Site: By & Havn

Nu er der fundet en vinder i arkitektkonkurrencen om ’House of Peace’ – eller HOPE projektet, der tænkes opført i havnebassinet ud for Redmolen i Nordhavn.

I lokalplanen for Århusgadekvarteret, Nordhavnens første bykvarter, gives der mulighed for at opføre et mindre, men spektakulært kulturbyggeri i havnebassinet syd for Redmolen. Bebyggelsen må maksimalt rumme 3.000 etagemeter og højden må ikke overstige 10 meter over terræn.

Allerede længe før lokalplanen var en realitet, havde en gruppe erhvervs- og kulturpersonligheder; bl.a. arkitekt Morten Langebæk, instruktør og tidligere balletdanser Alexander Kølpin, direktør Michael Eide samt komponist Kasper Winding – talt sammen om, at København mangler et sted, der tager afsæt i visionen om, at kunst og arkitektur kan spille en betydningsfuld rolle i arbejdet for fred. Dermed formulerede de HOPE projektets vision.

Da udviklingsplanerne for Nordhavnen var en realitet, kontaktede gruppen By & Havn for at høre om mulighederne for en lokalisering i den nye bydel. Efterfølgende har initiativtagerne udskrevet en arkitektkonkurrence, som bl.a. er blevet beskrevet i Politiken: http://politiken.dk/kultur/ECE2162108/ny-oe-i-nordhavn-skal-vaere-vartegn-for-fred/

Nu er konkurrencen afgjort, og vinderen er projektet ”The Cloud” udarbejdet af Svendborg Architects og den japanske arkitekt Junya Ishigami.

Det unikke projekt minder – som titlen tilsiger – mest af alt om en sky, der flyder på vandet. Den bølgende konstruktion er udført i glat, hvid beton og glas både over og under vandoverfladen. I det indre kan man opleve de smukke organiske former både fra den centrale foyer og vuggende på vandet i små både.

HOPE’s bestyrelsesformand Morten Langebæk beskriver projektet således: 

“Junya Ishigami og Svendborg Architects’ enestående vinderforslag møder på alle måder den vision, der ligger til grund for projektet. Der er tale om intet mindre end et arkitektonisk mesterværk. En fascinerende, poetisk bygning og et indlysende symbol for fred – på en gang en bygning, en skulptur og et symbol. Værket har udefra et udtryk som en kridhvid sky, der synes at svæve på vandet. Det bringer på sin egen måde naturen og landskabet ind i byen og fremstår som et positivt og indbydende landemærke, der er indlysende i forhold til fredsbegrebet. Indvendig er bygningen nøje udformet, så det udnytter vandet og dets bevægelser, refleksioner og farver, lys og skygge. Resultatet er dybt fascinerende og samtidig fredfyldt. Et rum, man uden tvivl vil have lyst til at besøge igen og igen. Et mesterværk, vi alle sammen vil kunne være stolte af.”

By & Havn har tilkendegivet overfor initiativtagerne, at selskabet vil se positivt på projektet, hvis undersøgelser viser, at projektet kan realiseres som en kunstig ø i havnebassinet ud for Redmolen. 

På den anden side af havnebassinet ligger FN Byen, hvilket spiller sammen med HOPEs tema, som et aktivt fredssymbol. Tilbage står, at fondsbestyrelsen skal finde finansiering af økonomien til at bygge HOPE samt til drift af bygningen. 

”Da HOPEs bestyrelse henvendte sig til By & Havn for år tilbage, kunne gruppen meget klart beskrive House of Peace som mental tilstand og havde også en klar holdning til, at det skulle være et bygværk, men også gerne et kunstværk. Nu har gruppens vision fået et konkret udtryk. ”The Cloud” er et utrolig smukt værk – og både bygning og skulptur. Som arkitektonisk værk er House of Peace med sine organiske former unik i Århusgadekvarterets bygningsstruktur af sammensatte karreer i mørke, tunge nuancer og materialer. Samtidig fremstår det som et stykke flydende, poetisk og sensitiv natur, som reflekterer det sitrende lys i himmel og hav. House of Peace vil uden tvivl trække mange mennesker til Nordhavnen. Jeg krydser fingre for, at det vil lykkes for fondsbestyrelsen at realisere projektet”, siger Rita Justesen, chef for Planlægning & Arkitektur i By & Havn, der selv har siddet i arkitektkonkurrencens jury.

By & Havn har netop udsendt årsrapport for 2013. Resultatet er det bedste i selskabets historie.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har offentliggjort sit regnskab for 2013. Selskabet endte med et positivt resultat på 332 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld i 2013. I 2012 var tallet minus 640 mio. kr.

Det gode resultat skyldes værdireguleringer af investeringsejendomme, faldende finansieringsomkostninger og forbedringer af den primære drift. 2013 blev det år, hvor selskabet for alvor begyndte at sælge grunde – efter nogle magre år under finanskrisen.

”Vi mærker klart, at konjunkturerne er på vej op igen. I 2013 solgte By & Havn byggegrunde for cirka en halv mia. kroner. Det er meget glædeligt,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

By & Havn står for at byudvikle både Ørestad og en række kvarterer langs Københavns Havn. Det er især i Indre Nordhavn, der er solgt byggegrunde.

”Vi har solgt meget i 2013, fordi vi har gode varer på hylderne. Vi er et konjunkturfølsomt selskab, men vi har brugt perioden under finanskrisen på at forberede os godt, og nu høster vi frugterne,” forklarer Jens Kramer Mikkelsen.

Både i Ørestad, i Sydhavn og i Nordhavn er der stor interesse for boligjord. Selvom der er solgt mest i Indre Nordhavn, er der ligeledes stor interesse for byggeretterne både i Sydhavnen og i Ørestad. I Sydhavnen er By & Havn tæt på at realisere sine sidste boligbyggeretter, men der skal først afklares nogle myndighedsforhold på Enghave Brygge.

I Ørestad er der også stor interesse for byggegrundene. I 2013 blev der solgt byggeret til det store rækkehusbyggeri Radiorækkerne i Ørestad Nord – og boligerne blev stort set udsolgt i løbet af året. Endvidere vedtog Københavns Kommune lokalplanen for August Schade Kvarteret (syd for DR Byen) i december, hvilket betød, at aftalen om grundsalg til nyt domicil for Nordea faldt endelig på plads. I den første del af 2014 har der særligt været interesse for byggegrundene i Arenakvarteret i den nordlige del af Ørestad Syd. Den positive interesse i markedet for Ørestad ser ud til at forstærkes i 2014.

2013 og første del af 2014 i Ørestad har desuden været karakteriseret ved, at en række investorer nu igangsætter byggerier på de grunde, der blev solgt før finanskrisen. Der er således masser af aktivitet i området.

”By & Havn er selvfølgelig også begunstiget af den generelle vækst, der er i hovedstaden. Befolkningstallet vokser med 1.000 beboere hver måned, og det kræver både boliger og arbejdspladser. I kraft af de bydele, som By & Havn udvikler, er København i stand til at vokse indadtil,” siger Jens Kramer Mikkelsen.

Nøgletal fra årsrapporten:

  • Resultat: 332 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld i 2013. mod minus 640 mio. kr. i 2012
  • Den gunstige udvikling på ejendomsmarkedet, den positive værdiregulering af gælden samt den forbedrede drift har resulteret i et samlet resultat inkl. markedsværdiregulering af gæld på 1.092 mio. kr. (-922 mio. kr. i 2012).
  • Egenkapitalen er herefter opgjort til -3.082 mio. kr. mod 450 mio. kr. ved selskabets stiftelse. Tallet er siden stiftelsen blevet påvirket af urealiserede markedsværdireguleringer af selskabets gæld på ca. -1.133 mio. kr. I takt med at lånene udløber, vil markedsværdireguleringerne blive ført tilbage til resultatet, og vil dermed ikke have nogen effekt på selskabets langsigtede økonomi. 
  • Ved udgangen af 2013 udgør markedsværdien af selskabets rentebærende gæld 15.828 mio. kr. (16.599 mio. kr. i 2012). Heraf udgør urealiserede markedsværdireguleringer 1.748 mio. kr.
  • Hen årsrapporten på By & Havns hjemmeside

By & Havn har netop iværksat et EU udbud om en projektkonkurrence for den centrale del af Ørestad Syd. Området skal udvikles primært som boligområde, hvor bebyggelse og byrum understøtter hinanden som ramme om beboernes dagligliv.

Mod nord er der godt gang i Arenakvarteret, hvor den kommende Royal Arena bliver bygget. Det er også her, Københavns Kommunes skøjtehal samt folkeskole skal ligge, ligesom kvarteret skal rumme både boliger og erhverv.

Mod sydøst ligger boligbyggerier som det prisvindende 8TALLET, Stævnen og rækkehusene Stepperne ud mod Kalvebod Fælled. Flere boliger er under opførelse i dette område.

Nu udskriver By & Havn en projektkonkurrence om den centrale del af Ørestad Syd, som ligger mellem disse to områder. Formålet med konkurrencen er at justere bebyggelsen, således at andelen boliger øges.

”Der er en fantastisk dynamik i Ørestad Syd, og vi oplever stor efterspørgsel efter boligjord i området. Vi har naturligvis et ønske om at bevare dette momentum i udviklingen. Med konkurrencen vil vi gerne sikre, at Ørestad Syd hænger perfekt sammen i nord/sydgående retning. Der er bygget både mod nord og mod syd, men der er stadig plads til udvikling i den centrale del af Ørestad Syd,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen. Han fortsætter:

”Vi tror på, at Ørestad Syd kommer til at hænge endnu bedre sammen, hvis området bliver mere boligtungt end der er lagt op til i den oprindelige lokalplan for Ørestad Syd. Den eksisterende lokalplan er meget robust og fungerer rigtig godt, men den er skabt i en konjunktursituation, hvor både boliger og erhverv var oppe. Det, vi oplever nu, er, at de to ikke topper samtidig, men at der er mest dynamik i boligmarkedet. Derfor ønsker vi at justere den oprindelige lokalplan,” siger Jens Kramer Mikkelsen.

I dag er der ca 1.800 beboere i Ørestad Syd. Blandt dem er der mange unge børnefamilier, der vælger Ørestad og nævner kombinationen af den storslåede natur på Kalvebod Fælled, og byggerierne i anderledes og vedligeholdelsesfri arkitektur samt den korte afstand fra København City som primær grund.

”Vi vil gerne gøre det endnu mere oplagt og attraktivt for familierne at vælge Ørestad. Sammen med den øgede efterspørgsel på boliger oplever vi også efterspørgsel på flere forskellige boligformer, og især rækkehuse og rækkehuslignende bebyggelser er i de seneste år blevet populære. For By & Havn er det naturligt at kombinere en succes og en tendens. Vi vil gerne fastholde de familier, der allerede bor i Ørestad Syd og samtidig kunne tilbyde en endnu bredere vifte af boformer, så det er noget af det, vi lægger vægt på i konkurrencematerialet,” forklarer Jens Kramer Mikkelsen.

Konkurrenceområdet er cirka 175.000 m2. I første omgang prækvalificeres fem deltagere til at deltage i projektkonkurrencen. Efter prækvalifikationen gennemføres en tofaset proces, hvor deltagerne i første fase skal udarbejde en masterplan for det ny bykvarter under overskriften " mennesket i centrum".

Derefter vælges en eller to vindere af konkurrencen, hvorefter der følger en forhandlingsfase, hvor vinderen eller vinderne skal udfolde og kvalificere udvalgte aspekter af deres forslag. Fristen for at blive prækvalificeret er den 2. juni 2014. Herefter vil processen med at få ændret plangrundlaget gå i gang.

Den 1.100 meter lange krydstogtkaj i Nordhavn blev indviet af Hendes Majestæt Dronningen i dag den 2. maj. Terminalen skal betjene op til tre store krydstogtskibe samtidig og være med til at sikre København som en førende destination. Samtidig er krydstogtterminalen med til at muliggøre byudviklingen i den indre del af Nordhavn.

Det mere end 264 meter lange ’Legend of the Seas’ lagde som det allerførste krydstogtskib til kaj ud for krydstogtkajens sydligste terminalbygning den 2. maj kl. 07:00 om morgenen.

I den midterste terminalbygning foregik selve den officielle indvielse af krydstogtterminalen med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen, en række ambassadører, transportministeren, Københavns overborgmester og godt 200 gæster.

Hendes Majestæt Dronningen markerede indvielsen ved at ringe på en skibsklokke. Inden da havde hun i sin tale lagt vægt på sin store interesse for udviklingen og udvidelsen af Københavns Havn og Nordhavn.

325-350 krydstogtskibe besøger København hvert år, hvilket svarer til cirka 700.000 passagerer. Den nye krydstogtterminal forventes at servicere omkring 60 % af alle de krydstogtskibe, som anløber hovedstaden.

”Jeg er meget glad for, at krydstogtterminalen nu er klar til brug, og at vi får fantastisk flotte forhold for de mange hundredetusinde krydstogtturister, der hvert år besøger København. Krydstogtturismen skaber stor omsætning og mange job i vores virksomheder, og derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde en virkelig god service til turisterne, så vi kan fastholde vores position som en af verdens bedste krydstogthavne. Samtidig er indvielsen af krydstogtterminalen endnu en milepæl i vores udvikling af hele Nordhavnsområdet,” siger Københavns overborgmester Frank Jensen.

By & Havn har været bygherre på terminalen på Oceankaj i Nordhavn. På den 1.100 meter lange kaj er der etableret tre terminalbygninger på hver 3.300 m2. Cirka halvdelen af hver bygning bruges til passagerfaciliteter og den anden halvdel til bagagehåndtering. By & Havn er ligeledes bygherre på Nordhavnsudvidelsen samt grundejer og byudvikler i Københavns nye bydel, Nordhavn.

”Krydstogtterminalen ligger på den kæmpemæssige opfyldning og udvidelse af Nordhavn, som lige nu tager form. Denne opfyldning skaber bogstaveligt talt plads til Københavns udvikling. Vi skaber plads til mange af de 100.000 nye beboere, der vil flytte til København inden for de næste 15 år. Samtidigt skaber vi plads til, at krydstogtindustrien og erhvervshavnen kan blive i byen,” siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn.

Det er selskabet Copenhagen Malmö Port (CMP), der står for den operationelle havnedrift i container- og krydstogthavnen.

”Jeg er glad for, at vi nu har fået en ny krydstogtkaj med tilhørende terminalbygninger. Det vil understøtte København som den mest betydende krydstogtdestination i Østersøregionen, siger Johan Röstin, CEO i CMP. Han fortsætter: ”Konkurrencen med andre havne forstærkes og denne investering holder os i allerforreste række, når krydstogtrederierne skal vælge homeport, hvor der skiftes passagerer,” siger Johan Röstin.

Krydstogtskibene bidrager til København

København er den mest besøgte krydstogtby i Østersøregionen, og det kræver udvidet kapacitet, hvis det store antal skibe fortsat skal have anløb i Københavns havn. København er adskillige gange blevet udpeget som Nordeuropas ’bedste krydstogthavn’ både af den internationale rejsebranche og af de rederier, som ejer skibene. Copenhagen Malmø Port er operatør for krydstogtskibene, og selskabet arbejder til stadighed på at udvikle både service og faciliteter til passagererne. Det sker i et tæt samarbejde med By & Havn, rederier, myndigheder, turistorganisationer m.fl. De mange turisters forbrug og rederiernes omkostninger bidrager til København og dermed til jobskabelsen i byen.

København er samtidig et naturligt udgangspunkt for krydstogter til Baltikum, Skt. Petersborg, Helsinki, Tallinn, Riga og Stockholm, eller – som alternativ – op langs den norske vestkyst mod Nordkap og midnatssolen. Mange krydstogtrederier vælger nemlig København som turn-around destination i Nordeuropa. Dvs. den havn hvor passagererne stiger af og på skibet. Og det er netop disse turn-around skibe, som primært skal lægge til ved den nye krydstogtterminal. Typisk ligger turn-around skibene til kaj fra tidlig morgen til sen aften, hvor de i løbet af dagen også får nye forsyninger. 60 % af alle turn-around skibe i Østersøregionen stævner ud fra Københavns Havn.

Gør plads for byudvikling

København er inde i en rivende udvikling og vokser med ca. 1.000 beboere om måneden. Det kræver plads til boliger og arbejdspladser. De krydstogtskibe, som nu lægger til ved den nye krydstogtterminal, har tidligere lagt til kaj i Orientbassinet (Sundkaj og Orientkaj) tættere på Indre Nordhavn. Ved at flytte krydstogtskibene (og senere containerhavnen) længere ud i Nordhavn, bliver det således muligt for By & Havn at byudvikle i indre Nordhavn – altså den del af Nordhavn, som ligger nærmest Østerbro.

Og byudviklingen i Indre Nordhavn går stærkt. Lokalplanen for det første kvarter, Århusgadekvarteret, blev vedtaget i slutningen af 2011, og allerede nu er der udsolgt af boligjord i området. De første boliger og kontorer er ved at blive bygget og veje, pladser og anden infrastruktur er ligeledes godt på vej.


FAKTA OM KRYDSTOGTTERMINALEN

  • By & Havns formål er først og fremmest at udvikle arealer langs havnen og i Ørestad samt at stå for havnedriften i Københavns Havn. Selskabet udvikler bl.a. Nordhavn.
  • By & Havn står bag udvidelsen af Nordhavn. Den 100 hektar store udvidelse er den største i Københavns historie, og svarer til 1 % udvidelse af hele Københavns areal. I alt anvendes 18 mio. tons jord til udvidelsen, der foruden krydstogtterminalen skal rumme containerhavnen og den øvrige erhvervshavn 
  • Copenhagen Malmø Port (CMP) håndterer krydstogtrafikken i København og i Malmö. CMP er et datterselskab til By & Havn, Malmö kommune og private aktieejere
  • Krydstogtkajen rummer vandforsyning til krydstogtskibene, og kan levere 100 liter pr. sekund. Samtidig kan skibene aflevere spildevand med op til 250 liter pr. sekund, og spildevandet føres direkte i rør til Lynetten på Refshaleøen
  • Krydstogtterminalen består af tre ens bygninger langs krydstogtkajen. Hver terminalbygning er 3.300 m2. Halvdelen af hver terminalbygning bruges til passagerfaciliteter og halvdelen til bagagehåndteringsdelen
  • Krydstogtkajen er 1.100 meter lang og 70 meter bred. Der er monteret 76 styk gule pullerter, der kan trække 125 ton samt fendere, redningsstiger og redningsliner på kajen
  • Bag kajen er der etableret 14 styk fem meter høje beton/stålkonstruktioner, der er forsynet med 200 ton stormpullerter
  • Der er plads til 28 turistbusser og 50 taxaer omkring hver af de tre terminalbygninger
  • På krydstogtkajens sydlige ende er opført et 12 meter højt udsigtstårn med elevator, hvorfra der er udsigt over hele krydstogtterminalen

Søndag den 4. maj kl. 11-15 er der åbent hus med masser af aktiviteter på Amager- og Kalvebod Fælled. Du kan bl.a. flyve med luftballon!

Naturpark Amager hedder et helt nyt initiativ, som er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, kommunerne i København, Tårnby og Dragør samt By & Havn. Initiativet går ud på at samle mere end 3.000 hektar af Amagers fan­tastiske natur i én stor naturpark – Naturpark Amager.

Området er et enestående, sam­menhængende natur- og fritidsområde i nationalt og internationalt format, der strækker sig fra den bynære Amager Fælled vest for Ørestad, over Kalvebod Fælleds nærmest uendelige vidder til den lyse skov i Kongelunden og helt ned til Dragør Sydstrand med Amagers uspolerede kystlandskaber og lavbundede havområder.

”Det er unikt, at man på fem minutter kan komme med Metroen fra Kongens Nytorv til DR Byen Metrostation, der ligger lige ud til Amager Fælled og Ørestad Nord. Og det tager 12 minutter at nå til Vestamager Metrostation og bydelen Ørestad Syd, hvorfra der er få minutters gang til en af verdens største storbyparker. Det er et kæmpe potentiale for københavnerne at have dette enorme naturområde så tæt på, og endnu mere fordelagtigt for beboerne i Ørestad, der kan bruge fælleden som deres egen baghave,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn. 

Flyv med luftballon

Søndag den 4. maj klokken 11 – 15 er store og små naturelskere inviteret til at besøge og opleve Naturpark Amager. Alle sejl er sat til for at vise de mange fantastiske muligheder, der gemmer sig i naturparken.

Nordligste besøgsstation ved DR Byen Metrostation er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommune og By & Havn. Her kan du bl.a. flyve i luftballon – hvis vejret tillader det. 

Der vil være fire besøgsstationer fordelt over hele området. By & Havn er gået sammen med Københavns Kommune om den første besøgsstation, som ligger ved højen tæt på DR Byen Metrostation.

Hvis vejret tillader det, kan du herfra prøve at flyve i varmluftballon og opleve Naturpark Amager og Ørestad fra en helt ny vinkel. Du kan også få en godbid af de lokale køers bøffer med tilbehør af snobrød med årstidens spiselige planter – eller nyd en prøve på Drambryggernes urtesnaps.

Endelig kan du selvfølgelig opleve Naturpark Amagers biodiversitet i vand og på land. Bevæbnet med net og lup går vi på opdagelse blandt kryb og kravl.

Allerede kl. 10 kan du – med eller uden stave – komme på 10 års jubilæumstur med Ørestad Stavgang. Kl. 12 kan du komme på tur og høre mere om Amager Fælleds spiselige planter. Du kan også få en tur på pony eller med hestevogn.

De andre besøgsstationer lig­ger henholdsvis ved Storehøj, ved fugletårnet i sydenden af Kalvebod Fælled samt ved Kongelundsfortet. Tag din egen cykel med på dagen, så du kan komme rundt mellem de mange aktiviteteter – eller lån en cykel på en af besøgsstationerne.

Aktiviteter på dagen:

  • Ballonflyvning på Amager Fælled
  • Få pip med Sebastian Klein
  • Bliv soldat på Kongelundsfortet og oplev den kolde krig
  • Prøv at ride på en pony eller nyd en rundtur med hestevogn
  • Smag på lokale kvæg, hjorte eller røget fisk
  • Lav dit eget smykke af fine hjortegevirer eller smag en hjortebøf
  • Fang de første haletudser eller prøv et rejehop
  • Prøv en cykelforhindringsbane
  • Action med bueskydning, rapelling, GPS løb og kommandokravl

Du kan se hele dagens program på Naturpark Amagers hjemmeside, www.naturpark-amager.dk

Det er nøjagtig 10 år siden, at de allerførste beboere flyttede til Ørestad i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord. Vi har talt med tre af de pionerer, som begyndte livet i Ørestad med bar mark, mudder og kraner, om, hvorfor de tog springet og flyttede til en helt nyfødt bydel.

10 år er normalt ikke ret længe i en bys historie. Men i Ørestad kan det være svært at begribe alt, hvad der er sket de seneste 10 år. Boliger, virksomheder, folkeskole, gymnasium, universitet, bibliotek, shoppingcenter, plejehjem, kollegier, butikker, spisesteder, hoteller, koncertsal, idrætsområder, p-huse og 9.000 beboere. Det er bare nogle af de ting, der er rykket til Ørestad siden 2004.

Og især for de første beboere i Ørestad, som har kunnet følge udviklingen helt tæt, er det gået stærkt. 

”Vi var slet ikke i tvivl”
Ægteparret Gertrud Birke og Peder Boas Jensen overtog deres lejlighed i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord som nogle af de allerførste beboere i Ørestad den 1. maj 2004. De skrev allerede under på købsaftalen i 2002, hvor alt, der fandtes, var tegninger og modeller.

”Vi så en annonce for projektet og syntes, at planerne for bydelen så virkelig spændende ud. Det var et stort sats, for vi havde jo kun en tegning at gå ud fra, men vi var egentlig ikke i tvivl. Vi turde ikke vente, for så var der bare nogle andre, der havde taget lejligheden. Og det er jo helt ufatteligt, hvor meget der er sket siden dengang. En hel by er skudt op af jorden,” fortæller Peder Boas Jensen.

Jann Kuusisaari flyttede også ind i Karen Blixen Parken den 1. maj for 10 år siden sammen med sin mand. 

”Vi kunne se, at der var en plan, og at det næsten ikke kunne gå galt. Det skulle være en lys, luftig og grøn bydel med moderne boliger og spændende arkitektur. Tæt ved byen og tæt ved naturen og med god infrastruktur,” siger Jann Kuusisaari.

Den første tid i Ørestad husker Jann Kuusisaari som meget anderledes end det Ørestad, han kender i dag.

”Det var larm, mudder og byggeplads. Men vi vidste, at det var den rigtige beslutning, vi havde truffet, selv om folk sagde, ”hvor er I dumme”. Der gik ikke ret langt tid, før de begyndte at sige, ”hvor er I heldige”. Men vi var ikke heldige, vi turde bare tro på projektet. I dag, 10 år senere, er planerne for Ørestad Nord blevet til virkelighed, og vi er meget glade for den investering, vi lavede dengang,” siger Jann Kuusisaari. 

Peder Boas Jensen, som er pensioneret byplanlægger, husker også larmen og mudderet, men han så det som en chance at være blandt de allerførste.

”Det var sjovt. Der var selvfølgelig larm og rod, men det var vanvittigt spændende at følge med i projekterne fra vores altaner og se bygningerne vokse op af jorden rundt om os. Jeg tror, nogle af dem, der besøgte os, tænkte, godt det ikke er os, men sådan havde vi det ikke,” siger han. 

Pionerånd og fællesskaber
Ifølge de tre Ørestadspionerer har mange af de første, der flyttede til Ørestad, noget til fælles. Nemlig pionerånden og en lyst til at præge bydelen. Gertrud Birke er i dag formand for Ørestad Vandlaug, og både hun og Peder Boas Jensen har tidligere været med i grundejerforening, lokaludvalg og flere andre lokale netværk.

”Vi har begge engageret os meget i forskellige ting. Vi har gerne villet præge udviklingen og forme bydelen. Og vi har generelt oplevet en stærk vilje og lyst hos folk til at skabe en god bydel, som har været meget inspirerende. Og der har jo virkelig været mulighed for at præge udviklingen i Ørestad, fordi der nærmest ikke var noget før os,” siger Gertrud Birke.

Det samme har Jann Kuusisaari gjort. Han er aktiv i Amager Vest Lokaludvalg og har været med i alt fra Ørestad Kulturforum og Hjerteforeningens lokalkomité til Ørestad Urbane Haver, Ørestad Stavgang og Metrohaverne. 

”Det har været vigtigt for mig at kunne være med til at skabe noget nyt. Jeg er fra Finland, og selv om jeg føler mig hjemme i Danmark, er der altid noget historie, som jeg ikke er en del af. Men her i Ørestad fik jeg chancen for at være med fra start,” siger Jann Kuusisaari og fortsætter:

”De fleste af os, der turde tage springet dengang har nok haft en vis pionerånd. Vi engagerede os og gik i gang med en masse projekter, fordi vi vidste, at bylivet ikke bare kom af sig selv. Man er nødt til at tage ansvar, man kan ikke bare læne sig tilbage og vente på, at nogen laver noget byliv for én. Jeg tror, det er karakteristisk for beboerne i Ørestad. Det er også i dag en dynamisk bydel, hvor der ikke er langt fra idé til handling.”

Engagementet i bydelen har også bragt et solidt fællesskab med sig.

”Det har givet os et stærkt tilhørsforhold og mange venskaber. Vi har madklub hver anden uge med de andre i opgangen, og via vores beboerintranet hjælper vi hinanden. Hvis gulvvarmen ikke virker, eller hvis man mangler en cykel eller en symaskine, så kan man altid regne med hjælp. For et par år siden brækkede jeg anklen, og så kom der én og spurgte, om jeg ville låne hendes kørestol, og to andre tilbød at handle for os. Det gør, at man føler sig godt tilpas her,” siger Gertrud Birke, og Peder Boas Jensen fortsætter:

”Vi har fået en masse, som vi ikke regnede med, at vi ville få, da vi skrev under på købsaftalen i sin tid. Man plejer jo at sige, at når man er kommet lidt op i årene, så får man ingen nye venner, men det passer i hvert fald ikke her.” 

”Man tænker nyt i Ørestad” 
Udover det stærke fællesskab og pionerånden oplever Gertrud Birke og Peder Boas Jensen et andet karakteristika ved Ørestad.

”Der er så meget spændende arkitektur at glæde sig over, når man bevæger sig gennem Ørestad. Ørestad Gymnasium, Ørestad Skole, VM Bjerget, Stævnen, 8TALLET og her i Ørestad Nord har vi blandt andet Fælledhaven, Tietgen Kollegiet og DR’s koncertsal. Der er generelt tænkt nyt i rigtig mange af byggerierne, og det er særligt for Ørestad. At man tør tænke nyt og få nye idéer. Det har måske noget at gøre med, at Ørestad blev skabt helt fra bunden. Der har ikke været noget at tage udgangspunkt i, og det har givet en frihed til at tænke nyt og kreativt,” siger Peder Boas Jensen.

De næste områder, der udvikles i Ørestad, er Arenakvarteret, hvor Københavns nye, store arena er ved at blive bygget, og August Schade Kvarteret lige syd for DR Byen, hvor Nordeas kommende hovedkvarter skal ligge. Samtidig fortsætter udviklingen i Ørestad City og Syd, hvor flere nye byggerier til både boliger og erhverv er i gang.

I dag bor der som sagt 9.000 mennesker i Ørestad – og på sigt vil det tal stige til 20.000. Men de allerførste beboere har haft stor betydning for bydelen.

”De første beboere vil altid spille en særlig rolle i Ørestads historie. De turde tro på planerne, og de har været med til at få bylivet til at slå rødder. Man skal huske, at Ørestad blev bygget på bar mark, så beboerne spiller en vigtig rolle for at få traditioner op at stå og skabe bydelens egenart. Når man ser sig omkring i Ørestad i dag, kan det være svært at forstå, at det kun er 10 år siden, at de første beboere flyttede hertil. Udviklingen er gået rigtig stærkt, og den fortsætter i alle Ørestads kvarterer. Når vi ser tilbage om 10 år, vil bydelen igen være vokset markant og have endnu mere at byde på,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

Ørestads kommende arena, som netop nu er ved at blive bygget, har fået sit navn. Hovedsponsoren Royal Unibrew blev offentliggjort onsdag den 30. april på et pressemøde afholdt af selskabet Danish Venue Enterprise, som skal stå for driften af arenaen.

Om cirka to år får København et nyt, stort centrum for kultur- og sportsoplevelser, når Royal Arena slår dørene op i Ørestad. Arenaen får plads til 15.000 siddende og stående tilskuere til kultur- og musikarrangementer. Til sportsbegivenheder vil kapaciteten være 12.500 tilskuere. 

Arenaen er tegnet af 3XN, HKS architects, Arup, ME Engineers og Planit-IE. 

Selve arenaen kommer til at ligge på et offentligt plateau, som bliver en aktiv, central plads i Arenakvarteret. 

Royal Arena opføres på en grund stillet til rådighed af By & Havn i Arenakvarteret, som ud over arenaen kommer til at rumme boliger, kontorer, en skole og en skøjtehal. Det bliver en blandet bydel på kanten af fælleden med sin egen grønne kile, som løber gennem kvarteret. 

For Arenakvarteret kommer arenaen til at betyde mange besøgende fra København, resten af landet og fra udlandet, og den vil sørge for, at endnu flere mennesker kommer til at opleve Ørestad. 

Det er forår, og søndag den 4. maj springer Amagers unikke naturområder ud.

Foto: Experienceorestad.dk

Naturpark Amager hedder et helt nyt initiativ, som er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, kommunerne i København, Tårnby og Dragør samt By & Havn. 

Initiativet går ud på at samle mere end 3.000 hektar af Amagers fantastiske natur i én stor naturpark – Naturpark Amager. 

Området er et enestående, sammenhængende natur- og fritidsområde i nationalt og internationalt format, der strækker sig fra den bynære Amager Fælled ved den nye bydel Ørestad, over Kalvebod Fælleds nærmest uendelige vidder til den lyse skov i Kongelunden og helt ned til Dragør Sydstrand med Amagers uspolerede kystlandskaber og lavbundede havområder. 

Faktisk er Naturpark Amager en af verdens største storbyparker. 

Søndag den 4. maj klokken 11 – 15 er store og små naturelskere inviteret til at besøge og opleve Naturpark Amager. Alle sejl er sat til for at vise de mange fantastiske muligheder, der gemmer sig i naturparken. 

Der vil være fire besøgsstationer fordelt over hele området, som tilbyder hvert sit tema. Her er nogle små smagsprøver på dagens oplevelser: 

  • Ballonflyvning på Amager Fælled 
  • Kik på fugle sammen med Sebastian Klein 
  • Bliv soldat på Kongelundsfortet og oplev den kolde krig
  • Prøv at ride på en pony eller nyd en rundtur med hestevogn
  • Smag på lokale kvæg, hjorte eller røget fisk 
  • Lav dit eget smykke af fine hjortegevirer eller smag en hjortebøf
  • Fang de første haletudser eller prøv et rejehop
  • Prøv en cykelforhindringsbane
  • Action med bueskydning, rapelling, GPS løb og kommandokravl

Se hele programmet på www.naturpark-amager.dk (opdateres løbende)

Det er en god ide at medbringe cykel, så man kan komme rundt i hel Naturparken. Det er også muligt at låne en cykel på en af de fire stationer. 


Fakta om Naturpark Amager

Naturpark Amager er over 3.000 hektar stor, hvilket er tre gange så stort som Dyrehaven nord for København. 

Naturpark Amager er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn. Samarbejdet skal sætte fokus på natur- og landskabelige sammenhænge mellem natur og by og dermed ønsket om at skabe en naturpark af international klasse til glæde for alle omkring hovedstaden.


Foto: Experienceorestad.dk

Udviklingsmål:

  • Naturpark Amagers natur skal beskyttes og forvaltes, så den rummer stor mangfoldighed i dyre og plantelivet og forbedrede levevilkår for sjældne og beskyttede arter. 
  • Naturpark Amager skal tilbyde enestående naturoplevelser tæt på hovedstaden samt et righoldigt friluftsliv.
  • Naturpark Amager skal være kendt af alle i hovedstadsområdet og samtidig bidrage til branding af hovedstadsområdet som international grøn storby. 
  • Fremadrettet vil arealerne blive udviklet i fællesskab for at sikre naturens udvikling og skabe nye rum for friluftsliv. 

Indtil videre har partnerne tilsluttet sig en fælles udviklingsstrategi for naturparken. Det er blandt andet et stort ønske at binde området bedre sammen med veje og stier. Som et eksempel kan nævnes den nye kystcykelsti fra Islandsbrygge helt ned til Kongelunden og videre om til Dragør. Et andet særligt fokusområde er udviklingen af kanten mellem by og fælled for at skabe bedre overgange og synergi mellem aktiviteter.

Et eksisterende eksempel på dette er PLUG N PLAY i Ørestad Syd, hvor der er skabt mulighed for en træningsfacilitet i byen, mens den mere motionsprægede del af sporten kan foregå på fælleden. 

Yderligere spørgsmål om arrangement den 4. maj, kan rettes til Naturvejleder Jes Aagaard på T: 2373 0261 el. jaa@nst.dk

Oplysninger om Naturpark Amager rettes til 

Som et sikkert tegn på foråret slippes fårene løs på Sydhavnstippens græsarealer den 5. april kl. 15-16. Kom og oplev de smukke dyr – og se fårehundenes imponerende arbejde med at styre flokken.

I den kommende weekend slippes de forårskåde får løs på Sydhavnstippen. Fårene fungerer som naturplejere og tager bl.a. kampen op mod kæmpebjørnekloen. 

Kæmpebjørnekloen breder sig hurtigt og fortrænger de eksisterende plantearter. Den er uskadelig for fårene, men kommer saften fra bjørnekloen i kontakt med menneskehud, kan den forårsage svidende udslæt og sår.

Sydhavnstippen er ejet af By & Havn. Det er et af Sydhavnens rekreative områder, der blev skabt af byggeaffald og jordrester fra anlægsarbejder i perioden 1945 til 1973. Kystlinjen blev dengang udvidet betragteligt og et helt nyt landskab begyndte at danne sig. I 1990 blev den sydligste del af Sydhavnstippen fredet og består altså i dag som et smukt naturområde.

Fra 2014 er fårene ejet af Fårelauget ved Børnenes Dyremark. Lauget får fortsat hjælp og vejledning af Frank Hansen, som ejede de får, der indtil nu har gået på Tippen.

Hvis du har lyst til at være med til at høre mere om fårelauget, kan du kontakte dem på faarisydhavnen@gmail.com