Tidslinje for Ørestad

I 2024 rundede Ørestad 20 år, og i den anledning kan du lige nu opleve en helt særlig udstilling om Ørestad i et butikslokale i Field´s samt på denne hjemmeside, hvor du kan scrolle dig gennem Ørestads historie med små og store begivenheder. 

Tidslinjen giver overblik over de mange planer, initiativer og samarbejder, der har skabt en ny bydel - fra de første tanker om og formål med at placere et nyt centrum i Øresundsregionen i 1990’erne, til at konkrete projekter, aktiviteter, fællesskaber, foreninger og netværk på tværs af beboere, virksomheder og institutioner har taget form og skabt det levende bymiljø, som Ørestad er i dag.

Tidsrejsen begynder nu. 

1939 - 1991
1993 - 2002
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2024<

1939 - 1991

Før der var tænkt på Ørestad

 Ørestad ligger på kanten af et område, der er opstået ved inddæmning. Før området bliver inddæmmet, består det af et lavvandet kystområde, strandenge og småøer (Svenskeholm og Koklapperne), som bruges til militært øvelsesterræn. 

Fra 1939 foregår arbejdet med at inddæmme Kalveboderne med håndkraft og projektet er et led i at nedbringe datidens store arbejdsløshed. Under besættelsen er det med til at forhindre, at danske arbejdsløse bliver sendt til Tyskland på tvangsarbejde.

I 1943 står diger, kanaler og grøfter færdige, og området bliver tørlagt. 

Efter 2. Verdenskrig bruger forsvaret området som skydeområde. Kalvebod Fælled er afspærret og anvendt som militært øvelsterræn mellem 1957 og 1984. 

Umiddelbart udenfor det militære øvelsesterræn opføres Bella Center i 1975, som siden 1965 har haft adresse på Bellahøj (deraf navnet).

I 1984 nedlægger Forsvaret sit militære øvelsesterræn på Kalvebod Fælled.

De sidste granater, eksplosiver og ammunition fra over 325 års skydeøvelser på Kalvebod Fælled bliver fjernet i 2010. 

1989

Statsminister Poul Schlüter nedsætter en initiativgruppe, der skal komme med en række anbefalinger til, hvordan man kan genrejse Danmarks hovedstad, som på det tidspunkt er præget af store problemer: Væksten er lav, arbejdsløsheden høj og kommunens gæld stor.

Der er ikke meget optimisme i byen, og København er generelt ikke en attraktiv by for hverken familier eller virksomheder. Derfor er indbyggertallet faldende.

Gruppen kommer med anbefalinger, der kan skabe økonomisk vækst: Byg en Øresundsbro, en metro, udvid Lufthavnen og skab et nyt økonomisk kraftcenter.

1991

Loven om Ørestad og den faste forbindelse over Øresund bliver vedtaget i Folketinget i 1991. Sammen med Ørestad bliver det også besluttet at bygge en metro, der vil forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant. 

Finansieringen af metroen er inspireret af det engelske New Town-princip, hvor infrastrukturen finansieres af de værdistigninger, som metroen selv skaber i Ørestad. 

1993 - 2002

1993

Ørestadsselskabet bliver oprettet. Selskabets primære opgaver er at anlægge metroen og planlægge den nye bydel Ørestad. Ørestadsselskabet eksisterer til oktober 2007, hvor selskabet bliver delt i to nye selskaber.

Det ene, Metroselskabet, anlægger bl.a. Metro Cityringen, mens det andet selskab bliver lagt sammen med Københavns Havn til By & Havn.

1998

Den internationale medicinalvirksomhed Ferring påbegynder byggeri af sit nye domicil midt i det kommende Ørestad City. ”Ferring tårnet” på 20 etager bliver som et af de første erhvervsbyggerier i Ørestad et markant og ikonisk vartegn for Ørestad.

Adm.dir. i Ørestadsselskabet Anne-Grethe Foss og CEO fra Ferring, Chris Thomas, med Grundstensdokumentet. I baggrunden en ung Troels Lund Poulsen, der var studentermedhjælper i Ørestadsselskabet.

2001

Som et af de første byggerier i Ørestad indvies Amager Hospital, Psykiatrisk Afdeling.

2002

Københavns første Metrolinje indvies, og det er nemt at komme til og fra Ørestads bykvarterer, som alle får deres egne stationer.

2004

Københavns Universitet Søndre Campus

Københavns Universitet udvider med nye moderne bygninger ved Emil Holms Kanal i Ørestad Nord.

Field´s

Field’s åbner i Ørestad City. Det samme gør KLPs første kontorbygninger på Arne Jacobsens Allé, som efterfølges af flere kontorbyggerier. 

IT-Universitetet

IT-Universitetet flytter ind i sin nye bygning i Ørestad Nord.

Himmelhøj

Himmelhøj naturlegeplads ved Ørestad Syd tages i brug. Land-art af den italienske kunstner Alfio Bonanno.

Karen Blixen Parken

De første beboere flytter ind i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord og danner sammen med By & Havn Ørestads første kulturforening - Ørestad Kulturforum.

2005

Tietgenkollegiet

Tietgenkollegiet i Ørestad Nord indvies, og de første studerende flytter ind i det ikoniske byggeri.

Atriumgården bliver et samlingspunkt for aktiviteter og fællesskaber. Her er det Per Vers, der optræder.

Ørestad Nord Gruppen

Ørestad Nord Gruppen dannes - en uafhængig sammenslutning af beboere og institutioner som arbejder for byliv og fællesskaber i den nye bydel.

Den landskabelige kanal

’Den landskabelige kanal’ anlægges som et gennemgående træk i byplanlægningen i Ørestad Nord.

VM Husene

VM Husene står færdige i Ørestad City.

Byparken

De første beboere flytter ind i boligerne omkring Byparken i Ørestad City.

Ørestad Friskole

Ørestad Friskole åbner på Nordre Digevej ved Ørestad Nord.

2006

Dansefestival

By & Havn og Metroselskabet inviterer til årlig dansefestival i Ørestad. Festivalen arrangeres i samarbejde med skoler og klubber på tværs af hele byen.

Boligslangen

Boligslangen i Ørestad Nord opføres og er et af de første boligbyggerier, der blander forskellige ejerformer under samme tag.

Fælledhaven består af almene boliger og Universitetshaven af ejer- og andelslejligheder.

DR

DR flytter ind i Ørestad Nord og spiller godt sammen med universitetsmiljøet i kvarteret.

Ørestad Avis

Ørestad Avis udkommer for første gang i oktober 2006.

Lys- og arkitektur picnic

Lys- og arkitektur picnic i den nye bypark i Ørestad City.

Ørestad Syd

Grundejerforeningen Ørestad Syd stiftes.

2007

Arrangementer og mødesteder

By & Havn lægger fra starten af byudviklingen vægt på at skabe aktiviteter, der viser Ørestads muligheder frem, samler og skaber mødesteder i Københavns nye bydel.

Arrangementer som Storbypicnic med mesterkokke og Store Cykeldag ser dagens lys.

Ny Cirkus

Københavns Internationale Teater og By & Havn inviterer Circo Da Madrugada til Byparken i Ørestad City.

Jazz Festival

Jazz Festival på Kay Fiskers Plads i Ørestad City.

Ørestad Gymnasium

Ørestad Gymnasium flytter ind i sin nye bygning i Ørestad City, og både lærere og elever deltager aktivt i udviklingen af nye events og aktiviteter i den nye bydel.

Julestemning

By & Havn afholder julelystænding på Kay Fiskers Plads de første år, indtil Grundejerforeningen Ørestad City tager over på arrangementet.

2008

Distortion

VM Bjerget står færdigt og kåres til verdens bedste boligbyggeri på World Architecture Fair.

'P-hus Bjerget er integreret i samme hus, og By & Havn indvier parkeringsanlægget ved at lægge hus til musikfestivalen Distortion.

Byparken

Grundejerforeningen Ørestad City og By & Havn samarbejder om indretning af den 70.000 m2 store bypark i Ørestad City.

Parken indvies med bl.a. en kysse-ø”, ”rutche-ø ”og ”beachvolly-ø.

Studenter

De første studenter dimitterer fra Ørestad Gymnasium.

Under Vand

Kulturstedet Under Vand etableres i cykelkælderen under vandbassinet ved Ørestad metrostation.

Bydelen vokser

8.439 personer arbejder nu i Ørestad.

2009

PLUG N PLAY

I samarbejde med foreninger etablerer By & Havn det midlertidige aktivitetsområde PLUG N PLAY i Ørestad Syd.

Grønningen

Grundejerforeningen etablerer og indvier Grønningen i Ørestad Nord. Parken strækker sig fra KUA (Københavns Universitet Amager) i nord til DR Byen i syd og indeholder både et urbant-, park- og naturpræget område. Den landskabelige kanal slynger sig gennem det samlede landskab.

Arbejdspladser og hoteller

Rambøll flytter ind i sit nye hovedsæde i Ørestad Syd. Hotel- og kontorkomplekset Crowne Plaza i Arenakvarteret og Hotel Cabinn i Ørestad City åbner.

COP 15

Samtidig med Københavns værtskab for det internationale klimatopmøde COP15 i Bella Center afholdes Glowing Climate Festival i Ørestad med 14 forskellige værker, der lyser op i kanaler og parker, på pladser og husfacader. Festivalen åbner op for nye og skæve måder at formidle, fortolke og debattere klima på.

Stævnen

Byggeriet Stævnen står færdigt, og de første beboere i Ørestad Syd flytter ind.

2010

8TALLET

Byggeriet 8TALLET i Ørestad Syd står færdigt, beboere flytter ind, og børnehaven ‘Børnehuset’ og Café 8TALLET åbner.

Søfest

Ørestad Vandlaug og By & Havn indvier Ørestads søer i Ørestad Syd med søfest og et hæsblæsende anderæs. Siden er festen blevet til en fast tradition, som Ørestads Grundejerforeninger og Vandlaug afholder hvert år med mere end 1.000 deltagere.

Golfbane

Royal Golf Club åbner sin golfbane ved Ørestad City, som får følgeskab af klubbens klubhus i 2011.

Kunstgræsbane

Ørestad Nords populære kunstgræsbane bliver taget i brug og bruges aktivt af både foreninger, skoler og beboere.

Omplantning

Gamle træer omplantes til Byparken i Ørestad City. Træerne flyttes i forbindelse med metrobyggeriet andre steder i København.

2011

Slipset

Den beboerskabte bog, der har fået navnet Slipset efter Ørestads form på et kort, udkommer på Byens Forlag.

Lommeparker

Prismehaven og Bellahusparken anlægges som Grundejerforeningen Ørestad Citys to første lommeparker.

Bibiana

BIBIANA Danmark, der arbejder med kunst i børnehøjde, flytter ind i Ørestad City og skaber sammen med Field’s og By & Havn et fælles rum for udstillings- og workshopaktiviteter i midlertidigt ledige lokaler i field’s.

Bydelen vokser

5.917 personer bor nu i Ørestad.

GFS Ørestad

Et fælles sekretariat for Ørestads Grundejerforeninger og Vandlaug bliver etableret for at skabe synergi og sammenhænge på tværs af Ørestad. Både hvad angår driftsopgaver, byudviklingsprojekter
og bylivsarrangementer.

Bella Sky

AC Hotel Bella Sky Copenhagen bliver indviet.

2012

Ørestad Skole

Ørestad Skole og Bibliotek åbner i Ørestad City.

Fællesskaber

DGI Storkøbenhavn og By & Havn arbejder sammen om at udvikle og organisere fællesskaber omkring idrætsaktiviteter. Ørestad IF bliver stiftet med sine første afdelinger for fodbold og gymnastik.

Også Ørestad Kor ser dagens lys med 30 sangglade beboere.

Øerne i kanalen

Træøerne i kanalen langs sivegaden i Ørestad City etableres.

Ørestad Bibliotek

Ørestad Bibliotek indvier biblioteket med masser af aktiviteter - heriblandt fotos af beboerne til Kulturnat 2012.

Rækkehuse

De første rækkehuse står klar til indflytning i Ørestad Syd.

Sankthans

Sankthansaften arrangeret af Grundejerforeningen Ørestad Nord er blevet en fast, tilbagevendende tradition.

Metrohaver

Metrohaverne etableres under metrohøjbanen i Ørestad City.

2013

Radiorækkerne

Rækkehusbebyggelsen Radiorækkerne i Ørestad Nord står klar til indflytning.

Idrætsfestival

Ørestad IF afholder idrætsfestival for første gang med støtte fra Grundejerforeningerne Ørestad City og Syd, Amager Vest Lokaludvalg, Field’s og By & Havn.

Søndre Campus

Københavns Universitets Søndre Campus i Ørestad Nord tages i brug.

Tietgenkollegiet

Tietgenkollegiet danner baggrund for festivaler og eksperimenterende teaterforestillinger.

2014

Naturpark Amager

Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn går sammen i et partnerskab om Naturpark Amager, som arbejder for at give flere mulighed for at opleve og lære om naturen. Det sammenhængende landskab i Naturpark Amager udgør 3.500 hektar. Til sammenligning er Dyrehaven omkring 1.000 hektar og Central Park i New York 350 hektar.

Ørestad Bjergløb

Det lokale initiativ, Ørestad Bjergløb, afholdes for anden gang under mottoet ”Flad Natur, Stejl Arkitektur”.

CampusCup

De studerendes kajakstafet CampusCup bliver organiseret for første gang i Universitetskanalen i Ørestad Nord.

Vejskilte

Farverige vejvisningsskilte opsættes på tværs af Ørestad City.

2015

Glasskulptur

Grundejerforeningen Ørestad City udvikler en helhedsplan for Byparken samt en vildere bynatur på tværs af Ørestad City. Glasskulpturen ’A Big Loop Becoming a Small Loop’ bliver skabt specifikt til Byparken.

Arenakvarteret

Boligbyggerierne i Arenakvarteret skyder op, og Grundejerforeningen Ørestad Arenakvarter stiftes.

Ørestad skøjtehal

Ørestad Skøjtehal åbner i Arenakvarteret.

Biograf

Nordisk Film åbner biograf ved Field’s i Ørestad City.

Troldeskulptur

Thomas Dambo bygger en troldeskulptur ved det midlertidige idrætsanlæg PLUG N PLAY i Ørestad Syd som en del af arkitekturfestivalen Rising Architecture Week.

Color Run

Color Run Night – motionsløb med UV-farver – afholdes i Ørestad Syd.

2016

Stibro åbner

Stibroen over motorvejen mellem Ørestad City og Syd åbner.

Lommeparker

Skovbrynet mellem Porthuset og Winghouse samt Frugtlommen mellem Sejlhuset og Cityhusene etableres af Grundejerforeningen Ørestad City.

Karateskole

Jokokan Ørestad Karateskole starter op med base på Ørestad Skole.

Rækkehuse

Indflytning i rækkehusene på Doris Lessings Vej i Bellakvarter.

Bydelen vokser

10.018 personer bor nu i Ørestad.

Savannehuset

Boligbyggerierne i Ørestad Syd skyder op - f.eks. Savannehuset.

2017

Royal Arena

Royal Arena åbner i Arenakvarteret i Ørestad Syd med Metallica som den første koncert.

Nordea

Nordea rykker ind med 2.500 medarbejdere i sit nye domicil i Ørestad Nord.

Streethal

Ørestad Streethal og Fitnessparken i Ørestad City åbner.

Tietgen Festival

Den første Tietgen Festival ser dagens lys.

Skøjtehallen

Copenhagen Falcons etablerer sig i skøjtehallen i Arenakvarteret.

ØICC

By & Havn og en række lokale aktører går sammen om at udvikle ØICC (Ørestad Innovation City Copenhagen) - en partnerskabsorganisation for erhverv og uddannelse, hvor parterne skaber synergi, videndeler og arbejder sammen om udviklingsprojekter på tværs af Ørestad.

Bydelen vokser

19.652 personer arbejder nu i Ørestad.

2018

Upcycle Studios

Upcycle Studios i Ørestad Syd klar til indflytning.

Kirken i Ørestad

’Kirken i Ørestad’ flytter midlertidigt ind i kirkerummet i 8TALLET i Ørestad Syd, indtil kirkebygningen står færdig i 2026.

Rensning af vejvand

Det første danske renseanlæg til rensning af vejvand tages i brug i Ørestad Syd. Her Claus Mouritsen fra HOFOR og opfinder af vejvandsrenseanlægget professor Marina Bergen Jensen.

Vadestedet

Byrummet Vadestedet indvies i Ørestad Syd.

Bydelen vokser

13.445 personer bor nu i Ørestad.

Kalvebod Fælled Skole

Kalvebod Fælled Skole åbner i Ørestad Syd.

2019

Fælledpromenaden

Fælledpromenaden åbner i Ørestad Syd.

Karen Blixen Plads

Karen Blixens Plads i Ørestad Nord indvies.

Konfirmander

’Kirken i Ørestad’ er klar med det første hold konfirmander i det midlertidige kirkerum i 8TALLET i Ørestad Syd.

Grønningen

Grønningen i Ørestad Nord får trækfærge og naturcontainer.

Nabomøder

Beboere inviteres til nabomøder og gåture, hvor medarbejdere fra By & Havn, Københavns Kommune, Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug, ØICC samt andre relevante aktører giver indblik i nye
projekter, der er undervejs i byudviklingen.

2020

Mellemrummet

Lommeparken Mellemrummet bliver etableret i Ørestad Syd.

Amarminoen

Den 27 km lange vandrerute Amarminoen i Naturpark Amager åbnes.

Ressourcerækkerne

Endnu flere boligbyggerier i Ørestad Syd står klar til indflytning - bl.a. Ressourcerækkerne.

August Schade Kvarteret

Kontorfællesskabet Woods og Hotel Zoku indvies i August Schade Kvarteret i Ørestad Nord.

Simian

Udstillingsstedet Simian åbner i den tidligere cykelkælder under Kay Fiskers Plads i Ørestad City.

Bydelen vokser

19.736 personer bor nu i Ørestad.

2021

Asgers Have

Foreningen Asgers Have bliver stiftet af lokale beboere. Foreningen arbejder for etablering af en have på taget af det kommende p-hus Asger Jorn i Ørestad Syd.

Byparken

Byparken får nyt område med vild bynatur og petanquebaner.

Naturpark Amager

Naturpark Amager modtager Berlingske Tidendes AOK-pris for Byens Bedste Oplevelse.

Bellakvarter

Bella Arena, aktivitetstaget Bella og det grønne byrum Sydhaven indvies i Bellakvarter.

Bydelen vokser

23.051 personer arbejder nu i Ørestad.

2022

Midlertidige byrum

Midlertidige byrum med foodtrucks, plantekasser og bænke åbner i Ørestad Syd i et samarbejde mellem By & Havn og den nystiftede Ørestad Syd Borgerforening.

Ørestad Kor

Ørestad Kor kan fejre jubilæum efter de første 10 år med sang hver onsdag på Ørestad Bibliotek og optræden ved arrangementer i bydelen.

Bydelen vokser

24.475 personer bor nu i Ørestad.

Nat i naturen og Naturdag

Naturpark Amager arrangerer ’Nat i naturen’, og grundejerforeningen Ørestad Nord inviterer på ’Naturdag’ med insektsafari.

Idrætsfaciliteter

Midlertidig kunstgræsbane og andre idrætsfaciliteter etableres på Hannemanns Allé i Ørestad Syd.

Mens bykvarteret gøres færdigt, bruges midlertidigt ledige arealer til aktiviteter og fælles mødesteder i et samarbejde mellem Københavns Kommune, By & Havn og de tre foreninger: Ørestad IF, Copenhagen Falcons og Big Heart Skateboarding.

Loppemarked

Loppemarkeder i Byparken afholdes hen over sommeren for andet år i træk.

2023

Fællesskaber

Flere boliger med fællesskaber som omdrejningspunkt ser dagens lys på tværs af Ørestad. F.eks. bofællesskabet Grønne Eng og UN17 i Ørestad Syd.

Arkitekturhovedstad

I anledning af, at København er udpeget som verdens arkitekturhovedstad, er Ørestad omdrejningspunkt for en international arkitektkonference.

FDF

FDF Ørestad stiftes ved Kirken i Ørestad.

Nye byrum

Tre nye byrum – Skovrummet i Ørestad Syd, Parkpladsen i Arenakvarteret og Kaffebakkerne i Byparken – indvies med koncerter og kreativ udsmykning af byrummene.

Naturpark Amager

Udkigstårne, madpakkehuse og trædæk etableres på land og langs vand i Naturpark Amager.

2024

Fælledby

Grundstenen til Fælledby lægges - det nyeste bykvarter i Ørestad.

Ålegræs

Amager Skovhjælpere indsamler overskudsålegræs, som skal bruges som byggemateriale til det kommende P-hus Asger Jorn i Ørestad Syd.

DMJX

Endnu en uddannelsesinstitution flytter ind i Ørestad. DMJX - Danmarks Medie og Journalisthøjskole indvies af H.M. Kongen i Ørestad Nord.

I 2024 har 22.000 studerende nu sin daglige gang i Ørestad.

Copenhagen Light Festival

Ørestad er stærkt repræsenteret ved Copenhagen Light Festival med otte lysværker i både Nord, City og Syd.

Både grundejerforeninger og institutioner som DR og IT-Universitetet står for at få lysværkerne til Ørestad.

2024<

Byens Scene

’Byens Scene’ - en kunst- og arkitektkonkurrence skydes i gang af By & Havn i samarbejde med en række markante aktører på tværs af Ørestad.

Projektets ambition er at integrere kunst- og landskabsarkitektur i byrummene, der forbinder metrostationerne med de tre store spillesteder, DR Koncerthuset, Bella Arena og Royal Arena, der tilsammen udgør det største koncertområde i Norden.

Søen genetableres

Hele UN17 står færdig i Ørestad Syd og søen genetableres i sin fulde størrelse.

Ørestad Idrætspark

Københavns Kommune åbner Ørestad Idrætspark ved Vestamager Metrostation.

Kunstgræsbanen er allerede taget i brug af Ørestad IF.

Opstart af Byens Hus

By & Havn og Københavns Kommune går sammen om en tidlig opstart af Byens Hus med kulturaktiviteter og midlertidige faciliteter frem til åbning af Byens Hus. Ørestad Syd Borgerforening, øvrige lokale aktører og Grundejerforeningen Ørestad Syd inviteres med i samarbejdet.

P-hus Asger Jorn

P-hus Asger Jorn er under opførelse i Ørestad Syd og kan tages i brug i foråret 2025. P-huset anlægges med have på taget og genbrugsstation i stueetagen.

Arena Skole

Arena Skole og Fritid åbner i Arenakvarteret med plads til 1.200 skoleelever, idrætshal og svømmehal.

Ørestad Kirke

Ørestad Kirke opføres i Arenakvarteret fra efteråret 2024.

Generationernes Byhus

Byggeri af almene boliger i Generationernes Byhus i Ørestad Syd er under opførelse.