Opdag livet og hemmelighederne under overfladen. Vi inviterer børn og voksne ind i et fantasifuldt og legende univers både udendørs og indendørs på Nordre Toldbod. Kom helt tæt på havnens fisk og planter i akvarier og rørebassiner og bliv klogere på den blå verden, der eksisterer lige ude i havnen og i Øresund.

Indenfor er der dækket op til en kæmpe festmiddag, når havnens fisk kommer på besøg. Pynt og mal de tallerkener, fiskene skal spise af med havets former og farver – og tag dit kunstværk med hjem.

Test dine svømmeevner som fisk på en sjov forhindringsbane og oplev, hvordan det er at være en fisk, når vi viser optagelser direkte fra havnens bund.

Der er spændende talks for de voksne, mens børnene bruger deres sanser og kreativitet. Aftenen er arrangeret af By & Havn i tæt partnerskab med WWF Verdensnaturfonden og Øresundsmiljøskolen og med bidrag af tegnestuen All About A.

Program:

Kl. 18

  • 🎨 Mal dit eget fiskestel
  • 🪸 Rør ved havnens dyr og planter
  • 🎣 Fiskeræs

Kl. 19:00-19:45

  • 🎤 Talk v. Henrike Semmler (Senior Advisor for Ocean & Fisheries, WWF) og Thomas Kirk Sørensen (Lead Specialist, Oceans, WWF) om biodiversiteten i Københavns Havn og Øresund

Kl. 20-20:30

  • 🎤 Talk v. Noelle Kehli (Teamleder for Miljø og myndighed, By & Havn) om ålegræs

Kl. 21:00-21:45

  • 🎤 Talk v. Henrike Semmler (Senior Advisor for Ocean & Fisheries, WWF) og Thomas Kirk Sørensen (Lead Specialist, Oceans, WWF) om biodiversiteten i Københavns Havn og Øresund

Kl. 23

  • 🔒 Aktiviteterne lukker

Kl. 24

  • 🌙 Tak for i aften!

 

Discover life and secrets beneath the surface.

We invite children and adults into a playful and imaginative universe, both outdoors and indoors at Nordre Toldbod. Get up close to the harbor’s fish and plants in aquariums and touch tanks, and learn more about the blue world that exists just outside in the harbor and in the Øresund.

Inside, a grand festive dinner awaits as the harbor’s fish come to visit. Decorate and paint the plates the fish will eat from with shapes and colors inspired by the sea – and take your artwork home with you.

Test your swimming skills like a fish on a fun obstacle course and experience what it’s like to be a fish as we show live footage from the bottom of the harbor.

Exciting talks for adults will be held while children engage their senses and creativity.
The evening is organized by By & Havn in close partnership with WWF Denmark and the Øresund Environmental School, with contributions from the design studio All About A.

Program

6:00 PM
🎨 Paint your own fish set
🪸 Touch the harbor’s animals and plants
🎣 Fishing race

7:00–7:45 PM
🎤 Talk by Henrike Semmler (Senior Advisor for Ocean & Fisheries, WWF) and Thomas Kirk Sørensen (Lead Specialist, Oceans, WWF)
Topic: Biodiversity in Copenhagen Harbor and the Øresund

8:00–8:30 PM
🎤 Talk by Noelle Kehli (Team Lead for Environment and Authority, By & Havn)
Topic: Eelgrass

9:00–9:45 PM
🎤 Talk by Henrike Semmler and Thomas Kirk Sørensen (WWF)
Topic: Biodiversity in Copenhagen Harbor and the Øresund

11:00 PM
🔒 Activities close

12:00 AM
🌙 Thank you for tonight!

+5.500 svømmere tager turen omkring Christiansborg i weekenden

TrygFonden Christiansborg Rundt finder sted i dag og i morgen (29.-30./8.) – og hvad enten du er publikum eller svømmer, er det en helt særlig københavnerbegivenhed.

Bag kulissen har der i længere tid været et stort forberedelsesarbejde for at sikre, at svømmere og publikum får en god og sikker oplevelse. Her spiller By & Havn en central rolle.

Arrangementet finder sted fredag og lørdag, og det er den eneste gang om året, at der gives tilladelse til at svømme i kanalerne og Havneløbet. For sikkerhedens skyld skal svømning nemlig være adskilt fra sejlende trafik, og derfor ryddes hele ruten for kanalrundfartsbåde og al anden trafik. Til hverdag er badning kun tilladt i de mange dyppezoner, badezoner, havnebade og strande, hvor vandkvaliteten løbende bliver kontrolleret.

By & Havn er en af hovedsponsorerne for eventet. Sponsoratet består primært i levering af materiel og mandetimer. Der er udlagt kilometervis af flydespærring og bøjer og udlånt pontoner, som bruges til start- og målområde. Kanalerne afspærres helt fra fredag kl. 14.

By & Havns hovedfokus i havnen er sikkerheden og trygheden – også i forbindelse med store begivenheder som TrygFonden Christiansborg Rundt. For deltagere og publikum er det en helt usædvanlig oplevelse at svømme i fællesskab i kanalerne, men der ligger et rigtig stort forberedelsesarbejde i at få det til at ske, bl.a. fra By & Havns havnedriftsmedarbejdere.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

TrygFonden Christiansborg Rundt er Danmarks største svømmeevent på åbent vand. Stort set hvert år siden 2006 har det den traditionsrige begivenhed fundet sted med distancer på 1.000, 2.000 og 10.000 m - samt en stafet på 4x500 m. Selve ruten rundt om Christiansborg er 2.000 meter lang.

chr2

Det hele starter fredag eftermiddag med 2.000 m-distancen, REMA 1000-meteren og Krüger Stafetten. Om aftenen kl. 19.45-21.30 lyser 700 svømmere kanalerne op med selvlysende ’havtasker’ i alle regnbuens farver i tusmørket. Det er en social svømmetur uden fokus på, hvem der kommer først. Lysene øger sikkerheden, fordi de mange livreddere bedre kan holde øje med deltagerne, og samtidig er det et poetisk syn at se de mange svømmere fra kajkanten.

Lørdag går det løs igen allerede fra kl. 9, hvor langdistancesvømmerne begiver sig ud på den første ud af fem runder om Christiansborg. De efterfølges 2.000 meter motionsløbet, REMA 1000-meteren, og det hele sluttes af med de lynhurtige eliteheats kl. 15.00.

Svømmebegivenheden har start og mål på Søren Kierkegaards Plads ved Den Sorte Diamant. Herfra går ruten mod uret ind i kanalen efter Knippelsbro, under de smukke og historiske broer via Gammel Strand og retur til havneløbet via Slotsholmskanalen.

Ud af de mere end 5.500 tilmeldte kommer ca. 30% fra udlandet, så TrygFonden Christiansborg Rundt er virkelig med til at sætte København på det internationale landkort og gøre opmærksom på, at byens havn er så ren, at man kan bade i den.

Læs mere om arrangementet på CopenhagenSwim.com samt på Facebook og Instagram

Se listen: tre pengeskabe og en indenbords bådmotor var blandt årets skraldefangst i havnen

Traditionen tro er der fundet genstande nok til en hel del husholdninger, da By & Havns maritime driftsmedarbejdere gjorde hovedrent på havnebunden. Der er heldigvis en generel tendens til, at mængderne falder, men det er stadig alt for meget, som fiskes op.

Cykler blev igen den forventede topscorer på listen over fundne genstande i havnen, som også bød på hele tre pengeskabe og en pengekasse – desværre tomme.

Mængden af affald falder heldigvis fra år til år. Fx blev der i 2020 fisket 299 cykler op af havnen. I 2024 var antallet faldet til 132 styk og i år ’kun’ 92.

Vi er naturligvis glade for, at affaldsmængderne generelt falder, men det er stadig ret vildt, hvad der fiskes op. Vi har stort fokus på, at havnen skal være ren både for mennesker og for fisk og planter, og vi bruger mange ressourcer på at holde den fri for skrald – både på bunden og i overfladen, hvor By & Havns skraldebåd dagligt fjerner affald, tang osv.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

For at sætte fokus på, at man skal lade være med at smide affald i havnen, har By & Havn som et led i selskabets sommerkampagne bragt dette budskab:

Teksten lyder: ”Københavns havn er hele byens åndehul – også for livet under overfladen. Så hjælp med at skraldet havner i en affaldsspand, ikke i dit fiske- og badevand. Tænk lidt længere og få respekt for havnen.

Selvfølgelig kan genstande blæse i havnen eller blive tabt. Men pengeskabe, flagstænger og bord-bænkesæt falder ikke i tilfældigt. Havnen er byens livsnerve og blå byrum, og vi har alle sammen et ansvar for, at den holdes ren. Heldigvis går det den rigtige vej år for år.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn

Når affaldet er blevet samlet op, bliver det sejlet til By & Havns havneområde på Refshaleøen, hvor det bliver sorteret og kørt videre til forbrænding.

Årets liste i alfabetisk orden:

10 m. bolværk

1

Barne- og klapvogne

3

Blomsterkrukke/urtepotte

2

Blåser

1

Bord-bænkesæt

2

Borde

4

Boremaskine

2

Brandslange

1

Bænk

3

Cykelstativ

2

Cykler

92

Diverse spande

9

Dæk

78

El cykler

27

El løbehjul

13

Fendere

5

Flagstang

2

Gryde

1

Hammer

1

Hegn

2

Indkøbsvogn

18

Kegler

67

Krykke

2

Kubik tank

1

Køkkenkniv

1

Ladcykel

1

Lejder

3

Løbehjul

2

Metalkurv

1

Motor - indenbords

1

Paraply

4

paraplyanker

1

Parasol m. fod

1

Pengekasse

1

Pengeskabe

3

Plastikrør

6

Redningsflåde skal

1

Skilte

21

Skilteklodser

11

Skraldespand

8

Slangetromle

1

Soldat

1

Stage

1

Stige

4

Stilladsdele

9

Stok

1

Stole

72

Stor sten

1

Strømskab

1

Stålramme

1

Stålrør over 3 m.

7

Stålstang

6

Taske m. tøj

1

Tennisketcher

1

Trosse

2

Trækvogne

4

Træplader

2

Træpæl

1

Tæppe

3

Bor du nær kajkanten? Hos TrygFonden kan du ansøge om en redningsstige

Frem til den 1. september kan du ansøge om at få en redningsstige fra TrygFonden, så Københavns kajstrækninger bliver sikrere.

Havnen skal være så sikker og tryg som muligt. Og hvis man falder i vandet, skal det være muligt at komme op igen i kraft af havnens redningsmateriel. Derfor udviklede By & Havn sidste år en standard for redningsmateriel, som omfatter sikkerhedsliner, redningsposter og redningsstiger langs kajkanterne.

Standarden er ved at blive implementeret på By & Havns egne havnefronter, men vi ejer kun en brøkdel af alle havnefronterne, og derfor er det op til ejerne af havnefronterne at sikre nødvendigt redningsmateriel.

TrygFonden er bl.a. kendte for sine mange ’Respekt for vand’-initiativer og tilbyder, at man kan ansøge om at modtage en redningsstige som donation. Hvis det lyder interessant og relevant for det sted, du bor eller arbejder, så er det vigtigt, at du ansøger hos TrygFondens før den 1. september. Du får svar senest omkring 1. december 2025, og hvis din ansøgning er godkendt, får du leveret din redningsstige i løbet af foråret 2026. Bemærk, at opsætning og løbende vedligehold og funktionalitet af redningsstigerne er modtagers eget ansvar.

TrygFondens redningsstiger lyser i mørke og ruster ikke. Redningsstigen er designet af materialer med lang levetid og i en markant orange farve, så den er let at få øje på. Stigens lyskilde er batteri- og solcelledrevet, så du ikke behøver en strømkilde. Du kan sammensætte stigen i den længde, der er behov for, og så har den skridsikre trin.

Man skal kunne føle sig tryg ved havnen, og sikker på, at man kan komme op, hvis man falder i vandet. Derfor er det afgørende, at der er det rigtige redningsudstyr langs kajkanterne. Det er op til den enkelte ejer langs havnefronten at sikre dette, og derfor er det et fantastisk tilbud, at man kan ansøge om at modtage en redningsstige hos TrygFonden. Det er et godt tilbud, som jeg vil opfordre til, at man tager imod.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

3D-printede rev skaber nye levesteder for fisk i København

I Nordhavn får man i disse dage nye beboere, når WWF Verdensnaturfonden og By & Havn etablerer 3D-printede rev – såkaldte spunsmoduler – i havnens spunsvægge. Revene er blandt andet designet af lokale skoleelever, der også deltog i den endelige etablering onsdag den 20. august.

Moderne boliger er de seneste år skudt i vejret i Nordhavn til stor glæde for bydelens borgere, men beboerne under vand mangler fortsat levesteder. Derfor har WWF Verdensnaturfonden og By & Havn sat sig for at skabe nye – og yderst moderne – levesteder for fisk i området.

IMG_0867

Onsdag den 20. august blev der således etableret 3D-printede rev i Sundkaj i Nordhavn. Revene er monteret i de såkaldte spunsvægge langs kajkanten, som ellers er et uudnyttet område af havnen. I stedet for de traditionelt glatte overflader på væggene tilbyder de 3D-printede rev hulrum og strukturer, der kan fungere som blandt andet skjule- og ynglesteder for fisk. Her forventer man, at alt fra muslinger og alger til små og større fisk vil flytte ind.

København er et lille laboratorium for, hvordan man kan skabe bedre betingelser for biodiversiteten i en havn. Med de 3D-printede rev tager vi endnu et innovativt skridt imod at skabe en havn fuld af liv, som både kan komme dyrelivet og københavnerne til gode og samtidig inspirere andre byer til at gøre det samme.

Marinbiolog og seniorspecialist Thomas Kirk Sørensen fra WWF Verdensnaturfonden.

Revene er blot det seneste af flere tiltag for biodiversiteten i havnen, som WWF Verdensnaturfonden og By & Havn i fællesskab står bag. Det er tiltag som et 50 meter langt stenrev, en verdensrekord i fiskebørnehaver og et ålerefugium.

IMG_1022

Rev designet af skoleelever

Flere af de 3D-printede rev er designet af københavnske skoleelever, der tidligere på året deltog i en konkurrence om at få netop deres rev-design printet. En del af eleverne var onsdag med til etableringen af revene, hvor de fra en båd i havnen kom helt tæt på arbejdet med at skabe endnu mere biodiversitet i havnen.

Det vækker glæde hos By & Havns administrerende direktør Anne Skovbro, at havnen kan skabe så stort et engagement hos de helt unge.

Vi har et ønske om at skabe en havn fuld af liv, men vi ønsker også at gøre naturen under havoverfladen mere tilgængelig for byens beboere og særligt de unge mennesker, der skal være med til at passe på den de næste mange år. Derfor er jeg utroligt glad for, at de københavnske skoler endnu engang viser stor opbakning til at få den lokale havnatur ind på skoleskemaet og tage eleverne med ud for at få natur under neglene.

Adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn.

De 3D-printede rev er specialdesignet af danske StoneReefs i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden. Desuden etableres spunsmoduler fra franske EcoOcean, der også er ophavsmænd til de over hundrede fiskebørnehaver i Københavns Havn, som WWF Verdensnaturfonden og By & Havn har etableret de seneste fire år.

IMG_1107

De fleste kajkanter består af spunsvægge - også i Nordhavn. De traditionelle spunsvægge har meget begrænset værdi for livet i havnen, men det kan der laves om på.

Sammen med WWF Verdensnaturfonden vil By & Havn skabe flere levesteder for havnens fisk og plantearter, hvor der ellers ikke er mulighed for det.

Derfor har vi specialdesignet nye spunsmoduler, der omdanner uudnyttet plads i spunsvæggen til levesteder for biodiversiteten uden at det går ud over spunsens øvrige funktioner.

Nu monteres de nye spunselementer som et forsøg ved kajkanten foran BIG på Sundmolens sydside. Modulerne er en slags arkitektur for havnens fisk og planter. De er designet til at skabe hulrum, gemmesteder og madpakker for havnens små fisk og fastsiddende arter som muslinger og tang, der vil flytte ind og skabe mere liv under overfladen.

Modulerne er udviklet i samarbejde med 3D-print-specialisterne StoneReefs, WWF Verdensnaturfondens marinbiologer og lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, Peter Rask Møller. Nogle af de spunsdesigns, som monteres, er desuden udviklet i samarbejde mellem skoleelever fra henholdsvis Christianshavns Skole og Nyboder Skole og StoneReef. Franske Ecocean har ligeledes specialbygget moduler, der indgår i projektet ved Sundmolen.

Kom og se modulerne på onsdag. Mød WWF, By & Havn og eksperterne bag modulerne. Få en kop kaffe eller kakao og en cookie. Hvis vejret er godt, giver vi også en is! Du kan også røre en levende krabbe eller fisk i rørebassinet, hvis du tør - og børnene kan tegne deres egne spunsmoduler i en lille workshop.

 

sundmolen_kort

Invitation: Kom til indvielse af 3D-printede spunsmoduler på Sundmolen - og hils på havnens fisk

Tag børn og naboer med og kom ned på Sundkaj på onsdag den 20. august kl. 16 - 18. Her kan du se og høre mere om de nye spunsmoduler - og du kan røre en levende krabbe eller fisk i rørebassinet - hvis du tør!

sundmolen_kort

De fleste kajkanter består af spunsvægge - også i Nordhavn. De traditionelle spunsvægge har meget begrænset værdi for livet i havnen, men det kan der laves om på.

Sammen med WWF Verdensnaturfonden vil By & Havn skabe flere levesteder for havnens fisk og plantearter, hvor der ellers ikke er mulighed for det.

Derfor har vi specialdesignet nye spunsmoduler, der omdanner uudnyttet plads i spunsvæggen til levesteder for biodiversiteten uden at det går ud over spunsens øvrige funktioner.

I begyndelsen af næste uge monteres de nye spunselementer som et forsøg ved kajkanten foran BIG på Sundmolens sydside. Modulerne er en slags arkitektur for havnens fisk og planter. De er designet til at skabe hulrum, gemmesteder og madpakker for havnens små fisk og fastsiddende arter som muslinger og tang, der vil flytte ind og skabe mere liv under overfladen.

Modulerne er udviklet i samarbejde med 3D-print-specialisterne StoneReefs, WWF Verdensnaturfondens marinbiologer og lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, Peter Rask Møller. Nogle af de spunsdesigns, som monteres, er desuden udviklet i samarbejde mellem skoleelever fra henholdsvis Christianshavns Skole og Nyboder Skole og StoneReef. Franske Ecocean har ligeledes specialbygget moduler, der indgår i projektet ved Sundmolen.

Til arrangementet på onsdag den 20. august kan du møde WWF, By & Havn og eksperterne bag modulerne. Få en kop kaffe eller kakao og en cookie. Hvis vejret er godt, giver vi også en is! Vi arrangerer også en lille tegneworkshop for børnene - foruden rørebassinet med havnens fisk. 

IMG_1347-1600px
WWF-x-ByHavn_Shared2

I morgen er det verdensdagen for forebyggelse af drukning

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) under FN markerer i morgen World Drowning Prevention Day 2025. Det sker for at sætte fokus på, at 300.000 mennesker årligt drukner i verden. Drukning er fx den tredjestørste dødsårsag blandt børn i alderen 5-14 år ifølge WHO.

logios

Verden over sættes fokus på, at de fleste drukneulykker kan undgås. I Danmark er tallene heldigvis mindre dramatiske end på verdensplan, men der er stadigvæk cirka 100 personer, som hvert år mister livet, fordi de drukner. Så der er stadig masser af grunde til at passe på sig selv, når man fx hopper i vandet i Københavns Havn.

I København markeres dagen bl.a. ved, at Dansk Industri-bygningen på Rådhuspladsen udsmykkes med en bølge af blåt lys den 25. juli. Installationen sker i et samarbejde mellem WHO, Rådet for større Vand- og Badesikkerhed og Søsportens Sikkerhedsråd.

At forbygge drukneulykker er et fælles ansvar. Ingen kan tage ansvar for alle, men alle kan tage ansvar for nogen. Og overraskende nok er mange drukneulykker helt stille. Så hold altid øje med dine børn, når de bader. Bad aldrig alene og tag redningsvest på, hvis du skal ud på et fartøj. Så kan vi sammen forhindre, at der er nogen, der ikke kommer hjem igen,

Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd.

WHOs tema for dagen er: ’Din historie kan redde liv – hver historie tæller’, hvor organisationen indsamler personlige vidneberetninger fra organisationens medlemslande. Du kan læse mere om kampagnen på WHOs hjemmeside.

Tal fra Danmark

Den seneste danske druknestatistik udarbejdet af TrygFonden stammer fra 2024 og viser, at 112 mennesker i Danmark druknede i 2022. Heraf var 7 ud af 10 mænd og 78% var ældre end 45 år. 60 procent døde som følge af en ulykke og 30% som følge af selvmord. De sidste 10% er ubestemt.

Hvis man ser på udviklingen fra 2001 – 2022 er der flere, som drukner i havne (300) end der er ved de danske strande (292).

Præhospitalt Center ved Region Sjælland har gennemført en undersøgelse baseret på indlæggelsesrapporter og GPS-data fra udrykningskøretøjer i perioden 2016-2023. Undersøgelsen viser præcist hvor, hvem og hvornår folk har været ude for en ulykke i Københavns Havn. Præhospitalt Center-statistikken omhandler således både folk, der har været ude for en vandulykke men er overlevet og folk, der er døde ved drukning.

I alt har der været 296 ulykker med 21 dødsfald som følge i Københavns Havn i perioden 2016 – 2023. Gennemsnitsalderen var 38 år – men de 15 – 24-årige er den største aldersgruppe, idet de var involveret i 19% af ulykkerne.

I mere end 30% af tilfældene var der alkohol eller stoffer i blodet på de ulykkesramte, mens mere end 20% havde udvist risikoadfærd i forbindelse med ulykken. De fleste ulykker sker om lørdagen.

Alle disse undersøgelser er baggrund for de kommunikationskampagner, By & Havn har lanceret i sommeren 2025 under fællesnævneren ’Respekt for havnen’, som bl.a. fokuserer på badende i havnen og risikoadfærd.

Livet ved og i havnen giver livskvalitet, men man udsætter sig selv eller andre for risiko, hvis man fx har drukket alkohol og færdes på vandet eller langs havnekanten, eller hvis man fx bader uden for de tilladte og sikre bade steder. Risikoen kan dog nedsættes betydeligt, hvis man passer på hinanden og har respekt for havnen. Det er netop det, vores sommerkampagner handler om.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn

 

 

By&Havn-Havnesikkerhed-LP-Fuld-1920x10801.0

Tre råd om alkohol og risikoadfærd er:

  • Hold dig fra havnekanten, når du har drukket
  • Hold dig til et toilet (frem for at tisse i havnen)
  • Hold dig sammen med dine venner.

Seks råd om badning i havnen er:

  • Bad kun i havnebade, badezoner og dyppezoner
  • Udsæt ikke andre for fare
  • Lær at svømme
  • Bad aldrig alene
  • Bad aldrig med alkohol i blodet
  • Lad ikke børn bade uden opsyn fra en voksen

Partnerskab for Sikker Havn

De fleste drukneulykker kan undgås, og arbejdet med sikkerhed og tryghed i havnen har højeste prioritet. Den løbende koordinering af indsatsen i havnen sker bl.a. i Partnerskab for Sikker Havn, som består af Københavns Politi, Søfartsstyrelsen, Københavns Kommune, Hovedstadens Beredskab og By & Havn.

Tim Ole Simonsen, kommunikations- og pressetalsmand i Hovedstadens Beredskab siger:

Vores historier om ulykker på vandet ender nogle gange godt, andre gange gør de ikke. Det er helt forfærdeligt, når en hyggelig dag langs vandet eller i solen, ender tragisk. Nyd badeturen og brug vandet, men gør det med respekt og omtanke.

Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab.

På By & Havns hjemmeside for kampagnerne kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du falder i havnen, eller hvis du ser nogen, der er faldet i. Du kan også læse, hvorfor du altid skal bade i de officielle badesteder. 

Høring: Nyt havnereglement på vej for Københavns Havn

Trafikstyrelsen har i samarbejde med By & Havn lavet et forslag til et nyt havnereglement for Københavns Havn. Havnereglementet er i høring frem til 15. august 2025.

Regler for badning, sejlads, fiskeri og anløb. Det og meget andet kan man få svar på i havnereglementet for Københavns Havn, og nu har Trafikstyrelsen sammen med By & Havn sendt forslaget til et nyt havnereglement i høring.

Havnereglementet regulerer brugen af havnen, og ligeledes fastsætter det, hvilke regler der gælder for placering og etablering af badebroer og andre anlæg i havnen.

Derudover er de søområder, der 1. maj 2025 blev inddraget i Københavns Havn, blev tilføjet.

Det er By & Havn, der er havnemyndighed for Københavns Havn og står for drift og vedligehold.

Du finder forslaget til det nye havnereglement for Københavns Havn her.

Spørgsmål eller bemærkninger til forslaget skal sendes til info@trafikstyrelsen.dk, og fristen for at indsende høringssvar er fredag den 15. august 2025.