By & Havn har etableret en overbæringsløsning for kajakker på Refshaleøen, så kajakroerne undgår at bruge Kronløbet på turen ud og ind af Københavns Havn. Overbæringsløsningen er åben for alle, og hvis man igennem sin kajakklub er medlem af Overbæringslauget, kan man låne en kajakvogn og klare turen på 10-15 minutter.
1) Læg til ved flydebro eller slæbested
Du kan starte overbæringen fra to steder:
- Flydebroen i Refshalebassinet (Google koordinater)
- Slæbestedet i Margretheholms Havn (Google koordinater)
Begge steder er tydeligt skiltet og kan benyttes af alle kajakbrugere.
2) Gå i land og gør kajakken klar
- Stig ud af kajakken ved flydebroen eller slæbestedet
- Løft kajakken fri af vandet
- Gør klar til at sætte kajakken på en kajakvogn*
*Hvis du er medlem af en forening, der er tilknyttet Overbæringslauget, kan du frit benytte kajakvognene, som står ved begge ender af overbæringen. Se kontaktinfo til overbæringslauget under Praktisk information nederst. Ved mail til Overbæringslauget kan din klub opnå adgangskoder til metalkasserne med låne-kajakvognene.
3) Placer kajakken på kajakvognen
- Læg kajakken stabilt på vognen med vognen lige under cockpittet
- Sørg for, at kajakken er korrekt fastgjort med strammet spændrem placeret lige foran cockpitkarmen (så den ikke glider af under transporten!)
- Tjek, at ruten er fri
4) Træk kajakken over land
- Følg den anvendte rute over Refshaleøen
- Overbæringen tager typisk 10–15 minutter
- Ruten er valgt, så den er så enkel og sikker som muligt
