Ålegræsset nær Lynetteholm trives
Det ålegræs, der vokser i området omkring Lynetteholm, har ikke taget skade af det gravearbejde, der blev udført i forbindelse med anlæggelsen af første del af halvøen. Det viser de afgravningsrapporter, som DHI har lavet efter afgravningssæsonen, der løber fra den 1. oktober til og med den 31. marts, var afsluttet.
For at anlægge den stendæmning, der kommer til at udgøre Lynetteholms omkreds, er det nødvendigt at fjerne finkornet havbundsmateriale i det tracé, hvor stendæmningen skal opføres. Og når man graver havbundsmateriale op, kan det ikke undgås, at en lille del af det såkaldte sediment blandes op i vandsøjlen.
Derfor har man i forbindelse med de afgravninger af havbundsmateriale, der går forud for anlæggelsen af Lynetteholms omkreds, holdt nøje øje med, hvordan det ålegræs, der vokser i området nær arbejdsområdet, er blevet påvirket af de første afgravninger.
Resultaterne lovende ud. DHI har taget vegetationsprøver af ålegræs på 12 på forhånd fastlagte positioner både i sommeren 2022 og i sommeren 2023 for at kunne sammenligne ålegræssets tilstand både før og efter de afgravninger der gik forud for anlægget af Lynetteholms fase 1.
Helt konkret skriver DHI i rapporten, der omhandler gravearbejdet udført i vinteren 2022-2023, at ålegræsprøverne viser, at der er samme mængde rodbiomasse og fertile skud efter gravearbejdet som før. Bladbiomassen er en smule lavere på de vegetationsprøver, der er taget i 2023, men det skyldes formodentligt, at prøverne blev indsamlet 2-3 uger tidligere i 2023 end i 2022.
Udover ålegræs består vegetationen omkring Lynetteholm primært af makroalger. Og derfor har DHI naturligvis også undersøgt forekomsten af disse. Her er der taget prøver på 14 prøvestationer - og igen er prøverne foretaget sommeren før gravearbejdets begyndelse og sommeren efter gravearbejdets afslutning.
I sommeren 2022 blev der fundet 28 forskellige arter, mens der i 2023 blev identificeret 29 forskellige arter. Dermed byder området på en høj artsdiversitet, hvilket skyldes de meget varierende bundforhold, der skifter mellem mudder, sten, grus og sand.
Der er mindre forskelle på de to år. For eksempel var den mest udbredte makroalge i 2022 alm. Vattang og alm. Klotang, mens det i 2023 var alm. Ledtang, der var dominerende. Disse forskelle skyldes ifølge DHI, at prøverne i 2023 blev indsamlet lidt tidligere på sommeren end prøverne fra 2022.
Ifølge DHI er det desuden vigtigt at understrege, at der altid vil være store år-til-år variationer, som potentielt kan sløre permanente ændringer. Derfor fortsætter man med at overvåge både ålegræs og makroalger, også efter anlægsarbejdet er afsluttet.
Bobler og siltgardin beskytter ålegræs og andre vandplanter
DHIs rapport, som kan læses i sin fulde udstrækning her, omhandler den første gravesæson. Siden er der blevet afgravet havbundsmateriale i vinteren 2023-2024, og der skal graves igen i vinteren 2024-2025. Derfor fortsætter DHI arbejdet med at tage prøver af såvel ålegræs som makroalger, så man sikrer, at anlægget af Lynetteholm ikke får negative konsekvenser i vegetationen i området.
For at beskytte ålegræs og andre vandplanter yderligere, har By & Havn i gravesæsonen 2023-2024 sat gang i flere forskellige afværgeforanstaltninger for at sikre, at gravearbejdet ikke får negative konsekvenser for de planter, der vokser under vandet.
For os er det afgørende, at vi passer godt på naturen, mens vi anlægger Lynetteholm, så derfor har vi taget flere forskellige midler i brug for at sikre, at gravearbejdet ikke gør skade på de store mængder af ålegræs, som vokser i og omkring Københavns Havn.
Havnebygmester og anlægschef, Hans Vasehus, By & Havn.
I januar 2023 udlagde By & Havn et boblegardin på tværs af Lynetteløbet. Et boblegardin en perforeret slange, der placeres på havbunden, hvorefter luftbobler vil bevæge sig op igennem vandet og fungere som en naturlig barriere, der kan være med til at forebygge, at der flyder opgravet sediment fra havbunden ind i inderhavnen.
Derudover er der også udlagt et en kilometer langt siltgardin øst for Trekroner. Set fra oven ligner siltgardinet blot en lang hvid streg i vandet, men dykker man ned under havets overflade, vil man kunne se de lange gardiner af kraftigt geotekstil, der hænger ned i vandsøjlen og beskytter områdets ålegræs mod aflejringer fra ophvirvlet sediment.
Rapporterne fra 2022 og 2023 kan desuden findes i Lynetteholms mediebibliotek, hvor de offentliggøres umiddelbart efter de er indsendt til myndighederne.