Redningsposter

 

En redningspost er et sted på havnefronten, hvor der er redningsudstyr. Retningslinjerne for redningsposter gælder for alle typer havnefronter.

Læs om retningslinjerne her:

Kontakt

Ved spørgsmål til standarden for redningsmateriel på havnefronter i Københavns Havn kontaktes By & Havn på

Tlf.: +45 3376 9800

Mail: voreshavn@byoghavn.dk

Baggrund for standarden

Der er ingen internationale eller nationale standarder som foreskriver, hvordan en hovedstadshavn med kombinerede rekreative, erhvervsmæssige og kommercielle formål skal indrette sig for at understøtte, at færdsel og aktivitet kan ske trygt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. By & Havn har derfor udarbejdet egne retningslinjer. By & Havn har i den forbindelse lænet sig op ad internationale anbefalinger fra DS/EN 14329 Skibe til indre vandveje- Etablering af kajpladser og lasteområder, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) og Trygfonden, som i samarbejde har en certificeringsordning for lystbådehavne, ”Sikker havn”. Materialet, der har dannet baggrund for retningslinjerne, retter sig således i overvejende grad mod personer med en vis erfaring og kendskab til havnen samt personer, der ofte vil være klædt i enten arbejdstøj beregnet til maritimt arbejde og sejlere med redningsveste, hvilket By & Havn har taget med i udvikling af retningslinjerne, hvor der tages højde for brugere, som ikke har sådanne færdigheder.

Nærværende standard er en anbefaling og konkretisering af, hvordan man som ejer af en havnefront i Københavns Havn kan indrette havnefronten med redningsmateriel på en ansvarlig og sikkerhedsskabende måde.  Med havnefront forstås et område ned til og langs med havnen i Københavns Havn.

Standarden omfatter retningslinjer til placering, omfang og vedligehold af redningsmateriel, herunder redningsstiger og redningshåndtag, sikkerhedsliner og redningsposter – det vil sige udstyr, der kan være med til at redde en person, der er faldet i havnen. De forskellige typer af materiel beskrives efterhånden som de gennemgås. Standarden henvender sig til alle havnefronter i Københavns Havn – eneste undtagelser er erhvervshavne uden adgang for offentligheden.

Andre sikkerhedsinitiativer og anbefalinger til forebyggelse og hindring af havnerelaterede ulykker såsom indretning af havnefronter, belysning og skiltning behandles særskilt og er ikke indeholdt i denne standard.

Der er ingen lovmæssig hjemmel til, at ejere af havnefronter skal følge standarden, og standarden er derfor alene en række retningslinjer og anbefalinger til, hvordan man som ejer af havnefront kan bidrage til at skabe en sikker havn.