Historien om Ørestad

I slutningen af 1980’erne var København præget af store problemer: Væksten var lav, arbejdsløsheden var høj og kommunens gæld stor. Der var ikke meget optimisme i byen, og København var generelt ikke en attraktiv by for hverken familier eller virksomheder.

Historien viser, at udviklingen i København i den grad blev vendt. Og Ørestad har spillet en hovedrolle.  

Grundlaget for den by, vi kender i dag, er nemlig nogle vigtige politiske beslutninger i slutningen af 80erne og begyndelsen af 90erne.

Det må være i dansk interesse at skabe et konkurrencedygtigt center inden for landets grænser og dæmme op for en udvikling, der måske ellers ville trække i retning af en større tilknytning til Nordtyskland som fremtidigt kraftcenter

Rapporten “Hovedstaden – Hvad vil vi med den?”, 1989

Behov for en ny bydel

”Hovedstaden – hvad vil vi med den?” Sådan spurgte en initiativgruppe, der i 1989 var nedsat af daværende statsminister Poul Schlüter. Gruppen kom med en række anbefalinger til, hvordan man kunne genrejse Danmarks hovedstad, blandt andet via etableringen af Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik.

I tråd med Initiativgruppens anbefalinger vedtog Folketinget i starten af 1990’erne en række nye trafikinvesteringer.

Lovforslaget om den faste forbindelse over Øresund blev fremlagt i Folketinget i 1991, samtidig med at lovforslaget om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken, at den nye københavnske bydel skulle binde København tættere til den kommende Øresundsforbindelse.

Sammen med Ørestad blev det også besluttet at bygge en metro, der ville forbedre Hovedstadens kollektive trafik markant.

Finansieringen af metroen var inspireret af det engelske New Town-princip, hvor infrastrukturen skulle finansieres af de værdistigninger, som metroen selv ville skabe i Ørestad.

Ved at bygge Ørestad fik København ikke bare finansieret metroen, men også en ny bydel, der for alvor ville være med til at løfte København ud af krisen.

Ørestadsloven lagde planlægningen og anlæggelse af metroen og udviklingen af Ørestad i et dertil oprettet selskab; Ørestadsselskabet.

Selskabet eksisterede fra 1993 til oktober 2007, hvor selskabet blev delt i to nye selskaber. Det ene, Metroselskabet, anlægger bl.a. Metro Cityringen, mens det andet selskab blev lagt sammen med Københavns Havn til By & Havn.

Med beslutningerne om Øresundsbroen, metroen og Ørestad havde Folketinget i tæt samarbejde med Københavns Kommune truffet beslutninger af væsentlig betydning for Københavns fortsatte udvikling.

Helhedsplanen

Det var åbenlyst fra starten, at Københavns nye bydel og Københavns nye metro hang tæt sammen. Ørestadsselskabet, som blev oprettet i 1993, skulle således varetage både udbygningen af Ørestad og metroen. Selskabets første store opgave i Ørestad var at skabe en helhedsplan for bydelen, så arbejdet kunne gå i gang.

I 1994 blev der udskrevet en international arkitektkonkurrence, som skulle føre til Ørestads helhedsplan.

Dommerkomiteen uddelte i første omgang fire førstepræmier og en række andre anerkendelser. Komiteen endte med at vælge forslaget fra en ung finsk tegnestue, som senere sammen med danske KHR blev til dansk/finske ARKKI.

En stor del af begrundelsen for valget af den finske masterplan var forslaget om at samle bebyggelserne i fire kvarterer, hvor der kan bygges forholdsvist højt og tæt. Derved kunne man række naturen ind mellem bygningerne og give plads til grønne områder. Helhedsplanen gav dermed Ørestad sin grønne profil, bygget op omkring vand og natur. En god infrastruktur, en høj arkitektonisk kvalitet og adgang til naturen skulle gøre det attraktivt for de kommende beboere og virksomheder at placere sig i Ørestad.

ARKKI satsede på at skabe en tæt og moderne by, der trods tætheden integrerede den omkringliggende natur i byen. Hertil kom de smukke nord-sydgående kanaler, der ville skabe et rekreativt forløb gennem den nye bydel. Kanalerne bidrager også til en bæredygtig bydel ved at fungere som regnvandsopsamlere.

Infrastukturen

Det er som at tale om hønen og ægget, når man taler om Ørestad og Ørestads infrastruktur. For intet var blevet til noget uden det andet, og begge dele var forudsætninger for hinanden.

De første etaper af Københavns metro skulle finansieres ved salg af grundene i Ørestad og ved optagelse af lån.

Da metroen til Vestamager åbnede i 2002, kørte den langs et amagerkansk villakvarter med Fælleden på den anden side.

For nogen lignede det måske i starten et resultat af dårlig byplanlægning, fordi der endnu manglede de mange bygninger, der i dag udgør Ørestad. I dag er byen imidlertid vokset op omkring banen, og Ørestad Station var allerede i 2008 Danmarks femtestørste station målt på passagerer.

Placeringen af Ørestad ved motorvejen og den nyåbnede Øresundsforbindelse gav fra starten Ørestad en fantastisk infrastruktur. Bydelen lå ikke bare tættere på Rådhuspladsen end fx Østerbro, den lå perfekt mellem Lufthavnen og City, og med usædvanlig let adgang til Sverige; Nabolandet, der netop for alvor var blevet åbnet for Danmark via den nye bro.

Fra starten var Ørestad tænkt som en miljøbevidst bydel. Metroen skulle være byens trafikale livsnerve og skulle sammen med gode og hurtige cykelruter minimere privatbilismen i byen.

For at hjælpe den offentlige transport og minimere miljøbelastningen vedtog Københavns Kommune en relativt lav parkeringsnorm i Ørestad. Ørestadsselskabet omsatte normen i en parkeringsstrategi, som i praksis betyder, at bydelens erhverv og bydelens beboere skal deles om pladserne. Beboerne bruger pladserne om aftenen og natten således at de, der kommer til bydelen for at arbejde, kan bruge p-pladserne i dagtimerne. P-pladserne placeres primært i p-huse, hvilket bl.a. betyder, at Ørestads byrum ikke er domineret af parkerede biler.

Milepæle i Ørestads historie

1995: Arkitektkonkurrencen om Ørestads helhedsplan afsluttes

1998: Ferring påbegynder tårnbyggeri ved det kommende Ørestad City

2002: Metroen åbner

2004: Første beboere flytter ind i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord og Field's åbner i Ørestad City

2005: Boligerne omkring byparken i Ørestad skyder op

2006: DR flytter til Ørestad Nord

2007: Ørestad Gymnasium åbner

2009: Første indflytning i Ørestad Syd

2012: Ørestad Skole og Bibliotek åbner

2015: Skøjtehal åbner i Arenakvarteret

2016: Royal Arena åbner i Ørestad Syd