Særudstilling:VILD MED HAVNEN

OVER 200 skønne, fantastiske, hjertevarme plakater blev indsendt til WWF Verdensnaturfonden og By & Havns plakatkonkurrence med temaet ’Vild med havnen’, som fandt sted i februar måned. Frem til den 24. marts kan du opleve 24 af plakaterne i en særudstilling.

vild3

Opgaven var at tage udgangspunkt i den nye brochure om biodiversiteten i Københavns Havn, 'Naturbeskrivelsen'. Motivet skulle vise livet under og eventuelt over havoverfladen i Københavns Havn. Mere specifikt skulle plakatmotiverne indeholde mindst to arter (fisk eller planter) fra naturbeskrivelsen.

Fredag den 3. marts trådte juryen sammen for at finde vinderplakaten. Juryen bestod af Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn, Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Josephine Kyhn, visuel kunstner og illustrator, Anders Kofoed, naturformidler og forfatter.

 

Vild Med Havnen18

Juryen besluttede følgende:

  • Vinderen af konkurrencen er Michael Stokkebye. Michael vinder 10.000 kroner.
  • Jurymedlemmerne blev enige om, at der også skulle være en andenpræmie. Den går til Martin Jørgensen, som vinder 5.000 kroner.
  • Endelig besluttede juryen, at de 24 plakater, der nåede til ’semifinalen’ skulle udstilles hurtigst muligt. Derfor afholder vi netop nu en pop-up udstilling i særudstillingsrummet i Havnebygmesterens Studiesamling.

Pop-up udstillingen er åben alle hverdage til og med fredag den 24. marts kl. 09 – 15. Gratis entré. Adressen er Nordre Toldbod 3 - under arkaderne. 

Om partnerskabet mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden


’Sammen om havet i havnen’ er et flerårigt partnerskab mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden med formålet at forbedre levestederne for fisk og øge biodiversiteten i Københavns Havn.

Flora og fauna i Københavns Havn har det generelt fint, men der er naturligvis altid plads til mere liv under havoverfladen, og det er en af de ting, partnerskabet mellem By & Havn og WWF Verdensnaturfonden sætter fokus på.

WWF x By&Havn_Shared1.0
Vild Med Havnen28

HAVNEBYGMESTERENS STUDIESAMLING

En udstilling om Københavns Havn
set gennem By & Havns store arkiv.

Forside
Udstilling
Særudstilling
Faglige Talks
Om bygningerne
Arkivet
Fra befæstning til stormflodssikring

Åbningstider:
Alle hverdage kl. 09-15
Gratis entré

Adresse:
Nordre Toldbod 3
1257 København K
T: 3376 9800
E: info@byoghavn.dk

Du skal kontakte os på forhånd, hvis du ønsker
at besøge udstillingen med en gruppe. 

Udstillingsdesign:
JAC Studios

Grafisk design:
Studio Atlant

Mediedesign:
Oncotype

Møbler:
Malte Gormsen Møbelsnedkeri

Havnebygmesterens Studiesamling er støttet af: