Unik gåtur: Københavnerne gik rundt om Lynetteholm

BEMÆRK:


Dette nyhedsbrev stammer fra By & Havns arkiv.
Nyhedsbrevet blev udgivet den 07. februar 2023.
Indholdet kan være forældet men var gældende på udgivelsestidspunktet

7. februar 2023

Unik gåtur: Københavnerne gik rundt om Lynetteholm

Op mod 1000 københavnere fik søndag muligheden for at betræde Lynetteholm for første gang. Det skete på en unik gåtur på ca. 3 km omkring den første fase af Lynetteholm, som nu står færdig. Og heldigvis viste vejret sig fra sin bedste side på trods af, at graderne nærmede sig frysepunktet.

By & Havn inviterede offentligheden på besøg på byggepladsen i anledning af, at den første fase af stormflodssikringen ved Lynetteholm snart er klar til at modtage genbrugsjord fra de mange københavnske byggepladser. Desuden skal en stor del af jorden, som i dag ligger som store bakker i Nordhavn, sejles til Lynetteholm og bruges til den fremtidige stormflodssikring af byen.

Både store og små, unge og ældre bevægede sig hele vejen omkring den store halvø og kom tæt på de mange maskiner, som for tiden er i gang med at lægge genbrugssten fra Norge ud som kystsikring i området.

Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn, var med på turen og glædede sig over, at så mange københavnske familier havde valgt at bruge deres søndag på en unik gåtur på perimeteren.

Jeg er især glad for at der er så mange børnefamilier herude. For det er jo især børnene og de unge generationer, der får glæde af dette anlæg.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

default

By & Havn er snart klar til at fylde området op med overskudsjord fra københavnske byggepladser, og så skal næste fase af perimeteren stå klar i 2026. Til den tid vil perimeteren brede sig endnu længere mod Nordhavn og bidrage til en stor del af stormflodssikringen fra nord.

Og direktøren lover endnu flere muligheder for at følge projektet på nærmeste hold:

”Vores arrangement har været så velbesøgt, og der har faktisk været en længere venteliste for at få muligheden for at være med til denne unikke gåtur. Og det giver da blod på tanden, så mon ikke vi kan finde på flere sjove ting herude, hvor vi kan invitere københavnerne tæt på projektet i fremtiden. Det vil jeg i hvert fald lægge mig i selen for.

Adm. direktør, Anne Skovbro, By & Havn.

default

Se dronevideo fra dagen her: