Site: Københavns Havn

Nanna Westerby Jensen bliver ny administrerende direktør i By & Havn

By & Havns bestyrelse har truffet beslutning om ansættelse af Nanna Westerby Jensen som ny administrerende direktør, og hun afløser dermed Anne Skovbro, som har siddet på posten siden 2018.

Nanna Westerby Jensen er en erfaren, offentlig leder med en stærk profil inden for byudvikling, politisk betjening, offentlig styring og komplekse interessentlandskaber. Hun har gennem de seneste 11 år været en central del af Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, aktuelt som plandirektør og medlem af forvaltningens direktion med ansvar for byens overordnede udvikling, tværgående planprocesser og relationer til en række af kommunens større selskaber.

Med ansættelsen får By & Havn en leder med indgående kendskab til hovedstadens udvikling, de politiske beslutningsprocesser og samspillet mellem offentlige myndigheder, selskaber og øvrige aktører, der er med til at forme fremtidens København.

By & Havns bestyrelsesformand, Pia Gjellerup, siger om udnævnelsen:

Vi er glade for at kunne byde Nanna Westerby Jensen velkommen som ny administrerende direktør. Hun er en udadvendt, inddragende og handlekraftig leder med en stærk politisk forståelse og en god fingerspidsfornemmelse for, hvornår en problemstilling kræver en politisk, administrativ eller mere kommerciel tilgang. Hendes styrke ligger særligt i at skabe relationer, aktivere interessenter og skabe fremdrift på tværs af Københavns Kommune, statens selskaber og eksterne aktører.

By & Havns bestyrelsesformand Pia Gjellerup.

Bestyrelsesformanden fremhæver samtidig Nanna Westerby Jensens personlige og ledelsesmæssige kvaliteter:

Hun har en stærk personlighed og kommer med en stor faglig ballast. Derfor er jeg tryg ved, at vi har fundet en administrerende direktør, som vil kombinere tydelighed og lydhørhed. Værdier som er afgørende både udadtil og indadtil. Udadtil over for såvel byens styre som byens mennesker. Indadtil over for en ambitiøs medarbejderskare over et meget bredt fagligt spektrum og mange opgaver.

By & Havns bestyrelsesformand Pia Gjellerup.

Nanna Westerby Jensen er glad for udnævnelsen og ser frem til at komme helt ind i By & Havns faglige maskinrum og fortsætte med at sætte sit præg på udviklingen af København.

København har en stor plads i mit hjerte. Byen har gennemgået en imponerende udvikling i min levetid og er blevet en fantastisk storby, der nu står med helt nye udfordringer. Dem ser jeg frem til at være med til at løse.

Nanna Westerby Jensen, kommende administrerende direktør i By & Havn.

Nanna Westerby Jensen peger på, at By & Havn er med til at sætte retningen for udviklingen af København gennem skabelsen af nye bydele, attraktive byrum og rammer for et levende byliv. Hun ser frem til at arbejde tæt sammen med borgere, samarbejdspartnere og ejere om at udvikle byen på en måde, der skaber værdi for både nuværende og kommende generationer af københavnere.

Fra Københavns Rådhus ved jeg, hvilket værktøj By & Havn er for ejerne i stat og kommune. De kommende år skal vi skabe plads til de nye københavnere og finansiere den infrastruktur, der skal betjene dem. Netop nu er udbygningen af Nordhavn i fuld gang, og vi er ved at tage hul på de nye bydele i Østhavnen. Det er betydningsfulde opgaver, som ejerne har defineret for By & Havn.

Nanna Westerby Jensen, kommende administrerende direktør i By & Havn.

For Nanna Westerby Jensen er det kombinationen af langsigtet planlægning, økonomisk ansvarlighed og stærke faglige miljøer, der skaber grundlaget for en attraktiv og bæredygtig byudvikling.

Jeg er meget beæret over den tillid, bestyrelsen har vist mig, og jeg glæder mig til at komme i arbejdstøjet – både sammen med alle de gode driftsfolk i By & Havn, som sørger for at holde byen og havnen ren, sikker og pæn hver eneste dag og selvfølgelig også sammen med de mange medarbejdere på Nordre Toldbod, som altid arbejder på at udvikle den bedste by i dialog med samarbejdspartnere og københavnerne.

Nanna Westerby Jensen, kommende administrerende direktør i By & Havn.

Nanna Westerby Jensen tiltræder stillingen som administrerende direktør den 1. september.

Kontakt:

Kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen, By & Havn: Tlf: 3053 5004

H.M. Kongen sluttede ringen om Lynetteholm

Den 17. juni 2026 markerede H.M. Kongen en vigtig milepæl i anlægget af Lynetteholm, da han lagde den sidste skovlfuld sten og dermed officielt sluttede ringen i den 7 kilometer lange perimeter omkring Københavns kommende halvø, Lynetteholm.

Med et let træk i et joystick vippede H.M. Kongen gravemaskinens tungt lastede skovl og afsluttede dermed ringen, der udgør perimeteren ved Lynetteholm. Med de sidste sten bliver Lynetteholms omkreds synlig oven vande hele vejen rundt. Projektet er en central del af Københavns fremtidige stormflodssikring og skal samtidig skabe plads til byudvikling, rekreative områder og håndtering af overskudsjord fra hovedstadens byggeprojekter.

Københavns overborgmester, Sisse Marie Welling, tog imod Kongen på Lynetteholms perimeter og overværede den historiske begivenhed fra nært hold:

Med Lynetteholm investerer vi i Københavns fremtid. Og det er helt nødvendigt, hvis vi skal løse den boligkrise, vi befinder os i lige nu. Vi skaber en naturbaseret stormflodssikring, nye rekreative områder ved vandet og mulighed for, at kommende generationer også kan bo og arbejde i en attraktiv hovedstad. Dagens markering er en vigtig milepæl for hele byen.

Overborgmester Sisse Marie Welling, Københavns Kommune.

Lynetteholm viderefører en lang københavnsk tradition for landindvinding. I dag ligger næsten en tredjedel af Københavns areal på opfyldt jord, og med Lynetteholm bliver Københavns areal udvidet med næsten 3 procent.

Lars Barfoed, som er statens repræsentant i By & Havns bestyrelse, som står for udviklingen af Lynetteholm, kaldte det en afgørende milepæl i byens udvikling.

Det er glædeligt, at vi i dag kan markere afslutningen af perimeteren på et af Danmarks største anlægsprojekter. Lynetteholm er blevet anlagt inden for både tidsplan og budget og viser, hvordan et komplekst offentligt anlægsprojekt kan gennemføres effektivt til gavn for kommende generationer.

Næstformand Lars Barfoed, statens repræsentant i By & Havns bestyrelse.

Anlægget af Lynetteholm blev vedtaget af Folketinget i 2021, og anlægsarbejdet begyndte i 2022. Siden da har By & Havn og entreprenøren Per Aarsleff A/S anlagt Lynetteholms perimeter. Når den er bygget helt op i højden efter sommer, fortsætter opfyldningen af halvøen med overskudsjord. På sigt skal Lynetteholm bidrage til stormflodssikring af hovedstaden og danne grundlag for en ny bydel med boliger, arbejdspladser og ny infrastruktur.

Københavnerne får selv mulighed for at opleve det store anlægsprojekt på nært hold, når By & Havn den 23. august inviterer op mod 5.000 gæster på gåtur rundt om Lynetteholms færdige perimeter. Her vil de fremmødte også kunne se den store kongesten, som er blevet fundet i Københavns Havn i forbindelse med anlægget af øen. Den gigantiske sten vejer 42 tons og skal i fremtiden stå i det rekreative kystlandskab ved Lynetteholm, som et minde om kongens besøg.

Sommeren er i gang: Livreddere og havneværter er tilbage i havnen

VM bolden ruller. Solen varmer, vandet lokker – og nu er badesæsonen for alvor i gang i Københavns Havn.

Fra 1. juni er der igen fuld bemanding på havnens mest besøgte badesteder. Livredderne er på plads i tårnene ved Islands Brygge, Fisketorvet og Sluseholmen, hvor de holder øje med badegæsterne hver dag fra kl. 10 til 18 hele sommeren igennem. Og som noget nyt er der også kystlivredderbemanding ved Københavns mest besøgte badezone ved Sandkaj.

NORDHAVN_20240831_TH_0051

Bad, hvor det er sikkert

Københavns Havn indbyder til en dukkert, men det er vigtigt at vælge de rigtige steder.

Rundt om i havnen findes der en række godkendte badezoner og havnebade samt strande ved Svanemøllen (bemandes med kystlivreddere fra 23. juni) og Valbyparken. Her kan du aflæse badevandskvaliteten og områderne er placeret med afstand til udløb, så risikoen minimeres.

Til gengæld kan badning uden for de markerede zoner være risikabel. Havnens bund bærer stadig præg af sin industrielle fortid, og samtidig er der tæt trafik på vandet – fra både, kajakker og havnebusser. Desuden er der ofte strøm i havnen, og det kan være svært at komme op af de lodrette havnekanter. Redningsstigerne er til redning - ikke til badning. 

Kort sagt: Brug de steder, der er lavet til det – så er du bedst beskyttet.

Synlige på vandet – klar til at hjælpe

Hen over sommeren vil de fleste også støde på havneværterne, når de patruljerer havnen.

Havneværterne sejler rundt i havnen i deres karakteristiske røde både. Herfra arbejder de hver dag for at sikre, at alle kan bruge havnen trygt – hvad enten man svømmer, sejler eller bare nyder livet ved kajen. Havneværterne er et projekt, som er igangsat i partnerskab mellem By & Havn og Københavns Kommune.

De fungerer som sejlende værter og ambassadører for god havnekultur og sikker adfærd. De vejleder badegæster, taler med sejlende og tager dialogen, hvis nogen bevæger sig ud i situationer, der kan være farlige – for eksempel badning uden for zonerne eller for høj fart på vandet. Samtidig holder de øje med forholdene i havnen og bidrager til, at badezoner og havnebade fungerer, som de skal.

Lær de fem havnebaderåd

I år er der lanceret fem nye havnebaderåd i Københavns Havn, netop fordi det er meget anderledes og krævende at bade i havnen end fx ved en strand. 

Kend dine vandkompetencer før du bader i havnen, så du kan finde de badesteder, der passer bedst til dig.

  1. Find havnens lovlige badesteder
  2. Bad altid sammen med andre
  3. Gå aldrig i vandet påvirket af alkohol eller stoffer
  4. Tjek vandet og vejret
  5. Slip ikke børnene af syne

De fem enkle havnebaderåd – og uddybende forklaringer på de enkelte råd – kan findes på hjemmesiden byoghavn.dk/havnebaderaad og i havneappen KBH Havn.

De nye havnebaderåd er udviklet af By & Havn i samarbejde med Partnerskab for Sikker Havn (Københavns Kommune, Søsportens Sikkerhedsråd, Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab) samt Hovedstadens Svømmeklub og TrygFonden.

En havn for alle – med respekt for rammerne

Københavns Havn er i dag et af byens vigtigste rekreative rum, hvor tusindvis af københavnere og besøgende søger mod vandet i sommermånederne.

Det stiller krav til os alle. Når mange deler det samme blå byrum, er hensyn og omtanke afgørende for, at alle kan få en god oplevelse. Så uanset om du hopper i vandet eller sejler forbi: Nyd havnen med respekt.

Se billeder fra Havnedag 2026

Af 💙 TAK til jer godt 400 deltagere og mere end 70 mennesker fra forskellige organisationer og foreninger, der gjorde Havnedag 2026 til et fantastisk arrangement den 2. juni på Nordre Toldbod. 💪⚓

Tak til alle jer, der dukkede op, gik på opdagelse, stillede spørgsmål og bare var med til at fylde byrummet langs havnekajen. I var med til at sætte strøm til snakken om, hvad havnen er – og hvilken vej, den skal udvikle sig.

 

Fem nye havnebaderåd lanceret på Havnedagen

Havnen kalder! Solen, vandet og følelsen af frihed. En dukkert med vennerne, liv på kajen og aktiviteter på vandet. Men havnen er ikke som en strand eller en svømmehal. Det er et aktivt byrum med trafik, strøm, kulde og store vanddybder – og en tidligere industrihavn, hvor forhold under overfladen stadig har betydning.

Et stærkt afsenderteam

De nye havnebaderåd er udviklet af By & Havn i samarbejde med Partnerskab for Sikker Havn (Københavns Kommune, Søsportens Sikkerhedsråd, Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab) samt Hovedstadens Svømmeklub og TrygFonden og blev lanceret på Havnedag 2026. Havnebaderådene samler den vigtigste viden om sikker og tryg badning i Københavns Havn og gør det lettere for alle at træffe gode valg.

Lær de fem havnebaderåd

Kend dine vandkompetencer før du bader i havnen, så du kan finde de badesteder, der passer bedst til dig.

  1. Find havnens lovlige badesteder
  2. Bad altid sammen med andre
  3. Gå aldrig i vandet påvirket af alkohol eller stoffer
  4. Tjek vandet og vejret
  5. Slip ikke børnene af syne

Københavns Havn er et unikt sted, hvor byen og vandet mødes, og det er fantastisk at se, hvordan den bliver brugt. Med de nye havnebaderåd gør vi det tydeligere, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når man bader i havnen. Havnebaderådene er i familie med TrygFondens kendte baderåd, men havnebaderådene afspejler, at det er anderledes at bade i en havn som Københavns Havn end ved stranden. Vi håber, folk tager godt imod de nye råd og giver dem en tanke, før de hopper i vandet denne sommer.

Chef for borgerdialog, formidling og partnersamarbejder Rikke Faaborg Jarmer, By & Havn.

En vigtig del af rådene handler ganske enkelt om at vælge det rigtige sted at bade. Selvom Københavns Havn efterhånden rummer 19 officielle badesteder fordelt på havnebade, badezoner, dyppezoner og strande, er der stadig mange, som vælger at bade udenfor de godkendte badesteder.

Ved de officielle badesteder kontrolleres vandkvaliteten løbende, der er god afstand til spildevandsudløb og badning er adskilt fra den øvrige aktivitet i havnen. Men også i de godkendte badesteder er der store forskelle: Fx er der fast bund i havnebadene men ikke i badezonerne. Og havnebadene er bemandet med livreddere i modsætning til de øvrige badesteder (på nær Sandkaj Badezone, hvor der denne sommer også er livredderbemanding).

Uden for de officielle badesteder kan forholdene være uforudsigelige. Havnen er dyb – flere steder op til ti meter - kanterne er lodrette, redningsstiger er ikke tænkt til at blive brugt som badestiger, strømmen kan overraske, og der kan pludselig være sejlende trafik, som har svært ved at manøvrere, hvis et lille hoved uden varsel viser sig i vandet. Samtidig kan der være påvirkning fra overløb og en havbund, der stadig bærer præg af tidligere tiders industri.

Også adfærd ved vandet spiller en stor rolle for sikkerheden. Mange farlige situationer opstår, når man er alene, eller når man overvurderer egne evner. At bade sammen og holde øje med hinanden (ikke mindst med børn) gør en reel forskel. Og det er vigtigt at sige fra – over for sig selv og andre – hvis alkohol eller stoffer er en del af situationen, eller hvis man bare ikke føler sig sikker i situationen.

Det handler også om at orientere sig, før man hopper i. Vejr, strøm og bølger fra trafikken påvirker forholdene i havnen, og derfor er det en god vane at tjekke vandet og omgivelserne.

Vandet i byen giver nogle særlige oplevelser, men at have de rette vandkompetencer i havnen er mere end bare at kunne svømme. Det handler lige så meget om, at man skal være i stand til at håndtere de situationer, der kan opstå og selvfølgelig have kendskab til risici og regler - og ikke mindst at have handleevne og tage ansvar – altså at kunne hjælpe sig selv og andre uden at komme i fare. Havnebaderådene gør det enklere at træffe gode valg – og dermed skabe mere sikkerhed og tryghed for alle.

Helen Witt, TrygFonden Kystlivredning

I løbet af sommeren vil havnebaderådene blive markedsført på flere måder. Bl.a. vil der blive opsat skilte på dansk og engelsk ved alle byens officielle badesteder. Rådene er ét blandt flere kampagnespor med fokus på bl.a. sikkerhed, sundhed, alkohol og færdsel i havnen, der vil kunne ses i bybilledet og på sociale medier i løbet af sommeren. Det samlede budskab er ’Nyd havnen med respekt’.

Det hele samles også i KBH Havn appen, hvor man kan finde de lovlige badesteder, tjekke badevandskvaliteten og få et overblik over forholdene i havnen, hvad enten man er svømmer, sejler, fisker, roer eller bedst kan lide at opholde sig langs kajkanterne.  

Så er det (snart) nu:

Havnen kalder til HAVNEDAG 2026

På tirsdag samler By & Havn København på kajen ved Nordre Toldbod til Havnedag 2026. En eftermiddag, hvor vi åbner maskinrummet i havnen og inviterer indenfor til alt det, der ligger bag en levende, sikker og vildt fascinerende havn.


Havnedag tirsdag den 2. juni kl. 14 - 19 på Nordre Toldbod

👉 Tilmeld dig her: billetto.dk/e/havnedag-2026-billetter-1892089

 

Klik for at høre projektleder Marie Smedegaard Andersen fortælle om nogle af havnedagens temaer.

 

Til havnedagen kan du møde menneskerne på og i havnen:

Content Creator Rasmus Brohave i snak med dem, der arbejder på vandet. Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl og adm. dir. Anne Skovbro på scenen. WWF Verdensnaturfonden, DGI Storkøbenhavn, Dansk Idræts Forbund, TrygFonden, Hovedstadens Beredskab, Hovedstadens Svømmeklub, Københavns Kommune, Københavns Politi, Søsportens Sikkerhedsråd, Ungdomsøen, Havhøst, GoBoat, Stonereefs, Surf & SUP Danmark. Og flere endnu. Stærke kræfter med stærke holdninger til havnen - og hvordan vi får den til at fungere så sikkert, trygt og bæredygtigt som muligt.

 

Så kom på Toldboden, hvor du kan:

  • dykke ned i blå biodiversitet og kunstige rev og møde en undervandsfotograf
  • opleve redningsøvelser og prøve kræfter med redningsudstyr
  • tage debatten om, hvordan vi deler pladsen på vandet
  • og få helt konkrete råd til, hvordan man bruger havnen sikkert

Vi lancerer også nye råd til lovlig badning i havnen – fordi respekt i havnen ikke kun handler om hinanden, men også om respekt for vandet.

Kort sagt:

Bliv klogere. Bliv udfordret. Mød folkene bag. Og mærk, hvorfor havnen er et af Københavns vigtigste fælles rum. Og hvis du bliver sulten, kan du proviantere fra de to foodtrucks. 

👉 Se hele programmet her: byoghavn.dk/kalender/havnedag-2026/
👉 Tilmeld dig her: billetto.dk/e/havnedag-2026-billetter-1892089

Vi ses på kajen!

”Jeg vil ikke betegne det som egentlig kriminalitet” sagde Edderkoppen

Edderkoppen – også kendt som storsmugleren Svend Aage Hasselstrøm betragtede sin karriere i den københavnske underverden som de rene uartigheder. Efter Anden Verdenskrig var Danmark præget af vareknaphed, rationering og et blomstrende sort marked. I Københavns natteliv og havnekvarterer opbyggede Svend Aage Hasselstrøm et kriminelt netværk med forbindelser til både erhvervslivet og politiet. Sjette og sidste afsnit af anden sæson af Historien om Havnen er fortællingen om et København i efterkrigstidens skygge – hvor havnen, nattelivet og den organiserede kriminalitet smeltede sammen.

Svend Aage Hasselstrøm, Edderkoppesagen.

Edderkoppen ses yderst til venstre. Johnny Bonne/Ritzau Scanpix

Fra byens restauranter, baglokaler og havneknejper opbygger Edderkoppen et netværk, der trækker tråde fra underverdenen og helt op i de respektable kredse af det københavnske samfund. Forbindelserne strækker sig fra havnearbejdere og restauratører til velhavere, forretningsfolk og politifolk.

db_alfred_schmidt_02527_5891x4075

Smøger, sprut, kaffe og andre eftertragtede varer finder vej ind i Københavns Havn. Og i takt med at forretningen vokser, bliver Edderkoppen kendt for et ekstravagant liv med dyre middage, store kontanter og forbindelser til Københavns natteliv. Samtidig bliver havnen et knudepunkt for det sorte marked, hvor varer fra skibe hurtigt kan forsvinde videre ud i byen. Og mens sorte varer skifter hænder på kajerne og i nattelivet, begynder rygterne om bestikkelse og forbindelser til politiet at sprede sig.

Få hele historien om det københavnske smugleri i denne episode af podcasten Historien om Havnen.

Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns museum.

 

Nyd havnen med respekt – se og hør den nye havnekampagne

Havnen kalder, og sommeren er på vej. Med kampagnen “Nyd havnen med respekt” sætter By & Havn fokus på det, der gør Københavns Havn helt særlig: friheden, fællesskabet og de mange muligheder – men også den ansvarlighed, der skal følger med, når man bruger havnen.

By & Havns nye havnekampagne hylder det gode liv i havnen og inviterer endnu flere til at blive en del af det. Samtidig minder kampagnen om, at når man bruger havnen, så skal man passe på sig selv og andre - og kende færdselsreglerne i havnen.

Klik på billedet herunder for at se - og høre - kampagnefilmen.

Bag kampagnen ligger et målrettet sikkerhedsarbejde, hvor By & Havn og en lang række samarbejdspartnere arbejder systematisk for at gøre det lettere at færdes trygt i og omkring vandet. Erfaringer og analyser viser nemlig, at der stadig er misforståelser om, hvor man må bade, og hvordan man færdes sikkert i havnen.  

Havnen er et særligt fristed midt i byen. Men den frihed fungerer kun, hvis vi også tager ansvar for egen og andres sikkerhed. Respekt for havnen handler om at passe på hinanden – ved at forstå, at vandet rummer kræfter og situationer, vi ikke altid kan se. Det er den balance, der gør, at vi kan nyde havnen og samtidig komme sikkert hjem.

Havnechef Mette Odgaard Mylin, By & Havn.

Første kampagnespor er netop lanceret på Youtube, Facebook og Instagram, ligesom man kan se filmen og høre musikken på hjemmesiden https://byoghavn.dk/respekt.

I juni lanceres yderligere forskellige kampagnespor. Fx opfordrer et af sporene til, at man skal undgå at gå alene langs havnen, hvis man har drukket. Et andet kampagnespor fokuserer på, at man kun skal bade i de officielle badesteder og for øvrigt huske at tjekke forholdene i Havneappen KBH Havn.

Den samlede kampagne bygger på en enkel tanke: Når vi forstår både mulighederne og rammerne, bliver respekt for havnen ikke en begrænsning – men det, der gør det muligt at bruge havnen endnu mere og sikkert.

👉 Se kampagnefilmen, hør sangen og få gode råd til en tryg sommer i havnen: https://byoghavn.dk/respekt

HAVNETEAS

Er du klar til Havnedag 2026?

Kom med til Havnedag 2026 tirsdag den 2. juni kl. 14-19 på Nordre Toldbod. Det bliver en eftermiddag med liv, viden og oplevelser i Københavns Havn.

Mød havnefolket, gå på opdagelse langs kajen og få ny indsigt i livet over og under overfladen. Oplev talks, aktiviteter og samtaler om alt fra sikkerhed til biodiversitet.

👉 Det er gratis – men husk at tilmelde dig.

 

 

Havnen under 2. verdenskrig: Da politisk terror ramte Københavns Havn

Om aftenen den 16. februar kl. 20:50 trænger medlemmer af den danske nazi-terrorgruppe, Petergruppen, ind i en villa nord for København.

Snublestenen foran Laubs hjem i Gentofte

 

Villaen tilhører Københavns Havnevæsens Havnedirektør Frederik Wilhelm Haae Laub. Han befinder sig på første sal med sin hustru Gerda og yngste søn Søren. Da familien hører en rude blive knust i underetagen, bevæger de sig ned ad trappen for at se, hvad der er på færde. Men på trappen bliver de mødt af 3-4 mænd, der beordrer Gerda og Søren tilbage op på førstesalen. Frederik bliver taget med ind i stuen. Der lyder skud.

Havnedirektør Laub i sine unge dage

 

Få hele historien om et af Havnens mørkeste kapitler i denne episode af podcasten Historien om Havnen.

Podcastserien er produceret af Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns museum.

Måling finder kritisk truet ål i fiskebørnehaver

En ny effektmåling viser, at fiskebørnehaverne i Københavns Havn skaber levesteder for unge fisk – herunder den kritisk truede ål, som er gået kraftigt tilbage siden 1980’erne.

Effektmålingen er foretaget af WSP for partnerskabet mellem WWF Verdensnaturfonden og By & Havn og bekræfter for første gang i en uafhængig analyse, at fiskebørnehaverne fungerer som attraktive mikrohabitater for fisk i havnen.

Fiskebørnehaverne virker efter hensigten, og det er vi naturligvis meget tilfredse med. Vores fælles indsats for at styrke biodiversiteten i havnen har allerede inspireret flere af Københavns virksomheder til at investere i fiskebørnehaver, ligesom flere andre danske byer anvender dem i havnemiljøet. Vi håber, at effektmålingen giver endnu flere byer blod på tanden til at gøre en forskel for livet i havnen.

Chef for borgerdialog, formidling og partnersamarbejder Rikke Faaborg Jarmer, By & Havn.

Fiskebørnehaver – eller Biohuts - består af et stålbur, som i midten indeholder en mindre gitterkasse, der er fyldt op med tomme, rensede østersskaller, hvor der kan vokse alger og små organismer. Det yderste stålbur beskytter de helt unge fisk på under tre centimer mod de større rovdyr, mens det inderste gitter med østersskallerne giver fiskene mad. Biohuts er altså en slags børnehaver eller hoteller for fisk, hvor fiskeyngel både kan spise sig mætte og være i sikkerhed for de større, sultne rovfisk i en ekstremt sårbar del af fiskenes livscyklus.

Klik for at se den korte film, hvor marinebiolog Thomas Kirk Sørensen, WWF Verdensnaturfonden og chef for borgerdialog, formidling og partnersamarbejder, Rikke Faaborg Jarmer, By & Havn fortæller om biohuts.  

 

Effektmålingen har foruden ål også påvist arter som tangspræl, havkarusse, sortkutling, sortmundet kutling og almindelig ulk. I alt er der installeret 200 fiskebørnehaver i Københavns Havn, heraf cirka halvdelen af By & Havn og WWF Verdensnaturfonden.

Det er dejligt at få bekræftet, at vores fælles indsatser for at give fisk – som eksempelvis den særlige og truede ål – bedre betingelser i havnen virker. Selvom vi flere gange har observeret ål ved fiskebørnehaverne, er det første gang, vi får verificeret det i en uafhængig effektmåling.

Line Gylling, chef for Dansk Natur i WWF Verdensnaturfonden.

En anden aktivitet i partnerskabet mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden er etableringen af verdens første ålerefugium i 2023. Det består af 800 tons ålegrus og 200 teglrør der ligger på havnebunden ud for Teglholmen. Ålegus er små sten med en diameter på mellem 16-32 mm. Lige præcis denne størrelse sten skaber perfekte hulrum, der gør det muligt for den unge ål at grave sig ned og gemme sig og finde føde.

Desværre kunne WSP i denne omgang ikke påvise glasål eller voksne ål i området. Det skyldes dels, at det ikke var sæson for glasål, da effektmåling blev foretaget, dels at de voksne ål er svære at observere.

Det er naturligvis ærgerligt, men vi ved, at ålene lever i havnen. Vi har kun arbejdet med habitatet i to år, og derfor vil vi se på, om der er mulighed for at foretage justeringer.

Chef for Dansk Natur i WWF Verdensnaturfonden.

Nazister og modstand i Københavns Havn: Nyt afsnit af Historien om Havnen

En juniaften i 1944 trængte 60-70 bevæbnede modstandsfolk fra gruppen BOPA ind i Dansk Industri Syndikats våbenfabrik på Århusgade i Frihavnen. Fabrikken - der i daglig tale kaldtes Riffelsyndikatet - producerede våben for den tyske besættelsesmagt.

FHM-177758

Modstandsgruppen beslaglagde 19 pistoler, 50 maskinpistoler og 2 maskinkanoner. Derefter kørte de tre lastbiler med 400 kg sprængstof ind på fabrikkens område, og antændte det. Braget kunne høres over hele byen, og sort røg blæste ind over hele Frihavnen. Aktionen mod Riffelsyndikatet var besættelsens største sabotageaktion. Men den var langtfra den eneste, og i Frihavnen alene blev der udført 13 sabotageaktioner under krigen.

FHM-177777
FHM-181653

Eksplosionen på Langebro

I marts 1945 sprængte BOPA maskinrummet på Langebro for at forhindre 42 skibe, som tyskerne havde rekvireret i Sydhavnen, i at forlade Københavns Havn på dette sene tidspunkt i krigen. Ved denne sabotageaktion døde Maskinassistent ved Københavns Havnevæsen P.C.C.O. Schumacher, som opholdt sig i Langebros maskinrum. Eksplosionen udraderede maskinrummet og Schumacher, der af ukendte årsager ikke havde fulgt sabotørernes advarsler om at forlade broen, mistede livet.

Få de fulde historier og mange flere her og glæd dig til endnu flere fortællinger fra besættelsens havn i næste afsnit af Historien om Havnen.

FHM-181754