Site: By & Havn

Det er nøjagtig 10 år siden, at de allerførste beboere flyttede til Ørestad i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord. Vi har talt med tre af de pionerer, som begyndte livet i Ørestad med bar mark, mudder og kraner, om, hvorfor de tog springet og flyttede til en helt nyfødt bydel.

10 år er normalt ikke ret længe i en bys historie. Men i Ørestad kan det være svært at begribe alt, hvad der er sket de seneste 10 år. Boliger, virksomheder, folkeskole, gymnasium, universitet, bibliotek, shoppingcenter, plejehjem, kollegier, butikker, spisesteder, hoteller, koncertsal, idrætsområder, p-huse og 9.000 beboere. Det er bare nogle af de ting, der er rykket til Ørestad siden 2004.

Og især for de første beboere i Ørestad, som har kunnet følge udviklingen helt tæt, er det gået stærkt. 

”Vi var slet ikke i tvivl”
Ægteparret Gertrud Birke og Peder Boas Jensen overtog deres lejlighed i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord som nogle af de allerførste beboere i Ørestad den 1. maj 2004. De skrev allerede under på købsaftalen i 2002, hvor alt, der fandtes, var tegninger og modeller.

”Vi så en annonce for projektet og syntes, at planerne for bydelen så virkelig spændende ud. Det var et stort sats, for vi havde jo kun en tegning at gå ud fra, men vi var egentlig ikke i tvivl. Vi turde ikke vente, for så var der bare nogle andre, der havde taget lejligheden. Og det er jo helt ufatteligt, hvor meget der er sket siden dengang. En hel by er skudt op af jorden,” fortæller Peder Boas Jensen.

Jann Kuusisaari flyttede også ind i Karen Blixen Parken den 1. maj for 10 år siden sammen med sin mand. 

”Vi kunne se, at der var en plan, og at det næsten ikke kunne gå galt. Det skulle være en lys, luftig og grøn bydel med moderne boliger og spændende arkitektur. Tæt ved byen og tæt ved naturen og med god infrastruktur,” siger Jann Kuusisaari.

Den første tid i Ørestad husker Jann Kuusisaari som meget anderledes end det Ørestad, han kender i dag.

”Det var larm, mudder og byggeplads. Men vi vidste, at det var den rigtige beslutning, vi havde truffet, selv om folk sagde, ”hvor er I dumme”. Der gik ikke ret langt tid, før de begyndte at sige, ”hvor er I heldige”. Men vi var ikke heldige, vi turde bare tro på projektet. I dag, 10 år senere, er planerne for Ørestad Nord blevet til virkelighed, og vi er meget glade for den investering, vi lavede dengang,” siger Jann Kuusisaari. 

Peder Boas Jensen, som er pensioneret byplanlægger, husker også larmen og mudderet, men han så det som en chance at være blandt de allerførste.

”Det var sjovt. Der var selvfølgelig larm og rod, men det var vanvittigt spændende at følge med i projekterne fra vores altaner og se bygningerne vokse op af jorden rundt om os. Jeg tror, nogle af dem, der besøgte os, tænkte, godt det ikke er os, men sådan havde vi det ikke,” siger han. 

Pionerånd og fællesskaber
Ifølge de tre Ørestadspionerer har mange af de første, der flyttede til Ørestad, noget til fælles. Nemlig pionerånden og en lyst til at præge bydelen. Gertrud Birke er i dag formand for Ørestad Vandlaug, og både hun og Peder Boas Jensen har tidligere været med i grundejerforening, lokaludvalg og flere andre lokale netværk.

”Vi har begge engageret os meget i forskellige ting. Vi har gerne villet præge udviklingen og forme bydelen. Og vi har generelt oplevet en stærk vilje og lyst hos folk til at skabe en god bydel, som har været meget inspirerende. Og der har jo virkelig været mulighed for at præge udviklingen i Ørestad, fordi der nærmest ikke var noget før os,” siger Gertrud Birke.

Det samme har Jann Kuusisaari gjort. Han er aktiv i Amager Vest Lokaludvalg og har været med i alt fra Ørestad Kulturforum og Hjerteforeningens lokalkomité til Ørestad Urbane Haver, Ørestad Stavgang og Metrohaverne. 

”Det har været vigtigt for mig at kunne være med til at skabe noget nyt. Jeg er fra Finland, og selv om jeg føler mig hjemme i Danmark, er der altid noget historie, som jeg ikke er en del af. Men her i Ørestad fik jeg chancen for at være med fra start,” siger Jann Kuusisaari og fortsætter:

”De fleste af os, der turde tage springet dengang har nok haft en vis pionerånd. Vi engagerede os og gik i gang med en masse projekter, fordi vi vidste, at bylivet ikke bare kom af sig selv. Man er nødt til at tage ansvar, man kan ikke bare læne sig tilbage og vente på, at nogen laver noget byliv for én. Jeg tror, det er karakteristisk for beboerne i Ørestad. Det er også i dag en dynamisk bydel, hvor der ikke er langt fra idé til handling.”

Engagementet i bydelen har også bragt et solidt fællesskab med sig.

”Det har givet os et stærkt tilhørsforhold og mange venskaber. Vi har madklub hver anden uge med de andre i opgangen, og via vores beboerintranet hjælper vi hinanden. Hvis gulvvarmen ikke virker, eller hvis man mangler en cykel eller en symaskine, så kan man altid regne med hjælp. For et par år siden brækkede jeg anklen, og så kom der én og spurgte, om jeg ville låne hendes kørestol, og to andre tilbød at handle for os. Det gør, at man føler sig godt tilpas her,” siger Gertrud Birke, og Peder Boas Jensen fortsætter:

”Vi har fået en masse, som vi ikke regnede med, at vi ville få, da vi skrev under på købsaftalen i sin tid. Man plejer jo at sige, at når man er kommet lidt op i årene, så får man ingen nye venner, men det passer i hvert fald ikke her.” 

”Man tænker nyt i Ørestad” 
Udover det stærke fællesskab og pionerånden oplever Gertrud Birke og Peder Boas Jensen et andet karakteristika ved Ørestad.

”Der er så meget spændende arkitektur at glæde sig over, når man bevæger sig gennem Ørestad. Ørestad Gymnasium, Ørestad Skole, VM Bjerget, Stævnen, 8TALLET og her i Ørestad Nord har vi blandt andet Fælledhaven, Tietgen Kollegiet og DR’s koncertsal. Der er generelt tænkt nyt i rigtig mange af byggerierne, og det er særligt for Ørestad. At man tør tænke nyt og få nye idéer. Det har måske noget at gøre med, at Ørestad blev skabt helt fra bunden. Der har ikke været noget at tage udgangspunkt i, og det har givet en frihed til at tænke nyt og kreativt,” siger Peder Boas Jensen.

De næste områder, der udvikles i Ørestad, er Arenakvarteret, hvor Københavns nye, store arena er ved at blive bygget, og August Schade Kvarteret lige syd for DR Byen, hvor Nordeas kommende hovedkvarter skal ligge. Samtidig fortsætter udviklingen i Ørestad City og Syd, hvor flere nye byggerier til både boliger og erhverv er i gang.

I dag bor der som sagt 9.000 mennesker i Ørestad – og på sigt vil det tal stige til 20.000. Men de allerførste beboere har haft stor betydning for bydelen.

”De første beboere vil altid spille en særlig rolle i Ørestads historie. De turde tro på planerne, og de har været med til at få bylivet til at slå rødder. Man skal huske, at Ørestad blev bygget på bar mark, så beboerne spiller en vigtig rolle for at få traditioner op at stå og skabe bydelens egenart. Når man ser sig omkring i Ørestad i dag, kan det være svært at forstå, at det kun er 10 år siden, at de første beboere flyttede hertil. Udviklingen er gået rigtig stærkt, og den fortsætter i alle Ørestads kvarterer. Når vi ser tilbage om 10 år, vil bydelen igen være vokset markant og have endnu mere at byde på,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

Ørestads kommende arena, som netop nu er ved at blive bygget, har fået sit navn. Hovedsponsoren Royal Unibrew blev offentliggjort onsdag den 30. april på et pressemøde afholdt af selskabet Danish Venue Enterprise, som skal stå for driften af arenaen.

Om cirka to år får København et nyt, stort centrum for kultur- og sportsoplevelser, når Royal Arena slår dørene op i Ørestad. Arenaen får plads til 15.000 siddende og stående tilskuere til kultur- og musikarrangementer. Til sportsbegivenheder vil kapaciteten være 12.500 tilskuere. 

Arenaen er tegnet af 3XN, HKS architects, Arup, ME Engineers og Planit-IE. 

Selve arenaen kommer til at ligge på et offentligt plateau, som bliver en aktiv, central plads i Arenakvarteret. 

Royal Arena opføres på en grund stillet til rådighed af By & Havn i Arenakvarteret, som ud over arenaen kommer til at rumme boliger, kontorer, en skole og en skøjtehal. Det bliver en blandet bydel på kanten af fælleden med sin egen grønne kile, som løber gennem kvarteret. 

For Arenakvarteret kommer arenaen til at betyde mange besøgende fra København, resten af landet og fra udlandet, og den vil sørge for, at endnu flere mennesker kommer til at opleve Ørestad. 

Det er forår, og søndag den 4. maj springer Amagers unikke naturområder ud.

Foto: Experienceorestad.dk

Naturpark Amager hedder et helt nyt initiativ, som er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, kommunerne i København, Tårnby og Dragør samt By & Havn. 

Initiativet går ud på at samle mere end 3.000 hektar af Amagers fantastiske natur i én stor naturpark – Naturpark Amager. 

Området er et enestående, sammenhængende natur- og fritidsområde i nationalt og internationalt format, der strækker sig fra den bynære Amager Fælled ved den nye bydel Ørestad, over Kalvebod Fælleds nærmest uendelige vidder til den lyse skov i Kongelunden og helt ned til Dragør Sydstrand med Amagers uspolerede kystlandskaber og lavbundede havområder. 

Faktisk er Naturpark Amager en af verdens største storbyparker. 

Søndag den 4. maj klokken 11 – 15 er store og små naturelskere inviteret til at besøge og opleve Naturpark Amager. Alle sejl er sat til for at vise de mange fantastiske muligheder, der gemmer sig i naturparken. 

Der vil være fire besøgsstationer fordelt over hele området, som tilbyder hvert sit tema. Her er nogle små smagsprøver på dagens oplevelser: 

• Ballonflyvning på Amager Fælled 
• Kik på fugle sammen med Sebastian Klein 
• Bliv soldat på Kongelundsfortet og oplev den kolde krig
• Prøv at ride på en pony eller nyd en rundtur med hestevogn
• Smag på lokale kvæg, hjorte eller røget fisk 
• Lav dit eget smykke af fine hjortegevirer eller smag en hjortebøf
• Fang de første haletudser eller prøv et rejehop
• Prøv en cykelforhindringsbane
• Action med bueskydning, rapelling, GPS løb og kommandokravl

Se hele programmet på www.naturpark-amager.dk (opdateres løbende)

Det er en god ide at medbringe cykel, så man kan komme rundt i hel Naturparken. Det er også muligt at låne en cykel på en af de fire stationer. 

---

Fakta om Naturpark Amager

Naturpark Amager er over 3.000 hektar stor, hvilket er tre gange så stort som Dyrehaven nord for København. 

Naturpark Amager er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn. Samarbejdet skal sætte fokus på natur- og landskabelige sammenhænge mellem natur og by og dermed ønsket om at skabe en naturpark af international klasse til glæde for alle omkring hovedstaden.

Foto: Experienceorestad.dk

Udviklingsmål:

• Naturpark Amagers natur skal beskyttes og forvaltes, så den rummer stor mangfoldighed i dyre og plantelivet og forbedrede levevilkår for sjældne og beskyttede arter. 
• Naturpark Amager skal tilbyde enestående naturoplevelser tæt på hovedstaden samt et righoldigt friluftsliv.
• Naturpark Amager skal være kendt af alle i hovedstadsområdet og samtidig bidrage til branding af hovedstadsområdet som international grøn storby. 
• Fremadrettet vil arealerne blive udviklet i fællesskab for at sikre naturens udvikling og skabe nye rum for friluftsliv. 

Indtil videre har partnerne tilsluttet sig en fælles udviklingsstrategi for naturparken. Det er blandt andet et stort ønske at binde området bedre sammen med veje og stier. Som et eksempel kan nævnes den nye kystcykelsti fra Islandsbrygge helt ned til Kongelunden og videre om til Dragør. Et andet særligt fokusområde er udviklingen af kanten mellem by og fælled for at skabe bedre overgange og synergi mellem aktiviteter.

Et eksisterende eksempel på dette er PLUG N PLAY i Ørestad Syd, hvor der er skabt mulighed for en træningsfacilitet i byen, mens den mere motionsprægede del af sporten kan foregå på fælleden. 

Yderligere spørgsmål om arrangement den 4. maj, kan rettes til Naturvejleder Jes Aagaard på T: 2373 0261 el. jaa@nst.dk

Oplysninger om Naturpark Amager rettes til 

• Tine Scholkmann, Københavns Kommune T: 4049 4291, E: bbe@okf.kk.dk
• Jacob Jensen, Tårnby Kommune T: 32 52 62 55, E: jjn.ns.uk@taarnby.dk
• Jørgen Jensen, Dragør Kommune T: 3289 0331, E: joergenj@dragoer.dk
• Rikke Faaborg Jarmer, By & Havn, T: 2075 1728, E: rf@byoghavn.dk
• Ole Markusen, Naturstyrelsen Hovedstaden, E: oma@nst.dk

Som et sikkert tegn på foråret slippes fårene løs på Sydhavnstippens græsarealer den 5. april kl. 15-16. Kom og oplev de smukke dyr – og se fårehundenes imponerende arbejde med at styre flokken.

I den kommende weekend slippes de forårskåde får løs på Sydhavnstippen. Fårene fungerer som naturplejere og tager bl.a. kampen op mod kæmpebjørnekloen. 

Kæmpebjørnekloen breder sig hurtigt og fortrænger de eksisterende plantearter. Den er uskadelig for fårene, men kommer saften fra bjørnekloen i kontakt med menneskehud, kan den forårsage svidende udslæt og sår.

Sydhavnstippen er ejet af By & Havn. Det er et af Sydhavnens rekreative områder, der blev skabt af byggeaffald og jordrester fra anlægsarbejder i perioden 1945 til 1973. Kystlinjen blev dengang udvidet betragteligt og et helt nyt landskab begyndte at danne sig. I 1990 blev den sydligste del af Sydhavnstippen fredet og består altså i dag som et smukt naturområde.

Fra 2014 er fårene ejet af Fårelauget ved Børnenes Dyremark. Lauget får fortsat hjælp og vejledning af Frank Hansen, som ejede de får, der indtil nu har gået på Tippen.

Hvis du har lyst til at være med til at høre mere om fårelauget, kan du kontakte dem på faarisydhavnen@gmail.com

Søndag d. 6. april kan du komme helt tæt på tunnelboremaskinen Eva, der er over 100 meter lang.

Der graves under jorden i København. Metroens tunnelboremaskine Tria har fx lige brudt igennem til den kommende station ved Nørrebros Runddel, og den anden boremaskine Nora har sat kursen mod Aksel Møllers Have på Frederiksberg.

Nu kommer der flere kraner på himlen over Ørestad. Fredag den 28. marts var der både spadestik på Nordeas 46.000 m2 store byggeri i Ørestad Nord og Domeas 50 almene boliger i Ørestad Syd.

Adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn, glæder sig over den fortsatte udvikling i Ørestad:  

”By & Havns rolle er at udvikle nye bydele i København, så det at fejre at et nyt byggeri påbegyndes, er en helt central og glædelig markering – hver eneste gang. Det er to meget forskellige byggerier, som nu er gået i gang. Et meget stort erhvervsbyggeri i Ørestad Nord og et noget mindre boligbyggeri i Ørestad syd. Det er glædeligt, når arbejdspladser og boliger rykker til bydelen, som hele tiden lægger nye lag på og udvikler sig,” siger Jens Kramer Mikkelsen. 

Nordea byggeriet i August Schade Kvarteret i Ørestad Nord er tegnet af Henning Larsen Architects, og entreprenørfirmaet MT Højgaard skal stå for opførelsen af byggeriet.

Banken forventer, at ca. 2.500 medarbejdere dagligt skal gå på arbejde i byggeriet, som overdrages til Nordea i efteråret 2016. 

Foruden de 46.000 m2 erhverv har Nordea endvidere en forkøbsret på yderligere 24.000 m2 på nabogrunden. 

Nordeas byggeri er det første, der igangsættes i lokalplanen for August Schade Kvarteret, som Københavns Kommune vedtog den 12. december sidste år. Lokalplanen muliggør 120.000 m2 bebyggelse, svarende til ca. 25 % af den samlede byggeret i Ørestad Nord.

30.000 m2 skal anvendes til beboelse og resten til erhverv. Det betyder, at lokalplanområdet befolkes med ca. 700 beboere og 3.500 arbejdspladser. Lokalplanen for August Schade Kvarteret giver desuden mulighed for, at 5.000 m2 i stueetagerne anvendes til detailhandel og restauranter. 

Spadestik til 50 boliger i Ørestad Syd 

Samme dag som Nordea tog første spadestik i Ørestad Nord, lød startskuddet til 50 almene familieboliger i Ørestad Syd. 

Det er bygge- og boligadministrationsselskabet Domea, der stak den første spade i jorden til byggeriet, som vil stå færdigt til indflytning i sommeren 2015. 

Domeas byggeri kommer til at rumme to-, tre- og fire-rums boliger på mellem 71 og 111 m2 i op til syv etager. 

Byggeriet ligger i byggefeltet ud mod kanalen ved Robert Jacobsens Vej nær Ørestads Boulevard og Vestamager Metrostation samt få hundrede meter fra Kalvebod Fælleds enorme naturområde. Den attraktive placering i Ørestad Syd har også navngivet byggeriet, som Domea kalder ’Ved Kanalen’. 

Arkitektfirmaet Mangor & Nagel har tegnet for Domea.

By & Havn har solgt byggeret til Casa A/S, som vil bygge boliger på Sundmolennord for Århusgadekvarteret i Nordhavn. Aftalen er betinget af godkendtlokalplan for området.

Sundmolen med markering af den solgte grund og de to optionsgrunde.

 

Der er stor efterspørgsel efter byggemuligheder til boliger i Nordhavn. Der har længe været udsolgt af boligjord i det lokalplanlagte område i Århusgadekvarteret.

Lokalplanen for Sundmolen forventes vedtaget ultimo 2014, og planen giver mulighed for boligbyggei på i alt seks-syv byggefelter på sammenlagt 35.000 – 40.000 etagemeter.

I forbindelse med den internationale ejendomsmesse MIPIM i Cannes er den første aftale på Sundmolen underskrevet med Casa A/S i samarbejde med en udenlandsk investor. Aftalen omfatter et byggefelt samt en option på to øvrige byggefelter – i alt op til 20.000 etagemeter boliger.

”Det er vigtigt for By & Havn at sikre en kontinuitet i grundsalget i Nordhavn. Der er stor interesse særligt for boligbyggefelterne i markedet, og det er rettidig omhu at gå videre med planlægningen af de omkringliggende holme og finde de rigtige samarbejdspartnere i udviklingen af området. Derfor er jeg meget glad for, at vi i dag kan offentliggøre dette grundsalg,” siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

Byggefelterne ligger på Sundkaj på Sundmolens solrige sydside med udsigt over det kommende lommevandsrum og den kommende Kronløbsø, som bygges i havnebassinet mellem Sundmolen og Århusgadekvarteret.

Casa A/S har entreret med arkitektfirmaet Arkitema, som har tegnet et kvalitetsbyggeri i varierende højder – fra tre etagers rækkehuse til seks etagers lejlighedsbyggeri. Boligerne bliver fra ca. 50 – 130 kvadratmeter.

”Sundmolen bliver et fantastisk kvarter, og vi kan se, at både Københavns Kommune og By & Havn har et meget højt ambitionsniveau. Vi havde faktisk de første drøftelser med vores medinvestor og By & Havn på MIPIM i 2013 og blev enige om, at Sundmolen er det helt rigtige investeringsobjekt. Det er nøjagtig ét år siden, og nu glæder vi os meget til at udvikle Sundmolens første boliger,” siger bestyrelsesformand Michael Mortensen, Casa A/S.

Casa A/S forventer, at byggestart kan ske relativt kort efter vedtagelsen af lokalplanen. Altså i første halvår 2015.

Visualisering af stræde på Sundmolen i fremtiden. Eksempel på boliger og pakhuse side om side.

Sundmolen – den grønne holm
Det er et væsentligt element i den overordnede strukturplan for Nordhavn, at hver holm skal have sin egen identitet og egenart. Århusgadekvarteret bliver et tæt, urbant kvarter, mens Sundmolen bliver en grøn holm, der kombinerer fire store pakhuse og en del boligbyggerier.

Sundmolens fire eksisterende pakhuse er markante arkitektoniske bygninger, der skaber en gennemgående karakter på molen. I masterplanen for Sundmolen bevares disse pakhuse som vigtige elementer og pejlemærker i kvarteret samtidig med, at de danner grundlag for placeringen af Sundmolens nye byggefelter. Pakhusene rummer bl.a. en ’klynge’ af design- og møbelfirmaers showrooms såsom Gubi, Luceplan, Montana, nomess, Fritz Hansen samt Galleri Faurschou.

Centralt ned gennem Sundmolen etableres en kæde af grønne haverum og ’solskinspladser’ langs den sydvendte kaj.

Sundmolen er i dag domineret af de fire store pakhuse, som primært beboes af design- og møbelfirmaer.  

Om Casa A/S: Casa A/S opfører i totalentreprise domicil, dagligvare-, lager- og boligbyggerier i hele Danmark. Casa A/S samarbejder ofte med medinvestorer på projekter, som i dette tilfælde med en udenlandsk kapitalfond, som har brug for knowhow om udvikling af ejendomsprojekter i Danmark. Casa A/S vil stå for udvikling, opførelse og salg af boligerne.

Vinderen er nu fundet i den åbne idékonkurrence Share the View, som By & Havn har afholdt sammen med Christiansholms Ø ApS, COBE og carlberg/christensen i jagten på idéer til, hvordan det midlertidige byrum på kajkanten på Christiansholm – også kaldet Papirøen kan indrettes. Hele 212 forslag blev indsendt, og vinderen blev forslaget Svartbag, som vil placere en gruppe overdimensionerede træfugle på kajhjørnet.

Størstedelen af den kunstige ø Christiansholm har været lukket for offentligheden indtil 2013, hvor en tegnestue, en modevirksomhed og et galleri flyttede ind. Senest rykkede også publikumsmagneten Experimentarium ind på øen, og inden længe følger det folkelige madmarked og gadekøkken Copenhagen Street Food.

Med sin placering i smørhullet af Københavns Havn lige over for Skuespilhuset er Christiansholm et sted, de fleste københavnere kender. Alligevel har få været på øen, fordi Den Danske Presses Fællesindkøbsforretning har haft sit papirlager der i mange år – deraf kælenavnet Papirøen. Nu er stedet som sagt åbnet, og de nye aktiviteter er en del af en midlertidig aftale, som løber frem til ultimo 2017, hvor en ny lokalplan for området ligger klar.

Som en del af de midlertidige aktiviteter og som en test af øens potentialer har By & Havn sammen med Christiansholms Ø ApS, COBE og carlberg/christensen afholdt en åben idékonkurrence, hvor opgaven var at indrette Papirøens sydvestvendte kajhjørne med fokus på, hvordan vi bedst deler stedets fabelagtige udsigt med hinanden og resten af byen. Idéen med konkurrencen er at synliggøre øen, byde besøgende velkommen og skabe et mødested på øen.

Kajhjørnet har et areal på ca. 100 kvadratmeter og ligger ud til havnens travleste farvand, Christianshavns Kanal og Nyhavn, og vil være det hjørne af Papirøen, som bedst kan ses fra den kommende gang- og cykelbro over havneløbet.

Mågerne lander på Christiansholm
Vinderforslaget Svartbag af landskabsarkitekt Kaare Skjerning, består af en gruppe af træskulpturer, som forestiller mågearten svartbag. Mågerne skabes i en skala, så størrelsesforholdet byttes rundt – fuglene er de store og menneskene de små. Samtidig kan skulpturerne også opleves på afstand fra Skuespilhuset, turbådene eller et andet sted i havnen.

Forslaget blev valgt for poesien og symbolikken. Mågerne placeres direkte på asfalten, som var de landet for en kort stund og understreger på den måde hele projektets midlertidighed. De skabes i træ, som til at begynde med vil fremstå lyst og friskt, men med tiden vil grånes og få patina. På den måde opstår også en fortælling om vind, vejr og tid.

Mågerne findes ikke magen til andre steder i København og vil komme til at kendetegne Christiansholm og blive et karakteristika ved øen. Når man refererer til mågerne, vil der ikke være nogen tvivl om, hvor i havnen man befinder sig. 

Gruppen af måger vil vokse efterhånden, så der løbende kommer flere til. Det forventes, at de første måger lander på Christiansholm i løbet af sommeren 2014.

2. og 3. pladsen
På 2. pladsen i konkurrencen kom forslaget ved navn Bøje af Tabea Bähr, som er landskabsarkitekt i München. Forslaget indebærer en stor, vippende bøje placeret på kajhjørnet, som besøgende ville kunne kravle op på og få til at svaje. Bøjen blev især rost for den bevægelse og dynamik, som den ville tilføre byrummet.

På 3. pladsen kom forslaget Get out n’ share the light af arkitekt Johanne Speyer, som med en gigantisk kuppelformet lampe skulle give mulighed for forskellige aktiviteter under kuplen og skabe fællesskab i byrummet. Lampen skulle skabes af genbrug – for eksempel en gigantisk parabol og en kran.

Selve konkurrencen er faciliteret af den åbne, digitale innovationsplatform Innosite, som er en del af et 5-årigt initiativ fra Realdania i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. Juryen bestod af Rita Justesen, chef for Planlægning & Arkitektur i By & Havn, Klaus Kastbjerg, repræsentant for Christiansholm Ø Aps, Tina Saaby, stadsarkitekt i København, Søren Møller Christensen, partner i carlberg/christensen og Dan Stubbegaard, grundlægger af COBE Arkitekter

Læs mere om konkurrencen og dommernes begrundelser på innosite.dk

Nu er Ørestads egen biograf på vej. Onsdag den 5. marts 2014 blev første spadestik til Nordisk Film Biografers nye multibiograf ved Field’s taget. Samtidig udvider Ørestad Gymnasium sine aktiviteter med et stort medielab, som skal ligge sammen med biografen. Begge dele åbner i 2015.

Arbejdet med at bygge Ørestad Citys nye biografcenter er netop gået i gang. Det betyder, at Ørestad bliver en stor publikumsattraktion rigere, og at bydelens beboere og de mange, der hver dag besøger shoppingcentret Field’s, kan glæde sig til også at få filmoplevelser i Ørestad.

Biografbygningen er tegnet af C.F. Møllers tegnestue og bliver integreret i Field’s med åbne facader mod Ørestads Boulevard.

Indbyggertallet i Ørestad er steget markant de seneste år med 1000 flere indbyggere bare fra 2012 til 2013, og hos By & Havn ser adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen det som en naturlig udvikling, at der nu kommer en biograf til Ørestad:

”Det er godt og faktisk helt naturligt, at der kommer en biograf. Ørestad vokser hver dag og har nået en størrelse, hvor bydelen er moden til den type underholdningstilbud. Mange ting er med til at skabe en by og gøre den til et godt sted at bo, arbejde og besøge, og en biograf er afgjort én af dem,” siger Jens Kramer Mikkelsen.

Udover den nye biograf udvider Ørestad Gymnasium samtidig sine aktiviteter med et stort medielab, som skal ligge sammen med biografen kun hundrede meter syd for selve gymnasiet, der ligger på Ørestads Boulevard. 

Medier, kommunikation og kultur fylder meget på Ørestad Gymnasium. Det nye medielab bliver indrettet med permanente tv-studier, plads til medieproduktion og også områder til mere almindelig undervisning. Ørestad Gymnasium har siden åbningen været regionens mest søgte gymnasium, men gymnasiet planlægger ikke at optage flere elever efter udvidelsen. Til gengæld bliver der mere plads til hver enkelt elev på skolen.

Vinderen er nu fundet i den arkitektkonkurrence om Århusgadekvarterets første p-hus, som By & Havn har afholdt i jagten på nytænkende idéer til, hvordan et p-hus kan udformes. Dommerne lagde vægt på, at vinderen JAJA Architects har tegnet et p-hus, som styrker kvarterets identitet og bidrager aktivt til bylivet.

Byggeriet af de første boliger i Århusgadekvarteret er i fuld gang, inden længe står de første kontorer klar, og nu er kvarterets første parkeringsanlæg også et skridt nærmere sin realisering. By & Havn har gennemført en projektkonkurrence om p-husets facader og tagflade, hvor de tre arkitektfirmaer NORD Architects, Active City Transformation og JAJA Architects var indbudt til at deltage. Alle tre bidrog med gode og stærke forslag til p-husets udformning.

Opgaven var at skabe et p-hus, der styrker områdets grønne identitet og byliv. I konkurrencen blev der derfor både lagt vægt på, at p-huset skulle skabes med en udpræget grøn karakter, og at tag og facader skulle nytænkes, så tagfladen bliver tilgængelig og inviterer kvarterets beboere og besøgende til ophold. 

”At aktivere tag og facader ligger i naturlig forlængelse af Århusgadekvarterets kompakte bykvarter med fokus på det fælles byliv. Ambitionen er, at Århusgadekvarteret får et p-hus, som selvfølgelig forsyner området med parkeringspladser, men samtidig bidrager til bymiljøet med grønne facader og en tagflade, hvorfra man har en fabelagtig udsigt, og hvor højden giver et ekstra sus – om man så leger eller motionerer. Et p-hus, som tilbyder et nyt slags rum for oplevelser i byen,” siger Rita Justesen, chef for Planlægning & Arkitektur i By & Havn.

Den røde tråd
Vinderen af konkurrencen er JAJA Architects, som har tegnet et rødt p-hus med en struktur af plantekasser, som strækker sig rundt på alle husets facader og en gennemgående rød tråd, som binder facade og tag sammen. 

Den røde tråd introduceres allerede ved foden af trappen, hvor det røde gelænder bogstavelig talt tager den besøgende i hånden og fører ham eller hende fra gadeplan langs trappen, til taget og gennem et aktivitetslandskab, hvor tråden bliver til skulpturer, der byder på leg og oplevelser.

Projektets grønne karakter med de mange plantekasser på facaderne vil styrke Århusgadekvarterets grønne identitet, og taget vil blive et byrum med en helt anden karakter end pladser og promenader.

Det aktive tag kan indrettes med legeredskaber for børn i enhver alder, men også med fokus på teenageres udfordrende street-aktiviteter eller som decideret træningsbane for motionister – foreningsbaserede såvel som uorganiserede.

Vinderforslaget fra JAJA Architects lægger desuden op til, at p-huset farves i en rød nuance, der refererer til de mange røde byggerier i Århusgadekvarteret. 

”Den gode by er en levende by med rekreative muligheder for både beboere og besøgende. Kvaliteten skal være høj, og derfor er det også naturligt at tænke i at bygge p-huse, som kan mere end bare at være p-hus. Som inviterer til overraskende oplevelser og bliver en naturlig forlængelse af byrummet,” siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn.

P-huset vil kunne rumme ca. 500 biler, og i p-husets stueetage skal der desuden etableres en butik på ca. 1000 m2 samt en nærgenbrugsstation på ca. 400 m2.

P-huset sendes i løbet af de kommende måneder i udbud, og det forventes, at det vil stå færdigt i efteråret 2015.

Læs mere om Århusgadekvarteret.