Nyt fra bestyrelsen – 29. august 2024

2. september 2024

Nyt fra bestyrelsen - 29. august 2024

By & Havns bestyrelse har på møde 29. august 2024 bl.a. behandlet følgende:

  • Godkendelse af halvårsrapport for 2024, som kan findes på selskabets hjemmeside.

Overordnet set viser regnskabet for 1. halvår af 2024 en resultatudvikling som er bedre end forventet og som vurderes som tilfredsstillende. Den nye strategiperiode frem til og med 2027 har derfor fået en tilfredsstillende start.

  • Drøftelse af strategiske overvejelser for udviklingen af Levantkaj, som bliver By & Havns næste store byudviklingsområde.
  • Godkendelse af By & Havns ejerstrategi for Copenhagen Malmö Port.
  • Salg af arealer og byggeretter, som vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

I forbindelse med mødet har bestyrelsen besigtiget havnen med By & Havns eldrevne skib ”El Portus”. Desuden besøgte bestyrelsen Pakhus 47 på Sundmolen, som er under renovering med henblik på at være klar til indflytning af nye lejere den 1. oktober 2024.