By & Havn skaber bykvarterer med høj arkitektonisk kvalitet, levende byliv og trygge rammer. En central del af arbejdet er ordningen Arkitektonisk godkendelse, som sikrer, at nye byggerier fra starten understøtter kvarterets identitet og gode hverdagsliv.
Udviklingen sker inden for Københavns Kommunes planer og bygger på dialog med borgere samt arkitektkonkurrencer, der styrker grundlaget for de endelige projekter.
Den arkitektoniske godkendelse vurderer byggeriets ydre udtryk og samspil med omgivelserne – fra facader og materialitet til kantzoner, byrum og bebyggelsens disponering. Ordningen fungerer som en kvalitetssikring, der både gavner kommende brugere og løfter det samlede kvarter.
Godkendelsen udarbejdes af By & Havn i samarbejde med Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
Herunder kan du downloade materiale med beskrivelse af ordningens formål, proces, afleveringskrav og organisering.
Arkitektonisk Godkendelse: Retningslinjer
Hent retningslinjerne for arkitektonisk kvalitetssikring ifm. By & Havns grundsalg
Hent PDF
Arkitektonisk Godkendelse: Retningslinjer
Hent retningslinjerne for arkitektonisk kvalitetssikring ifm. By & Havns grundsalg.
Alle By & Havns kvarterer og egne byggerier er omfattet af ordningen ”Arkitektonisk godkendelse ifm. By & Havns grundsalg”.
I tråd med By & Havns forretningsmål har vi i dag højt fokus på projekternes biodiversitets- og bæredygtighedstiltag i sammenhæng med arkitekturen.
Retningslinjerne vedr. Ordningen er i 2026 opdateret og præciseret på baggrund af anbefalinger og ønsker fra vores kunder og eksterne fageksperter – og med afsæt i By & Havns mangeårige erfaringer med kvalitetssikring af projekternes arkitektur.
Herunder kan du læse mere om erfaringerne med arkitektoniske godkendelser og evalueringen af By & Havns praksis for arkitektonisk kvalitetssikring ifm. grundsalg.
Arkitektonisk Godkendelse: Evaluering
Hent evaluering af By & Havns praksis for arkitektonisk kvalitetssikring ifm. grundsalg
Hent PDF
