Jordmodtageanlæg Lynetteholm

Velkommen til Jordmodtageanlæg Lynetteholm

Åbningstider:

Jordmodtageanlæg Lynetteholm åbnede for modtagelse af forurenet jord den 29. juni 2023.

Anlægget vil være åbent alle hverdage fra kl 7.00 til 16.00. Dog skal sidste indvejning finde sted senest klokken 15.30.

Kun lastbiler med jord, personale samt gæster med aftale har adgang til området. 

Kontaktoplysninger: 

Telefon: 33110100

Email: lynjord@byoghavn.dk

Adresse: Jordtransportvej 100 (Indkørsel via Prøvesten)

Betingelser for aflevering af jord hos Jordmodtageanlæg Lynetteholm

I Fase 1 modtages der kun forurenet jord

Der skal indgås aftale med By & Havn før levering af jord. Efter godkendelse af jorden og indgået aftale fremsendes køresedler.

På Jordmodtageanlæg Lynetteholm modtages kun jord i naturlig våd tilstand og ikke flydende. Jorden, som vi modtager, skal være indbygningsegnet. Vi forbeholder os retten til at afvise jorden, hvis den er for våd i forbindelse med visuel kontrol.

Kontaktpersoner

Nina Nørby Hansen
Administrativ medarbejder
Tlf: 33110100
Helle Bjerre
Administrativ medarbejder
Tlf: 33110100
Dan Gottschalk-Hansen
Driftsleder
Tlf: 33110100

Fakta om Jordmodtageanlæg Lynetteholm

I anlæggelsen af Lynetteholm genbruger vi lokalt byggepladsjord til at skabe Lynetteholms ’fastland’. Udover at bidrage til stormflodssikring har Lynetteholm derfor også til formål at være et lokalt jordopfyld, hvor byggeprojekter i København og omegn de næste mange år kan komme af med overskudsjord.

Den bynære placering af Lynetteholm giver en kort transportafstand fra byggeprojekter centralt i byen til jordopfyldet, og det reducerer jordtransporttiden og dermed CO2-udslippet fra transporten af jord.    

Historisk set har vi i København anlagt øer og fæstninger ude i vandet for at forsvare os selv mod fjendens krigsskibe. Nu bygger vi Lynetteholm for at forsvare os mod klimaet.

Nedenfor kan du se, hvordan Københavns landareal gennem flere århundrede er vokset ved opfyld i vandet, og hvordan Nordhavn, Refshaleøen og andre områder er kommet til og har formet det København, som vi kender i dag.

Lynetteholm bliver næste skridt i Københavns opfyldshistorie.

kystlinje_historisk