Mød Ørestad rundt omkring i København

16. oktober 2024

Mød Ørestad rundt omkring i København

1.102 billeder! Så mange fotos blev der indsendt til sommerens fotokonkurrence This is Ørestad. Nu kan du se de bedste af dem i Ørestads byrum, på Københavns Museum og på 400 caféer og biografer i hovedstadsområdet.

Konkurrencen er en fejring af, at det i år er 20 år siden, de første beboere flyttede ind i Ørestad. På to årtier er Ørestad vokset til et bykvarter med mere end 26.000 indbyggere og er samtidig hverdagsramme for over 45.000 mennesker, der enten studerer eller arbejder i Ørestad. Og så er der de omkring 9 millioner gæster, der hvert år besøger Ørestad for at shoppe, spise, gå i biografen, til koncert eller opleve Københavns største naturområde Naturpark Amager på kanten af Ørestad.

Med konkurrencen har vi zoomet ind på alt det, der gør Ørestad til et særligt sted at besøge, bo, arbejde og leve i dag.

Fire vindere blandt de 1.102 indsendte fotos er fundet, og i de kommende uger kan du se de fire vinderfotos samt et udvalg af de bedste fotos fra konkurrencen i Ørestads byrum og på Københavns Museum i Stormgade 18, 1555 København V.

Du kan desuden finde de fire vinderfotos i Go-card stativerne på 400 københavnske caféer og biografer rundt omkring i Københavnsområdet. De fungerer også meget fint som postkort, så forsøm ikke muligheden for at få et par stykker i hus til små hilsener, eller til at hænge op på væggen eller køleskabsdøren derhjemme. 

Se fotos, læs dommernes udtalelser og få mere at vide om fotokonkurrencen This is Ørestad.

Insta_collage_1920x1080

Ørestad på Instagram

I forbindelse med fotokonkurrencen er Instagramprofilen This is Ørestad blevet meget populær. Profilen har på rekordtid etableret sig og fået mange følgere, og derfor fortsætter profilen med at vise og interagere med bylivet i Ørestad. Det giver mulighed for at eksponere endnu flere fotos fra konkurrencen, og desuden er det en oplagt mulighed for at nå andre målgrupper med overvejende visuel kommunikation om Ørestad end de kanaler, ØICC – Ørestad Innovation City Copenhagen og By & Havn ellers kommunikerer på.

Følg med på Instagram: @thisisorestad, som du også finder via QR-koden i billedet, og brug #thisisorestad, når du poster dine egne fotos og fortællinger om Ørestad.

Thisisorestad_nabolagskort_1920x1080_2

Få overblik over mulighederne i Ørestad

ØICC har med støtte fra By & Havn udgivet et kort over bydelen så du som beboer, besøgende eller medarbejder i Ørestad kan få overblik over, hvad der findes af muligheder i bydelen. På nabolagskortet kan du f.eks. se, hvad der findes af butikker, cafeer, parker og træningssteder, og på websitet kan du desuden finde anbefalinger til gå-, løbe- eller cykelture. Hent kortet her eller hent det fysisk på Ørestad Bibliotek i Ørestad City, på Ismageriet i Ørestad Nord og i Rema1000 i Ørestad Syd.

Du kan også hente kortet i et udstillingslokale og i informationen i Field’s. Udstillingen This is Ørestad består af en grafisk tidslinje over udviklingen i Ørestad gennem de sidste 20 år, en række beboer- og virksomhedsportrætter samt de fire vinderfotos fra fotokonkurrencen. Oplev udstillingen i åbningstiden mellem kl. 10 og 20 hver dag.

Thisisorestad_udstilling_1920x1080_2

Hvem står bag This is Ørestad?

Fotokonkurrencen og udstillingen This is Ørestad er et samarbejde mellem fem parter: ØICC – Ørestad Innovation City Center, Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug, Ørestad Avis, Field’s og By & Havn. Herudover har en række lokale sponsorer bidraget med præmier til vinderne af fotokonkurrencen.