i morgen - torsdag den 23. april - kl. 17 inviterer By & Havn til indvielse af Kranparken i Nordhavn ved Kalkbrænderiløbskaj med store operastemmer, taler, lette snacks, kaffe og vand. Alle er velkomne, og man er også meget velkommen til at tage sin egen picnickurv med.
Kranparken er Nordhavns nye park ved Kalkbrænderiløbskaj. Et nyt byrum med tydelige spor af stedets historie.
Parkens udformning er inspireret af det markante kranspor, som i årtier var en del af kajen, og som nu lever videre som en del af fortællingen i det nye byrum.
Med indvielsen tages parken officielt i brug, når de grønne omgivelser danner ramme om en eftermiddag med taler, musik og fællesskab under åben himmel.
Opera i det fri
Indvielsen bliver markeret med en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, når pianist Jacob Beck sammen med sopran Philippa Cold og tenor David Danholt fylder Kranparken med musik og store stemmer.
Philippa Cold er kendt for sin varme, dramatiske klang og sit intense nærvær, mens David Danholt med en international karriere på operascener i både Europa og USA bringer kraft, glød og elegance med sig. Fra klaveret binder Jacob Beck programmet sammen og ledsager de to sangere gennem operaens store følelser, dramatiske øjeblikke og finurlige fortællinger.
En eftermiddag i parken
Alle er velkomne til at deltage i arrangement – og det er naturligvis gratis at være med. Derudover byder By & Havn byder på lette snacks, kaffe og vand, men man er også meget velkommen til at tage sin egen picnickurv med og nyde eftermiddagen i parken.
Praktisk information
Kranparken ved Kalkbrænderiløbskaj, Nordhavn
Lige mellem Nykredit og The Krane
Torsdag den 23. april kl. 17 - 18.30
