Lynetteholms første klapmateriale har spredt sig ganske lidt
Det første havbundsmateriale, som er blevet klappet i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm, har kun spredt sig yderst beskedent til Østersøen, Øresund og Køge Bugt og har ikke påvirket omkringliggende Natura 2000-områder. Det konkluderer den første overvågningsrapport fra DHI (tidligere Dansk Hydraulisk Institut).
Den nye rapport dækker perioden fra den 3. januar 2022 til den 6. februar 2022, og er en såkaldt hindcast- rapport, der har to formål. For det første dokumenterer rapporten, hvordan det klappede havbundsmateriale fra Lynetteholm har spredt sig i vandet, og samtidig kontrollerer den, at de prognoser for vejr- og strømforhold, som By & Havn bruger til at vurdere, hvilke dage, der må klappes, er retvisende.
Rapportens konklusioner er på begge parametre positive. For det første viser rapporten, at størstedelen af klapmaterialet, det vil sige cirka 86 procent, har lagt sig inden for den anvendte klapplads i den målte periode. Ligeledes viser rapporten, at hovedparten af det materiale, der ikke har aflejret sig inden for klappladsen, det vil sige godt 14 procent, har aflejret sig i umiddelbar nærhed til klappladsen. Dermed har spredningen til de omkringliggende vandområder som Østersøen, det nordlige Øresund og Køge Bugt været ’yderst beskeden’, konkluderer rapporten.
På ovenstående kort kan det ses, at spredningen af havbundsmaterialet har været størst nær den klapplads, som er benyttet, og at der ikke har fundet nogen påvirkning af Natura 2000-områder sted, som udgør de mørkeblå felter på kortet.
Konkret set vurderes den estimerede spredning til Østersøen at være på 0,92 procent af det samlede klapmateriale. Mens den estimerede spredning til det nordlige Øresund og Køge Bugt er på henholdsvis 0,008 procent og 0,16 procent af det samlede klapmateriale. Det ligger markant under de kriterier for spredning, som Miljøstyrelsen har godkendt i forbindelse med klapningen. Ligeledes viser rapporten, at ingen af de omkringliggende Natura 2000-områder er påvirket af klapningen, da spredningen fra klappladserne har været beskeden.
Lynetteholm-projektet lever op til alle miljøkrav, og den første overvågningsrapport giver god dokumentation for det. I Lynetteholms miljøkonsekvensrapport er det vurderet, at cirka 45 procent af det klappede materialer forbliver på klappladsen, mens resten spredes og aflejres i de omkringliggende vandområder. Det er et konservativt skønt, som er i miljøkonsekvensrapporten, og som vi indtil nu er langt fra, og det er rigtig godt.
Udviklingsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen.
I den aktuelle overvågningsperiode er der i alt klappet 77.400 tons, og alt havbundsmaterialet stammer fra uddybningen af sejlrenden Svælget i Københavns Havn.
På kortet vises placeringen af de to klappladser, som Lynetteholm benytter, og som Miljøstyrelsen har godkendt til klapning. Klappladserne befinder sig cirka 10 km syd for Amager, 25 km fra Køge og 15 fra Skanør. By & Havn benyttede også klappladserne under udvidelsen af Nordhavn i 2012, hvor samme type materiale, som bliver klappet i dag, blev klappet dengang. Klapplads A er et tidligere råstofsområde, det vil sige et sugehul, hvor der tidligere er suget sand op, og som nu genopfyldes med havbundsmateriale.
’Vejrudsigter’ for klapning er retvisende
Under klapningen fortager DHI løbende to ugentlige forecasts, det vil sige ’vejrudsigter’ for vandområdet, der på baggrund af den forventede klapning de enkelte dage giver en prognose for, hvordan det klappede materiale vil sprede sig. Prognoserne er beregnet ud fra forventede strømforhold, og kan dermed forudsige om der er dage, hvor der ikke skal klappes, fordi strømforhold medfører en uønsket spredning.
Med den nye hindcast-rapport konkluderes det, at der er en fin overensstemmelse mellem de modellerede, og de efterfølgende reelle målte strømforhold i farvandet omkring klappladserne.
Det er afgørende, at vi også har vished for, at de ugentlige prognoser fra DHI, er retvisende. For det betyder, at vi sammen med vores entreprenører kan navigere præcist efter de ugentlige forecasts og planlægge at indstille klapningen de dage, hvor der ikke er de rigtige forhold til at klappe.
Udviklingsdirektør i By & Havn, Ingvar Sejr Hansen.
Der klappes kun i vinterhalvåret
Afgravning af havbundsmateriale ved Lynetteholm og den efterfølgende klapning af materialet udføres kun i vinterhalvåret, hvor den biologiske aktivitet i havmiljøet er lav. Fra den 31. marts i år holder klapningen derfor pause, og genoptages igen i efteråret 2022.
Der vil blive foretaget forecasts i alle de perioder, hvor der klappes, så uønsket spredning undgås. Cirka hver 5.-6. uge i hver klapsæson vil der blive udført en hindcast-rapport, der følger op på den faktiske klapning og spredning af havbundsmateriale. Næste hindcast-rapport kan forventes i slutningen af marts.
- Du finder alle udgivne forecast og hindcast-rapporter her på By & Havns hjemmeside.
- Du kan læse mere om Klapning i Lynetteholms faktabank, som du også finder på By & Havns hjemmeside.
Hvad betyder klapning?
Klapning betyder, at det opgravede havbundsmateriale ved Lynetteholm læsses på pramme, og sejles til godkendte klappladser på kanten af Køge Bugt. Prammene har låger i bunden af skibet, der ’klappes’ til side når havbundsmaterialet skal falde til bunds på klappladserne. Deraf betegnelsen klapning.
Vil du holdes opdateret om Lynetteholm?
By & Havn udsender regelmæssigt et nyhedsbrev specifikt om Lynetteholm. Tilmeldi dig og få de seneste opdateringer om Lynetteholms anlægsarbejde direkte på mail. Du tilmelder dig her.